Hvorfor er det så populært at ‘skyde sig selv i foden’
Ronn Ross
Det er dog besynderlige tider vi lever i. En af de ting der gør alt så mærkeligt er den stadig mere populære tendens til at ‘skyde sig selv i foden.’ I den overførte betydning betyder det en selvskadende opførsel. Desværre for os andre, er skaden ikke kun begrænset til udøveren.
At ‘skyde sig selv i foden’ er ganske populært blandt entertainers, især skuespillere og komikere. Drama er en bevidst skildring af en fantasi, af en ikke eksisterende verden. For at nyde en film eller skuespil er det nødvendigt at “suspendere virkeligheden.” Når du er tilskuer må du glemme at det du ser ikke er virkeligt, og at skuespillerne netop spiller skuespil og ‘spiller’ en rolle. Skuespillerne er ikke den person de fremstiller. At vide for meget om dem gør det langt sværere at ‘suspendere virkeligheden.’
Robert De Niro er en stor skuespiller og har haft mange store roller. Hans profane og overdrevne offentlige ytringer i de seneste måneder vil gøre det svært for hans fans nogensinde at se ham igen uden at huske hvem han er i virkeligheden. Faktisk har han smidt ‘masken’ og den ‘maske’ er nødvendig for at han kan udføre sit arbejde.
Formodentlig gik De Niro og andre skuespiller-aktivister ind i den branche for at underholde. Det er derfor de store, store penge. Nu, fremfor at underholde, gør de deres mange fans vrede og vækker afsky. Som enhver anden i dette land har skuespillere ytringsfriheden. På grund af deres branches natur er der imidlertid rigtig gode grunde til at de fastholder deres neutralitet - anonymitet. Indtil her for nylig var jeg ikke klar over omfanget af De Niros uvidenhed.
De Niro, Sean Penn, og Morgan Freeman er rigtig gode til deres job. Imidlertid fører deres evner som skuespillere undertiden til de mener de har de rigtige politiske, økonomiske eller videnskabelige betragtninger. I skuespileverden får De Niro et tital. I politik- eller kulturel bedømmelsesevner er han et 0.
Komikere er også faldet for tendensen med at ‘skyde sig selv i foden.’ Formålet med en komiker er få folk til at le. Det ophører når humoren bliver politiseret.
Når komikere forfalder til det har de mistet begrundelsen for at være komikere. Politik slår humor ihjel og der er absolut intet morsomt ved had. Det vidste Johnny Carson, Jonathan Winters, Sid Caesar instinktivt
Skuespillere og komikere skal tage en beslutning - ønsker de at underholde eller få proselytter, prædike? For dem er det i bund og grund umuligt at tjene to herrer. De to herrer kan ikke forenes.
Jeg plejede at være NFL fan, især the San Francisco 49ers i Joe Montana, Steve Young, Jerry Rice æraen. Så vidt jeg ved har ingen af dem nogensinde offentligt kommet med deres politiske holdninger.
I over et år har jeg ikke set bare 5 minutter af en 49er kamp. Den eneste NFL kamp jeg har se det sidste år var the Super Bowl. Jeg har hørt om utallige mennesker der siger stort set det samme. De siger de er færdige med NFL.
Tidligere fans er vrede over at spillere viser mangel på respekt over for deres land, men den helt store fortørnelse og vrede er rettet mod holdenes ejer og NFL hierarkiet.
NFL har desværre åbenbaret, hvem og hvad de er. Skønt de er gode mennesker på de fleste områder, så har de i dette tilfælde vist sig at være uden rygrad, være kujoner. De burde have taget hånd omprotesterne lige fra starten før de kom ud af kontrol.
Ejerne har demonstreret en mangel på respekt for deres fans og også deres land og vist at de er bange for deres ansatte. Deres hjerner er blevet gennemsyret af politisk korrekthed og at signalere moralsk ophøjethed. Deres instinkter for selvrespekt er lullet helt i søvn. .
Ejerne har fornærmet rigtig mange i deres fanskare. Det er vanskeligt at glemme og tilgive når man er blevet krænket og vist mangel på respekt for. For mange af os er det lykkedes ejerne af NFL og ledelsen at fjerne det underholdende og spændende ved at se en fodboldkamp. Tak for det! Professionel fodbold var ellers en uskyldig afslapning fra stress og hverdagens udfordringer.
Mange af os er kede af vi ikke længere kan se en kamp uden at tænke over det vi nu ved. Jeg elskede at se fodbold. Den eneste fordel er nu at mine efterårs eftermiddage er til fri disposition. Imidlertid er mange af mine lørdags eftermiddage nu mere koncentreret om at se
college football.
Måske er den største udøver af at ‘skyde sig selv i foden’ medierne. Som med entertainere har medier ophøjet deres politiske mål over deres berettigelse. Fordi en stor fraktion af deres kunder ikke er enige med de mål er deres kundeunderlag nu langt, langt mindre end det plejede. Mange medier har fuldstændig opgivet deres objektivitet. “Fake News” er en realitet. Troværdighed er valuta. Uden den hvad er de så? De er helt sikkert ikke journalister og reportere.
Den mest patetiske og forvirrede gruppe af ‘skyde sig selv i foden’ er the Never-Trumpers, Bill Kristol, Jonah Goldberg, og George Will, for eksempel. Donald Trump krænker deres delikate følelser så voldsomt at de totalt ignorerer hvor meget han har udrettet for den konservative sag. De har gjort sig selv irrelevante. De har faktisk proklameret at de ønsker Hillary Clinton var præsident. Og som John McEnroe plejede at sige til dommerne, “You can’t be serious!” Prøv at forestille dig de typer Hillary Clinton vil udpeget til Højesteret.
Skuespillere. komikere, atleter og medierne har mistet fokus. Her gennemsyres og ses alt for godt de væmmelige resultater af politisering af alle livet aspekter. Politik er som en cancer der indefra ødelægger alt den inficerer.
I en klumme fra 2013 i American Spector “Politiserings Korstoget” kom jeg med “liste over sprogbrug, videnskab, sundhedsomsorg, fødevarer, klima, biler, sport, uddannelse, militæret og seksuel orientering“ som eksempler på nogle af de ting der er blevet politiseret. Siden dengang kunne listen udvides og inkludere humor og børn. Lad os håbe at politisetings korstoget går for langt og ender med den æder sig selv.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar