En bedre Verden - Terrorismens virkelighed må konfronteres.
Mark Silverberg.11. september 2001 blev USA angrebet af en fjende, hvis fremtidsdrøm, hvis kultur og værdinormer, og hvis forestillinger om livet og døden ligger et helt univers borte fra Vestens. I Gaza by dræbtes ved et Israelsk luftangreb to Hamas terrorister, som var ved at sende missiler mod de israelske byer Sderot og Ashkelon. En af de dræbte var søn af en ældre Hamas leder Kahlil al-Haya. Ved sønnens begravelse sagde al-Haya, "Jeg takker Gud for denne gave. Dette er det tiende familiemedlem som er martyr". I Pakistan 'pakkede' en anden Salafist en baby ind i bombebælte, detonerede det og dræbte i snesevis af andre muslimer. (Hvis du klikker du linket Salafist, i forrige sætning, får du en forklaring på dette religiøse begreb i Islam, begrebet bruges adskillige gange i artiklen).
Hvis det endnu ikke er helt åbenbart, så er krigens regler nu forandret. Kun når vi har besejret denne fjende kan der komme en Islamisk Renæssance. Og medmindre denne fjende besejres, da vil det tyvende århundredes rædsler blegne mod det der ligger foran os.
Hvad enten vi tror på det eller ej, er vi involveret i den afgørende ideologiske krig her i det 21. århundrede mod en fjende som vores politiske ledere ikke magter at forstå. Historisk set er de enorme omvæltninger i Vesten, der fandt sted under og efter Renæssancen i det 16. århundrede, gået fuldstændig hen over den arabiske verden uden en krusning, og kun ved det 20. århundredes fremkomst begyndte araberne endelig at forstå de komplikationer deres manglende udvikling afstedkom, hvortil de valgte at betragte sig som ofre, søgte efter syndebukke og undskyldninger fremfor at konfrontere sig med deres egne utilstrækkeligheder.
Da Reformationen, Renæssancen, de Videnskabelige- og Industrielle revolutioner tog deres begyndelse i Vesteuropa, da voksede velstanden, magten, kundskaben, videnskaben og de teknologiske frembringelser i Vesten. Kirkens monopol på sandhed blev brudt, Kirke og Stat blev adskilt og der skabtes, for første gang i moderne historie, en veluddannet, verdslig, selvstændigt tænkende middelklasse løsnet fra religionens dogmer - en middelklasse, der var parat til at udfordre de oldgamle lærdomme på faktisk alle områder af menneskets bestræbelser. Det var denne tankens Renæssance der førte til den Vestlige Civilisations overherredømme - og ved at gøre dette, blev den arabiske verden ladt langt tilbage.
Professor Bernard Lewis fra Princeton Universitetet gør klart, at Muhammeds succes med at skabe, ikke kun den Muslimske religion, men en styreform, domineret og uadskillelig fra denne religion, var med til at frembringe et samfund og en kultur, der i sin natur var totalitært, bundet op på regler og begrænsninger, der gjorde det stillestående og modvillig til at modtage og konkurrere med Vesten, hvor Kristendommen, efter Reformationen og Renæssancen ikke længere forlangte absolut kontrol over alle livets aspekter, som Salafismen gør i dag.
Napoleon skrev, da hans styrker landede i Ægypten i 1799, at der ikke var en eneste trykpresse i landet. Vestens århundredelange lærdom og viden og videnskabelige landvindinger var ganske enkelt gået hen over hovedet på den arabiske verden. Kun få muslimer besøgte Europa, og deres regeringer havde ikke engang konsulater i det kristne Vesten, fordi muslimer blev oplært til at betragte Kristendommen og Judaismen som uvedkommende religioner, derfor mente de ikke der kunne læres noget som helst af disse vantro.
Islam repræsenterede jo Guds endelige og sidste ord, og Kristendommen og Judaismen var blot fejlfyldte efterlignere, og man går jo ikke frem ved at gå baglæns - eller det troede de. Som resultat lukkede de islamiske religiøse love sig om sig selv, forbød enhver efterligning eller handlemåde med denne laverestående Europæiske kultur. Enhver debat eller diskussion, til formål at tilpasse Islam til en verden i forandring blev betragtet som frafald. Selv da det sidste Kalifat, der teologisk vejledte Sunni muslimerne i mere end 500 år sluttede ved begyndelsen af det 20. århundrede, da formåede Osmannerne stadig ikke at fatte de dramatiske forandringer i det kristne Vesten. I stedet misbrugte de deres enorme velstand, der var blevet oparbejdet dengang de kontrollerede handelsruterne mellem Øst og Vest, og de tillod aldrig massernes uddannelse eller at industrialisering skulle blive del af samfundet i deres imperium. At kunne læse og skrive, i stedet for at blive en allemands ret, blev begrænset til kun mænds studium af Koranen - en aktivitet helt og aldeles utilstrækkelig i etableringen af et moderne samfund - og Osmannerne løste problemet ved at importere kanoner, militære rådgivere og fabrikker fra Vesten, men ikke Vestens kultur og værdier.
Århundreder med frivillig isolation, fra Vestens Oplysningstid, havde krævet sin betaling i den Arabiske verden. Ifølge FN rapporter om Arab Human Development, er summen af litteratur oversat til spansk, om alle emner, på et enkelt år, langt større end hele antallet af alt der nogensinde er blevet oversat til arabisk på et tusind år. Og igen ifølge et FN studium, er hele 33% i den arabiske verden eller 99.5 millioner arabere analfabeter, hvilket i stor udstrækning skyldes Salafismens indflydelse
Da Islams overherredømme og uovervindelighed altid havde været betragtet som en kendsgerning i den arabiske verden, måtte araberne, hårdt presset forklare deres militære nederlag til de kristne i Spanien i 1492, og igen ved Wien i 1683, eller til jøderne i 1948 og 1967. Men disse Salafister havde selvfølgelig en forklaring. Araberne kunne genskabe og udvide deres gamle Imperium, sagde de, ved at vende tilbage til Allahs rene uforfalske ord som det står nedskrevet i Koranen for 1400 år siden. Således kunne arabernes nederlag gennem århundrederne meget let forklares. De var ganske enkelt Allah's straf for muslimernes troløshed.
Som et resultat er "Islam er Løsningen" nu blevet til kampråbet i moskeerne og madrassaerne i Europa, Mellemøsten og Asien. I Ægypten, f.eks., 1986, var der en moske for hver 6000 ægyptere. I dag, er der en moske for hver 700 ægyptere - og med en stor arbejdsløs, ung og religiøs konservativ arabisk befolkning, er de blevet et nemt mål for Salafisterne. Enten vil de arabiske regeringer, af sig selv eller i samarbejde med deres stammeråd, gradvist begynde at høste goderne ved demokratiet, friheden og uddannelse til deres befolkninger, eller de vil blive erstattet af disse Salafister, der vil tilbyde dem Paradisets velsignelser...og vi ved hvad det indebærer.
I dag er vi vidner til en optrapning i religiøs intolerance over hele Mellemøsten, Europa og Nordafrika og Salafismens øgede tilslutning er en mægtig religiøs styrke. Det er en bevægelse, hvis tilhængere tror det er enhver muslims pligt at fremme Jihad med alle til rådighed stående midler for at undertvinge Verden underkastelse under Islam. Som en følge heraf er alle "vantro", ikke muslimers, skæbne enten at konvertere, dø eller leve under islamisk styre som anden klasses borgere eller d'himmier.
Selv om det er sandt, at der er mange vers i Koranen der kan fortolkes forskelligt er der uheldigvis kun een acceptabel fortolkning for Salafisterne....og det er derfor vi er i en krigstilstand. Kendsgerningen at en stor majoritet af muslimer i verden ikke tror eller handler som forventes er irrelevant. Salafisterne tror på det og benytter terrorisme for at fremme deres målsætning, og det er derfor de er den vestlige civilisations fjender. De er klar til at ofre deres liv og deres børns liv for at opnå underkastelsen af den ikke islamiske verden og opnå herlighederne i livet efter dette.
De som halshuggede Daniel Pearl, Nick Berg, Paul Johnson og de andre, og som brugte vores fly som krydsermisslier 9/11 var blevet oplært i Salafi moskeer og madrassaer i Riayadh, Hamburg, Lahore, Peshawar og Islamabad, til at tro på at massemord af vantro ikke er ondt fordi det er retfærdiggjort i Allah's navn. Ved deres handling genindførte de det hedenske menneskeofringsritual i moderne tid. De hjernevasker deres børn til at tro at de allervigtigste mål, der kan opnåes i livet er at være en menneskelig granat - en shahid - en martyr for Allah. De har skabt sig en dødskultur der retfærdiggør den krig de føres uden nåde; der er rettet mod civilbefolkningerne og benytter dem som menneskelige skjolde for propaganda formål, der benytter sig af byttehandel med afskårne lemmer af dræbte soldater for at opnå frigivelse af tilfangetagne terrorister, og de ville ikke have noget problem med, at sende anthrax med posten, hælde botulismebakterier i vores drikkevandsforsyning, eller lade radioaktive 'beskidte' bomber' sprænge i vore byer, fordi det altsammen kan retfærdiggøres i Allah's navn - skråt op med Genevekonventionen.
For at møde dem i kamp må vi ikke alene bekæmpe de der begår sådanne handlinger, men sætte deres fortolkning af Koranen, som de mener retfærdiggør dem, under kritisk lup og straffe de lande som støtter, hjælper og træner dem. De er lige så meget fjender af Vestlig Civilisation som de er medlemmer af den muslimske verden, og de må og skal besejres som Nazisterne blev det før dem. Kun når Salafismen er blevet besejret og bragt i miskredit (i den rækkefølge) vil døren kunne åbnes for en islamisk Renæssance, og en mere flertydig fortolkning af Koranen.
På grund af disse faktorer er vi nu engageret i en religiøs krig, hvis mål er at skubbe Vestlig Civilisation tilbage til mørket i fortiden - en verden blottet for demokrati, frihed, individualitet, menneskerettigheder og selv de mest beskedne livsglæder.
Salafister såsom bin Laden, Zawahiri, Ahmedinejad, Nazrallah og Haniyeh har til hensigt at forandre verden uigenkaldeligt. Med kun få variationer over temaet, da tror hver af dem, at Vesten er svag, belastet af modsætninger, og mangler nerven og lysten til at opnå sejr mod alle odds (som Churchill og Roosevelt gjorde i 2. Verdenskrig). De er overbevist om, at al Vestlig kulturel indflydelse skal og må uddrives fra den muslimske verden og at kun den absolutte, uimodsagte lydighed til det 7. århundredes Islam vil kunne genskabe deres gamle Imperium og tvinge de vantro (det være sig kristne i Spanien eller det sydlige Europa eller jøderne i Israel) tilbage til den d'himmitude status, som de engang var underlagt, da Islam herskede over dem for århundreder siden - dengang ikke troende blev betragtet som andenklassesborgere ifølge loven, og kun fik beskyttelse af islamisk lov, forudsat at de betalte en afgift til Kaliffen som d'himmier, iførte sig en særlig klædning, der skulle angive deres lavere status, var indstillet på, kun at passere muslimer på den venstre (urene) side, ikke på den højre, og at deres kirker eller synagoger skulle være lavere end minareterne i Islam.
I januar 2004, sagde bin Laden på Al Jazeera TV: "Lad hele verden vide, at vi aldrig vil acceptere at Andalusien gik tabt." Mindre en tre måneder senere, den 11. marts 2004, lod al-Queda selvdetonerende bomber sprænge på Madrid's jernbanestation og dræbte 191 rejsende. Du kan være overbevist om, at der er mere på vej og det vil ikke kun være i London og Madrid. I december 2005 bragte Wall Street Journal et interview med lederen af Hamas i Bethelem, der beskrev den afgift der skulle pålægges alle de vantro i den islamiske stat Palæstina, der skulle bygges på ruinerne af det demokratiske Israel. 4. Februar 2008 sagde Hamas's talsmand Mahmoud Zahar at Hamas (der er den Palæstinensiske gren af Det Muslimske Broderskab og en ideologisk fætter til al Queda) aldrig ville acceptere Israels tilstedeværelse eller Den Europæiske Union, da begge okkuperer lande, der engang har været under Islam. D'himmis, ser det ud som, selv efter 1400 års forløb, det uanset om de er kristne eller jøder, vil aldrig blive tilladt at herske over landområder der engang udgjorde det muslimske ummah - så længe Salafismen fortsætter med at beherske Islam.
Kort sagt, trods alt det du har hørt om og læst om, så har Israel ingen grænseproblemer med disse Salafister, men disse Salafister har et grænseproblem med Israel, som de har det med Spanien, Portugal, Ungarn, Kroatien, Bulgarien, Rumænien, Serbien og det meste af det sydlige Europa, områder de engang herskede over. Den islamiske lidenskab er ikke rettet mod at bygge en nation op, men at bygge Jihad op. Derfor er milliarder af dollars, givet som hjælp til palæstinenserne af Europa og USA, blevet for en stor dels vedkommende, spildt, mens Jihad'en rettet direkte mod Israel og Vesten fortsætter.
For disse Salafister er genopbygningen af deres gamle imperium ikke kun en drøm; det er en planlagt handling og gennem vores modsvar (eller mangel på samme) hjælper vi dem på vej til sejr. Deres ideologi er erobringens. Vores er en urokkelig tro på, at forhandling og kompromis er løsningen. Mange i vor udenrigs og forsvarstjenester og selv i vor efterretningstjenester argumenterer for, at vi kan reducere trusselsniveauet og mindske faren rettet mod vore udenlandske interesser ved at indgå i dialog med regimer der støtter og beskytter disse Salafister. Det der er behov for, får vi at vide, er en rigtig god blanding af gulerod og stok når det drejer sig om at have med lande som Iran og Syrien at gøre - men med denne indstilling begår vi den samme strategiske fejl som umiddelbart før 2. Verdenskrigs Tyskland - da vore ledere troede, at selv Adolf Hitler kunne der 'handles' med.
Den ubehagelige sandhed er, at denne indstilling mod denne særlige fjende er opskriften på en katastrofe, fordi den repræsenterer det samme tankesæt der førte til 9/11.
Vestens diplomater er som børn der leger med dynamit, fordi de ikke forstår at disse Jihadister kun higer efter to ting - underkastelse under Islam gennem brug af hensynsløs terror, og genskabelsen af deres gamle Islamiske Imperium - først regionalt, derpå globalt. For disse mål, er der ingen plads til kompromis, diskussion eller nåde medmindre, hver af dem repræsenterer et fremskridt hen imod de overordnede mål.
Selv efter 9/11 har USA efterretningstjenster, og for ikke at nævne den Demokratiske Præsident Barack Obama, ikke forstået det. Hvis de gjorde da ville de vide at bekæmpe disse Salafister, og de ville forstå, hvad Frederik den Store af Preussen mente da han sagde, at diplomati uden våben er som musik uden instrumenter. For hos denne fjende betyder ord intet, dersom der ikke er en realistisk forventning om, at militær styrke vil blive brugt for at indfri ordene. det er derfor at Hamas i Gaza prøver at opnå en våbenhvile med Israel. Det er derfor, i efterslættet af den USA ledede invasion i Irak og Afghanistan i 2003, at Libyens diktator Muammar Gaddaffi bekendtgjorde at han ville afmontere sit masseødelæggelsesvåbenprogram. Det er derfor, at Teheran lod sit atomprogram gå i tomgang i 2003, idet de troede de var de næste på USA's liste, men da iranerne betragtede antikrigsbevægelsen i USA, og at de kunne blødgøre vores beslutsomhed ved at sende selvmordbombere, uden frygt for amerikansk gengældelse, der kunne vælte deres styre omkuld, da genstartede de deres programmer for berigelse og omdannelse af uran.
Det som opfattes som amerikansk svaghed i Mellemøsten har vedvarende forledt vore fjender til at angribe amerikanske interesser og amerikanske borgere - fra Beirut til Mogadishu, til det første angreb på World Trade Center, til Khobar Towers bomberne i Saudiarabien, til bombningerne af USA's ambassade i Kenya og Tanzania, til angrebet på USS Cole i Aden's havn, hele vejen til NIE, herunder hundredevis af bombninger, mord, bortførelser, kapringer og gidseltagninger der har koster tusinder af amerikanere livet. Vi har styrket den indstilling hos vore fjender at terrorisme virker, og at amerikanerne, trods vores magt og overlegne teknologi, er ligesom bin Laden siger -"kun papirtigre." I de sidste tre årtier har vi været så bekymrede over hvad vore fjender mon kan finde på overfor os at vi har fuldstændig glemt at overveje, hvad vi skal gøre mod vore fjender.
Lederne i USA og Vesten må konfronteres med den kendsgerning at Salafismen, først og fremmest ikke er et problem, der kan løses gennem samtaler og forhandlinger. Det er et religiøst fænomen der har vokset sig magtfuld nok i den islamiske verden til at kunne true de amerikanske fremskridts tiltag i Mellemøsten, og endog den større oplysning fra EU.
Vi har skabt en forestilling om at vi er svage hos disse Salafister ved at tillade dem at vi bliver intimideret, ved at søge at tilpasse os dem, ved at benytte alt andet end militær styrke for at overbevise dem om at de skal forandre handlemåde, og ved at tvinge vor allierede Israel til at måtte indgå 'farlige' overenskomster med dem for at formilde dem. Det er noget grundlæggende sygt når man vender ryggen til sine venner for at formilde sine fjender.
Hvis dette er vor nations virkelige mål, da har vi i alvorlig grad behov for godt lederskab. Det er en sygdom fremkommet gennem frygt og en kujonagtig holdning. Således ser vore fjender os. Bøller udøver bøllehandlinger fordi de kan slippe afsted med det. Terrorisme eksisterer, fordi vi ikke af al magt forsøger at standse den. Af alle disse grunde er de overbevist om, at terror virker, og de tror, at alt vi vil foretage os er at indføre ineffektive sanktioner som Schweiz, Rusland, Kina, Tyskland, Singapore, Malaysia, Storbritannien og De Forenede Arabiske Emirater alligevel ser stort på af rent økonomiske grunde (som en GAO rapport fra 16. januar 2008, fastslår).
Det er derfor de iranske mullaher fortsætter med at oplære deres "martyrer" og med at gennemføre deres Jihad i Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien og i Amerika. Det er derfor iranerne lod børn gennemsøge Irakiske minefelter (under Iran-Irak Krigen i 1980'erne) med små gule plastic nøgler til Paradiset rundt om halsen. Det er derfor Hamas i dag benytter børn som beskyttelse for deres våben og for deres ledere, idet de ved at israelerne aldrig har til hensigt at ramme børn selv når de benyttes som menneskeskjolde for at beskytte terroristerne. Det er derfor Iran oplærer og udstyrer og sender Jihadkrigere inde i Irak, Libanon og de Palæstinensiske områder og i Sudan - fordi de tror vi er svage.
Alligevel mener vore ledere, at der er basis for dialog, og at vi kan overbevise dem om at de skal ændre deres tankesæt og moderere deres Jihad ved at indføre Carter-lignende sanktioner, der får os til at ligne fjolser eller det der er værre, - kujoner. Vore ledere fortsætter med at fastholde at, ved at rette misforståelser, tale venlige ord, da kan terrorister blive venner...og det er derfor iranerne og syrerne er overbevist om at vi uundgåeligt vil tabe.
Dette bringer os til Iran. Hvad er der dog at diskutere med Iran om andet end flere løgne, mere legen skjul med deres atom-våbenprogram og slutteligen vort nederlag og uddrivelse fra Mellemøsten? Hvad er der at diskutere med lederen af en apokalyptisk Shiitisk sekt, en sekt der tror at lederens guddommelige opgave er at igangsætte et atomart Harmagedon der vil være dørvogter for den Islamiske Messias's Komme? Hvad er der at forhandle med en leder om, der truer med at udslette Israel fra verdenskortet med atomvåben og som er talsmand for endnu en Holocaust, det selvom han nægter, at den første fandt sted? Hvilken troværdighed har en sådan leder når hans land gennemfører dødsstraf for konvertitter der forlader Islam? Af hvilken værdi er endnu en meningsløs aftale med endnu en tyran?
Eller måske vi skal diskutere betingelserne for vor kommende d'himmitude ved at følge europæernes eksempel, der sælger ud af Vestens frisind og oplysning, og tilpasser sig islamisterne, idet de håber, mod al fornuft, at der så ikke vil komme endnu et forfærdeligt terrorangreb i London eller Madrid og at, måske, også kun måske, hvis de søger fred med Salafisterne ihærdigt nok, at de kan undgå endnu en katastrofe i Paris, Lissabon, Rom eller Berlin. Selv efter mordet på hollandske politikere, selv efter Muhammed karikaturtegningerne, selv efter Pavens bemærkninger, selv efter bortførelsen af iranerne af britiske marinere, da skal vi stadig høre på ærkebiskoppen af Canterbury der fortæller sit land, at implementeringen af islamisk lov i Storbritannien er nyttig, ja endog uundgåelig. Aldrig er så meget blevet overgivet af så mange til så få. Kort sagt, vi har intet at tilbyde disse Salafister undtager vort nederlag og underkastelse. Vor fortsatte eksistens som Vestlig Civilisation skulle ikke være afhængig af den gode vilje og sindsstemning hos de der forsøger at ødelægge vor livsstil i den religiøse kolonialismes navn. Vor manglende vilje, ja fiasko, med at forstå deres vision og at svare på den er vor allerstørste strategiske fiasko i denne krig. Hvad vi ser, det tror vi. Det er vor kultur. Hvad de tror - ser de. Det er deres. Der er ingen mellemvej her. De ser os som svage, medmindre de bliver overbevist om noget andet - ved engang for alle at afslutte det islamiske regime i Iran, hvilket ikke kun vil fjerne den iranske støtte til den globale Jihad, men som også vil lade Salafisterne vide, at Vesten vil handle for at bevare vor livsstil, og at regimerne der giver dem ly skal og vil betale dyrt, medmindre de knuser Jihadisterne i deres hjemlande. Når de ikke længere kan flygte, skjule sig, eller finde hvilesteder, når de er afvist af såvel Sunni som Shia, på grund af deres hensynsløse syn på menneskelivet (som det sker nu for tiden i Anbar Provinsen i Irak og i stammeregioner i det Nordvestlige Pakistan og endog i Helmand Provinsen i Afghanistan, hvor Taliban ødelægger Sunni moskeer, hjem og hospitaler) - så, og kun da, vil deres nederlag begynde.
Lande der fortsætter med at give ly til islamiske terrorister skal have at vide, at fremover vil det ske til deres egen skade - og Iran vil blive eksemplet der skal overbevise dem om, at vi mener det. Over lang sigt skal muslimer selv frembringe en islamisk Renæssance, der er i stand til at tilpasse deres religion til livet i det 21. århundrede. Vi vil gøre en skæbnessvanger fejltagelse dersom vi fraskriver os den militære mulighed som vi har gjort i NIE. (National Intelligence Estimate) I den region af verden, er det styrke og frygt der bestemmer politikken, og det er derfor, at Sunni lederne i Saudiarabien, Ægypten og i Emiraterne ved Golfen vender sig mod Teheran og ikke mod Washington.
Vi får at vide, at hovedparten af vore problemer i Mellemøsten er, at vi ikke er 'elsket'. Efter min mening er problemet snarere, at vi ikke er respekterede, sammen med mange andre fejltagelser....
1. Vesten må frigøre sig for afhængigheden af oversøisk olie. Vor krig mod Salafismen vil blive udkæmpet i mange år, men dens nederlag vil aldrig komme i sigte så længe som vi fortsætter med at overføre olie-indtægter til vore fjender.
2. Vi skal udvikle bedre efterretningstjenester og muligheder i den islamiske verden. Det vil sige, vi skal opsøge de der rekrutterer selvmordsbombere, og sprængstofseksperterne, og de der giver besked om det næste mål, og de som sender agenter for at indrullere dem; de der transporterer dem over grænserne, og de som tvinger dem til at udføre deres opgave.
3. Vestens medier må anerkende at vi har en lovlig og moralsk foprpligtelse til at ødelægge terroristernes infrastrukturer og kommunikationslinjer selv, hvis disse er beskyttet af menneskelige skjolde. International lov giver mulighed til dette, dersom en god grund forefindes. Hvis vi ikke gør det; bliver vore fjender uovervindelige.
4. Det muslimske samfund skal have at vide at de skal fokusere deres indignation på muslimer der begår voldelige handlinger i Islams navn fremfor på de som gør verden opmærksom på sådanne handlinger.
5. Vi skal opdatere FISA- loven fra 1978 (Foreign Intelligence Surveillance Act) og give tlbagevirkende erstatningspligt og beskyttelse til selskaber, der giver information om mistænkelige terrorister til vor efterretningstjenester af patriotiske grunde, men er bange for at blive sagsøgt for at have gjort det.
6. Vi skal benytte Internettet til at plante falske e-mail-beskeder, og Web-sider oplysninger for at skabe forvirring, uenighed blandt Salafisternes organisationer, der også benytter Internettet til at rekruttere og træne deres Jihadkirgere.
7. Vi skal lukke Salafi økonomiske netværker ned i Europa, Amerika og Asien, og i særlig grad i USA ved at give mulighed for en to-vejs informationsstrøm mellem bankvæsenet og vor regeringskontorer og i detaljer undersøge de udenlandske bankers aktiviteter på amerikansk jord.
8. Vi skal overvåge amerikanske moskeer og islamiske læreanstalter for gennemsyringen af Jihad litteratur i betragtning af, at anslået 80% af amerikanske moskeer er oversvømmet med Wahhabi litteratur fra Saudiarabien, og vi skal begynde gennemgribende internationale programmer i moskeerne over hele verden for at undervise mod Salafismens ideer.
9. Vi skal overvåge muslimske præsters lære i USA's fængsler og hos vort militær for at stoppe Salafist udvikling. Det indbefatter undersøgelse af alle militære- og fængselspræster der er oplært og støttet af Abdurahman Alamoudi, der nu afsoner 23 års fængsel i Amerika for at have økonomisk støttet terrorisme fra Salafister.
10. Vi skal standse økonomisk hjælp til institutioner der modtager gaver fra lande som Saudiarabien der støtter Salafismen.
11. Vi skal indefryse indestående hos Salafi supportere, herunder islamiske fonde der tjener som Salafi skjul.
12. Vi skal undersøge udvælgelsesproceduren af arabiske translatører der arbejder for Pentagon og FBI.
13. Vi skal undersøge den non-profit status som CAIR (Council on American-Islamic Relations) har, en organisation som har adskillige af sine ansatte dømt for Jihad terrorrelaterede anklager, og er blevet nævnt som en, endnu ikke sigtet, samarbejdspartner til Hamas i en økonomisk sag.
14. Vi skal handle imod enhver opfordring til oprør eller tilskyndelse til forræderi i dette land ved at der prædikes eller offentliggøres materialer, der går ind for død over amerikanerne.
15. Vi skal annullere studenterudvekslings visa programmet med Saudiarabien indtil de ændrer deres lærebøger, der prædiker had og vold mod ikke-muslimer.
16. Som det sker i Europa må vi stramme visareglerne for imamer, der kommer fra lande der ikke tillader tilsvarende besøg af ikke-muslimske gejstlige, og som er fortalere for Salafismen.
17. Vi skal sløjfe alle kontrakter i træningen af saudisk politi og sikkerhedstjenester i taktikker rettet mod terror.
18. Vi skal blokere for salget af højteknologisk militært udstyr (f.eks. JDAMS) til Saudiarabien.
Og endelig, vi skal anerkende de moderate islamiske organisationer og lærde i dette land og rundt omkring på kloden - islamiske lærde der tror at demokrati og Islam virkelig er foreneligt; som forkaster vold som middel til opnåelse af Islams mål; som fordømmer terrorisme; som går ind for lige rettigheder til minoriteter og kvinder; og som accepterer pluralisme i Islam, og hvis saudierne ønsker amerikansk beskyttelse (tro mig, det gør de), da må de hellere stoppe med at promovere Salafismen i deres moskeer og universiteter og undlade at eksporte Salafist imamer og selvmordsbombere til Vestens lande, herunder de 15 af de 19 terrorister i tragedien 9/11.
Vor tids tragedie er, at Salafismen fortsætter med at beherske Islam af frygt. Ved at ignorere denne frygt vil Vesten blot udskyde, ikke undslippe den uundgåelige konflikt. For vore børns skyld og for de milliarder af muslimer der ønsker en gavnlig Islam, men frygter at blive fordømt som frafaldne, og som frygter for deres liv, da må vi hjælpe dem med at fremskynde en islamisk Renæssance.
Mark Silverberg
http://www.familysecuritymatters.org/publications/id.382/pub_detail.asp
Patrice Lewis
Opslag
