Afhoppere fra iransk militær

Endnu en ledende Iransk militærperson hopper af

Meir Javedanfar

Mohamed Reza Arian, en Iransk oberst er hoppet af til Tyrkiet. Det lykkedes for Oberst Arian at få sin hustru og to døtre med under flugten. Dette bringer antallet af højere iranske militærfolk, der er hoppet af til Tyrkiet op på det højeste i en årrække. Den første var General Ali Reza Asgari, der blev betraget som "faderen til Hezbollah." Han undslap til Tyrkiet via Syrien i begyndelsen af 2007.

Denne nye udvikling i efterretningskrigen mellem Iran og Vesten blev omtalt af Tyrkiets avis Hürryet den 13. december. Det var dog først den 26. december af iranerne fik besked. Den første iranske web site der kom med nyhden var Tabnak, der har base i Teheran. I sin omtale citerer Tabnak artiklen i den tyrkiske avis. Det skal bemærkes at Tabnak er en af de mest troværdige nyhedsbureauer inde i Iran.

Ifølge Tabnak's tyrkiske kilder undslap oberst Arian fordi han var modstander af tortur overfor iranske oppositionsledere i Iran. For at gøre opmærksom på dette påbegyndte han efterfølgende en kommunikation med internationale menneskerettighedsbevægelser via email. Dette vakte den iranske efterretningstjenestes mistanke, der derpå installerede spionkameraer i hans kontor. Arian blev truet på livet og som en følge af dette besluttede han at flygte til Tyrkiet med familien.

Hans første opringning var til FN's Flygtningekontor i byen Van, nær den iranske grænse. Oberst Arian ankom den 28. august i år.

Dette indikerer at han flygtede over land, af to mulige ruter. Den ene via Nordirak til Tyrkiet. Dette er en ny rute som benyttes af smuglere, som får hjælp af lokale kurdere på grund af den kendsgerning, at i løbet af de to sidste år er omfattende sikkerhedsbestræbelser gjort af Iran for at standse de ulovlige grænseoverskridelser af grænsen mellem Iran-Tyrkiet. Teheran er ikke alene bekymret for de som undslipper fra Iran til Tyrkiet, men de frygter også de at vestlige efterretningsbureauer kan forsøge at krydse grænser for at komme med udstyr til operative handlinger. Den anden mulighed er at han blev smuglet ud eller det lykkedes ham at krydse grænsen.

Det som er interessant i denne sag er at chefen for flygtningeorganisationen, hvor Arian overgav sig, sagde at han havde været borte i en måned. Dette får mange til at mene at den iranske oberst har fulgt samme mønster som Asgari og er blevet "bortført" af Mossad eller CIA.

Denne nye udvikling vil helt sikkert føre til en forandring i Irans efterretningsvæsen. Deres fejl og mangler viser at ledende embedsmænd ikke er blevet overvåget effektivt. Vigtigere er det dog, at de viser at omfanget af utilfredshederne indenfor militæret er ved at nå nye højder, hvilket igen betyder, sammen med afhopningerne, at flere og flere mennesker inde i Iran er blevet opmuntret til at samarbejde med vestlige efterretningsvæsener.

Iran bliver nødt til at gå med listesko i denne sag. Forholdet til Tyrkiet er meget vigtigt for Teheran, såvel økonomisk som politisk. Med et Iran der bliver isoleret vil enhver skade i forholdet mellem Teheran-Ankara være til gavn for USA og Israel. På den anden side ser det ud til, at tyrkiske myndigheder er velvillige værter for afhoppere fra Iran, og således bliver landet et hovedmål for enhver der ønsker af flygte og forårsage skade på Irans militærapparat. Endnu mere interessant er det, at Tyrkiet ikke er den eneste nabo der spiller dette dobbeltspil. Iran er bekymret for det de anser som en forøgelse af CIA aktiviteter i republikken Azerbaijan og i Dubai, hvor hundretusindvis af iranere bor og arbejder. Samtidig ses en forstærkelse af de anti-iranske efterretningsvæsener i neutrale lande som Holland, som ifølge hollandske medier har stor succes i rekrutteringen af agenter i Iran. Dette er i sandhed en farlig udvikling.

Iranere der er imod regeringen har måske stadig problemer med at arbejde for USA, Israel eller arabiske lande på grund af historiske fjendskaber. Lande som Holland, som Iran ikke har nogen uoverensstemmelser med kunne løse problemet med at rekruttere agenter og derpå dele deres efterretninger med andre lande. Eller endnu værre for Iran da kunne amerikanske eller israelske agenter rekruttere iranske agenter ved at få dem til at tro at de arbejder for et andet mere "neutralt" land.

Den kendsgerning, at Barack Obama har tilbudt at tale direkte med Iran betyder ikke at efterretningskrigen mellem de to parter er forbi. Faktisk er det modsatte tilfældet. For at indlede meningsfulde forhandlinger må USA have sikre, og mere kvalitet i, efterretningerne. Det samme gælder Teheran. Den iranske regering vil højst sandsynlig øge indsatsen i sine bestræbelser for at rekruttere deres egne agenter. Hvis deres succes i Libanon og Irak skal have nogen værdi da må vestlige modefterretningsvæsener få dette til at mislykkes.

Meir Javedanfar is the co-author with Yossi Melman of The Nuclear Sphinx of Tehran: Mahmoud Ahmadinejad and the State of Iran. He runs Middle East Economic and Political Analysis (MEEPAS).