ICE er det ægte Amerika

Stephen Kruiser     

Sine Qua Non Sequitur ( latin for "uden hvilken, ikke" og bruges om en uundværlig eller nødvendig betingelse. ") har virkelig travlt.

Når jeg taler med konservative venner der ikke er fra hvor jeg bor (ørkenen) er de ofte overrasket over hvor godt ICE agenter behandles her. I denne ørken der er så tæt på grænsen til Mexico, er vi ganske taknemmelige for alt vores venner i ICE gør for os. Vi dæmoniserer ikke agenterne her hos os: Vi hædrer dem. 

I denne del af verden er vi overmåde klar over de udfordringer der er i forbindelse med en porøs grænse. 

New Yorkers taler om illegale indvandrere der arbejder i restauranter; vi skal håndtere the Sinaloa Cartel. Det er en hel anden virkelighed. Jeg har ofte sagt at folk fra nordøst der taler om udfrodringer me illegal immigration er som mænd der hyler over kramper i forbindelse med menstruation.  

ICE er der ude for at gøre dette land sikkert igen. Dette fra Catherine:

The U.S. Supreme Court gav Trump administration en sejr mod masse amnesti da ICE Chicago foretog flere end 1000 anholdelser af illegale indvandrere i en af de mest udfordrede og kriminalitets inficerede sanctuary byer i Amerika (en by, et amt eller en stat, der begrænser sit samarbejde med føderale myndigheder for at håndhæve immigrationsloven, primært for at beskytte migranters sikkerhed og anonymitet)

AP Photo/Erin Hooley

Department of Homeland Security (DHS) Secretary Kristi Noem kom til Chicago for at have opsyn med indsatsen og dens resultater da Operation Midway Blitz fortsætter der med fuld styrke, trods modstand fra staten og de lokale Democrat politikere. De anholdte illegale indvandrere som Democrats jamrer over omfatter pædofile, kidnappere, bandemedlemmer, misbrugere af børn og bevæbnede røvere ifølge en DHS presse orientering.

Der er meget farlige personer der krydser vores grænse til Mexico Ikke blot the Sinaloa Cartel, men også ISIS, og de forskellige forgreninger. Democrats lader som om det ikke sker. Vi har ikke råd til den luksus.

Når jeg er ude i det offentlige, og jeg ser en ICE agent, bruger han eller hun ingen penge. Jeg køber alt for dem. Sådan er det også for alle andre her. Vi ved hvem der passer på os. The Democrats og deres ignorante bagland kan hade ICE alt det de vil, men ægte amerikanere er taknemmelige over nogle af de bedste lov- og ordenshåndhævere i dette lands historie. 

https://pjmedia.com/stephen-kruiser/2025/10/06/the-morning-briefing-ice-is-real-america-n4944508

 

Ekspertvældets død - hvorfor mon?

Joseph Ford Cotto

Noget bemærkelsesværdigt udfolder sig i Amerika.

Den gang, ikke betvivlede ærværdighed hos eksperter og deres meninger - fra polerede TV klogeåger til Ivy League data troldmænd  krymper alvorligt. .

Trods al dommedagstalen kunne dette kollaps være det sundeste der kan ske i det offentlige liv i generationer.

Hvad præcist er det der sker? En hel del.

Amerikanernes tilid til videnskabsforskere er for nedadgående og det siden april 2009, faldende fra 87% til 73% i efteråret 2023, og især bland Republicans.

Tillid til den offentlige K-12 uddannelse er rekordlav, ifølge en nylig Gallup undersøgelse, med 73% der ikke er tilfredse med kvaliteten i uddannelserne, og med en Pew undersøgelse i 2025 der fandt at 82% af lærerne mente at kvaliteten i undervisningen er faldet i de sidste fem år. Ifølge en EdWeek Research Center State of Teaching Survey, føler syv ud af ti lærere at de fleste amerikanere har et negativt syn på deres profession..

Man behøver vel næppe at fremhæve at nyhedsmedierne ligger helt i bunden af institutioner der kan vises tillid, lige over Congress, med undersøgelse efter undersøgelse der viser det. Denne mistillid får næring af politiserede fortællinger og fremkomsten af alternative mediekilder og de sociale medier. 

Tillid til valg er hæmmet, med blot 37% af amerikanerne i 2024 der siger at de har ‘en del’ tillid til valgresultater på nationalt plan. Tilliden er højere ved lokale valg, med 74% der tror på korrektheden i valg i deres lokalsamfund.

Tillid til organiseret religion er faldet fra 65%, tidligt i 1970’erne, til 32%, og tillid til sundhedsvæsen og læger er faldet fra 80% til 36%, ifølge en Gallup undersøgelse der citeres på Pew Research's site. Dette afspejler en bredere årtier lang nedgang i tillid til institutioner over hele USA.

Politisk polarisering bidrager ganske betragteligt til mistilliden, med Pew Research der finder, at 28% af amerikanerne har ufavorable holdninger til begge de større partier i 2024 op fra 7% to årtier før. Opdelinger i parti er åbenbar i de forskellige udgaver af tillid til institutioner som Centers for Disease Control and Prevention, med en 78% godkendt blandt Democrats versus 33% hos Republicans, angav en anden Pew meningsundersøgelse.

I juni 2024 viste en undersøgelse fra Partnership for Public Service, at kun 19% amerikanere stolede på at forbundsregeringen gør det rigtige det meste af tiden eller hele tiden, en nedgang fra 2022 og i alle demografiske grupper. I den samme måned  rapporterede Pew Research Center at blot 2% af amerikanere stolede på regeringen “næsten altid” med 21% der siger “næsten det meste af tiden.” Blandt Republicans, faldt det tal til sølle 11%.

Dette er ikke noget skvulp - det er en flodbølge..

Dette skifte har rystet grundvolden for den traditionelle ekspertise i politik. I årtier holdt de såkaldte “eksperter” uudfordret hof, deres modeller og forudsigelser blev taget som et evangelium. 2024 præsidentvalget smadrede den illusion en gang for alle. 

Husker du Allan J. Lichtman’s 13 Keys to the White House?

USA Today gav hans model en royal behandling. Den amerikanske universitets professor projekterede, med stor lidenskab, at Kamala Harris ville slå Donald Trump. Lichtman’s system hævdede at have historisk troværdighed - dog faldt den sammen ved realiteten af Trumps genkomst.

Nate Silver, den engang så ærede afstemnings guru, gav Harris 50% chance for at vinde, blot for at se Trump feje, og vinde de vigtige svingstater som Pennsylvania and Wisconsin.

Samtidig knustes Lichtmans system under vægten af en vælgerskare der i stadig større grad forblev upåvirket af mediernes narrativer. Det kan næppe diskuteres at Lichtman faktisk svigtede og læste han sine keys forkert. 

De velkendte medier befandt sig i oprørte vande. Gallup rapporterede at i oktober nåede den amerikanske tillid til medierne et historisk lavpunkt. Tilliden hos Republican var “næsten ikke eksisterende,” mens Democrats tillid nåede et lavpunkt. 

Kun 41% af amerikanerne sagde de troede på nyhedsmedierne som en kilde til politisk information, kraftigt for nedadgående i de senere år. Mere betegnende er det at et flertal troede mere på virksomheder end på journalister, og afslører dermed at selv sælgere betragtes som mere “pålidelige kilder.”  

Hvad er årsagen til alt dette? Det er en offentlig vågen op til den kendsgerning, at de fleste mainstream narrativer ---post 2024, mere præcist kaldet “arvede dagsordner” - er beregnet på at forme holdninger, ikke afsløre sandheder.

Joe Biden og Kamala Harris var ledere af udviklinger som eroderede tilliden i den ene nedarvede agenda efter den anden. Inflationen voksede til  9.1% i juni 2022, og faldt så til 3,7% i spetember 2023. Alligevel følte amerikanerne når de besøgte tankstationer og supermarkeder det helt anderledes. Livet blev stadig mere omkostningsfyldt. blot ikke så hurtigt. Selvom arbejdsløsheden faldt til 3,8% i august 2023, steg reallønnen ikke. I en 2023 Gallup meningsundersøgelse sagde cirka 1/3 af amerikanerne at de klarede sig bedre økonomisk året før. 

Energipriser kan fortælle en lignende historie. Efter at være steget i 2022, blev de aldrig rigtig stabile. Ifølge the Energy Information Administration, dræner energiomkostningernes ‘flyvskhed’ direkte forbrugertilliden.

I løbet af 2023 og en Associated Press meningsundersøgelse vistes at 60% af voksne i U.S.  mente at forbundsregeringen forbruger “alt for meget.” 

I 2024, var amerikanerne trætte af inflations bestemte håndsrækninger og vidtløftige løfter. De ønsker stabile lønsedler, varer og energi der er til at betale, og at være fri for bureaukratisk mikromanagement til at begynde med. 

Her er det så min Five-Point Forecast bliver aktuel. Mens andre forudsigelser er som besatte med udenrigspolitik eller personlige petitesser har min model fokus på inflation og økonomisk sans, beskæftigelse og vækst, energipriser og forbrugertillid, hvordan regeringens svar opfattes og den rolle præcise meningsundersøgelser har. Min Five Point Forecast forudså at ikke kun ville Doanld Trump besejre Harris, men forudså også helt korrekt udfaldet af hver svingstat.

Dette var ikke gætværk. Det have base i økonomiske grundlærer der har vejledt amerkanske vælgere i generationer. Som jeg forklarer i Why Trump Won, bliver vælgerne ikke væltet bagover at akademiske teorier og virale lydklip - de stemmer med deres tegnebøger..

I valget sidste år, og dets labyrintiske efterspil, demonstrerede vælgerne at de ikke længere har tillid til ‘fjerne’ eksperter eller ‘fine’ elitære der skal fortolke for dem. Uncle Sam ses som et citadel for det selvudpegede “kloge segment.” Derfor er han den der først og fremmest står for den offentlige fortørnelse ved specialistklassen - og det er ikke kune ældre tvære konservative der ser kabeltv der var rasende. Masser af voksne ‘teenagere’ folk i 20’erne og 30’erne er også fortørnede.The Harvard Youth Poll ii april 2025 bekræftede dette: blot 19% af unge amerikanere stolede på at forbundsregeringen gør det rigige det meste af tiden. 

Denne udbredte skepsis, herunder mod Congress og Højesteret er ikke et forvarsel for et kollaps. Snarere signalerer det en sult efter autencitet og uafhængighed. 

Naturligvis er det digitale landskab noget værre rod. Der er en overflod af charlataner, søvlpapir tåber og selvødelæggende berømtheds søgende, sammen med andre uheldige elementer. Se blot på de påståede “MAGA” influencere der brygger og holder liv i konspirationsteorier om Jeffrey Epstein, selv om de udmærket er klar over hvordan deres bestræbelser skader Trump administrationen. Enkeltindivider kan nu stille  go roligt lade ting sive, stille spørgsmål, være optaget på måder der var umulige under den gamle fra toppen og ned informations monopol.

Det etablerede system har miskrediteret sig selv gennem ufortjent arrogance og gentagne spektakulære fiaskoer. I tiden med Trumps kommen tilbage har dette kollaps igangsat en ny retning med direkte engagement og beslutsomhed. Amerikanerne har nu ikke længere brug for at blive flasket op med fabrikeret konsensus, der så langt fra afspejler virkeligheden og skulle polstre de etablerede mediers dagsorden - på bekostning af at stræbe efter viden for dennes egen skyld.

Der vil altid være faldgruber, ekkokamre, skamløse snydepelse og farlig misinformation. Alt det ubehagelige slutter næppe der. Men et samfund der er skeptsik over for centraliseret ekspertise, er et bedre samfund forberedt på kritisk tænkning og i forsvar for sine interesser. 

Som valgkampen i 2024 viste, så slår et databegrundet, og en solid holdning det gætteværk der paraderer på TV. Den gamle garde var alt for travlt optaget af at fortælle historier til at bemærke, at amerikanerne ikke længere var med på sangen. Fremkomsten af alternative stemmer, især de digitale, markerer en genfødsel af borgerlig selvbevidsthed. Det er en genvækkelse der fortjener at blive fejret, ikke forhånet. 

I denne nye æra, genopdager folk den magt der ligger i at tænke selv. Det frem for alt andet, er den ægte historie. 

 

Dr. Joseph Ford Cotto hosts and produces News Sight, speaking the data-driven truth about economic and political issues that impact you. During the 2024 presidential election, he created the Five-Point Forecast, which correctly predicted Trump's national victory and the outcome in all swing states. The author of numerous nonfiction books, Cotto holds a doctorate in business administration and is a Lean Six Sigma Certified Black Belt. During 2014, HLM King Kigeli V of Rwanda bestowed a hereditary knighthood upon him. It was followed by a barony the next year.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/07/the_death_of_expertise_is_america_s_great_rebirth.html

 

Farerne ved AI og Wikipedia

 D. Parker

Det meste af tiden ønsker du ikke at være en Debbie Downer (Rasmus Modsat - der skaber dårlig stemning) om de nuværende trends. Pro-friheds siden af det politiske spektrum vinder lige for tiden med præsident Donald Trump i førertrøjen, og det er blevet mere underholdende at sige, “Jo, vi stemte for dette.” Imidlertid må du også være klarsynet over de lurende trusler i horisonten, og således har vi brug for seriøst at tænke over udfordringen med kombinationen af et utroligt forudindtaget Wikipedia og A.I. 

Det giver kun god mening at være skeptisk over for A.I systemer og Wikipedia, og de er sammen om at understrege problemet. Dette gælder nok ikke de fleste emner, men i kombination med de altid lettere uigennemskuelige A.I processer og kontroversielle emner, har vi en opskrift på katastrofe. En frisk PragerU video tilbyder en kort oversigt over de farer der er i spil. 

Det er nærmest ‘livsvigtigt’ at stille spørgsmålene: Kan man stole på Wikipedia? Kan man stole på A.I. systemer der bruger Wikipedia som kilde? Og det skyldes at det er den kilde der citeres mest fra i Google søgningsresultater

Som ‘beskrevet’ i videoen, var 2016 et skelsættende øjeblik for venstrefløjen. Da Donald Trump uforventet slog Hillary Clinton i det som ellers var lagt op til at være en kroning af hende, blev venstrefløjen fast besluttet på at kontrollere internettet, eller de ville tabe igen. Således implementerede, the Wikimedia Foundation (WMF)  — Wikipedia's moder organisation the Wikimedia Movement Strategy.

Anti-friheds venstreorienterede gjorde det til deres mission at genskabe Wikipedia fra et leksikon til en platform for social retfærdighed. Interne dokumenter der nu er offentlige beskriver i detaljer skiftet med det som WMF kaldte “knowledge equity”:

I januar 2017 indledte Wikipedia bevægelsen en ambitiøs proces for at finde justeringer, genopbygge tillid, og identitet i en fælles strategisk retning frem mod 2030 horisonten. 

Overraskende nok, det fungerede 

Dusinvis af grupper og organisationer har nu fundet sammen for at bakke op om Wikimedia bevægelsens nye strategiske retning, med fokus på “Viden som en service" og “Videnslighed”....

Videnslighed: Som en social bevægelse vil vi fokusere vore indsatser på den viden og de samfund der har været udeladt af magtstrukturer og privilegier. Vi vil byde mennesker velkomme fra alle baggrunde for at bygge stærke samfund med diversitet. Vi vil bryde de sociale, politiske, og tekniske barrierer der forhindrer mennesker i at opnå og bidrage til fri viden.

Hvis navnet Katherine Maher lyder ubehageligt velkendt er det fordi hun gav en TED Talk med titlen “Hvad Wikipedia lærer os om afbalanceret sandhed og tro.”

Hun fastslog faktisk:,

I vores normale liv har disse omstridte samtaler en tendens til at gå over til en uenighed om hvad sandheden faktisk er. Men de mennesker der skrev disse artikler, de har ikke fokus på sandheden. De har fokus på noget andet, hvilket er det bedste af det vi ved lige nu. 

Og efter syv års arbejde med disse enestående mennesker er jeg kommet til at tro at de har fat i noget. At måske, ved vores mest mangesidede uoverensstemmelser, er det at overbevise andre om sandheden måske ikke det rigtige sted at begynde. 

Faktisk kan vor ærbødighed for sandheden muligvis være en distraktion der kommer til at stå i vejen for at finde et fælles grundlag og få ting gjort.

Hun fortsatte med at sige,

Jeg er sikker på at sandheden eksisterer for dig og muligvis den person du sidder ved siden af. Men det er måske ikke den samme sandhed. 

I sig selv burde det være forstyrrende, bekymrende nok at de betragter sandheden som en “distraktion” der står i vejen for at finde fælles grundlag og få ting gjort. Og at de prioriterer den “sociale bevægelse” med “videnslighed.” Men nu kan det kun gå ned af bakke med A.I. systemer der stoler på “forskellige sandheder,” og “kollektiv beslutningstagning om vigtige emner.” 

Hvis du har forsøgt at “debattere” @Grok, A.I. systemet på X (Twitter), vil du ofte finde at det vil nægte at stole på Wikipedia og så få øjeblikke efter bruger den som en kilde. Endnu værre vil den vurdere at visse udtalelser er “førende” og at de er i modstrid med “minoritets synspunktet” eller “afviger-” Formodentlig er det A.I der kommer med denne vurdering, formodning. Alle disse udviklingstendenser burde være en advarsel for enhver der værdsætter sandhed, der ikke synes at præge venstrefløjen..

D Parker is an engineer, inventor, wordsmith, and student of history, former director of communications for a civil rights organization, and a longtime contributor to conservative websites.  Find him on Substack.

 

Image via FreePik.

https://www.americanthinker.com/blog/2025/08/the_dangerous_and_disturbing_combination_of_wikipedia_and_ai.html

 

Når alle argumenter preller af

Robert Arvay

De rige er ikke som resten af os. Uanset om den talemåde er sand eller ej, er det blevet stadig mere tydeligt at nogle, især venstreorienterede ikke ræsonnerer som vi gør. De er ikke som os andre. 

Jeg husker tydeligt den meget rare dame der havde taget en regning med til vort kontor, hun insisterede på der var en fejl. Hun kunne umuligt eje noget, sagde hun. I første omgang troede jeg hun havde ret, derfor gennemgik vi alle poster på kontoen med hende - linje efter linje. Efter hvert punkt var hun enig i at beløbet var korrekt. Det var da også grundlæggende aritmetik: Opkrævninger, indbetalinger minus betalinger. Da vi kom til slutfacit var hun igen enig i at udregningen var korrekt, men hun holdt stadig fast ved at hun umuligt kunne skylde det opkrævede beløb. Selv da jeg bad hende vise mig fejlen, holdt hun stædigt ved sit synspunkt - der m å t t e være en fejl - et eller andet sted.

“Da var det jeg indså situationens virkelighed. Den rare lady havde det aldrig været muligt at overtale lige fra begyndelsen. Fakta betød absolut intet hos hende. Det eneste der betød noget var hendes “fornemmelse.” Den matematiske balance på kontoen føltes ikke rigtig for hende, - slut, finale, punktum. 

Da diskussioner på internettet blev populært sent i 1990’erne havde jeg mine første dybdegående diskussioner og debatter med venstreorienterede. Det var her jeg opdagede, at der mennesker der ikke kunne fatte, hvorfor konservative (som mig selv) dog kunne have de meninger vi har. Hvordan, ville de spørge, kunne nogen dog være så koldhjertede og gå ind for dødsstraf for dømte mordere, der havde fået alle muligheder for at forsvare sig? Men de kunne ikke se deres hykleri ved at lade et ufødt barn dø, et barn der ikke havde nogen rettigheder. 

Der skulle rigtig mange beskeder om mange forskellige emner til, før jeg begyndte at indse at venstreorienterede er blinde for ting vi betragter som værende ligetil og logiske. Deres holdninger er for dem grundsætninger der uden bevis anses som sande (axiomer). Enhver der ikke er enig med dem må enten være afgrundsdyb stupid eller værre endnu, gennemført ond.  

I den henseende husker jeg at blive karakteriseret som en bondeknold der aldrig havde været uden for marken. Da jeg informerede dem om at jeg havde boet syv år i to lande i Asien, og også været i Mellemøsten og Europa, nægtede de blot at tro på det. Det kunne jo ikke være sandt - jeg var jo, som de formodede, uvidende. Jeg er måske ikke kosmopolit, men enhver fejl i mit syn på verden er ikke på grund af mangel på kendskab til, hvordan man tænker derude. 

Efter mange diskussioner med venstreorienterede har jeg opdaget at deres økonomiske argumenter er uden mening. Økonomiske realiteter er, efter deres tankegang, et mysterium, en dyster plan ved grådige virksomheder. Frimarkeds principper - konkurrence, udbud og efterspørgsel, begrænset regering. Deres foretrukne remedie er altid - mere skat, og brug mere, og så vil du se, alt bliver til sommerfugle og enhjørninge. Bare vent og se. 

Når tingene så ikke går den vej, så gør man udfordringerne værre frem for at løse dem med undskyldninger som. “Hvis det bare var de rigtige mennesker i ledelsen” hvis det bare ikke havde regnet den dag, hvis blot stjernerne stod rigtigt, så ville det vise sig vi havde ret. Deres kur mod fiasko er at blive ved med at gøre det samme, og alligevel forvente et andet resultat. 

Virkeligheden er at venstrefløjen tager fejl med næsten alt, fra økonomien, til militæret, fra håndhævelse af lov til transkønnethed, fra kvinders rettigheder til at få børn, til klimaforandring - og kort fortalt enhver større uenighed de har med konservative. Ikke kun tager venstrefløjen fejl, men de er også immune for overtalelsesargumenter ved fakta og fornuft. De stiller endog spørgsmål ved matematikken - kalder den racistisk. 

Vi skal fortsætte med at komme med faktabaserede argumenter med baggrund i fornuft, og stræbe efter at redde mindst (håb) ti gode mennesker i Sodoma fra ødelæggelsen de påfører os alle - men ved at gøre det skal vi ikke være unødigt bekymrede når det store flertal forbliver i deres tåbeligheds dynd. 

Det er i selve deres knoglemarv. 

https://www.americanthinker.com/blog/2024/06/the_dangers_of_arguing_with_a_leftist.html