torsdag den 7. august 2008

Skyggerne fra 1936

Skyggerne fra 1936

Rick Moran

At De Olympiske Lege blev holdt i Nazi Tyskland i 1936 var en af de største fejltagelser der er blevet foretaget af lederne i den bande af pengeafpressere der kaldes Den Internationale Olympiske Komite. Hitler var så optaget at Das Reich's image, at han fik fjernet alle skilte der fremhævede, at Jøderne var andenklasses borgere. Hitler tog også forholdsregler således, at den internationale presse ikke kunne interviewe de meget få der åbenlyst var imod hans styre ved at han lod adskillige kendte aktivister, han ikke havde været i stand til at få fat i, fængsle i ugerne umiddelbart op til legene.
Endnu engang har Euro-snobberne, der kører den Olympiske bevægelse vist deres foragt for verden, denne gang ved at vælge kommunist Kina som vært ved legene. Og som i Nazi Tyskland afpudser kineserne deres "arbejderparadis" for at kunne fremvise deres tyranniske styres 'kønneste' ansigt. De har slået hundredevis af fritlevede hunde og katte i Beijing ihjel. Nej, nej, det var ikke medlidenhedsdrab, men de blev ført til lejre og fik lov at sulte ihjel. De har begrænset internet adgangen for de tilstedeværende for at forhindre ethvert suk fra modstandere. De har angiveligt placeret spioner på hotellerne, hvor vesterlændige bor, for at holde øje med dem. Og nu fortæller Washington Post at de få menneskerettighedsaktivister der ikke allerede er i fængsel er indkredset umiddelbart før legene igangsættes:
"De Olympiske Lege er blevet en lejlighed til at slå hårdt ned på dissidenter, brokkehoveder og utilfredse i denne sommer. Skønt menneskerettighedsaktivister siger de ikke har noget præcist antal på, hvor mange der er blevet fængslet, mener de at tallet skal tælles i tusinder.
Dette hårde tiltag kommer syv år efter at generalsekretæren for Beijings Olympiske Komite for Legene til Kina erklærede at ved at legene holdtes i den kinesiske hovedstad "ikke alene ville gavne vor økonomi, men ligeledes forbedre alle de sociale betingelser, herunder uddannelse, sundhed og menneskerettigheder."
Nu er menneskerettighederne blevet knægtet fremfor forbedret siger aktivisterne.
"De Olympiske Lege har sat uret tilbage", sagde Nicholas Bequelin, en specialist i menneskerettigheder i Kina fra Hong Kong."
Det gavner kun meget lidt at sige "var det ikke det jeg sagde" til de som er blevet smidt i fængsel for at regeringen kan undgå "ballade", demonstrationer, eller at 'utilregnelige' aktivister skulle give interview til nysgerrige journalister. Men spørgsmålet der må og skal stilles er ikke destomindre; hvad i alverden tænkte de afdankede idioter i IOC dog på, da de overlod Legene til Kina? Legene vil komme igang. Milliarder vil se det. Atleterne vil stå smilende på sejrspodiet, andægtige mens deres nationalhymner afspilles. Og hensygnende i mørke fængselsceller vil være tusinder af kinesere, hvis eneste forbrydelser er, at de blot vil have mere frihed. Personlig vil jeg boycotte Legene. Jeg nægter at følge med så længe medierne er undertrykkernes villige redskab og så længe de følger de direktiver den kinesiske regering udstikker og nægter at dække menneskerettigheds situationen under Legene. Det skylder de dem der lider under konsekvenswerne af IOC's kryben og slesken for den kinesiske regering.

http://www.americanthinker.com/blog/2008/08/shades_of_1936.html

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails