Så kom den lovede artikel af den 'gamle' fighter Chuck Norris!
Chuck Norris
Senator John McCain spillede højt politisk spil i forrige uge med senator Barack Obama om krigen i Irak. Fordi den demokratiske aspirant som præsidentkandidat kun har været i Irak een gang indenfor de sidste 2 år, sagde McCain, at han havde "en alvorlig misforståelse" af den nuværende status over fremskridtene i krigen i Irak.
Obama slog tilbage og sagde at han ikke kan forstå hvordan McCain kunne være så naiv at han støtter en krig der er indledt på "forfejlede" strategier og forfejlet politik. McCain skød tilbage, "At sige at vi har fejlet i Irak og at vi ikke opnår successer passer slet ikke med de faktiske kendsgerninger, så vi må altså vise ham kendsgerningern." Derfor inviterede McCain Obama til at besøge Irak sammen med ham. Obama takkede nej, idet han sagde han var ved at planlægge sin egen rejse.
Kendsgerningen er, at John McCain har fuldstændig ret. Barack aner intet om, hvad der foregår i Irak. Og han skal snart æde sine egne ord, hvis og når han tager af sted. Jeg har været i Irak to gange for at besøge tropperne mod Obamas enlige besøg. Jeg kan personligt forsikre ham om at han vil få en brat opvågnen når han tager afsted. Der er tre større overraskelser han vil erfare efter min mening.
Barack Obama den fejlfri
Overraskelse nr. 1: Indsatsen fungerede faktisk
Da jeg tog til Irak første gang i november 2006 tog jeg afsted med de samme fejlagtige opfattelser som de fleste amerikanere havde på det tidspunkt: At det hele var noget rod i Irak, at landet var uden styre og at vore tropper stod overfor oprørernes slagterier på alle frontafsnit. Der er ingen tvivl om, at vore tropper stod overfor alvorlige forhindringer og alt for mange mødte døden, men det var ikke så negativt som det blev fremstillet af vore medier på den tid.
På min anden rejse til Irak i september 2007 havde jeg den ære igen at rejse med general Bob Magnus, generalløjtnant James Amos og oberst Pete Vercruysse, major Mike Olness og major Dan Shipley. Da vi ankom delte vi os i to hold med det formål at nå ud til flere af landets områder for at opmuntre tropperne. I en uge blev jeg tranporteret rundt i Al Anbar provinsen og nærliggende områder, fra Fallujah til den yderste vestlige grænse mellem Irak og Syrien og fra Al Qa'im til Ali al Salem i Kuwait. De fleste baser opholdt vi os i i adskillige timer og overnattede i nogle, talte og spiste med tropperne. Nogle havde adskillige tusinde tropper og andre, i mere afsidesliggende områder, blot et par hundrede. På de to rejser besøgte jeg 28 baser og hilste personligt på næsten 40000 soldater. Jeg kan ikke udtrykke den stolthed jeg føler over vore soldater. Det er en oplevelsen jeg vil mindes med glæde resten af livet.
Chuck Norris i godt selskab Det som skilte sig meget tydeligt ud på min anden rejse til Irak var, hvorledes indsatsen virker. På trods af, at ikke et af de førende medier rapporterer om den positive effekt af indsatsen i sommeren 2007, da har jeg dog set det med egne øjne og har kunnet sammenligne fremskridtet mellem mine to besøg på mere end to dusin steder rundt om i landet (mange af disse var under voldsom beskydning året forinden).
Nu da vi nærmer os sommeren 2008 vil kun få benægte at indsatsen virkede. Her sidst i maj ser vi de laveste antal døde i krigens fem år. Obama vil kunne finde ud af sandheden i dette, hvis han besøger Irak og dersom han læser efterretningsraporterne, taler med de militære officerer. Når han vandrer frit og sikkert rundt på travle markedspladser vil han blive takket af irakiske civile for den amerikanske intervention og han vil kunne udveksle vittigheder med tropperne og irakiske officerer.
Overraskelse nr. 2: Krigen får ikke den korrekte omtale i nyhederne
Jeg er helt positivt overvældet af fremskridtene jeg så mellem mine to besøg i Irak. Så meget, at jeg midt på min anden rejse rundt i landet kontaktede pressekorpset fra Fallujah for at berette om to aspekter om krigen: "Indsatsen virker" og "moralen er høj - meget høj!"
Det var ikke populære nyheder der tilbage i august eller september 2007. Der var kun tre personer der fremkom med sådanne udtalelser nemlig John McCain, præsident Bush og general Petraeus. Kan du huske, hvorledes denne generals militærrapport til Kongressen blev mishandlet af medierne på det tidspunkt? "General "Betray-Us"? ("Bedrag-os")
Det sene aftencomedyshow latterliggjorde min korte rapport fra Irak da Jay Leno sagde til sit publikum: "Chuck Norris er ovre i Irak for at besøge tropperne. Idag sagde Chuck at troppeindsatsen virker. Bemærk lige, at det er den samme fyr, der sagde hele tiden at også hård motion virker. Så, jeg ved ikke rigtig." Jeg er selvfølgelig ikke generet af Leno's kommentarer fordi jeg ved han blot er morsom. (Vent blot til jeg møder ham ansigt til ansigt - nu driller jeg kun, Jay!). Uanset hvad medierne giver af oplysninger til amerikanerne så har jeg erfaret sandheden. Indsatsen virker og moralen var på vej op. De fører til nogle få vigtige spørgsmål fra min side.
Hvorfra får Obama sin oplysninger om krigen? Hvordan kan han med så stor sindsro konkludere, at krigen i Irak ingen mening har og er et resultat af en forfejlet strategi og politik? Og hvis han ikke har været i Irak efter 'indsatsen' begyndtes, hvordan kan han så åbent sige noget om kampzonerne?
Sandheden er at Obam får sine oplysninger om krigen fra de samme kilder som de fleste af os - fra medierne, fra Det hvide Hus' pressekorps, de såkaldte militæreksperter (som ofte befinder sig langt væk fra kampzonerne), forskellige populære blogs og websites, osv. Men får vi mon virkelig alle kendsgerningerne om krigen fra disse kilder?
Forestil dig hvad vore officerer og nogle få politiske ledere, der virkelig forstår alle detaljer i krigsførelsen, hvad de mon tænker om dem "udenfor", der fremfører deres kendskab til krigen! Har du nogensinde kendt til det, at nogen prøver at fortælle dig hvordan du har det, og du ved de intet fornemmer korrekt? Forventer vi, at vore militære ledere på ærligste vis vil fortælle mediernes repræsentanter alle sandheder omkring krigen så CNN kan sprede dem over hele kloden til terroristerne? Hvis vore militære ledere nu virkelig havde fundet 'Masseødelæggelsesvåben' eller vidste, hvor Osama Bin Laden faktisk skjulte sig er vi så så langtsomtopfattende så vi ikke kan regne ud, hvorfor de ikke kunne og ville fortælle det til offentligheden? Hvis det er sandt, at man kan give en bedømmelse af en bog ved kun at se på omslaget, tror vi så vi kan bedømme (fordømme) en krig på de seneste omtaler? Tror Obama Det?
Overaskelse nr. 3: Alt vort tjenestegørende personnel er gennemført ægte helte
Når man tager i betragtning, hvordan Obama har talt negativt om krigen, som vore tropper og deres familier dagligt yder ofre til, da kunne man tro, at han ville få en kølig modtagelse i Irak. Men disse ligevægtige mennesker har langt højere mål. Hvis Obama tager til Irak vil de give ham den respekt og ære han aldrig vil give dem. Som en mulig øverstkommanderende da fortjener de hans allerhøjste anerkendelse. Men hvordan kan han gå foran sammen med dem når han forkaster deres opgave, ikke har siddet sammen med deres officerer og generaler, og ønsker at forhandle med de muslimske terrorister?
Uanset grundene til at vi tog til Irak, så er vi der altså nu. Vi kan fra nu af og til til der er to torsdage i ugen kæmpe om det korrekte rent forfatningsmæssigt, men vore tropper er derovre. Og de kæmper for frihed og demokrati for mere end 12000000 Irakere som modigt gik til stemmeboksene for et par år siden for at stemme for en ny forfatning og regering. Jeg føler mig beæret over deres offer, taknemmelig for deres tilgang til opgaven og forbavset over deres mod. Jeg tror at selv Obama vil blive overrasket over deres styrke, hvis han blot åbner øjnene.
Vore tropper vil triumfere og verden vil med tiden se et stabilt Irak hvor menneskene er fri for tyranni. Og hvem kan vi alle takke for det en dag? Ikke Barack Obama. Men derimod alle de tapre tjenestegørende som kæmper med den patriotiske lidenskab som Thomas Paine, der førte revolutionsstyrkerne i 1776, beskrev i sin berømte "The Crisis," med disse ord:
Dette er en en prøvelsernes tid for menneskesjælen. Soldaten kun af ord og patrioten i medvind vil, i denne krise, afholde sig fra at tjene sit land, men derimod den der holder ud nu, fortjener kærligheden og taknemmeligheden fra mænd og kvinder. Tyranniet, ligesom Helvedet, overvindes ikke let; dog har vi denne fortrøstning i hjertet, at uanset, hvor hård kampen er, des mere ærværdig sejrens triumf. http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=65915
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar