Trumps besøg i London - hvilken skamløs opførsel

Trumps besøg i London, hvilken skamløs opførsel

Bruce Bawer

Fordi min router var i udu under de første par dage af præsidentens statsbesøg i UK - på vej til hans besøg i Normandiet på fredag, hvor 70 års dagen for D-Dag markeres - var jeg tvunget til at se mere TV fra traditionelle kanaler om hvordan det var gået - hvilket jeg sådan set ikke har haft ønske om.

Det betød så jeg måtte se CNN, the BBC, og Sky News. De var alle ganske nedladende over for Trump - som man kan forvente, selvom BBC var særlig nederdrægtig: En historiker ved navn Mark Shanahan fik latterlig megen medietid, og i forklædning af historisk kontekst og indsigt bare udspyede anti-Trump - og anti Amerika gift. 

Da jeg aldrig har hørt om Shanahan slog jeg ham op. Det viser sig han er professor ved the University of Reading, hvor et af hans specialer er “gennemgang af amerikansk politisk kultur fra Eisenhower til Trump.” Shanagan praler på sin universitetshjemmeside med at være “regelmæssig kommentator i medierne for the BBC, ITN, CNN, Sky, ABC (Australien), France 24, og CTV (Canada.”

Under Trumps besøg, og uanset hvad emnet var stod han klar med forhånelse, både på video og på hans Twitter. Da Trump besøgte Westminster Abbey snerrede Shanahan at dette ville “være helt i de amerikanske evangelikeres ånd.” Javel så - disse amerikanske evangelikere der er indhyllet i røgelse under messen, præster i røde lange kjortler, og gamle anglikanske hymner sunget af drengekor. Shanahan forsikrede BBC seerne om at amerikanerne har en forældet opfattelse af Storbritannien som værende “Mary Poppins,” med bowler hatte og skorstensfejerkoste. Yeah du ved det nu - vi er alle en flok bondeknolde, der snorksov under the Beatles, James Bond, Monty Python, Thatcher æraen, Elfon John, Ab Fab, Tony Blair og alle de skrækkelige Hugh Grant film. Shanahan kom minsandten også i gang med noget der kan ligne antisemitisme om at “den særlige relation” nu er en joke, fordi Trump mere går op i US båndene med Israel end med UK.

 

Det er vel næppe nødvendigt at nævne at Shahanan ikke var alene. Hver gang sludrehovederne på nyhedsmedierne nævnte Trump fandt de det nødvendigt at gentage ordet “kontroversiel.” Nigel Sheinwald, en tidligere britisk ambassadør til the US fortalte Cristiane Amanpour at Trump “ikke værdsætter alliancer som hans forgænggere gjorde.” Under Trump vurderede en BBC journalist er the US ikke længere “den skinnende by på bakketoppen.”

Sky News korrespondenter sagde at Trump “ikke forstår kritik,” og at hans synspunkter på immigration støder sammen med “britiske værdier og amerikanske værdier.”

Sidste års “baby Trump” ballon blev hevet frem og fik mediedækning til det ekstreme (selvom journalisterne valgte ikke at nævne det hav af palæstinensiske flag der var med) og man fremvist tomhjernede anti-Trump demonstrerende der blev interviewet til det uendelige af reportere der aldrig kom med krav om beviser for deres gennemført skøre smæderier. 

Korrespondenterne gentog hele tiden sig selv, kaldte Trump en sexist, racist, og xenofob, og bemærkede at “nogle personer” fandt det upassende at holde en statsmiddag for ham på grund af det ville “normalisere” hans præsidentskab og man fremstillede ham som en elefant i en glasbutik, der ved at trække sig fra Paris Aftalen og flytte US ambassaden til Jerusalem, annullere Iran Aftalen, på tåbeligste vis havde “ødelagt årtier med konsensus” og smadret det hårde arbejde som professionelle dygtige diplomater havde udført. Ingen talte positivt om disse tiltag, og klimafuppet, og Israel, eller nævnte nogen af Trumps mange andre succesrige tiltag som præsident. Man skulle tro han havde ført the US ud over afgrundens kant frem for at gøre det velstående, stærkt og en international myndighed igen efter Obamas katastrofale indsats. 

Som man kunne forudsige var der klager over sikkerhedsomkostningerne ved statsbesøget - som om US skatteborgerne ikke hoster penge nok op for at sikre diplomater i DC og ved FN. Ingen kritiserede Londons borgmester Sadiq Khan ved at udgive en galdefyldt artikel i Guardian lørdag, hvor han genbrugte en tøndefuld af fake news om Trump (f.eks. om at han hyldede hvide overherrer ved Charlottesville) og kaldte præsidenten Nigel Farage og Matteo Salvini for fascister. Men da Trump tog til genmæle ved at tweete at Khan burde være mere opmærksom på hans bys skyhøje kriminalitetstal gik TV ifærd med at forhåne ham for at “vælge at kæmpe med Londons borgmester.”Samtidig blev den jøde-hadende, Castro elskende Labour Party Leder Jeremy Corbyn portrætteret som handlende med høje principper da han talte ved en anti-Trump demonstration tirsdag.

Pøbelen fra kabel-nyhederne fremstillede hele tiden Trump i dårlig lys, i forhold til Obama, der skulle man tro var den perfekte præsident, diplomat og anglofil. Det som man fuldstændig har glemt, ser det ud til, er at Obama fjernede Churchill bustem fra Det Ovale Værelse og hans bedrevidende advarsel til briterne om ikke at stemme for Brexit, hvis de ikke ønske at stille sig bagest i køen. Man afviser samtaler om en post-Brexit handelsaftale mellem US og UK, og en CNN kommentator påstod at Trump “fremfører løfter han ikke altid holder...han er fuld af fejl modsiger sig selv.”

CNN citerede så “eksperter” om at en handelsaftale alligevel ikke ville gøre meget for Storbritannien. (Var det de samme “eksperter” der sagde at valget af Trump ville ende i “økonomisk Harmagedon”?)

Faktisk var nyhedsdækningen af Trumps besøg ikke blot vedholdende krænkende for Trump og det amerikanske folk, især de “foragtelige” der stemte på ham og som anser ham som helt. Det var også krænkende for flertallet af vælgerne i UK der, ulig medieeliten, i det seneste valg til EU Parlamentet gav en blodtud til det politiske etablissement ved at give Trump ven Nigel Farage en storsejr. Og det var krænkende for Tory vælgerne der har fyldt væmmelse ved Mays forhandlinger med EU og gerne ser Johnson som partileder.

Konklusionen er at, ved hans første statsbesøg i UK er Trump blevet spyttet på at den selvsamme transatlantiske elite der stadig nægter at acceptere resultatet af 2016 valget og Brexit afstemningen - folkens der sammenligner frihedsønsket i begge lande som “populisme” samtidig med de beskriver det autokratiske EU styre som demokratisk.

The hell with them. God bless America, God save the Queen, og må Gud bevare erindringerne om de tapre mænd fra begge lande der risikerede deres liv på D-Dagen i frihedens tjeneste.

Bruce Bawer is the author of “While Europe Slept,” “Surrender,” "The Victims' Revolution," and "The Alhambra." "Islam," a collection of his essays on Islam, has just been published.

https://www.frontpagemag.com/fpm/273925/american-president-london-bruce-bawer