75 år efter Taranto
Den 11. november 1940 begyndte Storbritannien sit lange modangreb mod de fire store magter der dominerede Eurasia - Nazi-Tyskland, Sovjetunionen, Kejser Japan og det fascistiske Italien - med en indsats så uforventet og så ødelæggende at militærhistorikere synes at mene at det angreb resultatmæssigt var et vendepunkt.
Op til den dag var briterne og franskmændene på hælene. Frankrig faldt. Den Britiske Ekspeditionsstyrke undslap med nød og næppe ved Dunkerque. RAF overlevede med en hårsbredde Battle of Britain. The Royal Navy angreb den franske flåde i Nordafrika, uden begejstring og med en ægte dybfølt sorg, fordi man ikke ønskede at den store franske flåde faldt i tyske hænder.
Storbritannien lukkede Burma Road for ikke berolige Japan. Storbritannien så hjælpeløst til mens tusinder af jernbanevogne fyldt med olie, korn, bomuld, metaller og tømmer blev flyttet fra Rusland til Stalins nærmeste allierede Hitler. Italienerne var ved at løbe Østafrika over ende, og lukkede stræderne mellem Det Indiske Ocean og Det Røde Hav.
Churchill havde efter Dunkerque advaret det britiske folk om, at krige ikke vindes ved at trække sig tilbage, selvom det var kun det verden havde set, indtil nu, fra Storbritannien. .
Selvom det er svært i dag for os at fatte så var den alvorligste trussel mod Storbritannien i november 1940 - Italien - der besad den femte største flåde i verden, de bedste torpedobombemaskiner, de bedste undervandssprængningshold og den største u-bådsflåde på planeten.
Hvis Suez faldt - og det så sådan ud - så ville Mellemøstens olie vær på Aksemagternes hænder og hele Storbritanniens stilling i Det Indiske Ocean, selve hjertet i imperiet, vil falde fra hinanden. Indien ville helt sikkert falde. Det særdeles vigtige bidrag fra Dominion demokratierne ville gå tabt. Japan ville helt sikker gå i gang med Malaya og Singapore og indtage Hollandsk Østasien (Indonesien).
Men så, i en af de mest dristige operationer i moderne militærhistorie lettede en håndfuld Fairey Swordfish biplaner fra to britiske hangarskibe og slog til mod Italiens flåde ved Taranto. Halvdelen af de italienske slagskibe blev sænket eller svært ødelagt mens de britiske tab - to fly - var beskedne. På en time blev den strategiske position i Middelhavet ændret.
. 
Der er derfor lektioner vi kan tage ved lære af i dag.
For det første - overrask vore fjender. I stedet for altid at trække os, så tving de der hader os til at reagere på vore handlinger. Indtil Taranto var det eneste Storbritannien kunne gøre - at trække sige, men ligeså snart man havde muligheden for at ramme Aksemagterne hårdt, gjorde man det. Efter Taranto var det i det store og hele the Royal Navy der dikterede og styrede hele området.
For det andet, benyt tapre mænd klogt og vær opmærksom på at begrænse tab af disse. Intet angreb i 2. Verdenskrig krævede færre faldne Allierede end Taranto, og kundskaben om at livet hos de der forsvarer friheden er mindst ligeså vigtig for de politiske ledere.
For det tredje - kæmp for at vinde, og at vinde betyder ødelæggelse af de som hader os. Havde 2. Verdenskrig i stedet for en langvarig kamp været en serie af fredsforhandlinger og våbenhviler og diplomatisk nusseri er det sikkert, at Hitler ikke ville have tabt. Demokratier forkaster naturligvis krig og længes efter fred, men onde regimer der kontrollerer deres folk kan blive ved med at føre krig i det uendelige.
I en verden belastet af et neo-russisk imperium, et Iran der bare vil ødelægge os, et regime i Kina der er aggressivt, en galning med a-våben i Nordkorea, og islamiske slyngler overalt, ja vi bør virkelig tage læren fra Taranto til os.
Vore generaler og admiraler har uden tvivl mange ideer om at ramme de slemme på effektiv vis. Disse militære kommandører ved også, hvordan man vinder store sejre med den mindste blodsudgydelse hos vore enheder. Vi har brug for en præsident der vil støtte dem og give dem beføjelser.
For alt har vi brug for en politisk leder der forstår situationen og kan formidle den videre til vort folk og vore allierede, og fjenderne, om, at krige - varme, kolde - udkæmpes af gode nationer for at vinde og kun for sejren. Sejr betyder nederlag, helt og aldeles for de som kun vil skade os.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar