Undskyld mit franske - hvorfra stammer det udtryk?

Undskyld mit franske - hvorfra stammer det udtryk? 

I 1972, havde den nu afdøde store komiker George Carlin debut med monologen "Syv ord du aldrig må sige på TV.” De syv ord er også de som du ikke kan nævne i dette nyhedsbrev, så jeg skal ikke nævne dem. Carlins titel på monologen var ikke særlig præcis - for de syv ord blev faktisk ikke forbudt på TV - men i store træk er det korrekt. I høfligt selskab benytter man ikke disse syv ord eller en strøm af lignende i samtaler.

Men hvis man nu gør? Du vil måske gerne sige undskyld. Hvis du gør er der en god chance for at du kunne sige “pardon mit franske.” Se på grafen herunder, den viser det sprog der benyttedes i bøger fra sidste århundrede sådan cirka. (Det er fra Google's Ngram Viewer, som du kan lege med her.) Begyndende i 1970’erne og frem er “pardon mit franske” blevet mere og mere populær når man gerne vil beklage sit barske sprogbrug. (OK det er dog faldet noget til ro, men alligevel).

 

Men af de 7 ord - og jeg vil stadig ikke nævne dem - så er ingen af dem franske. Heller ingen at de mere harmløse bandeord som “BS.” Så hvor stammer frasen fra?

Det viser sig at det er fordi mennesker skammede sig over at blive opfattet som storsnudede.

Den første moderne brug af “pardon mit franske” - der jo faktisk betyder “undskyld mit franske” kommer fra en bog fra 1831 med titlen “Den Tolvte Nat” af Baron Karl von Milte. Trods forfatterens tyskklingende navn er den skrevet på engelsk (næsten) Undtagelsen - nuvel er ordet "embonpoint" --  et fransk ord der betyder “fedladen” eller “overvægtig.” En af personerne i bogen siger følgende:

Jamen da dog, hvor du er blevet fed! - som en bold - du vil snart være som embonpoint (undskyld mit franske) som din kære far, majoren.

Det er en besynderlig sætning, ikke sandt? Den talende siger “undskyld mit franske” men “embonpoint” er ikke et bandeord, blot et regulært gammelt fransk ord. Ydermere undskylder den talende ikke for at kalde den anden for fed. Han undskylder for at bruge et fransk ord for at udglatte fornærmelse. Lidt mærkeligt at undskylde for det - til man ser nærmere på historien bag.

Som Reader's Digest noterer, da indsatte William the Conqueror, da han indtog England et antal fransktalende normanner i ledende roller, og i generationer fremover var det meste af den engelske adel tosprogede - engelsk og fransk. Det var sproget der skilte eliten fra folket. Eliten benyttede franske vendinger i deres tale, og ‘folket’ kunne sjældent forstå de ikke engelske ord. Det gav en opdeling af samfundet. 

Som Mental Floss forklarer, "Engelsk talende benyttede franske ord og fraser i samtaler - for at vise sig og deres kultur frem, at de var sofistikerede eller deres sociale klasse, eller fordi var det kun en fransk frase der har det der je ne sais quoi—og derpå undskylde for det, hvis lytteren ikke kendte ordet eller ikke talte sproget.” Således kom den talende med en tom undskyldning for at bruge et ikke høfligt sprogbrug. 

Med tiden blev brugen til - “undskyld for at bruge upassende sprog,dog er jeg ikke virkelig undskyldende” og så kom det også til at gælde med bandeord. Og da det er blevet mere almindeligt at bruge fremmede fraser i hverdagsproget, er den oprindelige grund til at undskylde for at bruge franske ord blevet udvandet.

Bonus fakta: Da Carlin første gang udførte sin monolog “Syv ord,” var der intet lovgrundlag der specifikt ‘forbød’ brugen af ordene, men TV kanalerne udøvede selvcensur, og sender sjældent, om nogensinde profaniteter (det gælder vidst ikke længere).