Frankrig overgiver sig til jihad - seneste eksempel
Det bliver kaldt “det største akvarium i verden.”
Måske vil det mest kendte symbol på Frankrig, Eiffel Tårnet, åbne i denne måned med et nyt udseende der gør mange indfødte franskmænd noget fortørnede.
Nye mure af “ekstra klart” skudsikkert glas, 10 fod højt og 2,5 tommer tykt vil omslutte Paris’ elskede “Lady af Jern” på hendes nordlige og sydlige sider. Metalmure af kurvede metalplader af lignende højde vil omslutte de to andre sider, som man skal passere igennem for at få adgang til Tårnet efter at være gået gennem sikkerhedskontrollen.
I tilgift er der 420 betonblokke placeret rundt om Tårnet for at hindre jihadist køretøjer i at kunne angribe som det skete i Nice, Barcelona og Berlin.
Alt dette har forårsaget at der er masser af klager over at Tårnet vil miste sin æstetiske fremtoning og nu mere lige et “fort.”
Det har været under konstruktion siden sidste efterår og koster cirka 40 millioner dollars, og mange franskmænd mener at disse nyeste sikkerhedsforanstaltninger ikke kun vil skæmme den ærede “lady” men repræsenterer fremfor alt, den franske politiske klasses impotens over for jihadist trusler.
“Det er et tab af suverænitet når vi er tvunget til at bygge mure for at beskytte os mod fjender at vi ikke aner, hvordan vi inddæmmer vore grænser,” kommenterede en indigneret læse i en fransk avis.
En anden kaldte sikkerhedsforanstaltningen en “degradering af det offentlige rum.” Gustave Eiffel, hvis berømte tårn blev åbnet ved 1889 Verdensudstillingen, “....ville aldrig have troet det som socialisterne har vovet.”
Andre har bemærket at denne “skændsel” ikke også kommer til at inkludere fremtidigt graffiti og plakater som forventes meget snart at dække glassene, og dermed gør det ekstra dyrt at renholde området.
Paris’ socialistiske borgmester Anne Hildago, kom med beslutningen om at bygge muren, som noget permanent i februar 2017 seks dage efter en jihadist angreb en militærpatrulje i Paris ved Louvre. Paris’ politiledelse krævede dengang “mere effektive sikkerhedsforanstaltninger ved byen seværdigheder.”
Der var også en finansiel tilskyndelse til at forbedre sikkerheden. Efter det rædselsfulde jihadist angreb i 2015, er antallet af besøgende ved tårnet faldet til under seks millioner fra ellers syv millioner- første gang i 15 år, et fald beskrevet som “ikke forventet.” Resultatet er at forretningerne lider, Paris’ hoteller for eksempel måtte sænke priserne.
Bernard Gaudilleres, præsident for Societe d’Exploitation de la Tour, den enhed der står for Tårnet sagde, at de nye sikkerhedsforanstaltninger var ment til at “forstærke sikkerhed, modernisere adgangsområdet og gøre det mere behageligt for de besøgende.” Han beskrev de nye glasstrukturer som yderst solide for den absolutte sikkerhed,” og føjer til de er “ “ubetinget kønnere og mere romantiske” end de midlertidige metalbarrierer der blev sat op ved 2016 EM i fodbold, som de erstatter.
(Hvem skulle dog have troet, og da slet ikke i Paris, at skudsikkert glas og anti-terrorist betonklodser kunne være romantiske?)
Sikkerhedsforanstaltningerne for Eiffel Tårnet og andre turiststeder i Paris blev forøget efter jihadist angrebet ved Charlies Hebdo i 2015. Et år senere blev de igen forøget efter det jihadist angreb der i november slog 130 ihjel, 89 i Bataclan natklubsmassakren. Soldater har også patruljeret rundt om tårnet døgnet rundt siden 2016.
Før 2015 var pladsen om tårnet, med de smukke haver stadig frit tilgængeligt. Nu vil de være lukket inde bag murene, en kendsgerning der mishager mange franske borgere der vil skulle passere gennem kontroller, hver gang de vil gå en tur der. Som var det en trøst nævner Gaudilleres at det at besøge haverne stadig er gratis.
Sikkerheden ved tårnet blev forstærket igen i maj måned sidste år før det franske præsidentvalg, ikke på grund af jihadister, men ved en ulovlig indtrængen af Greenpeace. Som med den seneste vold ved the Statue of Liberty ved anti-Trump protesterende ønskede Greenpeace også at komme med et politisk budskab ved at anvende et 30 gange 10 meter anti-National Front banner fra tårnets 2. etage.
Men trods alle de nye sikkerhedsforanstaltninger tvivler kritikerne stadig på at man kan forhindre jihadistangreb på tårnet.Faktisk mener nogle at det kan virke som en “provokation” eller udfordring.
Kritikerne spørger ganske fornuftigt om de nye glasmure kan modstå et en granat fra en raket. Og hvad skulle hindre jihadisterne i at kaste eksplosiver, som granater over muren ind i folkemængderne? Kalashnikov bevæbnede jihadister, efter at være brudt gennem muren, kunne også være årsag til endnu en Bataclan, hvor mennesker, fanget i den nye indhegning ikke vil kunne slippe bort.
Andre mener at pengene ville være bedre brugt ved grænserne, og stoppe jihadister fra at komme ind i Frankrig, især de vender tilbage fra Syrien. Eller i at udvise eller eliminere de som allerede er i landet.
“Man kender kun til at underordne sig fremfor at behandle årsagerne,” fastslår en kritiker om tårnets nye udseende og beklage, hvordan politisk svaghed har ført Frankrig i forfald og resulteret i opløsning af det franske samfund. Udover en indrømmelse af politisk fiasko vil muren helt sikkert vise at landet er i krig og lever i frygt.
Kritikerne spørger også, hvilket monument der nu skal indesluttes i glas? Arc de Triomphe, Notre Dame, Louvre? Hvor vil dette tab af frihed og identitet ende, spørger de? Og selvom de bygger mure rundt om alle monumenter i Frankrig vil det så stoppe islamisk terror? Bataclan var jo ikke et historisk monument.
Kritikerne fremhæver Frankrigs socialistiske politikere der kritiserede Præsident Trump for intentionen om at bygge en grænsemur mod Mexico, og så samtidig bygger de mure inde i Frankrig. Disse frygtelige interne mure, siger de, er præcist resultatet af ikke at bygge sådanne grænsemure. En fastslår at de franske socialister “blot kopierer Trump i mindre skala.”
Ikke desto mindre har franskmændene en sort humor til alle tider. Nogle eksempler: Mexico burde betale for Eiffel Tårnets nye mure, eller i hvert fald Saudiarabien; i stedet for at lave skudsikre mure skulle man udstyre turisterne med skudsikre veste når de kommer til Frankrig: bygge en mur rundt om borgmesterens bygning; Paris’ middelaldermur bygget af Kong Filip II, hvoraf der stadig står dele burde genopbygge som et anti-jihad modtræk.
Om Eiffel Tårnets nye mure er en effektiv sikkerhedsforanstaltning debatteres heftigt. Det som er sikkert er imidlertid dens uheldige psykologiske effekt på franske patrioter, og en af dem opsummerede det på bedste vis:
“Det er imod menneskehedens værdighed. Det er så absolut hæsligt. Vi efterlader et hæsligt Paris til vore børn....”
Stephen Brown is a contributing editor at Frontpagemag.com and he has a graduate degree in Russian and Eastern European history. Email him at alsolzh@rogers.com.
Opslag
