JD Vance og hans syn på kvinder
Andrea Widburg
Venstresnoede kvinder er ved at få et bommesislag over, hvordan JD Vance i 2021 beskrev Kamala Harris og andre barnløse venstreorienterede kvinder. Kendsgerningen er at Vances farverige sprogbrug ganske præcist beskriver et ægte og bekymrende fænomen hos et særligt segment af barnløse kvinder (jeg må straks påpege at det ikke gælder alle barnløse kvinder) i Amerika.
Straks efter Vance gav meddelelse om sit kandidatur til the Ohio Senate slog han i en tale fast at “den barnløse venstrefløj” ikke er opsat på Amerikas fremtid, fordi uden afkom, har venstreorienterede ingen direkte andel i fremtiden. Som svar på Tucker Carlsons udspørgen uddybede Vance hvad han mente med sin observation:
Dette land ledes på effektiv vis via the Democrats, via vore virksomhedsoligarker, af en flok barnløse kattedamer der i deres liv ikke har det ikke særlig godt, med de valg de har taget, og derfor ønsker de at også resten af landet skal være miserabelt.
Det er såmænd en grundlæggende kendsgerning. Ser du, Kamala Harris. Pete Buttigieg, AOC—hele the Democrats fremtid er kontrolleret af mennesker uden børn. Og hvordan giver det nogen mening at vi har overladt vort land til mennesker der sådan set ikke har en andel deri?
Jeg ville blot stille det spørgsmål og foreslå, at måske, hvis vi ønsker en sund styrende klasse i dette land burde vi investere mere, vi burde stemme mere, vi burde støtte flere der faktisk har børn, fordi det er de mennesker der i sidste ende har en mere direkte andel i dette lands fremtid.
De oplagt mistænkte - de venstreorienterede barnløse kattedamer der har valgt karrierer frem for at have børn - blev stærkt fortørnede. En Google søgning, afslørede at blandt de mest fortørnede var skuespiller Jennifer Aniston (55 år), en Democrat, Aniston’s vrede nåede til The Hill:
Jennifer Aniston, der har været åben om sine fertilitets bestræbelser forhåner den republikanske vicepræsidentkandidat for Ohio senatorens tidligere bemærkninger om de adskillige "barnløse kattedamer” i Washington.
I en post på hendes sociale medie delte Aniston budskabet rettet mod Vance med næsten 45 millioner Instagram følgere: “Jeg beder til at din datter en dag er heldig nok til selv at få et barn. Jeg håber hun ikke vil få brug for at gå til fertilitetsbehandling som en mulighed.”
“Fordi du også forsøger at tage det fra hende,” sagde Aniston 55 år..
I et interview i 2022 sagde Emmy Award vinderen hun forsøgte at blive gravid i adskillige år, og gik gennem flere omgange med fertilitetsbehandling uden det lykkedes.
Hverken Vance som Trump har naturligvis været imod kunstig befrugtning. Faktisk støtter Trump meget stærkt IVF, men sandhed bekymrer aldrig Democrats.
Hvad The Hill ikke nævner, men som Aniston indrømmer i en Allure artikel, er, at hendes IVF forsøg skete da hun var sent i 30’erne og tidligt 40’erne. På det tidspunkt er de fleste kvinder allerede rykket forbi højdepunktet for frugtbarhed, og det falder stadig og befinder sig på det stadium hvor de siger. “Jeg håber at nu hvor jeg har brugt mine frugtbare år på at få en karriere, så kan jeg få videnskaben til at træde til og lade mig få en baby.”
Jeg er ikke nederdrægtig, jeg siger sandheden fordi jeg næsten ventede for længe og fik brug for lægelig intervention (det var dog ikke IVF) for at blive gravid som 35 årig. Havde jeg ventet endnu et år, ville det med stor sandsynlighed være for sent. Ydermere var det ikke kun min karriere der holdt mig ude af barnløshed industrien. I stedet var det den umodne glæde ved at være en relativ velhavende voksen, der kunne leve et utroligt selvcentreret liv. Jeg var en af de barnløse voksne i Disneyland.
Børn fik hele det liv flået i stykker. Da de var meget små var jeg ikke længere herre over min egen skæbne, og jeg hadede det. Da mine børn blev ældre, måtte jeg stadig lade mine personlige behov træde i baggrunden, fordi børnenes behov altid var betydeligt større end mine.
At være forældre var den mest udmattende, frustrerende og det mest udfordrende job jeg nogensinde havde haft. Det var også, uden sammenligning, det mest givende, mest vigtige jeg nogensinde har gjort. Jeg blev et overmåde bedre menneske (især ved at eliminere min ungdoms selviskhed) fordi jeg jo skulle være den bedste person for dem. I dag giver selve deres tilstedeværelse mig uendelig glæde.
Mine børns eksistens er også brændstoffet for det arbejde jeg udfører. Når politik bliver for meget og gør mig nedtrykt siger jeg til mig selv, “Intet af alt det betyder faktisk noget, fordi jeg snart alligevel skal dø.” Derpå ryster jeg mig som en våd hund og tænker, “Men mine børn er ikke ved at dø. Jeg bygger deres verden, og mine børnebørns verden, med hvert ord jeg nedfælder.”
Således kender jeg Jennifer Aniston og andre som hende. Og for at sige det tydeligt. Jeg taler ikke her om kvinder der desperat ønsker børn, ikke som en Hollywood eller en karriereafslutning, men fordi de ønsker at opfylde deres skæbne som kvinder, dog af uransagelige grunde ikke har været i stand til at gøre det. Disse er ikke kvinder hvis barnløshed er drevet af pligt for en korporation eller til selvet, men blot skyldes uheldige omstændigheder. Med andre ord, er de fleste af dem ikke selvcentrerede og umodne.
Jeg taler heller ikke om nogle af de vidunderlige kvinder der efter eget valg er barnløse, men som er kommet ud over den selviske umodenhed hos venstrefløjen. Disse kvinder, de er alle konservative, er ikke optaget af de dystopiske marxistiske mareridt der kræver affolkning og opdeling i grupper. Altruistisk ser de på fremtiden for alle børn i fraværet af deres egne.
For de flestes vedkommende, uanset hvor meget de voldsomt protesterer imod det er børn gode for kvinder fordi de sædvanligvis fortærer den følelsesmæssige energi som Naturen giver kvinder for at bruge den på deres børn. Kvinder der har fået at vide at deres børn vil ødelægge planeten, bruger den samme energi, og drevet af deres venstreorienterede mareridt går de amok.
Disse forvirrede, gale kvinder er de som står i frontlinjen for pro-Hamas bebægelsen (og Hamas hader virkelig kvinder) klimaforandringsbevægelsen (der dømmer menneskeheden til en kold, dyster dødsorienteret præmoderne tid), de åbne grænser (der oversvømmer landet med analfabeter, ofte kriminelle, der har middelalderorienterede holdninger, men som skal erstatte Amerikas manglende børn). transkønnet bevægelsen (der steriliserer mennesker) og selvfølgelig abort.
Det er de midaldrende hvide kvinder der flokkes om Kamala Harris i hendes første store kampagnesammenkomst.
Og de hadfyldte kvinder der kan ses på traileren for Matt Walsh’s film der snart kommer og som undersøger DEI bevægelsen:
Med andre ord så var Vances ord rettet mod en specifik klasse af “barnløse ladies.” Det er de kvinder der aldrig er blevet ældre end en 14 årig pubertets teenagner som læser uhyggelig dystopisk fiktion eller som fokuserer, som var de besatte, på deres krop. Bundet af deres frygt og besættelser søger de på hysterisk vis at slå løs på disse udfordringer ved at udøve en form for kontrol over verden der jo vil være et elendigt sted i fremtiden.
Det er kun de kvinder der har givet efter for denne galskab som burde være forargede over Vances ord, fordi han definitivt taler om dem. Alle andre, uanset om de er uden børn eller har børn, burde træde tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar