Mode: Klæder skaber folk

Hvorfor er dårlig tøjstil den nye tøjstil?

Steve Amoia and Andrew T. Durham

Selv når noget så skelsættende som nedgangstiden for den amerikanske levevis stirrer os i øjnene da burde der bruges noget tid på det, uden tvivl, almindelige tema, hvordan er det dog vi klæder os! Det er blevet sagt, "Klæder skaber folk." Nuvel, det kan godt være. Men i dag er det 'folk' der skaber klæder...eller mænd for den sags skyld. Mænd designer det tilmed. Misèren er, at sammen med den fuldstændige mangel på almindelig anstændighed, almindelig høflighed og fornuft, i denne kultur der er på vej ned, da er det "at provokere for at såre" noget vi kan kalde National Uordentlighed.

For ikke så lang tid siden blev det ubarberede, skægstubbede look normen. Nu er det at have adskillige piercinger i ansigtet et plus i visse erhverv (dog ikke i erhverv der har at gøre med elektrisk arbejde). Den almindelige høflighed med at vise andre respekt ved selv at have respekt for sit udseende - som er blevet erstattet af såkaldt "mode" - er gået tabt. Åbenbart er behovet for at 'udtrykke' sig hos vor befolkning blevet det samme som at efterligne de hjemløse.

Han må ikke være elektriker

Kan du huske de gamle nyhedsreportager med amerikanske baseball kampe? Alle tilskuerne var i stiveste puds. Sammenlign det med det vi oplever i dag. Folk har ikke samme selvrespekt mere. Det er som om de kæmper indædt om at klæde sig mest sjusket, dårligt eller at følge de nyeste mode tendenser fra en eller anden i Milano eller Paris. Hvem mon giver dem en ny mode trend næste år? Som Forrest Gump kunne have sagt, "Den som er dum, dummer sig." Men designeren får sit udbytte af denne trang til at følge normen. Selv på det mest selvoptagne sted på jorden: Nordamerika. Hvis en modedesigner sagde, "Mænd burde bære Fedora (Borsalino) og kvinder skulle bære hvide handsker", så gæt engang, hvad vi efterfølgende ville kunne se i gadebilledet? Barske individer som f.eks. "The Marlboro Man" , har givet efter for den robotagtige konformitet på grund af, hvad andre bestemmer.

Voksne der klæder sig som børn

F.eks. voksne mænd der har baseball caps omvendt på og det indendørs, der ikke reder deres hår, og har skjorten uden på bukserne. Voksne kvinder der viser deres bare maveskind, undertøj, tatoveringer på et kontor eller offentligt. Og vi danser høfligt rundt om de, som har enorme (som Briterne ville sige) "bagdele" presset ind i stramme jeans. I USA er der en udbredt mangel på respekt og venlighed for andre mennesker. Vi viser det på den måde vi klæder os. Sørgeligt at se, hvorledes standarden er dalet ganske voldsomt. "Der er ikke længere nogen høflighed i dette samfund." Coach Joe Paterno i "The Charlie Rose Show." Det er så sandt, så sandt på mange områder. Aldrig...ALDRIG...må du give komplimenter til nogen for deres udseende. Tænk på, hvor dybt alvorligt det er når de svarer "Hvad mener du med det?" Det indikerer to aspekter: a)De ved de ser latterlige ud, og b) du risikerer et sagsanlæg for sårende ord, vælg selv.

Hvorfor er fængselskulturen blevet Mainstram?

Andrew gik på gaden her fornylig og en politibetjent stod og talte med en ung mand, der forklarede grunden til at unge mænd lader deres bukser glide langt ned om bagdelen. En sådan opvisning er en fængselsnorm, der viser man er klar til at deltage i en bestemt aktivitet. Andrew - kunne ikke undgå at overhøre det - standsede og sagde hvor glad han var over, at der dog var nogen der kendte den ægte grund til en sådan tøjstil. Men hvorfor bliver en sådan opførsel dog accepteret og fundet på i det hele taget? Det samme med forrevne jeans, beskidte joggingbukser (og lad os nu ikke begynde igen med den omvendte baseball cap), det der førhen var et udtryk for personlig nedtur og mangel på respekt for samfundets normer, hvordan er det dog blevet normen i offentlighed? Er "søndagstøjet" virkelig ikke længere en brugbar mulighed længere? Nej, fordi alt der er forbundet med søndag er blevet svinet til af ACLU. Og som vi alle ved, det er dem der fører ordet.

Tatoveringer på 'forstæderne'

Er det blevet sådan, at hvis du ikke har en tatovering, eller "kropskunst" da er du en undtagelse? Kvinder i forstæderne med børnene på række har et nyt accepteret mode udtryk. "Tramp stamp." eller tegn indgraveret på de nøgne skuldre. Hvilket budskab er det de sender til deres børn? Føj hertil lavtalje jeans der ikke efterlader noget til fantasien sammen med bluser der ikke er knappede. Måske derfor, i strenge islamiske samfund, tildækker kvinderne sig fordi de forstår, at der er visse ting som ikke skal åbenbares for hele verden. Men i Nordamerika er det, der engang var accepteret på stranden, nu helt normalt på kontorerne og i indkøbscentrene. Det som var påklædningen i bordellerne i visse byområder er nu ligeså almindeligt som en frisør salon på hovedgaden.

Så er der tramp stamp

Klip-klappere i Det Hus

I 2005 kom en gruppe af studenter fra Northwestern Universitys kvindelige hockeyhold til Det hvide Hus.På et foto der blev spredt rundt omkring kunne man se, at mange havde klip-klappere på. Forældre bruger tusinder af dollars på universitetsophold så deres børn kan få en "god skole." Er det da så meget besvær, at lære dem at vise USA's præsident blot en lille smule respekt? Hvis det var for 10 år siden, var det dog tilsyneladende frivilligt, at have tøj på i Det Ovale Værelse!

På et foto foto fra Polotico kunne man se personale fra Kongressen skifte deres klip-klappere før de gik ind i Longworth House Office Building. "Robert Primus yndlingsætning som han bliver mindet om fra maj til september. "Jeg har faktisk et problem med hvordan de fleste kontorfolk klæder sig eller, hvordan de får lov af klæde sig," sagde Primus, kontorchef for medlem af Repræsentanternes Hus Michael E. Capuano (Dem.-Mass.). "Jeg er ligeglad med om det er sommer eller ej. Jeg har altid sagt, at personalet ikke bør ligne turister" tilføjede han.

Arbejdspladsen

Arbejdet er ikke en legeplads eller en forlængelse af vore hjem. Trods det at der hele tiden modtages telefonopringninger med privat indhold, eller man lader sit privatliv udstille. Det er helt mærkeligt, at se shows såsom "Mad Men" der kan man se, hvad der var en acceptabel dress code tilbage i 1960'erne, sammenlignet med nu. Hvis du kommer ind i en McDonald's vil du se personalet være pænt klædt på og i mange tilfælde med slips. Det sender det signal, at de har selvrespekt, samtidig med, at de viser deres kunder respekt. På trods af, at de har en lav løn, fremviser de en standard der er noget højere end i "Casual Corporate America."(klæd dig som du vil) Vi ville kunne forvente jeans, t-shrits og klip-klappere i den absolut mest kendte fast fodd restaurantkæde i verden? De behøver jo ikke sælge andet end maden, men de bestræber sig for at gøre det med stil. Men, det gælder desværre ikke alle McDonalds. Heller ikke madens kvalitet. Det du sælger bør afspejles hos de mennesker der sælger det, ikke sandt?

Er det for meget forlangt af andre end McDonald's? Er det for meget forlangt i en tid med politisk korrekthed, og med nedjusteringen af værdierne hvis det at optræde med værdighed og karakter overfor vore medmennesker bare skal have en lille smule mening?

"Forskellen på stil og mode er kvaliteten" -- Giorgio Armani

"Jeg klæder mig på af hensyn til det indtryk jeg giver. Ikke for min egen skyld, men for mine medmenneskers, ikke for offentligheden, ikke for moden, ikke for mænd." --Marlene Dietrich.

"Han skal se godt ud ' for han er så svær at på øje på.." Lennon/McCartney

"Jeg ser at moden har mere klædning end mennesket." -- William Shakespeare

"En mode er intet andet end en fremkaldt epedimi" -- George Bernhard Shaw

Men lad os nu slutte med denne lærde kommentar af den altid aktuelle Dante:

"På midten af vor bane gennem livet jeg fandt mig i en skovs bælgmørke sale, forvildet fra den vej, som var mig givet. Ak, hvilken byrde hård det er at tale om, hvordan skoven var, den vilde øde! Min skræk ved tanken kaldes op af dvale, knap mere besk det var mig om jeg døde; dog vil jeg for det held jeg fandt tillige alt andet nævne, som mig der gav møde, om de ting jeg så." (K. F. Molbech's oversættelse) ---Dante's Inferno, Sang I.

Dante kunne ikke vide det. Han behøvede ikke, at gå bag visse personer. Og McDonald kunne han end ikke forestille sig.

Steve Amoiai's website is sanstefano.com; Andrew T. Durham's is andrewtdurham.blogspot.com/

Pennens magt,-sværdets magt! Hvad vinder?

Intellektuelle lyver, de magtesløse dør

Ralph Peters

Den største løgn intellektuelle prøver at fortælle os er, "at pennen er skarpere end sværdet." Det er det kujoner påstår når de ønsker at fremstå som helte. Milliarder af ord er blevet smidt i hovedet på Sudan's regering. Ondskaben i Sudan ikke alene fortsætter, men bliver værre. Mens intellektuelle kæmper med sammensatte sætninger er Darfur gået fra at være delvist undertrykt til blodig vildt anarki.

Legioner af skribenter og kommentatorer har afsløret Robert Mugabe's skrækindjagende styre i Zimbabwe. Men ingen af de hændervridende amerikanske, europæiske eller selv afrikanske intellektuelle har knyttet næven eller forsøgt at standse en eneste kølle mens den blev svunget. Hvem var det nu der "vandt" valget?

Horder af professorer og 'bedrevidende' har beklaget Kina's undertrykkelse i Tibet i mere end et halvt århundrede. Resultatet? Peking slog endnu hårdere ned her fornylig. "Tapre" klummeskrivere skrev talløse klummer, hvor de gav udtryk for beklagelse over Kurdernes og Shia'ernes lidelser under Saddam Hussein. Alle deres alvorligt mente skriverier reddede ikke et eneste liv.

Kun da modige mænd handlede kunne de overlevende, fra et af verdens værste diktaturer, se et glimt af friheden - en ufuldkommen frihed, men bedre end en massegrav.

Der vil intet positivt ske i Sudan og Zimbabwe (eller Tibet) indtil nationer der har respekt for loven går i aktion. Mens de vrede aktivister skriver videre fortsætter Peking uden tøven med at støtte disse og andre barske regimer (og vor præsident tager afsted til De Olympiske Lege - det er som, hvis Franklin D. Roosevelt var kommet til Legene i Berlin).

Der var en god grund til at selvmorderne i 11.09. angrebene vendte sig mod de mål de gjorde, fremfor at styre flyene imod Columbia University eller Harvard Yard: De vidste nemlig, at de intellektuelles magt er en illusion, der forsvinder ved det første skud.

Som jeg påpegede den 4. juli, ville selv vor ærefulde Uafhængighedserklæring og vor Forfatning kun være en mærkværdig ordsamling, dersom den ikke var blevet forsvaret af patrioter, der var villige til at kæmpe.

Er der nogen der virkelig tror på at man kan overtale al Queda til at ændre handlemåde ved talte ord eller ved det skrevne? Al Queda er i modgang og i defensiven lige nu, men det er kun fordi vore soldater og marinere banker livet ud af dem og deres celler i Irak og Afghanistan.

Nu er det ikke sådan, at militære løsninger altid er de bedste - ethvert problem der kan løses uden blodsudgydelse skal behandles fredeligt. Men vi må holde op med at forstille os: I denne hadplagede, ofte nådesløse verden, kræves der en gang imellem handling, og ikke kun smukke ord. Vore diplomater og "ærværdige kommentatorer" betragter verden fra 17. etage på et luksushotel eller på kontoret hos et engelsktalende medlem af et Parlament. Deres isolerede sikre tilværelse har overbevist dem om, at ethvert problem har en fredelig løsning, hvis vi blot kunne sætte os sammen og få en 'god snak.' Men de som hersker med sværdet (eller næven, eller ved selvskabt hungernød eller direkte folkedrab) ønsker ikke at haste sagerne mod en løsning. De ønsker at vinde. Der er endnu ingen elegant udformet sætning der har standset en kugle i luften.

Venligst, oplys mig: I over 5000 år med med eller mindre udførligt beskrevet historie, hvor mange tyrannier er så blevet smidt på porten af ædle følelser? Hvor mange folkemord er blevet undgået med fornufts diskussioner? Hvor mange krige er blevet forhindret af Kvækere?

Som William James - der ikke var ærkekonservativ - udtrykte det for 100 år siden, "Historien er et blodbad." Det er nu langt tid siden vi fik et alvorligt sår, (11.09.2001. Ofrenes antal, var det samme som tabstallene om dagen i Normandiet). Vi er så forkælede, at vi har glemt, hvor brutal mennesket kan være. Men vore fjender er besluttede på at minde os om det. Og de øver sig på de uskyldige i deres nærområder.

Hvis pennen virkelig er skarpere end sværdet, da burde forsvarsindustrien fremstille blæk, papir og keyboards fremfor smarte bomber og beskyttelsesveste. En pen ført at en talentfuld skribent kan såre og fornærme egoet hos den den rettes imod, men et sværd vil kunne skære skribentens hånd af.

Pasifister vil kun det gode. Men de er samtidig diktatorerne bedste venner. Den mand der ikke vil kæmpe for retfærdighed tilpasser sig terroristerne, tyrannerne og koncentrationslejrvagten.

Alle anstændige mennesker ønsker freden. Men de kloge mænd ved, at ikke alle mænd er anstændige.

Pennens brug er en mulighed vi kun har råd til fordi modige og resolutte mænd griber til sværdet på vore vegne.

Læs evt også denne artikel her på bloggen Civilisation og våben

http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=DBAA9F31-85EB-4288-8F6A-09A29E3C8

Olie og mirakelmedicin

Olie og mirakelmedicin

Burt Prelutsky

Nogle gange bander jeg højlydt når jeg betragter, hvad vore skattepenge har givet os i Kongressen, ja, jeg får lyst til at kræve pengene tilbage. Men andre gange strejfer den tanke mig, at den underholdning de klovne giver os næsten, også kun næsten, kan kompensere for deres inkompetence, hykleri og løgnagtighed. Marx Brødrene, når de var mest fjollede, kunne ikke måle sig med disse selvovervurderende kludremikeler selvom jeg er sikker på, at Groucho ville være alvorligt fristet til at forsøge sig.

Du kan se tåber som Nancy Pelosi, Harry Reid og John Murtha holde svulstige taler på TV og kan samtidig se, at disse politiske krikker valg efter valg, ifølge menngsmålingerne, har en godkendelsesprocent der kun er halvt så høj som George Bush's og kun et procentpoint eller to højere end mæslingers.

Netop på grund af deres arrogance og opblæsthed så kan de ikke undgå at være underholdende og de er på toppen af det hysterisk latterlige når de holder høringer og sidder som moralens vogtere overfor de de betragter som ringere levende væsener. Hvilket, når du går i dybden, indbefatter praktisk talt enhver der betaler deres lønninger.

For et par år siden så vi dem tugte og revse baseball spillere der var blevet anklaget for at bruge steroider og væksthormoner. Som en livslang baseballfan ærgrede det mig at se disse fyre, forsøge at bryde en eller anden gammel rekord, som de aldrig ville kunne slå, uden at snyde. Men det er ingen fornøjelse at betragte en bunke overvurderede middelmådigheder som prostituerer sig som lobbyister på daglig basis, sidde og spille herrer over en flok atleter, som, steroider elller ej, har brugt 15-20 år på at stå i 'batters box' blot 15 meter fra en galning klædt i jernplader og som slynger baseballs mod dig med 140 km i timen. Ydermere så ved jeg med al tydelighed, at efter at have optrådt foran TV kameraerne, stiller de selvsamme politikere sig op for at få autografer til deres børnebørn.

Her fornylig, blev min årskvota af latter indløst da Kongressen besluttede at grille olieselskabernes bestyrelser fordi, tror jeg nok, prisen på benzin var højere end den var i 1958.

Der er intet en rig forkælet politiker bedre kan lide end placere rige, forkælede forretningsbestyrelser i det varme sæde ...i hvert fald så længe indtil de selv er tvunget til, med hatten i hånden, at sleske for dem for at bede om kampagnemidler.

Jeg havde faktisk stor sympati for disse bestyrelser fordi de var tvunget til at sidde og høre på anklagen. Gud forbyde det, så åbnede de alligevel kæften og påpegede at vi ikke alene ville have billigere benzin, men heller ikke behøvede at spytslikke araberne, russerne og Hugo Chavez, hvis de selvsamme politikere ville holde op med at lade sig vildlede af miljøfascisterne og tillod, at amerikanske olieselskaber kunne bore i Anwar, i Dakota staterne og i havet. Det ville så sandelig også være en god ide hvis vi endelig begyndte at benytte kernekraft i stor stil. Hallo! Når Frankrig kan, uden at Paris bliver til Tjernobyl, så kan det ikke være så svært.

I mellemtiden, takket være disse politiske slyngler er jeg tvunget til at betale $4.15 for en gallon almindelig benzin. Det er slemt nok. Men at betragte disse vindbøjtler plapre løs er endnu mere provokerende, fordi Washington med lethed kunne forsyne os med energi i den nærmeste fremtid, hvis blot nogen kunne regne ud, hvorledes man erstatter fossile brændstoffer med varm luft og mirakelmedicin.

http://www.exilestreet.com/Columns/Prelutsky/20080707PrelutskyOil.html

Lov mod blasfemi? For Guds skyld. Ja, tak!

En islamisk blasfemi lov? Lad os afsløre svindelnummeret.

Et lille 'jubilæum' med denne artikel som er indlæg 100 siden start.

Leslie Sacks

Tidligere på året forsøgte de 57 muslimske lande i organisationen 0IC at påtvinge en "Islamisk blasfemi Lov" som en Universel Standard, en lov der skulle kunne fremme dødsstraf for de som udøver blasfemi mod profeten Muhammed.

Professor dr. Ekmeleddin Insanoglu, Tyrkiets Generalsekretær i OIC (Tyrkiet formodes at være moderat), fremførte den ovenstående skræmmende udtalelse den 15. februar 2008, delvis som svar på genoptrykningen af de nu berygtede danske tegninger.

Medlemslandene i OIC

Tidligere, den 18. januar 2006, havde den meget indflydelsesrige Sheik Yusuf al-Qaradawi krævet at FN skulle handle i overensstemmelse med de rene islamiske sharia-baserede love og forestillinger om blasfemi og straffen herfor. Qaradawi er ydermere den åndelige leder af Det Muslimske Broderskab og det Europæiske Fatwa Råd. Det er værd at bemærke, at hans anti-jødiske pro-terror fatwas inkluderer generobringen af Spanien og indførelsen af Sharia med alle midler, for hele menneskeheden.

Jeg støtter, sammen med OIC, at FN vedtager en lov mod blasfemi og jeg skal på det kraftigste bede andre om, at gøre det samme. Lad os samtidig benytte denne gyldne lejlighed til på demokratisk vis, at udbrede kendskabet til denne lovs rækkevidde og betydning, for at give den mere effekt, mere universalitet.

Lad os kræve at denne altfavnende lov skal vedtages af FN og af OIC og alle relaterede muslimske grupper, råd og bestyrelser der støtter denne Blasfemi Lov, denne Universelle Standard. Lad os få inkluderet særskilte og uigenkaldelige love der forbyder blasfemi ikke alene mod muslimer, men også de kristne og jøderne, og deres Guder så vel som deres profeter, deres budbringere, deres hellige bøger og hellige steder. Lad os få buddhisterne, Baha'i og alle mennesker og sekter (heraf nogle muslimske), der er udsat for terror og undertrykkelse, hadefulde udtalelser og 'afvigende' uddannelser, med. Lad os også få, i denne fortolkning af disse love, de muslimske kvinder med, disse evige andenklasses borgere, indbyggere i den usynlige Burkaverden.

Det her er en rigtig god aftale, alletiders byttehandel. Ingen venstrefløjs-, multikulturel-, pro-palæstinensisk- anti-amerikansk- indstillet person ville ikke kunne støtte denne altomfattende retfærdige og afbalancerede lovgivning.

Jeg ville uden tøven opgive min støtte til de danske karikaturtegninger og diskussionerne om Muhammed i bytte for afmonteringen eller reformereringen af størstedelen af madrassaerne, de uddannelsesmæssige fora og mediernes udfald i den muslimske verden og andre steder.

Imamer og lærde, politikker og agendas, bøger og medier ville naturligvis skulle erstattes da de ofte er gennemsyret af anti-jødiske, anti-kristne, anti-ikke-Wahabitiske personer og ideer. Buddhisternes kæmpefigurer i Afghanistan, de der blev sprængt i luften af Taliban, disse undere fra oldtiden, skulle helt sikkert genopføres af disse imamer, som det første prøveprojekt.

Udsnit af nu ødelagte statuer

Hundredetusinder af disse professionelle blasfemikere ville blive arbejdsløse, uden nogen ærefulde støttegrupper. Det er kun retfærdigt, at vi tilbyder disse nu overflødige jihadister genoptræningsmuligerheder som en følge af denne nye og epokegørende FN lov.

Vi kan således sikre os, at Hamas nu fremover kun vil dyrke rene og åndelige tulipaner i de tomme udklækningsdrivhuse i Gaza til Amsterdam's blomstermarked; vi kan sende Ahmadinejad og hans hærskarer til Kyoto for der at udøve den gamle Japanske teceremoni med dens inspirerende atmosfære af fred, fordragelighed og kærlighed til menneskeheden.

Des mere jeg tænker over det, jo bedre får jeg det. Forestil dig de hundredevis af milliarder dollars vi kunne spare på Homeland Security og til militæret her i USA. Med hjælpen fra det ihærdige OIC og deres Wahhabistiske brødre kunne vi lovgive mod al hadefuld tale overalt, altid, og for alle. Og så vil jeg slet ikke savne mine danske tegninger.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.348/pub_detail.asp

Skyggerne fra 1936

Rick Moran

At De Olympiske Lege blev holdt i Nazi Tyskland i 1936 var en af de største fejltagelser der er blevet foretaget af lederne i den bande af pengeafpressere der kaldes Den Internationale Olympiske Komite. Hitler var så optaget at Das Reich's image, at han fik fjernet alle skilte der fremhævede, at Jøderne var andenklasses borgere. Hitler tog også forholdsregler således, at den internationale presse ikke kunne interviewe de meget få der åbenlyst var imod hans styre ved at han lod adskillige kendte aktivister, han ikke havde været i stand til at få fat i, fængsle i ugerne umiddelbart op til legene.

Endnu engang har Euro-snobberne, der kører den Olympiske bevægelse vist deres foragt for verden, denne gang ved at vælge kommunist Kina som vært ved legene. Og som i Nazi Tyskland afpudser kineserne deres "arbejderparadis" for at kunne fremvise deres tyranniske styres 'kønneste' ansigt. De har slået hundredevis af fritlevede hunde og katte i Beijing ihjel. Nej, nej, det var ikke medlidenhedsdrab, men de blev ført til lejre og fik lov at sulte ihjel. De har begrænset internet adgangen for de tilstedeværende for at forhindre ethvert suk fra modstandere. De har angiveligt placeret spioner på hotellerne, hvor vesterlændige bor, for at holde øje med dem. Og nu fortæller Washington Post at de få menneskerettighedsaktivister der ikke allerede er i fængsel er indkredset umiddelbart før legene igangsættes:

"De Olympiske Lege er blevet en lejlighed til at slå hårdt ned på dissidenter, brokkehoveder og utilfredse i denne sommer. Skønt menneskerettighedsaktivister siger de ikke har noget præcist antal på, hvor mange der er blevet fængslet, mener de at tallet skal tælles i tusinder.

Dette hårde tiltag kommer syv år efter at generalsekretæren for Beijings Olympiske Komite for Legene til Kina erklærede at ved at legene holdtes i den kinesiske hovedstad "ikke alene ville gavne vor økonomi, men ligeledes forbedre alle de sociale betingelser, herunder uddannelse, sundhed og menneskerettigheder."

Nu er menneskerettighederne blevet knægtet fremfor forbedret siger aktivisterne.

"De Olympiske Lege har sat uret tilbage", sagde Nicholas Bequelin, en specialist i menneskerettigheder i Kina fra Hong Kong."

Det gavner kun meget lidt at sige "var det ikke det jeg sagde" til de som er blevet smidt i fængsel for at regeringen kan undgå "ballade", demonstrationer, eller at 'utilregnelige' aktivister skulle give interview til nysgerrige journalister. Men spørgsmålet der må og skal stilles er ikke destomindre; hvad i alverden tænkte de afdankede idioter i IOC dog på, da de overlod Legene til Kina? Legene vil komme igang. Milliarder vil se det. Atleterne vil stå smilende på sejrspodiet, andægtige mens deres nationalhymner afspilles. Og hensygnende i mørke fængselsceller vil være tusinder af kinesere, hvis eneste forbrydelser er, at de blot vil have mere frihed. Personlig vil jeg boycotte Legene. Jeg nægter at følge med så længe medierne er undertrykkernes villige redskab og så længe de følger de direktiver den kinesiske regering udstikker og nægter at dække menneskerettigheds situationen under Legene. Det skylder de dem der lider under konsekvenswerne af IOC's kryben og slesken for den kinesiske regering.

http://www.americanthinker.com/blog/2008/08/shades_of_1936.html

Ægte kvindekamp!

Iranske kvinder erklærer krig mod Mullaherne.

Manda Zand-Ervin and Banafsheh Zand-Bonazzi

Artemesia var en kvinde der have kommandoen over de iranske flådestyrker da Kyrus den Store angreb Grækenland i 563 f.v.t. Kvinderne i Iran var ligeværdige medlemmer af samfundet i det gamle iran og deltog på lige fod med mændene i landets angliggneder - indtil 623 e.v.t., da Iran blev invaderet af de islamiske arabiske militær styrker, der derpå påførte iranerne deres styre.

I løbet af det 15. århundrede invaderede Osmannerne Iran og gjorde Mullaherne til medregenter for at have fuld kontrol over iranerne, og yderligere for at kunne undertrykke kvinder.

i 1888 tilsluttede de iranske kvinder sig revolutionsstyrkerne for at kæmpe for et mere moderne, forfatningsgrundfæstet monarki, og en opsplitning i religion og stat. Ifølge historikerne lå der, sammen med de døde revolutionære på slagmarkerne, lig af kvinder der tappert kæmpede skulder ved skulder med mændene. Forfatningsrevolutionen lykkedes i 1906, men i deres forhandlinger, med det plutokratiske Mullahstyre, lod revolutionsrådet familielovene fortsat være under den gejstligt kontrollerede Sharia lov. Irans kvinder blev snydt, men deres krig mod mullaherne var kun lige begyndt. I 1907 med oprettelsen af den verdensomspændende undergrunds organisation "The Secret Society of the Ladies", blev der erklæret krig mod de gejstlige; man ville ikke indstille kampen før der var opnået ligerettigheder.

De iranske kvinder fik denne ligeretsstilling og havde kæmpet en heroisk kamp for endnu en gang af være partnere på samme niveau som mændene....men det varede ikke længe. I 1971 havde de iranske kvinder samme muligheder for at styre landets anliggender som mændene. Selvom Khomeini i et interview meddelte the Guardian og andre medier, at kvindernes ligeretsstillig ikke ville blive forandret under hans islamiske regering, var en af hans første handlinger at pille de bestanddele ud af lovene, der garanterede kvindernes retsstilling, og at genindføre Sharia lovene.

Siden oprettelsen af den islamiske regering i 1979 i Iran har kvinder kun halvt samme værd som mænd. De kan ikke få forældremyndigheden over deres børn. De har ikke noget frit valg af klædedragt, hvor de vil bo, hvornår de kan forlade hjemmet, arbejde, uddannnelse og rejsemuligheder uden med tilladelse fra deres mand. Pigerne arver kun det halve af hvad drengene får og så videre.

Den statsejede presse rapporterer at i Teheran er 120 kvinder blevet hængt offentligt i de 5 første måneder i det iranske år; at selvmord blandt Irans kvinder er den højeste i verdenshistorien.

Den unge generation af iranske kvinder har igen erklæret krig mod mullaherne i Iran, men denne gang er regeringsmagten imod dem. Det islamiske styres paramilitære styrker gør det umuligt for kvinderne at protestere mod de umnenneskelige love. Der er razziaer i private hjem og arrestationer af kvindelige aktivister fra tidlig morgen. Zahra Kazemi, en pressefotograf, var en af de mange kvinder der blev slået, tortureret og derpå dræbt under tortur i Teheran's Evin Fængsel, altsammen fordi hun tog billeder af de politiske fangers familier, der var forsamlet foran fængslet i sympati med deres kære. Seksten årige Atefeh Rajabi blev hængt offentligt fordi hun falskeligt anklagede en mullah for at have "forbindelser" med en mand. Disse tilfælde er kun en brøkdel af kvindernes tunge åg i Iran.

En gruppe kvinder forsøgte sig med et politisk parti. De har nu været i nummer 209 - isolations afdelingen - i det frygtede Evin fængsel i de sidste ni måneder.

Sidste år forsøgte en anden gruppe kvinder at indsamle en million underskrifter mod de uretfærdige love påtvunget af Mullaherne. Hundreder af kvinder tilsluttede sig forsøget ved på mindre en 48 timer at indsamle underskrifter, men de blev arresteret, gennmbanket og fængslet. Et år senere den 12. juni 2008 blev yderligere ni kvinder arresteret blandt den forsamling, der stod foran rådhuset som en påmindelse om arrestationerne sidste år.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editors Manda Zand-Ervin and Banafsheh Zand-Bonazzi, mother and daughter, are Iranian activists and president and co-founder of Alliance of Iranian Women. http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.595/pub_detail.asp

Se ogå denne artikel på synopsis: Iranske handlende mod 'ærbarhedspolitiet'
Og denne rystende artikel: Kvinder i Islam

Skal - skal ikke?

---

---

Vil Israel angribe Iran?

---

Dennis Prager

Det er vanskeligt at forestille sig Israel angribe Iran.

Det er dog endnu mere vanskeligt at forestille sig Israel ikke angribe Iran.

Overvej 3 spørgsmål:

1. Mener Iran det når de siger de vil ødelægge Israel? Når landets ledere gentagne gange taler om Israels tilintetgørelse, efter at have omtalt Israel som en kræftknude og har benyttet anden retorik man ikke har hørt på internationalt niveau siden Nazi-regimets beskrivelse af jøderne, er det så blot retorisk blændværk? Eller håber de på, og planlægger at ødelægge Israel?

2. Kan Iran udføre det? Man kan planlægge og håbe på at gøre noget frygteligt, men det betyder ikke nødvendigvis, at man kan gennemføre det. Så, det andet spørgsmål er, om Iran kan ødelægge Israel eller i det mindste myrde en så stor procentdel af befolkningen og ødelægge nok af infrastrukturen at det vil gøre det muligt for de omkringliggende arabiske lande at foretage en invasion og afslutte 'arbejdet' som de fleste af araberne (selv om nogle af deres regeringer har en fredsaftale med Israel) helst ser.

Mig forekommer det at svarene på de to første spørgsmål er så tydelige at enhver bevisbyrde på det modsatte må lægges på de der hævder det modsatte. Tror de virkelig at de iranske ledere bluffer? Hvorfor skulle disse ledere bluffe? Og hvorfor skulle man tro de bluffer når man tager der ufattelige had til Israel i betragtning, et had der er religøst funderet? Jeg skriver "religøst funderet" ikke fordi jeg nødvendigvis mener Islam kræver en ødelæggelse af den jødiske stat, men fordi det er hvad de iranske ledere tror Islam kræver.

Iran bliver styret af mennesker der tror at det er Guds vilje at den jødiske stat skal tilintetgøres. Det er ligeledes et land der med stormskridt er ved at udvikle evnen til at benytte atomvåben for at nå deres mål - gennem direkte angreb, eller ved at overdrage atomvåben til terrorister eller i en kombination.

Aldrig nogen sinde har der været et så dybfølt had som hadet mod jøder og vil det vil der måske heller ikke komme. Hadet mod den jødiske stat er uden sidestykke. Irans had til Israel blev afsløret noget så tydeligt igen i sidste uge ved en begivenhed ved de for olympiske svømmekonkurrencer i Kroatien. Den iranske regering beordrede sine atleter til ikke at deltage da den erfarede at en af de andre svømmere var en jøde fra Israel. Der er ingen andre nationer end israelske jøder andre nationer nægter at være i svømmebassinet med.

Dette ubegribelige had forklarer hvorfor afskrækkelsesvåbenet, der fungerede i fortiden ikke kan tilpasses det iranske regime. Afskrækkelsen, der bestod i, at en erklæret atomkrig var højst usandsynligt under Den Kolde krig, betegnet MAD, (Mutually Assured Destruction). MAD var så enkelt så selv et barn kunne forstå det: Du smider bomber i hovedet på mig, jeg smider bomber i hovedet på dig. Vore befolkninger vil blive dræbt i hobevis. Uanset hvor ond det Sovjettiske regime var, så virkede MAD, fordi Sovjetlederne altså ønskede at bevare livet.

Men MAD kan kun virke hos dem med et 'sundt sind.'

I den forbindelse er 'et sundt sind' de som ønsker at leve. En definition på moral er respekt for menneskelivet. Ingen af delene kan henføres til islamisterne i hvertfald ikke de der regerer Iran. Deres motto, som det så ofte udtrykkes af deres Hamas og Hezb'allah allierede er, "Vi værdsætter døden lige så højt som I (Jøder, amerikanere, vesten i almindelighed)sætter pris på livet." For mennesker som Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad, er forestillingen om at millioner af iranske muslimer vil dø som følge af et modangreb fra Israel, mens Israel selv brænder ned ikke spor angstfremkaldende; det er et nødvendigt offer.

Hvis svarene på de to første spørgsmål var entydelige som jeg har argumenteret for er det tilbageværende spørgsmål, om Israel eller nogen anden kan standse disse planer i at blive gennemført.

Den ene, ikke voldelige, måde er gennem sanktioner. En verdensomspændende samlet økonomisk, social og politisk sanktion mod det iranske regime bør afprøves og kan måske vise sig at virke. Det er helt klar mit første valg, og formoder jeg, også Israels.

Men for tiden ser det ikke ud til at verden er villige til at kvæle det iranske regime som man gjorde med det Sydafrikanske apartheid regime. Iran har olie; Sydafrika havde ikke. Iran får verdensomspændende støtte fra muslimske regimer, der ikke truer et andet muslimsk regime, især ikke, hvis dette regime er mod Israel; Sydafrika havde praktisk talt ingen allierede. Iran har næsten altid fået støtte fra mindst to Sikkerhedsråds medlemmer i FN, Rusland og Kina; Sydafrika havde ingen støtte. Og det meste af verden er mere optaget af den påståede hvide racisme mod sorte end om folkemordstruslerne mod jøderne.

Derfor, hvis verden ikke står sammen i at isolere det iranske regime vil der kun være en metode til at standse landets forsøg på at ødelægge Israel - nemlig ved at ødelægge landets kernekraftfaciliteter.

Der er tungtvejende argumenter der taler imod, at Israel skal gøre det. Men hvis Israel tror, at Iran snart vil have muligheden for at angribe med atomvåben, og der er beviser på, at Iran vil gøre det, da er det vanskelig at argumentere mod at Israel skal vente og løbe risikoen for at opleve endnu en Holocaust.

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=70239