Onde kristne i Middelalderen - eller Islams hævn?

Onde kristne i Middelalderen - eller Islams hævn? 

Raymond Ibrahim

Ved at citere fra historien - eller som vi skal se - pseudohistorien - det er en af de mange metoder Islams apologeter forsøger at bruge for at få deres deres religion og tilhængere til at fremstå mere ædelsindede.

For at fremhæve de ‘ædle’ muslimer, bliver Middelalderens kristne regelmæssigt portrætteret som selve indbegrebet af hykleri, barbarisme og grådighed.

De som står i spidsen for ‘gangsterne’ kunne være Vlad Pælfæsteren, Ivan d. Grusomme og Tomas Torquemada (alle portrætteret i bogen fra 2002, The Most Evil Men and Women in History).

Virkeligheden er imidlertid, at disse tre mænd - og den kultur de befandt sig i - var under meget stærk indflydelse af Islam. Alle tre var omringet af og kæmpede mod muslimer hele livet. 

Den historiske person Vlad III (1430-1476) -- som den fiktive blodsugende karakter Dracula er baseret på -- portrætteres i Vesten som et sadistisk uhyre der bare elskede at pælfæste sine egne og drikke deres blod - ofte samtidig med han lyttede til munke der sang hymner, minsandten.

CNN hævder endog at Islamisk Stat har lært sine sadistiske metoder i tortur og henrettelser af Vlad.

Virkeligheden fortæller en helt anden historie: Den rumænske prins’ “dyriske lille vane” med at pælfæste sine fjender, som en historiker karakteriserer det, kom fra og blev næsten udelukkende benyttet mod tyrkerne og deres hemmelige agenter. I løbet af sin ungdom var Vlad fange hos en af historiens mest moralsk fordærvede sultaner -- Muhammad (eller “Mehmet”) II, der også holdt Vlads lillebror som elsker. Vlad blev altså først introduceret til “kunsten” at pælfæste af sin Osmanniske sultan, der regelmæssigt anvendte den. 

Med tiden, og som del af hans strategi med at bryde med det muslimske styre gik Vlad over til at pælfæste som en slags gengældelse - for at vise Osmannerne at han og hans folk kunne være ligeså ‘gode’ som dem. Dermed opstod ironien: Hvis Vlad blev anset som et blodtørstigt uhyre i Vesten,så er han en nationalhelt i Rumænien, fordi han bekæmpede og stod op mod Islam i rigtig lang tid.

Så er der Tomas Torquemada (1420-1498), det katolske Spaniens “grand inquisitor,” og ‘ansigtet’ på den meget dæmoniserede Spanske Inkvisition. (Som historikeren Thomas Madden forklarer, “Inkvisitionen fremstod ikke ud af ønsket om at knuse diversitet eller undertrykke folket, den var snarere et forsøg på at hindre uretfærdige henrettelser.” Den populære mening om at Torquemada var en ond kristen fanatiker der var fast besluttet på at tvinge jøder og muslimer til at konvertere til Kristendommen, ellers... er næsten altid fremstillet i et vakuum - ude af kontekst.

Som en begyndelse så lad os lige fastslå at en af hovedårsagerne for at den spanske krone indførte Inkvisitionen og udnævne Torquemada sjældent anerkendes: Den sidste bastion med Islam i Granada var kommet under kristent styre da Reconquista var ved at være afsluttet. Den halve million indbyggere i Granada området fik generøse betingelser, herunder retten til at rejse til udlandet og frit kunne praktisere Islam. Disse generøse betingelser misbrugte de, de foranstaltede mange opstande som var svære at få under kontrol - adskillige “omhandlede stening, lemlæstelse, halshugninger, pælfæstelser og man brænde kristen levende” -- og samarbejdede regelmæssigt med udenlandske, for det meste muslimske magter. 

Man blev tvunget til, at få styr på den mistænkelige halve million muslimer der lod som om de var konverteret til Kristendommen, kom til gudstjenester, lod deres børn døbe, og lærte hele den kristne kulturs finurligheder, samtidig med de hemmeligt arbejdede for at underlægge sig Spanien, i det mindste Granada tilbage til muslimsk styre. 

“Med den tilladelse og licens som deres hadefulde religion tillod dem,” bemærkede en frustreret spanier med henvisning til den islamiske doktrin taqiyya, “kunne de lade som om de tilhørte hvilken som helst religion ud af til, og uden at synde, så længe deres hjerter var hengivent over for deres falske profet. Vi så mange af dem der døde mens de tilbedte Korset og talte godt om vor katolske religion, dog i hjertet var de nidkære muslimer.” (Sword and Scimitar, p.201-202).

Inkvisitionen under ledelse af Torquemada blev den eneste metode til at afgøre om de var “gode” katolikker, eller om de var muslimer i hemmelighed og med hensigt at ville lade andre være deres undersåtter. Ydermere, ligesom de omkringboende muslimer havde givet Vlad tilskyndelse til pælfæstelser, således gav muslimerne spanierne tilskyndelse til inkvisitioner og deportationer.

I århundrederne der fulgte forsøgte muslimer - især Almoravid og Almohad dynastier -- utallige gange af få spaniere til at konvertere til islam ved tortur, de blev som slaver deporteret til Afrika, eller blot dræbt, hvis man mente de ikke var sande muslimer, med femte kolonne agenter der hjalp deres kristne fæller i det nordlige Spanien.

Endelig Ivan IV (“den Grusomme,” 1530-1584) endnu et ofte citeret eksempel på en kristen fra Middelalderen - en from ortodoks den gang, - der var et blodtørstigt uhyre, selve definitionen på en tyran. Man nævner ikke at blot et par hundreder år tidligere, cirka år 1300, havde Rusland været under - og under kraftig indflydelse af -- Islams åg ved islamiske tatarer, der på brutal vis slaveholdt og mishandlede russerne under dække af Jihad.

Selv efter 1480 da russerne formelt knækkede Det Tatariske Åg, og gennem hele Ivans regeringsperiode, iværksatte Khanen på Krim adskillige ødelæggende slavetogter ind i Rusland, under Ivans styre. Hundredetusinder af slaver blev bortført og solgt til islamiske slaveri.

“Århundreder med tyranni og brutalitet ved de islamiserede mongoler og deres tyrkiske agenter gjorde Rusland til et land, hvor despotisme blev anset som noget normalt, og hvor menneskelivet ingen pris har.” observerer en historiker. “Det er måske intet under, at disse ting er gået dybt ind i den russiske karakter,” -- herunder Ivans. 

Det er så den ikke særlig kendte ‘bagside’ ved Ivan den Grusomme, dette “kristne monster,” hvis opførsel, som Vlads, som Torquemadas, og mange andres - ofte præsenteres i et vakuum, og dermed er en kommentar om hykleriet og barbariet der formodes at være medfødt hos Middelalderens (altså de fromme) kristne. (Som sidebemærkning, og grundet deres lange og intime historefællesskab med Islam, er østeuropæerne - russere, rumænere, polakker, ungarere mv. - stadig meget opmærksomme på Islam og er imod muslimsk immigration).

Ikke kun fik Islam indflydelse på den personlige opførsel hos individuelle europæere, den havde en grundlæggende indflydelse på hele kulturer. For eksempel er det ikke muligt at begribe brutaliteten og fanatismen hos de spanske Conquistadores vis-à-vis indbyggerne i Americas uden at spore det tilbage til Spaniens eksistentielle kamp mod Islam, der nødvendiggjorde skabelsen af en militant kultur med fromt islæt. Da Islam først var borte, kunne Spaniens ‘hellige’ krigermentalitet - formet gennem næsten otte hundrede års krig - blot ikke forsvinde i løbet af natten, og fik så nye manifestationer under den gamle kontekst med Kristendom versus vantro.

Intet af det førnævnte skal opfattes som en “soning” af Vestens egne handlinger, i sidste ende er det individer der er ansvarlige for deres handlinger - men et forsøg på at placere kendsgerninger i kontekst. .

Trods alt er det et hovedpunkt i Mellemøstlige Studier, og hos medierne og analytikere af alle slags at udstille Vestens indflydelse - fra Korstogene til kolonialismen - som grundlæggende være ansvarlig for den moderne islamiske verdens problemer.  Derfor er det at udforske problemstillingen fra et andet udgangspunkt i den ønskværdigt.

I det mindste så trænger al denne pseudohistoriefortælling om barbariske kristne og de ædle muslimer i sandhed til en seriøs genovervejelse.

Note: See author’s recent book, Sword and Scimitar: Fourteen Centuries of War between Islam and the West, for many more instances of Islam’s subtle -- and not so subtle -- impact on the West.  American Thinker reviews of the book can be readhere and here.

https://www.americanthinker.com/articles/2019/04/evil_medieval_christians_or_islams_victims_retaliating.html#ixzz5kIQg0HKd