Catalonien - Spanien lad dem klare det selv
Nyheder om Catalonien er nu endelig begyndt at poppe op til overfladen i den amwerikanske presse, der helt klart er mere bekymret over rigsretssags cirkusset. I Europa er man meget opmærksom på hvad der foregår (Catalonien).
Jeg medgiver, i dette tilfælde, at Amerikas manglende interesse er passende.
Krisen indledtes mandag den 14. oktober da den spanske Højesteret gav temmelig lange fængsselstraffe, ni til 13 år til lederne bag den catalanske afstemning for uafhængighed i 2017.
Overlad det til Spaniens retssystem at give barske domme, og blot gøre situationen værre. Men resten af Spanien - med undtagelse af Baskerne - har betragtet catalonierne som politisk forkælet. Ydermere, har Spaniens forfatning en temmelig højredrejet sektion der slår ned på secessionist bevægelser.
Efter Den Spanske Borgerkrig (1936–39), forsøgte Franco at undertvinge enhver fremtidig forstyrrelse ved secession. Alligevel kunne Franco ikke udslette sådanne tendenser. Regionale forskelle i Spanien har været skarpt tegnet gennem landets historie. Sådanne følelser om secession er altså nedarvede - ligger dybere end den gennensnits “Lost Cause” som Confederate sympatisører kan mønstre lige for tiden.
Hvorfor? Fordi, ulige Confederates har Spaniens separatist regioner faktisk har lange forhistorier med uafhængighed. Baskerne, Catalonierne og Galicierne taler faktisk forskellige sprog.
The Confederacy eksisterede ikke før the United States. Baskerne, Catalonierne, og Galicierne havde eksisteret før Spanien. En bedre analogi kunne være United Kingdom hvor forskellige nationer blev holdt sammen gennem magt. Kun i Spanien, selv under magudøvelse, har den forening aldrig været stabil.
Sådan separatisme var en af hovedårsagerne bag Den Spanske Borgerkrig.
Siden dengang har Spaniens hardliners haft en tendens til at foragte enhver bevægelse der arbejder mod Spaniens enhed, som de mener er hellig. Da den nuværende spanske forfatning blev skrevet for at føje højrefløjen - og give dem en undskyldning for et kup - gav forfatningen Madrid udbredte magtmuligheder for at undertrykke separatismen.
Tilsyneladende var forfatningens forsikringer om et forenet Spanien ikke nok til at tilfredsstille nogle på højrefløjen. I 1981 var der et forsøg på et kup. Bagmændene var især oprørt over selvstyre rettighederne der blev givet til Baskerne og Catalonierne.
Tag ikke fejl. Der er stadig en stor quasi-fascist vælgerskare i Spanien der ikke vil tolerere selv det mindste tegn på separation. De har formet et nyt parti: Vox.
Det mest essentielle i partiets platform er Vox’s insisteren på spansk enhed.
Partiet - hvis støtter primært er 25-44 årige mellem/overklasse mænd ifølge Spaniens Center for Sociologiske Undersøgelser - benytter sprogbrug der kan knyttes til Francos diktatur og tidsalderen da Spanien var en stormagt.
Vox lederne går ind for “generobring” af Spanien strækkende sig tilbage til den 800 årige spanske kampagne fuldført i 1492, for at udstøde muslimer fra den iberiske halvø. De appellerer til spansk nationalisme, og opfordrer deres tilhængere til at “takke Gud for at være født i fædrelandet.”
Så hvor bør Amerikas sympatier ligge? Dette kan virke overraskende for nogle, men ikke hos Catalonien.
Lidenskaben for uafhængighed i Catalonien er ikke så populær som cataloniske secessionister gerne vil have alle til at tro. Ifølge NPR, "I en officiel meningsundersøgelse i juli, svarede flere end 48%, at de ikke ønsker Catalonien skal være en uafhængig stat, sammenlignet med 44% for.”
Separartisterne har ikke fået skabt en stærk base med støtte. De er selv fremturet.
Vi burde ikke forveksle Cataloniens ønske om uafhængighed med den amerikanske uafhængighedskrig. Blot en ud af seks i den amerikanske befolkning var loyalister under vor revolution. Det berømte citat med at cirka en tredjedel var for revolutionen henviser faktiske til amerikansk holdning til Den Franske Revolution. Der var sådan set en udbredt støtte til den patriotiske sag i Amerika.
En sådan udbredt støtte eksisterer ikke i Catalonien. Franco havde saboteret fremtidige forhåbninger om regionalisme ved at opmuntre til indvandring til Katalonien fra det sydlige Spanien - og det ser ud til at have fungeret i en vis grad.
Støtten til Catalonien er stærkest i landområderne. En god portion af de pro-uafhængige demonstrerende er blevet kørt med busser til Barcelona. Befolkningen i Barcelona selv er for flertallets vedkommende ikk separatister. Borgmesteren i Barcelona, Ada Colau, har været imod uafhængighed.
Og hvad er målet for separatisterne? I bedste fald - mudret.
I teorien er jeg ikke imod et uafhængigt Catalonien. De har en god sag. Men de har ikke noget stærkt fundament. De er ikke klar endnu.
Jeg har heller ingen respekt for det spanske politis bølleoptræden, eller for, hvordan Spaniens domstole indsnævrer den politiske debat..
I Catalonien har man ikke lov til at sige at den tidligere præsident Carles Puigdemont er i politisk eksil i Belgien, eller at tidligere undervisningsminister Clara Ponsati er i politisk eksil i Skotland. Du kan beskrive dem som “flygtninge af retfærdighed” fordi den spanske valgkommission har bestemt at dette meget fordømmende og følelsesmæssige udtryk er en neutral beskrivelse. I Spanien anses du som værende neutral, hvis du støtter den spanske regerings synspunkt, og det etablerede spanske samfunds synspunkt.
Dog må vi ikke se bort fra den amatøragtige optræden hos separatisterne.
Mas indrømmede at uafhængighedsbevægelsen skal gøre mere for at vinde hjerte og sind i Katalonien, hvor støtten til secession aldrig har været over 48,7%, og hvor pro-uafhængighedspartier aldrig er lykkedes med at få 50% af stemmerne ved regionsvalg.
Det første mål for enhver revolutionr at gøre tingene bedre. Catalonske separatister synes at være alt for upræcise til at have regnet det ud.
Lad dem først vinde folkets fulde støtte og så give et klart indtryk af hvad de ønsker. Hvis det eneste de ønsker er separation for igen at slutte sig til et bureaukratisk tyranni i EU - som mange gør - fortjener de ikke uafhængighed.
Mike Konrad is the pen name of an American who wishes he had availed himself more fully of the opportunity to learn Spanish better in high school, lo those many decades ago. He runs a website, Latin Arabia, about the Christian Arab community in South America.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar