Den glemte historie om den grønne plæne Irland - Skotland

 Mike KonradmpMethod (Watch)

Der findes en glemt ‘græsplæne’ - i det  mindste for os amerikanere - der muligvis har større effekt på historien ud over Jerusalem. Alligevel, takket været ændringer i navne og legender der har sløret sandheden - hvis de så var legender - ser det ud til ingen kender eller forstår det. 

Men før vi får begyndt må vi se bort fra moderne terminologi.

Indtil Middelalderen refererede ordet “Skotte” til Gælerne (fra Irland), Deres navn stammer fra deres quasi-historiske oprindelige myte. De hævder at have deres oprindelse fra Skytien (nuværende Ukraine.) 

Man formoder, i oldtiden, at den quasi mytologiske leder af disse skytere, Nel, var flyttet til Egypten inviteret som en lærd, og derpå giftede sig med den egyptiske prinsesse Scota. Man formoder deres søn Goidel Glas, kendte Moses, der havde helbredt Goidel da han var blevet bidt af en slange. Denne sidste del af historien er blevet ‘pudret’ så den fremstår lettere fabrikeret og smuk. 

Disse første proto-Gælere skulle bosætte sig på Sardinien og derpå Spanien. Senere hen landene en anden Scota (eller Scotia) matriark af stammen i  County Kerry, Ireland.  Man kan således se den etymologiske forbindelse mellem Scythia og Scota. Og man bemærker at en Scota er royal, hvilket indikerer at nogle historiske personer er blevet blandet sammen,

Irland blev kaldt Hibernia af romerne og også Scotia Major.  Så flyttede nogle af disse gælere til Vestskotland (Argyll, som betyder Gælernes kyst) og navnet fulgte med. (Scythia betyder skyternes land, Scyth → Scot.  Skotland betyder skotternes land.) Samtidig erfarede man invasioner af normannere der gav Irland sit nutidige navn — Eire + land — ca. det 12.århundrede.

The Scottish Declaration of Arbroath — deres uafhængighedserklæring fra England — indeholder omtale af dette: “skotterne er blevet velsignet med udbredt berømmelse. Folket rejste fra Store Scythia videre af det Tyrrenske Hav og Herkules’ Søjler, og boede i en længere periode i Spanien.” 

Og hvad så? kunne man sige. Hvad har alt det med i dag at gøre og prisen på bønner?

Jo, den nordøstlige del af Irland var et stammekongedømme ved navn Dalriada, der dækkede store dele af det nordøstlige Irland og det vestlige Skotland. Folket var gælere, som var begyndt at bosætte sig i det skotske område - nogen siger ved erobring - mere sandsynligt blev de inviteret. 

Pikterne der befandt sig i nærheden i Skotland (muligvis Pretani på deres sprog; Pretani → Britani) hævdede også at stamme fra Scythia, havde oprindeligt sejlet til Irland og havde bedt Gælerne i Irland om at få lov at bosætte sig blandt dem. Hvis det er således ville Pikterne have været nært beslægtet med Gælerne. 

Irerne anbefalede, at de i stedet bosatte sig på øen tættest på dem (Skotland). Pikterne anmodede irerne om de kunne levere nogle Gæliske kvinder, da Pikterne manglede kvinder. Det gik irerne med til, forudsat at Pikterne var enige i, at enhver efterkommer der var tvivl om gik gennem den kvindelige linje. Det burde således være tydeligt at disse mennesker næsten ikke var til at skelne fra Kelterne.  

Nogle hævder at Pikterne og Gælerne talte forskellige sprog, men det er mere sandsynligt at da en irsk missionær der kom til senere, Columba (Colum Cille), forsøgte at kristne Pikterne måtte han have en translatør med, fordi Bibelen han brugte var skrevet på Latin, og således ikke fordi Gælerne og Pikterne var så forskellige. Pikterne har ikke efterladt meget på skrift - på samme måde som præ-kristne irere. 

De præ-kristne Druider var eliten der havde frasagt sig skriftsproget da de stolede på de mundtlige traditioner. Pikterne ville have gjort det samme. Gælerne havde opnået en forspring ved at kunne læse da Evangeliet kom til. Men resultatet blev at Pikterne kun efterlod meget få optegnelser. 

Columba (Colum Cille) var en keltisk adelsmand fra det som senere blev kendt som O’Neill klanen. Han medbragte en kroningssten og salvede Kong Aiden som konge over Dalriada, og lovede ham succes, hvis han ikke kom i problemer med sin egen familie tilbage i Ulster (the O’Neills).

Englænderne og lavlandsskotterne (der var kommet senere og germanerne) skulle senere ignorere den advarsel, og således har Irland stadig sine fejder i dag.

Kort tid efter kom krig om Dalriada. Slaget ved Moira (A.D. 637) blev en irsk sejr der etablerede Irlands suverænitet over den irske del. Østskotterne (Argyll) gik fri, men County Antrim og Down forblev under irsk (Vestskotterne) styre. Columbas profeti gik i opfyldelse. For de som går ind for Irlands forening, så er forløberen lige her. Hvor er det ærgerligt at England og lavlandsskotterne ikke så skriften. 

Den officielle fortælling er at Pikterne blev besejret af Gælerne . Men mere sandsynligt er det - udover nogle få klansammenstød (Kelterne holdt altid af at være i strid) blev de muligvis let blandet. Og i det 8. århundrede havde skotterne og pikterne grundlagt et forenet Gælisk talende kongedømme under Kenneth MacAlpine under navnet Alba, men på engelsk “Skotland,” der ironisk nok etymologisk betyder irernes land. Skotterne var kommet fra Irland. 

Historikere undrer sig over hvorfor Pikterne så hurtigt blev ‘opløst’ til at være gælere. Sandheden er at de muligvis betragtede hinanden som slægtninge, kunne læse, værd at være sammen med. Da først Pikterne var blevet kristnet og kunne læse gik det endnu hurtigere. 

Selvom Slaget ved Moira placerede Ulster under irsk kontrol ændredes ikke meget..  Alba (Scota Minor/Skotland) og Ireland (Scota Major) var kulturelt ikke til at skelne fra hinanden, og sådan ville det fortsætte til Reformationen. Nuvel, næsten.

Englænderne/normannerne/danskerne/vikingerne tog over i det sydlige Skotland og blev til lavlænderne, og skulle senere overtage fra Kelterne (Highlanders/de ægte skotter) der havde grundlagt landet. Disse lavlændere skulle så blive de pro-britiske Orangemen of Ulster.  Ingen lyttede til Columba

 

Legenderne om Kong Arthur stammer muligvis fra en prins fra Dalriac: Artuir Mac Aedan, der selvom han var født som skotte havde en walisisk mor. Således ville waliserne gøre hævd på ham gennem moderlinjen.

Legenderne siger at den sten som Columba medbragte fra Irland til det skotske Dalraida stammede fra Jakobs Søjle, den sten hvor Jakob indgik en pagt med Gud. (1, Mosebog 28:18-21), og med den gav Gud magt til den royale linje, uanset hvem der blev kronet over den: Den legendariske Stone of Scone. Hvordan den kom til Irland fra Israel ...det er der et slør over.

I 2023 kom kroningsstenen frem for at indsætte Charles III

Er legenderne sande? Hvem ved?

Nyere tiders folkesangere skulle gøre grin med legenden, da skotske nationalister  stjal stenen tilbage i 1950. I det mindste et stykke tid. 

Men husk blot at Gælerne elsker whiskey og en ‘god historie’ - derfor vær forbeholden. Mineraloger siger at stenen muligvis er fra et lokalt stenbrud i Skotland, ikke Irland, og helt sikkert ikke fra Mellemøsten. Men det gælder så kun hvis den testede ‘sten’ nu faktisk er den ægte ‘skæbnesten.’

Selvom man afviser legenderne som det rene nonsens eller en grov overdrivelse så må  kongen af England have troet på den. Edward Longshanks (Edward d. 1.) stjal kroningstenen og bragte den til London for at krone de engelske konger. Churchill troede på legenden; han ønskede at f the Stone of Scone til Canada for at beskytte den i tilfælde af en Nazi invasion. 

På trods af religiøse forskelle forenedes de katolske irere og de presbyterianske Higlandere sig ofte i bekæmpelse af engelske konger; det forfejlede Jakobitiske Oprør.  Resultat blev voldsom diskrimination mod begge grupper der så førte til the Highland sammenstødene og  Kartoffel Hungersnøden.  De fleste gælerne blev fordrevet ... til Amerika, Canada etc. 

Selvom jeg ikke er skotte finder jeg alt dette yderst fascinerende, for historien om dette folk går gennem et lille område kaldet Dalriada, som var et udgangspunkt. Legenderne om Stone of Scone og Kong Arthur går ud fra dette område. Området bragte missionærer ud der oprettede universiteter i hele Europa. Vestens civilisation kom gennem dette lille landområde.

Irerne blev forfulgt for at være katolikker som englænderne hævdede de var blevet.  Ironisk er det at englænderne adopterede Anglicismen, en kristendoms variant - muligvis konstrueret af Kelterne. Highlanders blev forfulgt fordi de ikke kunne tolerere at englænderne indførte et tysk Hannoveransk monarki over dem.

De folk der civiliserede Anglo-sakserne blev senere fordrevet af dem. Og det meste af det gennemtrængte den glemte ‘plæne.’ 

Mike Konrad, who still struggles with Spanish, is a frustrated web designer and is presently trying to get a humorous short story of his published: “The Pirate of Gaza.”

Image via Raw Pixel.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/01/the_forgotten_turf.html

 

Hacking næste metode til flykapring?

 James Zumwalt

En artikel for nylig om terrorisme bemærkede, at der var en masse USA kan lære om sikkerhed fra et land, der siden grundlæggelsen i 1948 har måttet håndtere denne trussel dagligt - Israel. 

Trods overraskelsesangrebet den 7. oktober 2023 af terrorgruppen Hamas, hvilket førte til at 1200 uskyldige blev slået ihjel og 251 blev bortført, er det en nation det er lykkedes at have en ‘guld standard’ når det drejer sig om sikkerhed, især flysikkerhed. Artiklen kritiserede U.S. lufthavne for at mangle den effektivitet, Israel har opnået. .

Israel’s flysikkerhed blev designet til El Al af et hold af eksperter, herunder en tidligere IDF officer, Arik Arad. Han var så god til arbejdet, at han også fik ansvaret for at designe sikkerheden til landets indkøbscentre. Måske det største bidrag til disse talenter er, at der aldrig har været et succesfuldt terrorist gennembrud på nogen af systemerne. .

Israelsk sikkerhedspersonale har en fremragende evne til at observere, men i luftsikkerhedssektoren har det også udviklet en ekstra sensitiv forudfattelse. U.S. sikkerhedspersonale har tendens til at stole mere på rutinen, hvor israelerne synes at have udviklet et talent for mavefornemmelse, og er i stand til fornemme når noget bare ikke føles helt rigtigt.  

For eksempel, har U.S. lufthavns sikkerhed en rutine med tilfældigt at udføre grundige undersøgelser af hver femte person i køen, uanset hvem denne person så er. Således kan en ældre bedstemor være så uheldig at komme i søgelyset og dermed få en grundigere undersøgelse end den 20 årige i køen lige før hende. 

Det israelske sikkerhedssystem benytter det som kaldes “profilmetoden” - en på sæt og vis alsidig tilgang der giver lov til systematisk analyse og forståelse af de unikke karakterer og opførsler. Det omfatter konstant observation. Den mest tydelige forskel på U.S. og Israels systemer er, at hvor førstnævnte fokuserer på at finde terroristens ‘værktøj’ fokuserer sidstnævnte på at finde selve terroristen. 

For eksempel ville en opførsel der kunne vække en israelsk agents opmærksomhed være to passagerer der sammen kommer ind i lufthavnen, derpå deler sig op ved forskellige sikkerhedslinjer til samme afgang, eller en meget nervøs passager. Men observationsevnerne går videre og omfatter dusinvis af faktorer - den endelige test kommer med spørgsmålene fra sikkerhedsagenten. Det som er imponerende er den dygtighed, hvormed der på effektiv vis identificeres passagerer der slet ikke er klar over at en bombe er i vedkommendes bagage.

Noget sådant skete for 39 år siden i april måned i London’s Heathrow Airport, for en irsk kvinde,  Ann-Marie Murphy. Murphy var stuepige der arbejdede i London og ven med en jordansk mand ved navn Nezar Hindawi. Uden hun var klar over det var Hindawi terrorist. Han indledte et forhold til hende, men forsvandt da han havde gjort hende gravid. Syv måneder senere vendte han pludselig tilbage og hævdede han elskede hende og ønskede at gifte sig med hende i Det Hellige Land.

Han hævdede at hans familie ventede når de ankom, og Hindawi fortalte Murphy at hun skulle benytte det næste El Al fly til destinationen, Murphy sagde hun skulle have tid til at pakke. Hindawi gav hende en lille kuffert som han sagde han havde forberedt til hende og forsikrede hende om at familien ville sørge for alt det hun havde brug for når hun ankom. Han fortalte Murphy han ikke var i stand til at være med hende på flyet, men han ville tage det næste. Hindawi kørte derpå en beroliget Murphy til Heathrow. 

Murphy passerede uden besvær den britiske sikkerhed, der havde gennemlyst hendes håndtaske. Men El Al, uden hensyn til den sikkerhedskontrol der var foretaget af værtslandets lufthavn, udførte så deres egen kontrol. Murphys taske blev gennemlyst igen. Imidlertid stillede El Al agenten hende to spørgsmål - og svarene fik ham til at efterforske yderligere. 

Hun blev spurgt hvor hun skulle hen, og Murphy svarede Det Hellige Land derpå spurgte agenten, hvor længe hun skulle være der. Da hun svarede - nogle uger var det tydeligt at noget ikke passede. Agenten åbnede derpå hendes håndtaske og opdagede en genstand som gennemlysningen ikke havde fundet. Det var en klump på 1,8 kilo af lugtløs sprængstof kendt som Semtex. Det var første gang Semtex blev fundet på den måde.

Agenten fandt også en lommeregner med en meget lille sprængenhed indeni, armeret med en højdemåler tændsats. Når flyet nåede en bestemt højde ville det forårsage en mindre eksplosion, ikke så stor at flyet ville blive ødelagt, men tilstrækkelig stor til at forårsage en efterfølgende eksplosion af Semtex, der så ville ødelægge flyet. 

Hvad var det så der gjorde at agenten blev nysgerrig når end ikke Murphy vidste hvad hun havde med? 

Det der vakte sikkerhedsvagtens opmærksomhed var, at en kvinde - der tydeligvis var langt henne i sin graviditet og skulle være på rejse i flere uger - kun havde en mindre håndtaske med sig. Agenten mente det var nødvendigt med en grundig eftersøgning - en beslutning der reddede 375 menneskeliv.

Arad har længe været den førende ekspert på luftfartssikkerhedsområdet. Han kom til i 1989 efter terroristers bombning af Pan Am Flight 103, og var vidne for Congress. For adskillige år siden, igangsatte han en virksomhed, frem for at lade sig pensionere en virksomhed der skulle have opmærksomhed på det han mente var den næste trussel mod luftfartssikkerheden. 

Bekymret for at “hijacking by hacking” af kommercielle og forretningsfly ville være den næste alvorlige trussel, skabte Arads virksomhed cybersikkerhedsløsninger. Et fly, om det er på jorden, eller i luften er genstand for at pilotens kontrol elimineres og overtages af andre. Men hans virksomhed Cyviation—der er indgået i partnersakb med et førende forsvars- og flyproduktiosn selskab, Israel Aerospace Industries—har udviklet evnen til at lokalisere cybersikkerheds “huller” i et flys struktur, som terrorister kunne forsøge at få kommando over. 

Cyviation’s grund teknologi giver proaktive efterretnings- og overvågnings løsninger for at identificere og eliminerer cyber trusler i real-time. Teknologien beskytter flyets kommunikationssystem og netværk og hjælper også branchen til at forberede sig på og tilpasse sig regulativer for kommende cybersikkerheds regulativer. I en nøddeskal forstærker det flyvning og operationsmodstanden ved at hindre cyber forstyrrelser. Cyviation er nu den eneste virksomhed i verden der er i stand til at give fly denne sikkerhed.  

I en dødbringende verden hvor terrorister konstant leder efter huller i sikkerheden er det virkelig godt at vide der er virksomheder som Cyviation der er lige så opsat på at lukke de huller.

Image: MarcelX42, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons, unaltered.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/05/the_next_terrorist_aviation_threat_hijacking_by_hacking.html

 

TV reklamer der gør mig utilpas

Ned Cosby

Det er baaaaaaccccckkkkk! Hvad taler jeg om? Woke underforstået reklamer bliver ved med socialt at forsøge at lave om på landet med den frie borger og hjemmet med den godtroende borger (tapre). Hvad er så underforstået reklamering? 

Ifølge Google og AI er underforstået reklamering en teknik, hvor de som er på markedet benytter visuel eller lydmæssig stimuli der ligger under den bevidste opfattelses tærskel for at påvirke forbrugerens opførsel. Den er designet til på underfundig vis at påvirke holdninger og ønsker uden at forbrugeren sådan set er klar over at han bliver manipuleret.

Udover jeg er tungere end jeg burde være som 71 årig, er jeg for nærig til at betale Amazon Prime for at undgå reklamer. Deres reklamer er irriterende og jeg mistænker dem for at forsøge at få mig til at føle mig skyldig for at være gift med en kvinde af min egen race. 

Image created using AI.

Jeg elsker min hustru og er glad for jeg giftede mig med hende. Når jeg ser deres reklamer består  næsten alle familier i Amerika af blandede racer. Når jeg ser på min hustru og ser på hustruerne på TV udvikler der sig en dissonans i min hjerne. Spørgsmål udvikler sig i den grå hjernemasse der spørger: Hvorfor ligner min hustru ikke kvinderne i reklamerne, eller hvorfor ligner min familie ikke reklamernes familier?

Som de fleste lovholdende borgere bliver jeg noget bekymret når nogen lader formode at jeg har gjort noget forkert. Som de fleste kontrære, bliver jeg mere og mere træt af de strenge krav gennem gruppepres.

Wokesters derude går ikke bare væk. Det er helt sikkert, de blev ramt med valget af Donald Trump i 2024, men de kæmper videre for deres vision om hvad dette land burde blive til, men vi kæmper for at gøre  Make America Great Again. De har stadig masser af brikker på skakbrættet fra hav til hav.

Heldigvis for os klynger de sig stadig til deres yderst upopulære woke ideer, som f.eks. åbne grænser. Mænd der konkurrerer mod kvinder og seksualiseringen af vore børn og det at gøre vore børn i det offentlige skoler dummere.

Kulturkrigen er langt fra forbi. Globalisterne/Wokesterne er på tilbagetog på mange fronter. I Polen, Ungarn, Slovakiet, Frankrig, Tyskland, Østrig, Nederlandene og andre europæiske stater er højrefløjs populist partier enten kommet til magten eller haft stor fremgang i de seneste valg. 

Jeg er lykkelig for at være fri, og jeg er glad for at den frihed også gælder at kunne vælge en ægtefælle. Hvis nogen ønsker at gifte sig med en anden race, siger jeg som Tiny Tim, “God bless us, everyone.” Hvis nogen imidlertid ønsker at gifte sig med en af sin egen race siger jeg, God bless også det.

Ned Cosby, a frequent contributor to American Thinker, is a former pastor, veteran Coast Guard officer, and a retired English high school teacher. His novel OUTCRY is a love story exposing the refusal of Christian leaders to report and discipline clergy who sexually abuse our young people. This work of fiction addresses crimes that are all too real. Cosby has also written RECOLLECTIONS FROM MY FATHER’S HOUSE, tracing his own odyssey from 1954 to the present. For more info, visit Ned Cosby.

https://www.americanthinker.com/blog/2025/06/tv_commercials_are_making_me_uncomfortable_in_my_easy_chair.html

 

Hvad kommer der til at ske med det hvide Sydafrika?

K.M. Breakey

Sydafrika har været i nyhederne på det seneste, måske lige så meget som i 1994. Det var året de fordrev racedæmoner og omfavnede demokratiet. Slutningen på Apartheid og begyndelsen på Utopia med mange racer. 

Et glorværdigt øjeblik, ikke sandt? Og så Nej.

Trist nok.

Det mente jeg ikke dengang og det mener jeg ikke nu. Jeg vidste ikke så meget i 1994, men jeg havde instinkter, og hver af dem flammede rødt. De stakkels hvide ville blive slagtet og jaget bort. Det er åbenbart. Rhodesia var skræmmebilledet og et varsel.  Propagandaen var så intens, at jeg kortvarigt jeg knap kunne mønstre optimisme. 

Måske Sydafrika ville være anderledes. Efter et år med Mandela som præsident, hændte nærmest et mirakel, da the Springboks slog de formidable All Blacks (New Zealand) i verdensmesterskabet i Rugby, noget helt ubegribeligt.

Da Nelson Mandela overdrog den grønne trøje for at præsentere trofæet til afrikaneren Francois Pienaar, var stemningen ekstatisk. Det var et forløsende øjeblik til at forene nationen. Helkt sikkert var det et profetiske tegn på en lys fremtid for the Rainbow Nation.

Det var helt sikkert en pragtfuld sejr, men så heller ikke mere. Uanset tyngden, tiden, stedet, fremkaldte det følelser, dog ingen garantier for fremtiden. Og i sidste ende - Mandela var blot et menneske. Jo, han overlevede fangenskab som terrorist og var nu politiker. Jo, han viste værdighed og ydmyghed (da han havde vundet valget). Sådan set var han ikke så meget anderledes end nogen anden tosidet afrikansk diktator. 

Jeg var ikke den eneste, hvis instinkter blinkede rødt i 1994. Hvide begyndte straks at strømme ud af Sydafrika, en udvandring der blev kendt som Chicken Run.  Hallo er I bange for at blive tortureret og slagtet?

Estimaterne varierer, men cirka en million hvide har trukket stikket. Jeg kender selv nogle, ingen af dem har fortrudt, udover de savner de familiemedlemmer der blev tilbage. Flere ville rejse hvis de kunne, men regeringen om omstændighederne gør det umuligt for de fleste.

Husk Afrikaners er en anden ‘art.’ Seje mænd, gjort hårdføre af landet og krig. Stædige. Beslutsomme. Og i en pagt med Gud ved de at landet er deres. De var der først og gjorde hævd på landet - her tæller buskmænd ikke - og de vil kæmpe til døden for at beholde det. De er i sandhed et bemærkelsesværdigt folk.

Men er beslutsomhed nok i et land der er inde i en frastødende nedtur siden det sorte styre tog over? Hvert år bliver det værre og værre for Sydafrikas hvide. Hvert åt strammes løkken. Nogle betegner Black Economic Empowerment (BEE) verdens mest ekstreme omfordelingsprogram - et værktøj til at gøre hvide arbejdsløse og forhindre dem i at starte virksomheder, plus et fodertrug for sorte bureaukrater.

Opfordringer fra den sorte styrende klasse til vold og overtagelse af land er godt dokumenteret. EFF’s Julius Malema synger “Shoot the Boer” til propfyldte arenaer, og de tilstedeværende sorte går i kugleskør selvsving. Kort fortalte - et større politisk parti der aktivt fremmer folkedrab.  

Og det fungerer. De som er tapre nok til at se på bemærker rædslerne. Forkastelige handlinger. Ældre bliver bundet og tortureret i timevis. Unge piger voldtaget og nedværdiges. Forældrene tvunget til at se på. Hadfyldte anti-hvide budskaber skrevet med blod. Ækle handlinger.

Dette er ikke kriminalitet, som de så gerne vil have dig til at tro. Det er statssanktioneret terror. Racemotiveret. Hvis det ikke er bogstaveligt folkedrab, er det forløberen. Ikke kun tolereres det, men man hylder det. 

Så er vi fremme ved ankomsten af 59 flygtninge til Amerika. Nævnte jeg de er hvide? Den monumentale hændelse satte spot på en grundlæggende venstreorienteret fejlagtig doktrin, hvor der kun er fokus på had til ikke hvide. White Man Bad er deres kerneprincip.

De nedsmeltede. De gik ‘nøgne’ ud og fremførte anti-hvid had så alle kan se det. 59 mennesker - et lille antal. Men at indrømme at der eksisterer hvide der må flygte er at indrømme ...næsten alt. Endog visse kristne kirker giver udtryk for moralsk opposition mod at lade Afrikaners bosætte sig hos os. Jamen da dog, hvor er råddenskaben gennemført. Fjenden er overalt.

Dette bringer os til Cyril Ramaphosa’s besøg i Det Hvide Hus, angiveligt for at diskutere handel og investering - med andre ord , bede om penge. 

Trump havde andre planer. Han tog den afrikanske diktator i skole på live TV, som kun Trump kan. “Skru ned for charmen,” sagde han da Ramaphosa fniste som en nervøs skoledreng. Det var storslået. Kun Trump har de cojones der skal til for at holde en anden verdensleders fødder til ilden på så ekstraordinær en facon.  

I processen, samtalen, blev folkedrab på hvide anerkendt. Det var skinbarlig blasfemi for de venstreorienterede medier. De hvide sydafrikaneres må ikke påpeges i høfligt selskab. Helt sikkert ikke i pressen. Forudsigeligt gik denne i overdrive, på aggressiv vis søgtes dækning - afledninger, benægtelser, fordrejninger. 

Vi fik at vide der ikke er noget folkedrab. Undskyld, ikke nok overgreb. Ikke nok drab. De dyrkede sproglige finurligheder. De gik i detaljer med terminologien. Overskrifter gentog deres hovedpunkter:  Grundløse påstande. Ubeviste påstande. Falske påstande..

Den ydmygede sydafrikanske regering var rasende. Men de befinder sig på et underligt sted når det drejer sig om hvide. Det er åbenbart, at den foragter de hvide, men uden dem har den ingen skattebase. De har intet land. Det er blevet bevist, igen og igen, at uden hvide forfalder infrastrukturen og fødevareforsyningerne fordufter. Uden hvide er Sydafrikas nedtur som et tredje verdens land på vej helt og aldeles. 

Gud ske tak og lov for at Trump har kastet spotlyset på de forkvaklede forhold i Sydafrika, selvom der intet nyt er i det. Jeg dækkede det grundigt i 2019 i min episke fortælling Never, Never and Never Again — titlen er lånt fra Mandelas nu lattervækkende udtalelse i hans indsættelsestale: “Never, never and never again shall it be that this beautiful land will again experience the oppression of one by another.”

(Aldrig, aldrig, aldrig igen skal dette smukke land igen opleve at den ene undertrykker den anden) 

Jovist, mine instinkter i 1994 var korrekte. Rhodesia endnu engang. Har der nogensinde været tvivl om det? Der har aldrig været en Rainbow Nation.  Det var et eventyr. Uhåndgribelig egalitarisme eksisterer kun i en slags sæbeboble. Racemæssig realisme styrer i fængsler, jungler og lande som Sydafrika.

Hvad kommer der til at ske for hvide sydafrikanere? spørges der med morbid nysgerrighed. Hvornår slukkes lyset endeligt? Når sult, kaos og vold er ikke til at stoppe? Hvad så?

Jeg ser for mig to veje. 1. Et fælles hjemland - eller 2. Bare se at komme væk og ud. Begge er det noget rod, men begge har et smuthul. Med mulighed 1, Orania skabelonen - en stat for Afrikaners - der vil stortrives. Med option 2 - Trump har åbnet døren 

Uanset hvilken, beder jeg for Sydafrikas hvide. Jeg beder også for at striden de udkæmper ikke er et forvarsel om vor egen skæbne i årene der kommer. 

K.M. Breakey is the author of Britain on the Brink and seven other novels.  He can be reached at km @ kmbreakey.com.

Image: South African Tourism via Flickr, CC BY 2.0.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/05/what_will_become_of_the_white_south_african.html