Hvordan feminister slår mænd ihjel
Jeg har sagt det igen og igen, at feminismen er at sammenligne med en cancer. Nogle vil utvivlsomt stille spørgsmål ved mine synspunkter om feminismen. Jeg er helt med på at den første bølge, og til dels den anden bølge med feminisme gjorde gode ting for kvinder og lighed. Retten til at stemme, bære det tøj vi har det godt i, og det at kunne arbejde udenfor hjemmet for blot at nævne nogle få af de gode ting.
Da tredje bølge feminismen på lignende desperat vis har behov for at omfavne ‘sagen’ for at være relevant og valid i samfundets øjne, er feministerne slået ned på mænd. De håner “patriarkatet,” den fantasiverden der mener at mænd har styret alt, og i al hemmelighed holder kvinder tilbage fra visse karrierer og forfremmelser på arbejdspladser. De hævder endog at der skulle være en lønforskel mellem kønnene. Imidlertid eksisteret intet af det nævnte i virkeligheden.
Kvinder og mænd tænker forskelligt. Jeg ved det måske er et chok for nogle, men vore hjerner fungerer faktisk forskelligt. Det er mindre sandsynligt at kvinder bliver tiltrukket af de karrierer som mænd finder attraktive. Ingeniør, matematik, videnskab og forretningsverdenen er ikke det mange kvinder bruger som karrierespring. Ligesom mænd ikke typisk beskæftiger sig med administrativt kontorarbejde, som human ressource specialister og måske endda undervisere/lærere. Når det er nævnt så er der dog ingen der hindrer kvinder i at gå efter visse karrierer, de vælger selv ikke at gå efter disse når de kommer på college og derpå på arbejdsmarkedet.
Det kan se ud til at kvinder foretrækker mere fritid end deres mandlige modparter på arbejdspladsen. Orlov i forbindelse med fødsel, og tiden til at tage sig personligt af børnene er det som holder kvinder væk fra karriereforløb. Jovist insisterer feminister på at der er en lønforskel mellem de to køn, men overvejer måske ikke at mænd har længere arbejdsdag og ikke holder så meget fri.
Jeg har aldrig erfaret atdette “patriarkat” bevidst skulle undertrykke kvinder på arbejdspladsen. Der kan have været tidspunkter, hvor uoverensstemmelser over ideer er forekommet, imidlertid vil der på en velfungerende arbejdsplads, hvor der er kritisk tænkning være alternative synspunkter og holdninger. Det er ikke det samme som undertrykkelse. Jeg har endog haft mandlige kolleger der “gik i brechen” for mig ved at insistere overfor de ansvarlige at jeg var den rette til visse opgaver.
Så hvorfor er feministerne i vor moderne æra så vrede på mænd? Vi lever i en verden hvor der tages vare på alle de ægte problemer og udfordringer, derfor er der opstået ‘indbildte’ sager om social retfærdighed som man så kan kaste sig over. Forestil dig at vågne hver dag og lede efter ting du kan blive fortørnet over og derpå beslutte at det må være mænd der er årsagen til al ondskaben?
Forestil dig at man bruger mænds udfordringer som en metode til at lade kvinder være ofre? Sådant nonsens er allerede set i mange mediers dækning, såsom denne artikel fra “Mænd har ingen venner, og kvinder må bære byrden.” Isolerede, ensomme mænd er kvinders byrde? Denne opflammende leflen overfor kvinder som værende de ultimative ofre i et undertrykkende samfund har i sandhed brug for at blive forkastet.
Photo credit: Chase Carter
Mænd føler sig uden håb og uønskede. De mister evnen til at se formålet med livet da de gentagne gange oplyses af medierne om at de er virkelig slemme - blot fordi de er til. Hvis man ikke kan se formålet med livet, hvorfor så leve? Dette er et virkeligt problem mænd står med, og det er kvinder er der årsagen.
Vi begyndte at erfare at dette blev et problem med #MeToo bevægelsen. Det som indledtes med de bedste intentioner for at kaste lys over seksuel udnyttelse/overgreb i Hollywood og andre steder, og derpå til arbejdspladsen viste sig hurtigt at gå amok. Når det eneste der krævedes var en persons ord om, at der var sket noget, uden rigtigt bevis, kunne bevægelsen nu gå efter mænd. “Believe all women” blev et kampråb, og alligevel er der beviser på at nogle kvinder løj om at de skulle være udsat for et overgreb for at opnå berømmelse og i sidste ende penge ved at nedgøre, gøre mænd til nederdrægtige personer og ødelægge deres karrierer på et splitsekund.
Flere og flere kvinder benytter deres seksualitet og har sex med tilfældige partnere. Det er blevet bevist at nogle af anklagerne rejst mod mænd for sexovergreb faktisk var af kvinder der senere fortrød deres egne beslutninger, handlinger. Den nye mulighed for at benægte et samtykke på ethvert tidspunkt er en farlig glidebane. Når kvinder tager dårlige valg, og fortryder at have haft sex med en mand, så kan de anklage ham for voldtægt, for det mener de er deres ret.
Forkæmpere for social retfærdighed er de som skriger højest ved enhver lejlighed, og de har besluttet at det er alle mænd der er problemet. Du kender disse kvinder. De taler hele tiden om hvor rædselsfulde mænd er, og hvordan ‘patriarkatet’ holder dem tilbage. De vil gøre alt for at ødelægge mænd. Alle mænd er ‘rovdyr,’ der bare skal “annulleres” af disse forkæmpere. Dette fører igen til rabiate angreb på mænd på de sociale medier og i gadernes demonstrationer.
Forestil dig du er en ung mand, og du hører hele tiden om, hvor forfærdelige, hvor rovdyragtige og forulempende og direkte onde mænd er. En sådan spærreild af nonstop nedsættende sprogbrug vil det føre til en sund selvtillid eller til mental sygdom? En hel gruppe af mennesker bliver misbrugt og mentalt gennembanket hver dag, og så undrer vi os over at selvmord blandt mænd er i øgning?
Med Mental Health Awareness i tanke er det vigtigt for forkæmperne for social retfærdighed og især 3. bølge feministerne at forstå at de bogstaveligt talt slår mænd ihjel.
Selvmordsraten er næsten fire gange højere (22.4 per 100,000 i 2017) end blandt kvinder (6.1 per 100,000 in 2017), ifølge the National Institute of Mental Health.
Hvad med at ‘sløjfe’ al denne kasten skylden på hinanden for dårlige beslutninger, for fortrydelser og behovet for at føle sig andre overlegen ved at dæmonisere hinanden?
Det ville helt sikkert være en god march at slå ind på. Måske vil den knusende, deprimerende følelse af at føle sig værdiløs i samfundet lette og en meget velkommen ordentlighed vende tilbage.
Hvis du er i krise så ring til National Suicide Prevention Lifeline at 1-800-273-TALK (8255), åben døgnet rundt, hele året. Alle kan få gode råd. Alle henvendelser behandles i fortrolighed. http://www.suicidepreventionlifeline.org
H.K. Rivera is an independent political and philosophical writer
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar