Jihad mod musik koster liv

 

Jihad mod musik

Robert Spencer

Ironien var fuldfed her for nylig da en Islamisk Stat (ISIS) jihadist fra Syrien, Issa al-Hasan, myrdede tre personer og sårede mange flere i et angreb ved Festival for Diversitet” i Solingen, Tysklan. Dette angreb var en levende og smertelig hændelse ved venstrefløjens idol med ‘diversitet’, men det var langt mere end det: Det var en dyster påmindelse om den kendsgerning at mens islamisk jihad bliver stadig mere almindeligt for livet i Vesten, så er festivaler et favorit mål. 

The Associated Press rapporterede at Solingen’s “‘Diversitets Festival” markerede byens 650 års fødselsdag, der begyndte fredag og skulle slutte søndag, med adskillige optrædender på centrale gader med levende musik, kabaret og akrobatik.” Al-Hasan forklarede, at han var “en soldat for Islamsisk Stat” der havde uført angrebet for at “hævne muslimer i Palæstina og overalt.” Han føjede til at han havde valgt Diversitets Festivalen som mål, fordi han ønskede at slå en “gruppe kristne ihjel” og var åbenbart ikke klar over, at de mindst kristensindede ville overvære festivalen. 

Det er også et kendetegn at Diversitets Festivalen var med levende musik. Jihadister har angrebet ved musikeventer i årevis. Den 13. november 2015 i Paris udførte islamiske jihadister en række koordinerede angreb i byen, resulterende i at 130 blev dræbt. 90 af dem blev slået ihjel i Bataclan Koncert Salen, hvor et band ved navn Eagles of Death Metal spillede for 1500.

En af jihadisterne, Salah Abdeslam, lod forstå at massakren var hævn for fransk militærs handlinger mod jihadister i Irak og Syrien. “Vi bekæmpede Frankrig, vi angreb Frankrig, vores mål var civile. Der var intet personligt mod dem, sagde han. “Jeg ved min holdning kan være chokerende, men det er ikke for at stikke kniven dybere ind i såret, men for at være oprigtig mod de som lider en umålelig sorg.” I know my statement may be shocking, but it is not to dig the knife deeper in the wound but to be sincere towards those who are suffering immeasurable grief.”

Derpå den 22. maj 2017 dræbte endnu en jihad massemorder 22 mennesker og sårede 59 ved en Ariana Grande koncert i Manchester, England. Gerningsmanden hed Ramadan Abedi, en mand som venner beskrev som en “hengiven” muslim, der havde lært hele Koranen udenad.  De britiske myndigheder kendte ham som en terrortrussel og havde været i kontakt med en person der rekrutterer for ISIS. 

Islamiske jihadister ramte igen en musikfestival i Rusland den 22. marts 2024, skrigende “Allahu akbar” mens de myrdede 145 personer ved Crocus City Hall i Moskva, hvor et rockband ved navn Picnic optrådte.  

Den mest oplagte grund til at islamiske jihadister slår til mod musikoptrædener er fordi der er store folkemængder der overværer dem, og således er de perfekte fora for masse ulykker. Men Islams antipati mod musik som en bidragende faktor burde ikke overses. Det islamiske had mod musik er i store træk ukendt i Vesten, men dukker op i nyhederne fra den islamiske verden nu og da.

Forleden mandag i landsbyen Chiksa i Bangladesh, forbød de muslimske myndigheder musik ved bryllupper og fødselsdage - og ved alle andre begivenheder. I 2023 blev rapporteret, at Taliban patruljerede ved bryllupssale for at sikre at forbuddet mod musik ikke blev overset. 

Dette skyldes, selvom forbuddet bliver i den grad ignoreret, at musik er fobudt i Islam. En islamisk tradition skildrer Muhammad, islams profet, der profeterer at der vil komme et “kollaps af jorden” når “syngende slavepiger, musik, og at drikke berusende drikke spreder sig” (Jami at-Tirmidhi 2212). I en anden forudsigelse sammenligner Muhammad igen muslimernes korruption med deres accept af musik, sammen med alkoholiske drikke: “Mennesker blandt min nation vil drikke vin, kalde det ved et andet navn, og musikinstrumenter vil blive spillet for dem og sang og syngepiger (vil synge for dem). Allah vil sørge for at jorden opsluger dem og vil forvandle dem til aber og svin” (Sunan Ibn Majah 4020).

Ifølge den klassiske islamiske lovmanual, “Tillid til den Rejsende” fordømmes musikinstrumter (r40.1); at synge eller lytte til sang er en krænkelse (med undtagelse af sange der opfordrer til fromhed)(r40.3); og på opstandelsens dag, vil Allah fylde bly i ørerne på enhver som sidder og lytter til en sangerinde.. (r40.1 (2).

I lyset af alt dette er det ikke overraskende at jihadister har koncerter som mål. Ikke kun er der ved koncerter mange mennesker, men også en folkemængde der opfører sig på en måde der gør Allah vred. Myndighederne i Europa og i USA burde studere denne kendsgerning og sørge for ekstra sikkerhed ved musikkoncerter. Men det gør de naturligvis ikke. Det ville jo være “islamofobisk.”  

https://www.frontpagemag.com/the-jihad-against-music/

Mediernes medvirken til at klimahysteriet ebber ud

 

Mediernes medvirken til at klimahysteriet ebber ud

Olivia Murray

“Brugen af stærkt overdrevne udtryk (“overdrivelse fremmer forståelsen”) for at beskrive global opvarmning har ingen effekt på menneskers opfattelse for nødvendigheden af klimaforandring.”

Som det viser sig er al denne hysteriske snak, med løftede pegefingre mod ‘almindelige’ for at vi skal gå bort fra moderne bekvemmeligheder som vore personlige køretøjer og gasovne, og med temperaturgrafik med overdrevne røde felter der lader formode at vi er i en nødsituation - de ting gør intet andet end vender mennesker bort fra hele fortællingen om at “det haster.”

Her er fortællingen fra en nyheds rapport fra Dr. Thomas D. Williams på Breitbart News:
En rapport fra i mandags ved USC’s Understanding America Study (UAS) mener at brugen af overdrevne udtryk for at beskrive global opvarmning ingen effekt har på menneskers opfattelse af nødvendigheden af klimaforandring.

Undersøgelsen noterer, at klimakorsfarere som the UK’s Guardian avisen officielt har anbefalet udtryk som “klimakrise” og “klima nødsituation" i et forsøg på at øge bekymringen og indføre opfattelsen af hurtig indsats, dog ser det ud til at sådanne indsatser er forgæves.

“I stedet for ‘klimakrise’ er de foretrukne talemåder ‘klima nødsituation, krise eller nedbrud’ og ‘global ophedning’ der favoriseres frem for ‘global opvarmning’ selvom de originale udtryk ikke er helt forbudt’ fastslog the Guardian i 2019, hvor man gav meddelelse om opdateringer for avishusets optræden. 

Lad os nu spore en smule tilbage: Ifølge Williams, i april 2019, udgav “et hold af reklamerådgivere” endnu et studium der foreslog at de klimatermer der almindeligvis blev brugt dengang (“klimaforandring” og “global opvarmning”) ikke var nok til at oppiske den almindelige medieforbruger til panik - de foreslog slagord som “klimakrise” og “kollaps af miljøet” da disse udtryk var stærkere “følelsesmæssigt.” Jo, den er god nok: De ønskede ikke at opmuntre til en mere rationel tilgang, eller til at være mere objektiv, men til at spille på en persons følelser ... og udnytte dem. Uden kendsgerning på din side, hvad har man så?

Udtrykket ‘klimakrise’ for eksempel fik ‘60% større følelses relateret reaktion fra lyttere end ‘klimaforandring’ viste undersøgelsen.  

Af seks forskellige optioner fik ‘global opvarmning’ og ‘klimaforandring’de værste præstationer, med lethed slået af ‘klimakrise’ ‘miljømæssig ødelæggelse’ ‘destabilisering af vejret’ og miljømæssig kollaps.’’

Spencer Gerrol formand for SPARK Neuro, sagde, at ‘global opvarmning’ og ‘klimaforandring’ begge er neutrale med intet ‘som sådan negativt eller positivt’ ved selve ordene, der kunne hjælpe med til at forklare, hvorfor de giver en så svag følelsesmæssig reaktion. 

Ydermere er såvel global opvarmning og klimaforandring ‘utroligt udslidte.’ sagde Gerrol og giver ikke længere den reaktion de engang havde. 

Hurtigt videre til det nye studium der netop er kommet:

I hele the U.S. har vi konstateret at de mere traditionelle udtryk ‘klimaforandring’ og ‘global opvarmning’ blev vurderet som mere velkendte end de relativt nye udtryk ‘klimakrise’ og ‘klima nødsituation.’ Måske skyldes det at de mindre kendte udtryk ‘klimakrise’ og ‘klima nødsituation' der blev introduceret for at understrege at det er vigtigt og alvorligt ....faktisk har givet mindre bekymring på en eller anden vis. Ydermere har ‘klimakrise’ og ‘klima nødsituation’ ikke givet større påvirkning af nødvendigheden end ‘klimaforandring’ og ‘global opvarmning.’  Udtrykket ‘retfærdighed for klimaet’ var mindst bekendt, og performede ringest efter alle uafhængige målestokke. Dette kan, delvist skyldes, afspejle, familiariteten med forestillingen om at klimaforandring proportionelt berører sårbare samfund (Schuldt and Pearson 2023). Læg dertil at udtrykket ‘retfærdighed for klimaet’ muligvis fænger ringere hos folk, end de andre udtryk.

Således kan man konstatere at propagandaen og frygtpornoen har en meget begrænset ‘liggetid.’

Lad mig så hjælpe disse så enestående forskere - det har intet at gøre med familiaritet, men alt at gøre med “den udslidte” opfattelse som bemærket af Gerrol i 2019. 

Vi ‘almindelige’ føler ikke behovet for hurtig indgriben, fordi vi ser pseudoeliten flyve rundt på hele jorden til klimakonferencer hist og pist, samtidig med den kræver vi holder inde med at køre i vore biler.

Vi ‘almindelige’ betragter Kamala Harris lave mad på et gaskomfur, samtidig med hun og hendes kolleger kræver vi skruer ned for gassen..

Vi ‘almindelige’ er ikke uvidende om den kendsgerning at temperaturmålere er placeret nær lufthavne for at få resultatet til at se værre ud. 

Vi ‘almindelige’ bekymrer os ikke særlig meget, da en triviel øgning af den globale temperatur ligger århundreder ude i fremtiden, når vi har brug for at give vore børn mad NU!..

Vi ‘almindelige er ikke så stupide at vi faktisk tror at CO2, en af livets byggesten, er giftigt. 

Vi ‘almindelige’ er færdige med tyveriet gennem skatter, afgifter og devaluering for at støtte “den grønne dagsorden” der blot smadrer miljøet.

Vi ‘almindelige’ har oplevet for meget medløberi hos de førende medier til at vi vil betragte medarbejderne der som en seriøs og velinformeret gruppe individer. 

Vi ‘almindelige’ er “slidt op” eller syge og trætte af at blive behandlet som om vi er en mindreværdig klasse, legeplads for magtens globalister. 

Hvis troværdighed var vigtigt - og det burde den have været dersom de ønskede at fastholde bedraget og kontrollen - ville det være nødvendigt for dem at lære af historien om  “Drengen der råbte ulven kommer” og de ville have lært man kun kan lyve i vis tid før folk  fuldstændig ignorerer dig.

https://www.americanthinker.com/blog/2024/08/big_media_conducted_polls_to_determine_which_climate_terms_induced_the_most_hysteria_but_a_new_study_shows_all_those_efforts_didn_t_pay_off.html

 

I videnskaben om klima handler det altid om penge og kontrol

 Jack Hellner

Uanset hvad medierne og andre gylper op handler det altid om penge og kontrol.

Anthony Fauci sagde han var den ultimative fortaler for videnskab og enhver der var uenig med ham ikke troede på videnskaben. Sandheden er at han ganske enkelt fabrikerede det meste af den “videnskab” og med den baggrund foreslog han de diktatoriske regeringsedikter. Han løj med vilje. 

Guvernører benyttede Faucis udgydelser til at retfærdiggøre det at holde skoler, forretninger og kirker lukket. De sagde helt forkert at med en afstand på seks fod eller på tre fod - se det ville standse spredningen af COVID. Plexiglas ville standse spredningen, og enhver der blev vaccineret ville være fuldstændig beskyttet mod at få COVID igen eller sprede virus. Masker ville beskytte dig fra at få eller sprede virus.  

Der var ingen videnskabelig begrundelse for at ændre på den måde dødsfaldene blev klassificeret for at gå tallene til at gå den retning man ønskede. 

Det var en direkte løgn da Fauci og de fleste i medierne kaldte den en ikke bevist konspiration når man foreslog at virus stammede fra et laboratorium. 

Medierne og andre gik i færd med at ødelægge enhver der ikke var enig i Faucis doktriner, dekreter; politikere og andre sagde vi ønskede at folk døde, kaldte os nedværdigende ‘bedstemormordere.” 

Hvor mange børn, familier og mindre virksomheder blev ødelagt på grund af disse fabrikerede udtalelser?

Det er patetisk at Democrats, i en høring i Kongressen, forsvarede Fauci, trods det de ved, at han og andre strakte en politisk dagsorden langt ud over sandhedsgrænsen.

Vedrørende global opvarmning og klimaforandring får vi konstant at vide at videnskaben er afgjort, og enhver der er uenig er en klima “fornægter” der skal udøves censur over for. Alt sammen for at fremme den grønne dagsorden.

Uanset hvor mange tidligere ting viste sig at være fuldstændig forkerte, gentog man blot den løgn, at en menneskeskabt katastrofe lurer foran os, hvis ikke vi overdrager al vor velstand og selvstyre til regeringen. Hvis en videnskabsforsker er uenig med de ting og den politik, kan de forvente at blive afskåret fra forskningsmidler og andre regerings fonde. Det er den gamle “97% af klimavidenskab forskerne er enige med dem der betaler dem, de sidste 3% gøres tavse af medierne.”

Følgende artikel slipper katten ud af sækken om hvor meget videnskab der er opfundet, det er blot toppen af isbjerget:  

Akademisk udgiver trækker over 11,300 dokumenter tilbage og lukker 19 tidsksrifter da de i overvældende grad er inficeret med snyd. 

Akademisk snyd tvinger Wiley, en større udgiver af videnskabelige tidsskrifter til at lukke 19 tidsskrifter efter nogle af dem var blevet overdænget med det som ligner industrilignende forskningssnyd. I de sidste to år. har  after Wiley tilbagekaldt over 11300 dokumenter der indeholder noget falskt..

Udgivelse af akademiske artikler er en stor branche af to grunde. Branchen udgiver i store træk for ca. 30 milliarder dollars om året, afkastet heraf kommer for 40% vedkommende fra the United States. Disse publikationer tjener ikke deres penge ved reklamer. At få en artikel udgivet i et tidsskrift der ligger i top popularitetmæssigt vil koste forskerholdet adskillige tusind dollars. De penge er typisk en autoriseret udgift ved de fondsmidler eller den kontrakt laboratoriet har fået. 

Hvorfor, kunne du spørge, vil nogen betale $12,000 for at få deres dokument udgivet i en af Natures 156 titler? Den måde man vinder  fondsmidler, opnår og fastholder akademisk respekt og går fra underbetalt status til doktor forsker status er ved at få udgivet. Næsten alle udfordringer associeret med akademiske udgivelser - underlødig data, uvedkommende emner, og usammenhængende skriverier er blandt toppen af dem - stammer fra den rolle udgivelser af videnskabelige tidsskrifter spiller i forskningsverdenen. Paradoksalt er det at forretningsmodellen hos akademiske tidsskrifter er baseret på at sælge plads til videnskabsforskere  der er i problemer, og således er der en spænding mellem akademisk integritet og bundlinjen som teknologien, især med de større sprogmodeller har forstærket. 

For at opsummere så ønsker videnskabsforskere at fremme deres karrierer ved at betale publikationer for at få deres rapporter udgivet. Det er således i bund og grund junk videnskab. Det læserne præsenteres for er faktisk snyd. 

Så er der rige mennesker og rige lande der lader som om de ønsker at hjælpe fattige underudviklede land ved at give dem penge som man hævder bekæmper klimaforandring. I bund og grund konfiskerer de penge fra offentligheden giver nogle asf dem til fattige lande, og skovler de fleste af dem tilbage til sig selv gennem grønne lobbyister og andre allierede. Fra Reuters:

Velstående lande der i de seneste år har sendt klima fondsmidler til udviklingsverdenen, den tredje verden med renter og betingelser knyttet til, betingelser der gavner de lande der låner dem penge, har en Reuters data analyse fundet frem til.

Japan, Frankrig, Tyskland, the United States og andre velstående nationer høster milliarder af dollars i økonomiske belønninger ved et globalt program der er ment til at hjælpe udviklingsverden til at håndtere U.N. og Organisation for Economic Cooperation and Development.

De finansielle gevinster sker som del af de udviklede landes pligt til at sende 100 milliarder dollars om året til fattigere lande for at hjælpe disse med at reducere udledninger og klare det ekstreme vejr. Ved at kanalisere penge fra programmet tilbage til deres egne økonomier, går de velstående lande direkte mod deres bredt accepterede koncept med at de burde kompensere fattigere lande for de rige landes langvarige forurening der har sat gang i klimaforandring, fortalte flere end et dusin klima finansielle analytikere, og tidligere klima embedsmænd og forhandlere til Reuters.

Hvis rige mennesker og rige lande virkelig ønskede at hjælpe fattige underudviklede lande med at komme på fode, ville de opmuntre dem til at udvikle sig og bruge landenes naturressourcer i stedet for at lade som om de kan kontrollere temperaturer, vand standen i havet og storme. Eller de kan donere deres personlige velstand i stedet for at stjæle fra den arbejdende klasse for at gøre det. 

En betydelig årsag til problemerne over hele verden er at vi har, i store træk stråmands medier der har mistet deres nysgerrighedsgen. De gentager blot hvad de får fortalt for at skubbe på den politiske elites dagsorden, og folket bliver sat i anden række af de magtfulde regeringer.

Image: Free image, Pixabay license.

https://www.americanthinker.com/blog/2024/06/no_matter_what_the_media_and_others_regurgitate_about_science_it_s_always_about_money_and_control.html

Hamas er i tovene

 Hugh Fitzgerald 

IDF har været vedholdende med at slå topledere og kommandører hos Hamas ihjel og det med kirurgiske angreb. Den 13. juli blev den længe eftersøgte militære leder af Hamas i Gaza, Mohammed Deif, dræbt. Den 31. juli blev chefen for Hamas’ politiske fløj, Ismail Haniyeh, slået ihjel da en bombe eksploderede i hans værelse på et svært bevogtet gæstehus i Teheran. 

Andre, og i dusinvis, kommandører lige under topniveauet er blevet slået ihjel i Gaza kampagnen. Kun Yahya Sinwar, manden der er hovedansvarlig for 07. oktober angrebene er det stadig lykkedes at bevare livet, idet han flakker rundt i tunneller under Gaza medbringende israelske gidsler som med deres tilstedeværelse vil beskytte ham mod et IDF angreb. 

Hamas krigerne er konstant på flugt, de besejres i den ene by efter den anden og tvinges til at være i bevægelse, hvis det er muligt, til og fra byer som IDF har meddelt er målet for de “sikre” områder man har advaret civile mod at flytte til. Presset er uophørligt. IDF rydder undertiden et område, og vender derpå tilbage hvis man erfarer at Hamas operatører har omgrupperet sig der. Mange af Hamas krigerne synes at leve under elendige forhold i tunnelerne under Gaza. IDF kan skifte mellem sine tropper så de kan hvile og komme til kræfter igen, men Hamas krigerne har ikke den luksus. De må fortsætte med at kæmpe fra deres skjulesteder i civile bygninger, skoler og moskeer, eller dukke frem fra deres netværk af tunneler i forsøg på at snigmyrde IDF soldater. 

Deres moral er lav, trods alt, har de set halvdelen af deres oprindelige antal dræbt, og et ukendt antal sårede operatører må behandles under smadrede forhold. Hundredvis af tunneler er blevet ødelagt. Skjulesteder for deres våben er blevet fundet og bliver systematisk ødelagt. Hver dag mister de våben. IDF har også fået kontrol over the Philadelphi Corridor, en strimmel land inden for det sydlige Gaza ved grænsen til Egypten, og det har gjort en ende på al smugling af våben ind i Gaza både over jorden og gennem tunneler der nu er ødelagt. De tunneler der tidligere gik fra Egypten til Gaza. 

Ud af de næsten 35000 krigere Hamas havde i Gaza før 07. oktober er næsten halvdelen - 17000 - blevet dræbt og mange (ingen har spekuleret over hvor mange, men som det plejer at være i krige overstiger antallet af sårede antallet af døde) er blevet såret og er nu hors de combat. 

Hamas har erfaret at hundredvis af deres tunneler er sprængt i luften sammen med de våben der skjultes der og på skoler, i moskeer, på hospitaler og i beboelseskomplekser. Hver dag bringes friske nyheder om flere våben der findes og tages eller ødelægges af IDF. 

Hamas er i tovene. ‘Bidenitterne’ er ivrige efter at se en våbenhvile før valget til november så de kan fremme det som en stor diplomatisk sejr, og man presser Israel til at indgå i en permanent våbenhvile, der så vil betyde at Hamas operatørerne kan erklære en sejr “fordi vi er her stadig,” og dermed tillade terrorister at omgruppere i Gaza og få nye rekruttet og optræne dem som erstatning for de som er dræbt. Vil Netanyahu være med på at opgive kontrollen med Philadelphi Corridor, som Egypten så vedholdende kræver, hvilket ville betyde en genoptagelse af våbensmugling fra Egypten til Gaza? Eller vil premierminister Netanyahu holde fast, trods et enormt pres fra Washington og fra gidslernes familier, og fortsætte med at holde fast ved en begrænset, ikke en permanent våbenhvile, på en måneds tid eller to, således at Hamas ikke vil have tid til at genskabe nogle af deres militære enheder? Jeg mener bestemt at Netanyahus stædige beslutsomhed i den grad ophidser ‘Bidenitterne,’ som dengang, trods Bidens dystre advarsel om at IDF ikke måtte gå ind i Rafah og dræbte tusindvis af Hamas operatører i den by. 

På samme tid med præsidentvalget i USA, demonstrationerne mod masseindvandring i UK, som regeringen har forsøgt at knuse ved at dæmonisere og anholde hundredvis af protesterende, den fortsatte regeringskrise i Frankrig, Ukraines overraskende angreb i Kursk i Rusland og de 26 millioner sultende i krigshærgede Sudan, alt dette har fjernet opmærksomhed fra Krigen i Gaza, til stor skuffelse for Hamas. ‘

Det er svært at se hvordan Hamas kan komme til hægterne igen, og være som det var i de første måneder af krigen. Verdens medier ser på noget andet, nogle andre oprørende emner. Og der er intet Yahya Sinwar kan gøre ved dette, medmindre han melder sig hos IDF, eller fanges eller dræbes, hvilket ville være godt i nogle få dages nyhedshistorier. Men heller ikke mere..

https://www.frontpagemag.com/hamas-on-the-ropes/