fredag den 27. juni 2008

At vælge at være dum


At vælge at være dum
Patrice Lewis

Fordi jeg kan lide at leve så ukompliceret som muligt er jeg meget optaget af det simple liv. Jeg læser alt jeg kan om emnet, men er blevet frustreret over, at alle bøger om emnet på markedet - og det hver eneste en - er fyldt med fejl om, hvad jeg opfatter som ægte simpelt liv. Disse bøger anbefaler alle det samme med variationer: for at leve simpelt, da skal du være grøn, miljøbevidst, du skal være venstreorienteret, du skal tilbede Gaia (moder Jord) du skal dyrke yoga og meditation, du skal spise organisk vegetar føde, du skal skærpe din samvittighed, du skal anerkende at du har et "indre univers"... og masser af andre lignende ting. Det meste af det er latterligt, overdrevent og ærlig talt også noget dumt.

Som en praktisk indstillet borgerlig liberal mor, hjemmegående-økonomisk bevidst-selvlært-mælkedrikkende-kristen-, boende på landet, har jeg fået nok og besluttede at skrive en bog selv. Sådan!

Under skrivearbejdet erkendte jeg, at det simple liv kan krystalliseres, destilleres, fortættes og reduceres til blot tre ord. Tre betydningsfulde, lette- at huske-ord. Fat blot blyant og papir! OK. Her kommer de:

Træf fornuftige beslutninger.

Det er det hele. Næsten alt andet i livet - det gode, det dårlige, og det grusomme - kan føres hen til de valg du foretager. Lad os se på nogle eksempler. Hvis du vælger at ignorere de røde advarselslamper, gifter dig med en som drikker alt for meget og hundser med dig, får børn med en taber, skilmisse, sover rundt omkring og får børn udenfor ægteskab, gifter dig igen med nogen der har flere børn, får endnu et barn, bliver skilt....ja, så skal du ikke blive overrasket over, at dit liv er blevet meget, meget kompliceret.

Vi kender en læge, der bruger megen fritid hver uge på en gratis lægeklinik. Ti procent af patienterne han behandler er mennesker som midlertidigt er slået ud på grund af at være blevet arbejdsløs, medicinudgifter og andre besværligheder. Men 90 procent har et slidsomt, besværligt liv på grund af deres egne dumme valg, som f.eks. stofmisbrug, overdreven alkoholindtagelse, usikkert sexliv, dårlige personlige vaner eller en voldelig livsstil.

For et par år siden mistede en ven af mig sin mand, der led af en ondartet hjernesvulst. Hun ville ikke vælge at vedblive med at være enke som forholdsvis ung med to børn under 10 år. Men her er en løsning: Hendes sorg blev formildet af den kendsgerning, at hun valgte en god mand som fader til sine børn. Hun valgte, at behandle sin mand med kærlighed, respekt og troskab under deres ægteskab. Nu fortryder hun intet, for hun behandlede ham godt og kan dele vidunderlige minder om ham med sine børn. Se, hvor simpelt det er.

Jeg kendte en ung kvinde (24), der brændende ønskede sig en baby. Ikke en ægtemand, forstår du, men en baby. Hun havde planlagt det hele omhyggeligt. Hun udvalgte sig en flot fyr til at gøre hende gravid. Hun valgte en kvalitetsbørnehave. Hun valgte gode navne. Hun valgte en beskeden lejlighed som hun havde råd til med sin løn som sekretær. Valg. Valg. Valg.

Hendes datter blev født i 1994. Nu er hun 14 år, et krævende, vrantent, rygende ....overnattende rundt omkring barn, i desperat søgen efter en faderfigur. Hendes mor, er ved at gå ud af sit gode skind af stress og ubetalte regninger. Hun har ingen sygesikring, ingen opsparing, og bor stadig i den samme beskedne lejlighed. Alt sammen fordi hun valgte ikke at ville have en fader i sit barns liv. Hvor dumt er det ikke?

Min mor havde den absolut forfærdeligste barndom du kan forestille dig - yderste fattigdom, en brutal fordrukken fader, der også voldtog et par af hendes søskende, en ligeglad mor, hun sultede som barn.....ja, alle de historier er hårrejsende. Min mor valgte, at forlade miljøet, fik en sygeplejerskeuddannelse af egne midler, og blev med tiden professionel. Det var en god start.

Så begyndte hun at komme sammen med en læge. Hun var håbløst forelsket i ham, siger hun. Men denne læge -ligesom min bedstefader- var alkoholiker. En aften efter et stævnemøde ledsagede lægen min mor tilbage til hendes lejlighed, kastede op i køkkenvasken og faldt sanseløs om på sofaen.

Da min mor gjorde rent efter svineriet tænkte hun, "Hvis jeg gifter mig med denne mand, så skal jeg gøre rent efter hans opkast resten af mit liv." Derfor bad hun ham om, at aldrig komme igen.

To måneder senere mødte hun den mand, der skulle blive min fader. De blev gift året efter. Mine forældre holder stadig sammen efter 50 år. Kan du se hvorfor? Min moder havde den fremsynethed at kunne skue på hele livsforløbet og valgte velovervejet ikke at gifte sig med en mand som hendes fader. I stedet valgte hun omhyggeligt den der skulle.

Der er mennesker der fortæller os, hvor heldige jeg og min mand er. De har delvis ret - vi er sunde og raske, og det takker vi Gud for. Men som oftest har de ikke ret. Vi er nemlig ikke heldige....vi har foretaget (sædvanligvis) velvovervejede valg, og derpå har vi arbejdet målrettet på, at disse valg skulle lykkes.

Min mand havde en temmelig rå og destruktiv opvækst. Han valgte, at melde sig til Marinen (Navy), for at komme på ret køl, derpå gik han på universitet og fuldførte sin uddannelse. Vi valgte, at gifte os med hinanden fordi vi, hver især kunne se, at den anden ville kunne blive en afbalanceret livsledsager og en god forælder. Vi valgte at behandle hinanden godt. Vi valgte, at opdrage vore børn med præcise moralnormer og med disciplin og kærlighed og latter. Vi valgte, at arbejde hjemmefra så vi altid kunne være sammen. Valg, valg, valg.

Mange af disse valg var absolut ikke nemme, men vi vidste, at det var de rigtige. Med undtagelsen af vores helbred - som man ikke har kontrol med, undtagen i den grad man passer på det - har vi opnået de fleste glæder og velsignelser fordi vi foretog nogle fornuftige valg.

De kan du også. Ja, det er rigtigt, man kan ikke gøre noget ved sygdom, ulykker eller naturkatastrofer (listen kunne fortsætte). Men der er så rigtig mange ting, som vi har kontrol over, der har indflydelse på, hvor simpelt eller indviklet vore liv skal være. Mange af disse valg berører, hvordan vi ser på og behandler de kriser, som vi ikke har kontrol over.

Det her er så sandelig ikke den højere videnskab, venner. Lad være med at være dum. Foretag gode valg.

Kilde: Patrice Lewis my life (anbefalelseværdig)

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=66393

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails