Ytringsfrihed? Hvorfor dog det?

Ytringsfrihed? Hvorfor dog det?

---

Wally Moran

Se også artikelen: Stalinistiske Canada

Jeg vågnede her til morgen og undrede mig over, hvor længe mon det vil vare før Amerika modtager sin første ansøgning om asyl fra Canada. Inden du nu tror jeg skriver dette mens jeg stadig sover, så overvej lige de sidste nyeste nyheder.

Canada's nationale nyhedsmagasin, Macleans, har netop været under behandling af en Human Rights Commision, en retssag i British Columbia anklaget for tilskyndelse til had. Hvad var det Macleans egentlig havde gjordt? Jo, de havde bragt uddrag af Mark Steyn's "America alone." Det var det hele; det var så lidt der skulle til.

2 sagsøgere, hvoraf den ene ikke engang dukkede op til retssagen, havde forsøgt at prøve sagen i forskellige HRC afdelinger før de endelig fandt en i British Columbia, der var villige til at tage sagen.

Klagen var baseret på en 5 siders artikel, der afviste Steyn's udtalelser, plus forsidebilledet. Det skyldes, at forsidebilledet på udgaven, hvor uddrag fra Steyn's bog var gengivet havde et foto af to muslimske kvinder med slør og blev således bedømt som være diskriminerende af sagsøgerne.

Hvem mon ville lægge sag an mod Maclean's for dette billede?

Hele retssagen var: En parodi, en joke, en farce, en skændsel, humbug - du kan selv vælge - så rædselsfuldt var det. Under retssagen kunne Macleans advokater konstatere at.

1) At fortælle sandheden ikke gavner forsvaret. 2) Retfærdige uddybelser ikke gavner forsvaret, og 3) At det vi troede var de grundlæggende Ytringsfriheder under Canadas lov, fuldstændig og helt og aldeles er underlagt en gruppe af, ikke-valgte, udisciplinerede og ukvalificerede råd af 'skinjurister.'

Når man tager i betragtning, at BCHRC har en 100% skyldig domsrate for disse 'tankeforbrydelser' da kan det forventes at Macleans vil tabe denne høring og blive tvunget til at appellere til Candas's Højesteret, hvor loven følges.

Macleans uovertrufne klummeskribent Andrew Coyne skrev direkte fra sagsbehandlingen. Du kan selv læse om, hvor skræmmende det var på magasinets website. Som en positiv notits var journalister fra såvel venstre- som højrefløjen rystede og enige om emnet. Men vent! Før du nu tænker for dig selv, "det er blot en undtagelse," her følger der så mere!

I denne uge inddrog Manitoba's Børneforsorg forældremyndigheden til to børn på 7 og 2 år. Det ældste barn kom, hævdes det, i skole med hagekors og hvid herredømme logoer på kroppen. I følge forsorgen blev de to børn pågrebet på grund af "bekymringer over om forældrenes opførsel kunne bringe børnenes følelsesvelfærd i fare....og at børnene kunne komme i fare grundet forældrenes opførsel og forbindelser..." Yahoo.ca, hvorfra jeg første bemærkede mig denne hændelse, fastslår:

"En 7 år gammel pige og en dreng på 2 blev fornylig fjernet af forsorgen fra et hjem i det sydlige Winnipeg efter at pigen kom i skole med "had-relaterede tegninger på kroppen", sagde politibetjent Blair Good i mandags. Good ville ikke bekræfte en nyhedsmeddelelse, der citerede unanvgivne kilder for at sige, hun var iført et hagekors og hvid herredømme slogans."

En myndighedsrepræsentant, Nadine Delisle, koordinator for hjem/samfund kommunikation hos Family Services and Housing, fastslog, at de har lov til at undersøge og eventuelt gribe ind i sager, hvor "religiøse og politiske handlemåder...hvis disse handlemåder kan vise sig at være til fare for barnet."

Børnene er nu for tiden i myndighedernes varetægt og afventer en nærmere undersøgelse af sagen.

Den eneste gode nyhed er, at kommentarerne på Yahoo var 99,9 procent mod sagens behandling, så det ser ud som om, at gennemsnitscanadieren har "forstået" det. Men vent. Ja, vi har meget mere til dig.

Tidligere redaktør for Canada's Western Standard avis, Ezra Levant, skal møde frem for Alberta Human Rights Commission fordi han har offentliggjort de berygtede Allah karikaturtegninger. Og jeg driller ikke.

En ægteskabsbemyndigelsesembedmand fra Saskatchewan er blevet dømt af provinsens Human Rights Commission for at udøve diskrimination mod et par lesbiske, ved at nægte at gøre deres "ægteskab" lovligt. Han overvejer at appellere dommen.

En præst i Alberta, Boisson, er blevet dømt af provinsens HRC for at have kommet med bemærkninger mod homoseksualitet i et læserbrev til sin lokalavis og er blevet beordet til at betale 5000 dollars til klageren, som ikke engang er bøsse. Han er også blevet forment adgang, for 'livstid', mod at komme med yderligere kommentarer. Og for at føje spot til spe, da skal han også undskylde skriftligt. Hvad bliver det næste? Skal han så også skrive 500 gange på den nærmeste tavle, "jeg vil aldrig udtale mig ukorrekt"?

Se denne opdatering af historien.

Problemet her er, at homoseksuelle er en beskyttet minoritet i Canada og kommer ind under begrebet "hade-forbrydelse" - nogle ville mere korrekt sige "tanke-forbrydelses" - love. Da bøsser blev bragt ind under denne sektions beskyttende vinger, fastslog forslagsstillerne, at det ikke strider mod et menneskes religonsfrihed. Det har imidlertid vist sig i adskillige tilfælde her i Canada, at det ikke passer.

Faktisk så er en anden HRC undersøger, Dean Stacey på færde i endnu en sag og fastslår: "Ytringsfrihed er et amerikansk koncept, så jeg tillægger det ikke nogen værdi. Det er ikke min opgave at vurdere et amerikansk koncept."

Det er blevet tydeliggjort for mange canadiere at ytringsfriheden i Canada overhovedet ikke er "frit" - at den eksisterer på ufatteligt ukvalificerede voldgiftsmænds nåde: Børneforsorgsmedarbejdere, rådsmedlemmer, hos de forskellige HRC afdelinger i Canada og hos andre, hvis forvrængede venstrefløjsholdninger og politisk korrektheds værdier forsøger at knuse det som har gjort deres fattigfine berettigelse muligt.

På trods af at forbryderiske hadeforbrydelser ser ud til at udvide grænserne der sættes af Provinsens chefanklager og får godkendelse til at føre sager, da drager personer der føler sig krænkede af "tankeforbrydelser" disse frem for Menneskerettighedskommisionerne med jævne mellemrum. I alle disse tilfælde da beror høringen ikke på den normale lovgivning og bevisførelse, som i en kriminalretssag. Således kan den anklagede meget vel blive "dømt" uden at have fået den beskyttelse for loven, vi forventer i et demokratisk samfund.

Se, det er et imponerende Orwellisk skue i Canada.
Må Gud dog hjælpe os, eller må jeg heller ikke sige det mere?

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=66911