D dags uheld og hvordan man skjulte kendskabet til dem

D-Dags uheld

Den 6. juni 1944 - D- Dagen - lå 2. Verdenskrigs udfald i forsøget, fra De Allieredes side, på at befri det nazi-okkuperede Frankrig.

Over 150000 tropper krydsede Den Engelske Kanal den dag, ombord på næsten 7000 skibe, støttet af 12000 fly, og tropperne gik i land på en række strande i Normandiet, Frankrig. I slutningen af august var der flere end 3 millioner allierede tropper i Frankrig. D-Dag og det store slag om Normandiet udgjorde en afgørende sejr for De Allierede og den 25. august 1944, opgav tyskerne kontrollen over Paris.

Men D- Dagen var næsten ved ikke at blive til noget.

Den amerikanske general Dwight D. Eisenhower var øverstkommanderende for the Supreme Headquarters Allied Expeditionary Force, og ledte US og UK tropperne i nordvest Europa. Med denne opgave fik han således ansvaret for den planlagte D-Dags invasion. Han ønskede at gøre alt der var muligt for at sikre den kunne blive en succes. Derfor beordrede han en øvelse ved navn Exercise Tiger. En strand i det sydlig Storbritannien, dengang kaldet Slapton (her er et kort) skulle være skuepladsen for en ‘prøve’ invasion, med angrebet der skulle iværksættes fra Lyme Bay direkte øst for Slapton. De knap 3000 personer der boede i området blev evakueret og om aftenen den 26. april 1944, indledte allierede tropper deres “operation” på stranden. Den gik ikke så godt.

Planen var at udføre en “invasion” så realistisk som muligt, derfor skulle kanonbåde beskyde stranden - begyndende fra kl. 6.30 den 27. og i 40 minutter. Kl. 7.30 skulle landingsfartøjerne sætte tropperne og tanks i land. På det tidspunkt ville artilleriet skyde med skarpt over hovedet på tropperne, ligesom man ville kunne forestille sig det ville ske ved den ægte invasion i Normandiet. Imidlertid var nogle af landingsfartøjerne forsinket, hvilket igen forsinkede artilleriilden. Krydseren fik besked på at vente til kl. 7.30. men nogle af landingsenhederne fik ikke samme instruks om at vente til kl. 8.30. Nogle Marinere mistede livet, da de derfor gik i land på stranden netop som krydseren åbnede ild

Det skulle blive værre endnu. Næste dag befandt 9 tyske E-både sig ved Lyme Bay. Britiske vagter fik øje på disse hurtige angrebsfartøjer, men lod dem slippe igennem frem for at afsløre størrelsen af, og stedet for De Allieredes forstærkninger i området. I stedet gav de britiske officerer besked over radioen til HMA Azalea, et krigsskib der eskorterede en konvoj af 9 amerikanske LST’ere (landingsfartøjer med tanks) gennem bugten. Men briterne og amerikanerne benyttede ikke samme radiofrekvens. HMS Azalea troede at LST’erne vidste der var tyske E-både i nærheden, det gjorde de så ikke. LST’ernes eneste eskorte var ikke tilstrækkelig til at afværge angrebet og LST’erne blev et alt for nemt bytte. To af dem blev sænket, to andre skadet før de andre LST’ere kunne besvare ilden effektivt og tvinge E-bådene til at trække sig tilbage. Mange soldater sprang i vandet men benyttede ikke deres redningsveste korrekt, så de virkede som små ankre. Alt i alt mistede næsten 1000 mænd livet.

Årtier senere beskrev Steve Sadlon, en radiooperatør fra den første LST der blev angrebet blodbadet til MSNBC. Han sprang ud af skibet der brændte, og i den engelske kanal. Han var der i fire timer i det kolde vand indtil han blev reddet, bevidstløs af kulden. Hans skildring er gribende:

“Det var et inferno ....Ilden omringede skibet. Det var frygteligt. Drengene blev brændt ihjel. Selv i dag husker jeg det tydeligt. Hver gang jeg går i seng dukker det op i hovedet. Jeg kan ikke glemme det. Fyrene forsøgte at holde fast i alt og i hinanden og vi måtte kæmpe for ikke at slippe. De skreg. Hjælp, Hjælp, Hjælp, og så hørte man ikke deres stemmer mere.”

E-båds angrebet gav et kæmpe strategisk problem. Den aktuelle D-dags invasion skulle være en overraskelse. Nu måtte militæret til at finde ud af, hvordan man hemmeligholdt næsten 1000 soldaters død. Dette blev under trussel om krigsret. Underordnede soldater fik at vide at familierne ville få at vide at de døde var ‘savnede’ og enhver diskussion om tragedien blev forbudt.

Ti af de savnede mænd, grundet E-bådene, kendte til detaljer i D-Dags planerne. I begyndelsen besluttede Eisenhower og resten af De Allieredes ledelse, at udsætte invasionen af frygt for at nogen af de ti var blevet taget til fange af tyskerne, som dermed kunne have fået efterretning om den ellers hemmelige plan. Ikke før end deres lig blev fundet skulle D-Dags planen sættes i værk - med forbedret træning i redningsveste og en enkelt radiofrekvens for alle medvirkende styrker.

I årtier efter Exercise Tiger, blev episoden så at sige ikke nævnt. Før D-Dag var den en hemmelighed, efter D-Dag blot gamle nyheder. Men i 1984 lykkedes det en beboer ved Slapton Beach området at hæve en sunken tank fra Lyme Bay og udstille den som et krigsmindesmærke med en tavle der beskriver tragedien.

Bonus Fact: Den eneste general der gik i land i Normandiet fra søsiden sammen med den første bølge af tropper var Theodore Roosevelt, Jr., søn af tidligere præsident Teddy Roosevelt. Han var også den eneste amerikaner der kæmpede i Normandiet ved siden af sin søn - Theodore Jr. var 56 og hans fjerde barn Quentin Roosevelt II (opkaldt efter sin afdøde onkel) var 24 år og kaptajn på invasionstidspunktet.