Humberto Fontova
Sorte fredag, dagen efter Thanksgiving er traditionelt den travleste indkøbsdag på året. Macy's for eksempel betjener minimum 50000 kunder på denne ene dag. Da afsløringerne om et muligt terrorangreb rettet mod New York City's undergrundsbane kom frem, burde det hjælpe os til at huske på, at fridagens tumult også er en lejlighed for de der forsøger at skade mennesker i hobetal til at træde i karakter. Den tanke kunne meget vel have været i Fidel Castro's sind da han planlagde et kolossalt terrorangreb på Manhattan netop fredagen efter Thanksgiving i 1962.
Den 17. november 1962 brød J. Edgar Hoover's FBI terrorplanen (skønt udtrykket "terrorist" ikke blev benyttet dengang) udarbejdet af cubanske agenter der benyttede deres ansættelse som medlemmer af Cubas delegation i FN med det formål at ramme Macy's, Gimbel's, Bloomingdales og Manhattan's Grand Central Station med et dusin bomber og 501 kg af TNT sprængstoffer. Denne omfattende storbrand var planlagt til at blive igangsat den følgende uge, på dagen efter Thanksgiving.
For ligesom at sætte planen i perspektiv, da tænk på, at til eksplosionerne i Madrid's undergrundsbane, hvor næsten 2000 mennesker blev dræbt og lemlæstede benyttede terroristerne højst 110 kg. TNT. Fidel Castro's agenter planlagde at benytte fem gange så meget TNT i verdens tre største varehuse, der ville være stuvende fyldte og pulsere af liv på denne fridag, årets største indkøbsdag. Tusinder af New York'ere, kvinder og børn ville være blevet dræbt på Castro's ordre.
Dette var ikke Castro's første forsøg på at udslette byen. Han havde planlagt angrebet på Manhatten blot nogle uger efter Sovjetunionens premierminister Nikita Krhuschev havde spoleret hans planer om et endnu større angreb under Cuba Missil Krisen i 1962. På grund af Khruschev's klogskab måtte Castro måske have været nødt til at udskyde det. "Hvis missilerne var blevet hos os," betroede Castro's nære ven Che Guevara til London Daily Worker i 1962, idet han henviste til Cuba Missil Krisen, "da ville vi have benyttet dem direkte mod selve hjertet i USA, herunder New York." Khruschev selv indrømmede at Fidel og Che's folkedrabsplan var den væsentligste faktor til hans beslutning om at trække missilerne tilbage fra Cuba, mere end Præsident Kennedy's teatertorden og trussel om "blokade."
Manhattan plottet ville sandsynligvis have resulteret i utallige tusinder af døde, desuden har den sin egen sindssyge logik. Når man tager tidens temperament med i betragtning da vidste Castro, at et angreb ville tvinge USA til et gengældelsesangreb, og at Sovjetunionen ville blive trukket ind i konflikten. Castro ville da opnå lige præcis det han drømte om og forsøgte at fremprovokere nogle uger senere: En international atomkrig.
Castro selv ville selvfølgelig ikke komme til skade. Alexander Alexeyev, den sovjettiske ambassadør på Cuba under missilkrisen, har afsløret den spændende - om ikke overaskende - kendsgerning om forløbet i de dage. Mens Castro bønfaldt, truede og endog forsøgte af narre Khruschev til at påbegynde et atomangreb mod USA, havde han også sørget for at få pladser sammen med Alexeyev på et førsteklasses sæde i Sovjetunionens Ambassades bombesikre beskyttelsrum.
Nu kom Manhattan Plottet ikke til at finde sted, men det kan ikke hævdes, at Castro har betalt prisen for denne planlagte ødelæggelse.I November 1995 var Castro på et triumferende besøg på Manhattan. Han var æresgæst og hovedattraktionen ved FN's 50 års julilæumsgilde.
"Den mest prominente på Manhattan!" skrev en artikel i Newsweek samme uge, idet den henviste til den virak der omgav ham. Efter hans fejring, de hyldest og fodstampende ovationer i Generalforsamlingen blev Castro feteret af New York's bedste og klogeste og omgivet af dusinvis af Manhattan's megastjerner, intellektuelle og børsmæglere.
Først var der middag i Cuncil of Forreign Relations. Efter hoffet der for en henført David Rockefeller sammen med Robert McNamara, Dwayne Andreas og Random House's Harold Evans, smuttede Castro over til Mort Zuckerman på 5th Avenue, hvor en flok Beltway megastjerner, heriblandt en åndeløs betaget Mike Wallace, Peter Jennings, Tony Brown, Bernhard Shaw og Barbara Walters allesammen flokkedes om ham for at få opmærksomhed. Alle råbte højlydt om autografer og fotos. Diane Sawyer var så overvældet over massemorderens tilstedeværelse at hun styrtende hen til ham, slog armene rundt om Castro smækkyssede ham på kinden.
Denne terrorismens Godfather lever stadig blot 180 km. væk fra vore kyster i en tropisk luksus som alle burde se. En gang om året er han på Forbe's liste over verdens mest velhavende folk. Han er feteret af besøgende dignitarer, fra Kofi Annan til Steven Spielberg, fra Jimmi Carter til Charles Rangel, fra Arlen Specter til Gregory Craig, fra Barbara Walters til Jesse Jackson og fra Andrea Mitchell til nu her fornylig Kinas Præsident Hu Jintao.
Medierne beundrer ham stadig. Castro giver lejlighedsvis interviews til stjernereportere som Dan Rather og Barbara Walters. Ted Turner omtaler Castro som sin ven, som en "en helvedes karl!" Andrea Mitchell, giver denne kommentar efter sit uventede æresinterview med Castro, "han er en absolut yderst spændende person!"
Hollywood er endnu mere bjergtaget af den aldrende diktator. Han fremstilles ikke som en skurk i film - den rolle er reserveret til Hollywood hadefigurer som Joe McCarthy, Richard Nixon eller J. Edgar Hoover. Faktisk hersker Castro som et veritabelt ikon for mange af Hollywood's bedste og smarteste. Oliver Stone omtaler Castro som "en meget moralsk, en meget menneskelig mand." Jack Nicholson udtaler sig sentimentalt om sin hyppige cubanske vært "et geni!" og hans ø-gulag som "et paradis!" Francis Ford Coppola skrev et kærestebrev til ham. "Fidel jeg elsker dig" begynder det med, "vi har begge de samme forbogstaver og begge benytter vi vor magt i godhedens tjenste."
Det helt og aldeles ironiske i den vedvarende kærlighedsfest for Fidel er at han var så yderst tæt på at myrde de som nu synger sange til hans pris. Efter hans meget roste besøg på Manhattan i november 1995, hyldede Time Magazine manden som to gange forsøgte at brænde New York ned med "Manhattans skål!" I Thanksgiving ugen i 1962 planlagde så sandelig Fidel Castro og Che Guevara at "skåle" med Manhattan.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar