Argentinas sølvbryllup

Argentina's sølvbryllups demokrati

Bruce Walker

Reagan's, Thatcher's og Pave Johannes Paul II er helt korrekt knyttet til Sovjetunionens nederlag, uden blod blev udgydt. Disse enestående forsvarere af den menneskelige frihed betragtede ikke kun Jerntæppet da de planlagde frigivelsen af den menneskelige sjæl. De betragtede hele menneskeheden. Reagan og Thather arbejdede hårdt på at befri deres medborgere fra tyranniet som følge af alt for megen regeringsindflydelse. Pave Johannes Paul II arbejdede hårdt på at befri katolikkerne fra tvangstankernes tyranni og det med held.

Under præsident Reagan bevægede Amerika sig tilbage til friheden. Under premierminister Thatcher bevægede Storbritannien sig tilbage til det frie marked og ordnet frihed. Under Pave Johannes Paul II bevægede katolicismen sig tilbage til det åndelige meningsfyldt formål med livet der omfatter hele menneskeheden. For 25 år siden, den 10. december, afsluttede Argentina en lang periode med militærstyre, regeret af diktatorer, som Juan Peron, og gik ind i demokratiernes fællesskab.

Margaret Thatcher's løsning på problemerne med Falklands Krigen - et vovemod som generalerne i Argentina ikke troede blødsødne europæiske demokrater kunne mønstre - forårsagede en revolution i Argentinas regeringsform. Demokratiet vendte tilbage, og sådan har det været siden. Med en historikers tilbageskuen er perioden fra 1978 til 2000 en bemærkelsesværidg revolution i den spansktalende verdens politiske realiteter.

Der var engang da man ikke mente nationer som Spanien, Mexico, Brasilien, Argentina og Filippinerne kunne regere sig selv. Drømmen om en Bolivar og San Martin for at genskabe i Sydamerika, hvad var opnået i USA i Nordamerika, forekom at have fejlet ganske katastrofalt. PRI i Mexico, for eksempel, havde endnu aldrig tabt et præsidentvalgt indtil Vicente Fox. Spaniens diktator i 63 år, var en pestilens for moderne indstillede liberale. Argentina og Brasilien var i en deprimerende grad en veksling mellem demokrati og juntaer. Var latinsk talende immune overfor demokratiet? Nej, slet ikke.

Da Franco døde udviklede Spanien sig hurtigt til et konstitutionelt demokrati med frihed. Hans håndplukkede konge Juan Carlos førte Spanien ind i et fredeligt og frit demokrati. Da Fox blev præsident i Mexico afsluttede han 70 års etparti styre - og han gjorde det på en fredelig og effektiv facon. Præsident Calderon er ligeledes medlem af PLAN, højrefløjsoppositionspartiet, og dette parti har den afgørende indflydelse i Mexicos Kongres.

Da demokraterne vendte tilbage til magten i Argentina - en nation, der ligesom Cuba, engang havde en højere leve- og uddannelsesstandard end Frankrig, Italien, Belgien, Irland og Østrig - vendte de tilbage for at blive. Argentina, der engang, på mange måder ,var den næstmest mest velstående og kulturelle nation på den Vestlige Halvkugle, vendte tilbage til de civiliserede selvstyrende nationer.

Winston Churchill bemærkede korrekt, at demokratiet er den værste regeringsform i verden, når man ser bort fra alle de andre. Den nuværende præsident i Argentina Cristina Kirschner, er Argentinas egen Hillary Clinton, da hendes ægtemand Nestor Kirschner var præsident før hende. Der er rygter om at den forbryderiske Hugo Chavez var med til at finansiere hendes kampagne. Hun er tilhænger at Justicialis Partiet, en mærkelig afart af Juan Peron, der var i stand til, samtidigt, at: (1) I 1945 udnævne Mussolini, efter at de allierede havde frigivet Nazi koncentrationslejrene, som "den største statsmand i dette århundrede," (2) Fordømme amerikansk imperialisme i barske vendinger og annoncere neutralitet - den "tredje vej" - under Den Kolde Krig, (3) Fik Evita til at afgive den fascistiske hilsen til Franco i Spanien i 1950'erne, og erklære at hun var "optændt af glæde" ved at være så nær ved el Caudillo; (4) Indgå i nære politiske forbindelser ikke kun med Sovjetunionen, men også Mao Kina; (5) Skjule Nazi krigsforbrydereog ydermere, støtte anti-semitiske optøjer i Buenos Aires efter Victory Day; (6) Støtte tilbederen af fascisme, Fidel Castro, da han afsluttede Batista "regimet." Fidel der havde, i væsentlig grad, modtaget rundhåndet støtte af det cubanske Kommunist Parti; og (7) altid hadede Amerika, Israel, jøder og katolicismen.

Ligesom med den socialistiske regering i Spanien, og den pseudo-konservative regering i Mexico under Fox og Calderon, ser det ud til at den demokratisk valgte regering i Argentina ikke lader sig være under indflydelse af de politiske værdier vi værdsætter; snarere er på mere fod med den totalitære venstrefløj vi afskyer, og meget tavs om velsignelser som frihed og indlysende moralske værdier. Kort sagt, vindere i demokratiske valg er ofte nogle lusede kryb. Hvad er forskellen da? Er den ene lusede regering ikke det samme som en anden?

Nej, vi accepterer venstrefløjssnakken når vi formoder at den løgnagtige slyngel der vinder i et demokratisk valg, har en eller anden udefinerbar fordel. Den eneste fordel er, at han eller hun modtog magten ved et flertal af de styrede. Men det er ikke nok. Usikkerhed om magten, meget mindre end kilden til magt er den storeudlignende faktor. 

Chancen for at tabe et valg gør alle parter i et demokrati interesseret i ytringsfrihed. Frie borgerlige vil kunne finde meget mere at glæde sig over hos præsident Calderon og langt mindre i premierminister Zapatero i Spanien, og slet intet i Senora Presidente Kirschner i Argentina. Det er heller ikke meningen. Alle opnåede de magt gennem "lad terningen rulle" processen i demokratiet. Ingen af dem vidste de ville vinde. Demokratiets lotteri begrænser det værste i vor natur. Den lader os erkende dyderne ved tolerance, medfølelse og anstændighed.

I modsætning til den forestilling mange har, at demokratiet er en sikkerhed mod tyranniet, skabt i det islandske Alting eller det engelske Parlament eller hos statholderne i United Provinces, da begyndte demokratiet faktisk i Middelhavsregionen i Europa. Athen og andre græske byer havde demokrati. Romerne forfinede det.

Demokratiet, med det begrænsede formål det blev skabt til, virker. Trods alle dets fejl, vil det fortsat være vort håb i en verden med til overmål ufuldkomne mennesker.

http://www.americanthinker.com/2008/12/the_silver_anniversary_of_arge.html

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie, and his recently published book, The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.