Flygtningekrisen - Historien versus Vestens fantasi
En af de primære årsager til at de islamiske nationer og Vestens nationer “lever i to forskellige verdener” er netop at de opfatter verden som “forskellige.” Muslimerne ser verden gennem historiens briller, hvorimod Vesten har omskrevet og forvandlet historien så den passer med dens ideologier.
Modsætningen i tankegang kan ses overalt. Da Islamisk Stat erklærede man ville “erobre Rom” (se denne artikel på synopsis) og “knuse korsene” var det kun meget få i Vesten der indså at ord og målsætningerne fra Islams grundlægger og hans efterfølgere, som de er gengivet i islamiske kilder, - er ord og målsætninger der har ført til over 1000 år med jihad mod Europa.
Her for nylig kom der er kort fra Islamisk Stat over de områder man planlægger at inddrage i de næste 5 år. Kortet omfatter de europæiske nationer - Portugal, Spanien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Grækenland, Bulgarien, Ukraine, Rumænien, Armenien, Georgien, Kreta, Cypern og dele af Rusland.
Grunden til disse europæiske nationer er med på kortet er ganske simpel. Ifølge islamisk lov, så vil et land der engang har været erobret (eller “åbnet” som det siges på arabisk) for evigt være islamisk.
Dette er så selve hovedårsagen til at muslimerne foragter Israel. Det skyldes ikke sympati, medfølelse med palæstinenserne - hvis det var tilfældet ville de omkringliggende arabiske nationer have absorberet dem for lang tid siden (ligesom de burde absorbere alle nutidens muslimske flygtninge.)
Nej, Israel hades fordi efterkommerne af “aber og svin” - for at benytte Koranens terminologi - vover at styre et land der engang var “åbnet” ved jihad, og derfor skal returneres til Islam. (Læs mere om Islams “How Dare You?!” indstilling for at forstå kilden til islamisk vrede, især mod Israel.)
Alle de nævnte europæiske nationer opfattes som nu for tiden at være “besat” af kristne “vantro” og de skal “befries.” Det er på den måde jihadi organisationer henviser til terroristangreb i sådanne lande som værende “jihad som forsvar.”
Man hører kun sjældent om de islamiske planer mod Europas nationer, fordi disse er store og langt borte fra den muslimske verden. På den anden side er lille Israel lige midt i islamisk hjerteland - derfor blev de fleste jihadi forhåbninger tilrettelagt mod den jødiske stat: Det var nemlig langt mere realistisk af erobre det land.
Nu er Kalifatet imidlertid blev genfødt og vil vide sig ud mod det nærmest lammede Vesten, i drømme om at erobre dele af Europa - om ikke gennem jihad, så gennem indvandring - og de drømme bliver mere og mere sandsynlige, måske langt mere end at erobre Israel.
Grundet de historiske erfaringer med Islam er nogle af de central- og østeuropæiske lande fuldstændig klar over de muslimske forhåbninger. Ungarns premierminister Victor Orban nævnte endog nationens grumme fortid under islamisk styre (ved Det Osmanniske Imperium) som årsag til ikke at tillade muslimske flygtninge at komme ind i landet.
Men for de ‘mere oplyste’ vestlige nationer - det vil sige idealistiske nationer der forkaster eller omskriver historien efter deres subjektive fantasier er Ungarns ræsonnement uretfærdig, umenneskelig og racistisk.
Jovist har det meste af Europa haft erfaringer med islamiske overgreb. Så sent som i det 17. århundrede oplevede endog det fjerntliggende Island at blive invaderet af muslimske slavehandlere. Sådan cirka 800 år tidligere, i år 846, blev Rom plyndret og Vatikanet vanhelliget af muslimske plyndringsmænd.
Nogle af de muslimske indvandrere i Italien gør det samme i dag, og Pave Frans erkender det. Alligevel foreslår han i samme åndedrag at “man kan tage forholdsregler og give disse mennesker arbejde.” (Vi har før set denne form tankegang: the U.S. State Department citerer manglen på “jobmuligheder” som selve årsagen til at Islamisk Stat eksisterer.
Måske skyldes det at U.K. Skandinavien og Nordamerika aldrig blev erobret og besat af Islams Sværd - ulig de sydøstlige europæiske nationer der står imod de muslimske flygtninge - at de mener de kan omskrive historien ifølge deres subjektive idealer, at Kristendommen historisk set er dårlig, og alle andre religioner er lige så gode (jo mørkere og/eller mere fremmedartet des bedre.)
Der er skrevet utallige bøger og afholdt kurser om det kristne Europas “synder” - fra Korstogene til kolonialismen. (Her for nylig - sporede en bog sig frem til at fremkomsten af islamisk overherredømme i Egypten til at være grundet af at en europæisk nonne irettesatte en uvorn muslimsk pige).
Denne “nye historie” - især at Muslimer er de historiske “ofre” for intolerante kristne fra Vesten - har spredt sig som cancer overalt, fra højere læreanstalter til universiteter til Hollywood til nyhedsmedierne (der er blevet yderst vanskelige at skelne fra hinanden).
Da U.S. President Barack Hussein Obama fordømte middelalderens kristne for at relativisere overgrebene fra Islamisk Stat —eller for i bedste fald at hævde, at religion, hvilken som helst religion, aldrig er iværksætter af vold—var han blot repræsentant for den fremherskende historiefortælling der undervises i i Vesten.
Selv ellers fornuftige historiebøger bidrager til denne forkvaklede tankegang. Selvom sådanne værker nævner “Osmannernes ekspansion” i Europa, udelades det islamiske element. Således fremstilles tyrkerne som blot endnu et konkurrerende folkeslag, der bare vil have en niche i Europa, ikke spor anderledes end de rivaliserende kristne imperier. At “Osmannerne” (eller “Saracenerne”, eller “araberne” eller “maurerne” eller “tatarerne”) opererede under det krystalklare islamiske jihad banner - præcis som Islamisk Stat i dag - den forbindelse nævnes aldrig nogensinde.
Generationer af pseudohistorie har ført til at Vesten, så langt fra er mistænkelig eller fordømmende over for muslimerne, jamen så skal de tilpasses - eller tillades at indvandre i Vesten i hobetal. Måske vil de så “holde af os.?”
Sådan er progressiv visdom.
Samtidig, i klasseværelserne i den muslimske verden, fortsætter man med at indoktrinere børnene ved at glorificere jihadi erobringerne - erobringer ved sværdet og i Allahs navn. Mens det progressive Vesten dæmoniserer europæisk/kristen historie - da jeg gik i grundskole var Christopher Columbus en helt, da jeg gik i gymnasiet blev han en skurk - så bliver Mehmet Erobreren, hvis overgreb mod kristne europæere får Islamisk Stats voldshandlinger til at ligne handlinger af drengespejdere, hyldet hvert år i det “verdslige” Tyrkiet på årsdagen for den brutale plyndring af Konstantinopel.
Resultatet af Vestens fantasier og islamisk historie er, at muslimerne nu kommer ind i Vesten, uden hindringer, i forklædning som flygtninge der derpå nægter at lade sig assimilere med “vantro” og som skaber sig enklaver, i islamisk terminologi, ribats - frontstillinger, hvor jihad kan føres mod de vantro, på forskellig vis.
Dette er ikke det rene og skære gætværk. Islamisk Stat står helt bevidst bag flygtningefænomenet og har lovet at sende en halv million - flest muslimer - ind i Europa. Man hævder, at 4,000 af disse flygtninge er deres egen krigere: “Vent blot ....Det er vor drøm at der skal være et kalifat, ikke kun i Syrien, men i hele verden, og det vil snart komme, om Allah det vil.”
Det er ofte blevet fremhævet, at de som ignorerer historien er fordømt til at gentage den. Hvad siger det så om de som omskriver historien på en måde der dæmoniserer deres forfædre samtidig med de hvidvasker forbrydelserne forfædrenes fjender påførte dem?
Resultatet ser vi lige for vore øjne. Historien gentager ikke sig selv; sværdsvingende muslimer erobrer ikke militært set Europa. Næ de får lov til at gå lige ind.
Måske skal der introduceres en ny aforisme for vor tid: De som glemmer eller ignorerer historien er dømt til at blive erobret af de som glemmer og er stolt over det.
Raymond Ibrahim is a Shillman Fellow at the David Horowitz Freedom Center, a Judith Friedman Rosen Writing Fellow at the Middle East Forum and a CBN News contributor. He is the author of Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians (2013) and The Al Qaeda Reader (2007).
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar