Spaniens jøde problem

Spaniens 'jøde-problem'

Anti-Semitisme er i vækst - men hvor mange spaniere har nogensinde mødt en jøde?

Soeren Kern

  

Mange spaniere mente Spanien havde løst deres "jødeproblem" i 1492, da Kong Ferdinand og Dronning Isabella med et pennestrøg beordrede udvisning af rundt regnet 800000 jøder fra landet, og således fjernede det største og mest fornemme jødiske samfund i Europa.

Nu mere end 500 år senere er den spanske anti-semitisme i vækst endnu engang. Ifølge en ny undersøgelse offentliggjort af Pew Research Center har næsten halvdelen af alle spaniere et negativt syn på jøderne, en statistik der markerer Spanien som en af de mest anti-semitiske lande i Europa. Ifølge Pew har 46% af spanierne en negativ holdning til jøder, mere end en fordobling fra de 21% hos spanierne i 2005.

Spanien er også det eneste land i Europa, hvor negative holdninger til jøder overgår de positive; kun 37% af spanierne tænker til gunst for jøderne. Til sammenligning har 36% af polakkerne negative holdninger om jøderne, mens 50% har positive; i Tyskland, 25% negative versus 64% positive; i Frankrig 20% negative versus 79% positive; og i Storbritannien, 9% negative versus 73% positive. (ifølge PEW har 77% af amerikanerne positive holdninger til jøderne mod 7% negative.)

PEW's seneste undersøgelse om den spanske anti-semitisme er i sammenfald med andre lignende undersøgelser. For eksempel en rapport om europæisk anti-semitiske offentliggjort i den i New York bosiddende Anti Defamation League, og som siger af 54% af spanierne tror at "jøderne har for megen magt på de internationale markeder." 54% af spanierne tror at "jøder er mere loyale overfor Israel end deres eget land."

Undersøgelsens data om den spanske judeofobi rejser mange spørgsmål, herunder et der åbenbart aldrig er blevet spurgt: Hvor mange nulevende spaniere har faktisk nogensinde mødt en jøde? Ikke særlig mange, ser det ud til. Faktisk har Spanien i dag et af de mindste jødiske samfund i Europa; landet har blot 12000 jøder ud af den samlede befolkning på 42 millioner, hvilket svarer til mindre end 0.05%.

Frankrig der med 500000 jøder har den tredje største jødiske befolkning i verden (efter Israel og USA), betragter altså jøderne relativt positivt i sammenligning med Spanien. (Selvfølgelig er det måske muligt, at spanierne blot er mere ærlige end andre europæere om deres inderste følelser mod jøderne, og derved fordrejes statistikkerne og maskeres problemets omfang andre steder på kontinentet. Trods alt er der gode grunde til, hvorfor mere end en fjerdedel af franske jøder har ønske om at forlade Frankrig.)

Så hvad kan forklare den dramatiske forøgelse i den spanske anti-semitisme siden 2005, især i betragtning af, at den eneste kontakt de fleste spaniere nogen sinde har haft med jøder er gennem TV?

PEW har med politisk korrekt behændighed sagt at problemet kan ligge hos "de der stiller sig nærmest højresiden i det politiske spektrum." De fleste professionelle politiske observatører af nutidens spanske politik lægger dog skylden helt og aldeles på den socialistiske premierminister Jose Luis Rodriguez Zapatero, der overtog embedet i 2004, og siden er det lykkedes ham at få de spanske-israelske forbindelser til at nå et lavpunkt, siden de diplomatiske bånd mellem de to lande blev etableret i 1986.

Zapatero som ikke skjuler sit postmoderne mishag til zionismen, er kendt i Spanien for hans anti-Israel og anti-jødiske udfald. Ved et middagsselskab i Moncloa Palace (Spaniens Hvide Hus) i 2005, for eksempel, henvendte Zapatero sig til sine gæster ved at komme med en række anti-semitiske og anti-zionistiske talemåder der sluttede med sætningen: "Det er forståeligt at der er nogen der kunne retfærdiggøre Holocaust."

Zapatero har også søgt at genskabe Spaniens traditionelt stærke bånd med den arabiske verden ved at stille sig på Israels fjender side. Under Den Anden Libanon Krig, for eksempel, deltog Zapatero i en anti-Israel demonstration hvor han havde omsvøbt sig et palæstinensisk kaffiyeh (tørklæde) og, uden begrundelse, anklagede Israel for at bruge "overdreven magt der ikke gav beskyttelse til uskyldige mennesker." For at fuldende dette sendte Zapatero derpå sin udenrigsminister til Syrien, et træk som Israels udenrigsminister sagde beviste, at den spanske regering var "tættere på Hezbollah terroristerne end på Israels regering."

Zapatero der nægter at besøge Israel (selv da de to lande fejrede 20 år med diplomatiske forbindelser i 2006) omtaler også den israelske-palæstinensiske konflikt som en "cancer" der breder sig til alle de andre konflikter i regionen. Som en discipel af den postmoderne tanke om moralsk lighed, tror Zapatero naturligvis at "canceren" er Israel, ikke islamisk terrorisme.

Som det ikke var nok får den spanske anti-semitisme også næring af den uophørlige anti-Israel retorik hos Spaniens intellektuelle på venstrefløjen og hos de elitære i medierne, hvoraf de fleste er entusiastiske Zapatero spytslikkere i hans pro-arabiske, pro-Islam verdenssyn. Selv spansk radio, TV og trykte medier, hvoraf de fleste enten direkte eller indirekte er kontrolleret af den socialistiske regering, er notorisk berygtet for sin negative holdning til Israel. Da de fleste spaniere ikke kan tale et fremmed sprog har de kun meget lidt adgang til alternative informationskilder, som kan være en årsag til den spanske holdning til jøderne, især den israelske del.

Tilføj de spanske mediers bizarre besættelse af neo-konservatismen, som i Spanien er blevet et nedsættende udtryk ved at hævde, at der er en konspiration med det formål at fremme jødisk dominans i verden. Mange almindelige spaniere som ellers kun har meget lidt interesse i udenrigspolitik, forekommer at have en dybt rodfæstet holdning om de der jøder Frum, Kristol, Pearle, Podhertz og Wolfowitz m. fl.(jødiske konservative)

Zapatero og hans ministre spiller nu neocon kortet ud for at forklare offentligheden hvorfor spanske økonomi er i frit fald. Skønt analytikere har advaret i mange år om, at den spanske husboble var ved at briste, sagde Zapatero at den frygt var overdreven. Nu er bblen bristet og nogle eksperter forventer at antallet vil fordobles inden 2010 og nå rystende 18% arbejdsløseh. Spanske vælgere skal nu finde nogen at skyde skylden på.

Zapatero med sin klassisk -hård hånd styring af økonomien - siger at årsagen til Spaniens problemer ligger hos "den neokonservative model, baseret på kapitalisme uden grænser og etik." Oversat betyder denne postmoderne Zapatero-tale "jøderne har skylden."

Samtidig med at spanierne bliver fyldt med en falsk racemæssig overherredømmeindstilling kommer der nu et nyt studium der viser at mange spanske anti-semitter faktisk har jødisk blod i åprerne. En undersøgelse af de genetiske spor i den spanske befolkning viser at 20% af de nulevende spaniere har jødisk oprindelse. Det viser sig at langt flere jøder, end hidtil antaget, ikke fulgte ordren til at forlade Spanien tilbage i 1492 og blot konverterede til Katoliscismen i stedet. 

Mange af disse conversos forsøgte at integrere sig ved at tage efternavne der indikerede at de var handelsfolk eller efter deres erhverb. Et sådant sefardisk navn er Zapatero, der betyder skomager.

Soeren Kern is Senior Analyst for Transatlantic Relations at the Madrid-based Grupo de Estudios Estratégicos / Strategic Studies Group.

Andre artikler af Soeren Kern ved klik