Uvidenhed i Europa om USA

Uvidenhed skyld i Anti-Amerikanisme Europa

De som ved mindst om Amerika hader mest

Soeren Kern

Mere end 50% af englænderne tror, at polygami er tilladt i USA; faktisk er det ulovligt i 50 stater. Næsten en tredjedel af briterne tror at amerikanere, der ikke har betalt deres hospitalsregning eller forsikringspræmie ikke har ret til lægeligt tilsyn i nødstilfælde; kendsgerningen er, at al sådan benhandling skal ydes ifølge loven.

70% af briterne tror at USA er meget dårligere end EU når det drejer sig om at reducere CO2 udledningen siden år 2000; kendsgerningen er er Amerikas vækst i C02 udledningerne er blevet formindsket med næsten 10% siden år 2000, mens den hos EU er vokset med 2,3%.

80% af briterne tror at "fra 1973 - 1990, da solgte USA til Saddam Hussein mere end en fjerdel af hans våben." Kendsgerningen er at USA solgte blot 0,4% af Saddams våbenarsenal; Rusland, Frankrig og Kina forsynede ham med henholdsvis 57%, 13%, og 12%.

Flertallet af briter tror at efter 2. Verdenskrig har USA stillet sig på ikke-muslimers side oftere, end med muslimerne. Kendsgerningen er at i 11 ud af 12 større konflikter mellem muslimer og ikke-muslimer, mellem muslimer og verdslige styrer, eller arabere og ikke-arabere da har USA stillet sig på muslimernes og/eller arabernes side.

En ny meningsundersøgelser viser faktisk at briternes holdning til USA er under indflydelse af en udbredt ukendskab til de faktiske forhold når det drejer sig om kriminalitet, sundhedsbehandling og udenrigspolitik. Undersøgelsen blev foretaget af America in the World, en gruppe med base i London der arbejder for og håber på at kunne tilbagevise den voldsomme anti-amerikanisme i United Kingdom ved at skyde vidt udbredte myter om USA i sænk.

Men briterne er ikke de eneste europæere der har et ubalanceret syn på USA.

Tyskerne for eksempel. Flertallet af dem tror, at Amerika udgør en større fare for verdensfreden end Iran. Dette selv efter at USA hjalp tyskerne med at genopbygge deres land efter 2. Verdenskrig og efterfølgende gav dem forsvarsmæssig beskyttelse i de næste 50 år under Den Kolde Krig.

Læg her til, at seks år efter 11.09. tror et voksende antal tyskere, at det er USA's egen regering der er ansvarlig for ødelæggelsen af World Trade Center. Når det drejer sig om den næste generation af tyskere, da viser en nylig afstemning blandt Berlins unge at kun en tredjedel af de unge mellem 15-17 år ved hvem der byggede Berlinmuren. Næsten 14% mente den var bygget af de allierede; 2% troede den var bygget af USA.

Franskmændene er notorisk berømte for deres foragt for amerikansk fast food. Men her følger en godt skjult hemmelighed, nemlig at hveranden franskmand kommer hos McDonald's mindst een gang om året. Faktisk er McDonald så populær i Frankrig at landet nu er McDonald's næststørste omsætningsfaktor i verden eftet USA. (McDonalds succes spreder sig også over resten af Europa, hvor salgskurverne overstiger Amerikas. (McDonald's er en af de største privatejede arbejdsgivere på kontinentet)

Blandt spaniere, hvoraf 80% hævder at være kulturelt Romersk-Katolikker, er der en almindelig stereotyp opfattelse af, at amerikanerne er individualistiske og mangler ægte familieværdier. Spanien har nu den højeste skilsmissrate i Europa; i 2007 blev der i Spanien registreret een skilsmisse for hvert 2,3 ægteskab, eller 44%. Som en kontrast har skilsmisseraten i USA aldrig været over 41% og den ser ud til at være faldende.

Spanierne er også de flittigste brugere af kokain i verden. Ifølge FN bruger 3% af Spaniens voksne befolkning kokain; det er en større procentdel end den tidligere nummer 1. USA, med 2,3%. Blandt de unge befolkningsgrupper er antallet af spanske brugere firedoblet i de sidste ti år.

Spanierne elsker at gøre nar af amerikanerne som de beskriver som overvældende fede. Faktisk viser en frisk undersøgelse af cirka 2/3 af amerikanerne er overvægtige. Imidlertid har Spanien flere overvægtige end noget andet land i Europa undtaget Italien og Grækenland. Næsten 40% af de spanske voksen er overvægtige og det Spanske Sundhedsministerium siger, at Spanien er på vej til at overhale USA i fedmeproblemet om mindre end ti år.

Hvis der er et emne, hvor europæerne er mere vedholdende uvidende om USA så må det være i spørgsmålet om dødsstraf. De europæiske elitære elsker at protrættere EU som værende Amerika moralsk overlegen fordi det postmoderne Europa ikke eksekverer dødsstraf over dets mordere. Og sandt nok, hver gang der en en henrettelse i Amerika - selvfølgelig bliver denne strafform i Kina og Iran meget belejligt ignoreret, hvor den udføres i langt langt større antal - da gør Europas elitære alt hvad de kan for at fremstille USA som et tilholdssted for blodtørstige barbarer.

Forestil Jer så den forgræmmelse som de selvretfærdige elitære i Europa måtte føle da en Novatris/Harris afstemning for den franske avis Le Monde afslørede at hovedparten af de adspurgte i England (69%) Frankrig (58%), Tyskland (53%), og Spanien (51%) sagde at de gik ind for at Saddam Hussein blev henrettet. I et øjebliks chokerende selvanalyse indrømmede Tysklands venstreorienterede Spiegel, at afstemningsresultaterne var endog meget "overraskende." Hallo, De almindelige europæere er altså ikke så forskellige fra de almindelige amerikanere alligevel, når de bliver præsenteret for kendsgerningerne.

Hvad er så forklaringen på denne afslørende uvidenhed i Europa, der ellers roser sig af at være langt mere sofistikerede end deres mentalt udfordrede amerikanske modstandere?

Der er brugt megen blæk i årenes løb for at besvare disse spørgsmål.

For det første fodrer Europas utallige venstreorienterede medier de europæiske masser med en daglig dosis af sensationalistisk anti-amerikansk propaganda, i en sådan grad at den almindelige europæer har udviklet en fuldstændig fordrejet opfattelse af det virkelige Amerika.

For det andet, viser statistikkerne at europæerne kun rejser halvt så meget i Amerika som amerikanerne rejser i Europa. Ifølge USA's Handelsministerium besøgte cirka 11.4 millioner europæere USA i 2007, hvilket svarer til omtrent 2,5% af Europas befolkning. (Som en modsætning, besøgte 13.3 millioner amerikanere Europa i 2007, eller omtrent 5% af USA's befolkning) Manglen på førstehåndskendskab til USA er uden tvivl den vægtigste grund til hvorfor europæerne ikke kan skelne kendsgerninger fra fiktion når det drejer sig om Amerika.

Ikke desto mindre ser det ud til, at denne trend er ved at vende. Til dels på grund af den stærke Euro forøgedes antallet af europæiske besøgende til USA med 16% i første halvdel af 2008. Briterne, franksmændene, tyskerne, italienerne, spanierne og mange andre europæere der besøger USA for første gang er begyndt at erkende at de konstante negative fremstillinger af Amerika, der så omhyggeligt er blevet konstrueret af den europæiske venstrefløjselite ikke passer med virkeligheden.

Som Mark Twain udtrykte det, "At rejse er farligt for fordomme, hykleri og snævertsynet." Ja, det er det virkeligt.

http://pajamasmedia.com/blog/anti-americanism-in-europe-is-fueled-by-ignorance/

Soeren Kern is Senior Analyst for Transatlantic Relations at the Madrid-based Grupo de Estudios Estratégicos / Strategic Studies Group.

EU og demokrati!

Hvem er demokratisk indstillet?

Uddrag fra transskriptionen af mødet mellem Vaclav Klaus, Præsident for Tjekkiet og medlemmer af Conference of the Presidents of the European Parliament, fredag den 5. december 2008, Prag Slot.

Daniel Cohn-Bendit MEP: Jeg har medbragt et flag til Dem - som vi ved - findes de overalt her i Prag Slot. Det er EU-flaget, så jeg vil sætte det her foran Dem.

Det bliver et vanskeligt præsidentskab. Den Tjekkiske Republik skal beskæftige sig med arbejdsdirektivet og klimapakken. EU klimapakkens indhold repræsenterer mindre, end vor fraktion kunne ønske sig. Det vil være nødvendigt at fastholde pakkens minimum. Jeg er sikker på, at klimaforandringen udgør ikke blot en risiko, men en direkte fare for Planetens fremtidige udvikling. Mit synspunkt er grundlagt på videnskabelige meninger og har godkendelse af flertallet i EP, og jeg ved De er uenig med mig. De kan tro hvad De vil, jeg tror ikke, jeg ved at den globale opvarmning er en realitet.

Lissabon Traktaten: Jeg er ligeglad med deres mening om den. Det jeg ønsker at vide er, hvad De vil gøre hvis de to kamre i Tjekkiet godkender den. Vil De respektere folkets repræsentanters vilje? De bliver nødt til at underskrive den.

Jeg beder dem forklare mig omfanget af Deres venskab med Mr. Ganley fra Irland. Hvordan kan De mødes med en person, hvis økonomiske fundering er uklar? De burde ikke mødes med ham i Deres embede. Det er en mand hvis finanser stammer fra problematiske kilder og han ønsker at benytte dem i sin valgkampagne for at blive valgt til EP.

Præsident Vaclav Klaus: Først vil jeg sige, at ingen har talt til mig på den måde og i det tonefald i de sidste 6 år. De er ikke på barrikaderne i Paris her. Jeg troede at disse metoder ophørte for os for 18 år siden, men jeg må konstatere at jeg tager fejl. Jeg tør ikke spørge om, hvorfra de Grønnes midler til aktioner stammer. Hvis De er bekymret over at føre en fornuftig debat i denne halve time, som vi har til rådighed, da overlad venligst ordet til en anden, Hr. Formand.

EU Parlaments Præsident Hans-Gert Pöttering: Nej, vi har rigeligt tid. Min kollega vil fortsætte fordi ethvert medlem af EP kan spørge Dem om, hvad som helst. (Til Cohn-Bendit:) Vær venlig at fortsætte.

Præsident Vaclav Klaus: Det er dog utroligt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før.

Daniel Cohn-Bendit: Det er fordi De aldrig har oplevet mig før... 

Præsident Vaclav Klaus: Det er stadig utroligt. 

Daniel Cohn-Bendit: Vi har hidtil altid haft gode samtaler med Præsident Havel. Og hvad vil De kunne fortælle mig om Deres holdning til anti-Diskriminations loven? Jeg vil med glæde informere Dem om vores finansiering.

Hans-Gert Pöttering: Brian Crowley, værsågod. 

Brian Crowley MEP: Jeg er fra Irland og medlem af et regeringsparti. Hele sit liv kæmpede min far mod den Britiske dominans. Mange af mine slægtning mistede livet. Det er derfor jeg vover at sige, at irerne ønsker Lissabon Traktaten. Det var en fornærmelse, hr. Præsident, overfor mig og det irske folk, det de sagde, under deres statsbesøg i Irland. Det var en fornærmelse at De mødtes med Declan Ganley, en mand der ikke har opbakning hos vælgerne. Denne mand har ikke givet bevis på, hvorfra hans økonomiske kilder til hans kampagne stammer. Jeg ønsker blot at informere Dem om, hvordan irerne opfattede det. Jeg håber og ønsker for Dem, at De får deres program for Præsidentskabet gennemført, og at De vil erfare, hvad borgerne i Europa ønsker gennemført. 

Præsident Vaclav Klaus: Tak for denne oplevelse jeg har fået ud af dette møde. Jeg har aldrig forestillet mig at noget lignende ville være muligt og har ikke oplevet noget lignende i de sidste 19 år. Jeg troede det var noget der hørte fortiden til, at vi lever i et demokrati, men det er åbenbart et andet demokrati der hersker i EU.

De nævnte de europæiske værdier. Den vigtigste værdi er friheden og demokratiet. Borgerne i EU medlemslandene er bekymrede over friheden og demokratiet fremfor alt andet. Men demokratiet og friheden er ved at tabe terræn i EU i dag. Det er absolut nødvendigt at anstrenge sig ihærdigt og kæmpe for dem.

Jeg vil først og fremmest understrege, det som de fleste borgere i den Tjekkiske Republik mener, nemlig, at for os er der ikke noget alternativ til EU-medlemskabet. Det var mig der indgav ansøgningen i 1996 og som underskrev tilslutningstraktaten i 2003. Men der er mange alternativer til foranstaltningerne indenfor EU. At fremhæve en af dem som ukrænkelig, urørlig, hvor der ikke må kritiseres eller tvivles er virkelig imod Europas egentlige ånd. 

Når det drejer sig om Lissabon Traktaten, vil jeg gerne nævne at heller ikke Tyskland har godkendt den endnu. Forfatningstraktaten, der udgjorde grundlaget for den selvsamme Lissabon Traktat blev forkastet i folkeafstemninger i andre to lande. Hvis Mr. Cowley kan nævne, at det irske folk er blevet fornærmede, da må jeg sige at den allerstørste fornærmelse overfor det irske folk er ikke at acceptere den irske folkeafstemning. I Irland mødtes jeg med nogen der repræsenterer flertallet i Mr. Cowley's land. De Mr. Cowley repræsenterer et synspunkt hos en minoritet i Irland. Det er det håndgribelige resultat af folkeafstemningen.

Brian Crowley MEP: Med respekt, hr. Præsident så skal De ikke fortælle mig, hvad det irske folk mener. Som irer burde jeg vide det.

Præsident Vaclav Klaus: Jeg spekulerer ikke på, hvad irerne tænker. Jeg fastslår blot det som folkeafstemningsresultatet beviste. 

I vort land er Lissabon Traktaten ikke vedtaget fordi vort Parlament ikke har besluttet sig endnu. Det er ikke Præsidentens fejl. Lad os afvente beslutningen hos Parlamentets to kamre, det er den fase i vedtagelsesproceduren, hvor Præsidenten overhovedet ikke har del. Jeg kan ikke underskrive Traktaten i dag, den er ikke på mit skrivebord, det er op til Parlamentet at beslutte det. Min rolle indtræffer efter en eventuel godkendelse af Traktaten i Parlamentet. ....

Hans-Gert Pöttering: ... Som afslutning - og jeg ønsker at forlade dette lokale i god ro og orden - vil jeg gerne sige at det er langt mere end uacceptabelt, hvis De sammenligner os med Sovjetunionen. Vi har solid basis i vore lande og hos vore vælgere. Vi er bekymrede over friheden og forsoningen i Europa, vi har god vilje, vi er ikke naive.

Præsident Vaclav Klaus: Jeg sammenligner Jer ikke med Sovjetunionen, jeg nævnte overhovedet ikke ordet "Sovjetunionen." Jeg sagde blot, at jeg faktisk ikke har oplevet en sådan atmosfære, stemning, en sådan debatstil i de sidste 19 år i den Tjekkiske Republik.

http://eureferendum.blogspot.com/2008/12/which-ones-democrat.html

Hyldest til Herbert Hoover, anti-fascisten

Ben-Peter Terpstra

Herbert Hoover, som var så uheldig at sidde i Det Hvide Hus ved det store børskrak i 1929, har fået alt for megen skyld for depressionen, som det lykkedes Franklin Delano Roosevelt at forhale i et årti, indtil 2. Verdenskrig gjorde en ende på arbejdsløsheden.

Spørgsmål: Var Herbert Hoover en ufølsom isolationist? Jeg vil sige det er et spørgsmål om perspektiv, sandt at sige, om hvor uforbeholdent analytikerne betragter manden. Men, hvad betyder min mening.

Som australier beundrer jeg Hoover, den unge geolog/ingeniør. Den tapre Republikaner var også pioner. Han arbejdede Down Under i et stykke tid. Takket været mænd som Hoover er Australien i dag en relativ rig nation på miner.

Det er sådan, at hvis ikke mit lands øde ørkener knækker dig, vil de skabe noget stort af dig. Det kræver karakter at arbejde under ekstreme forhold, men Iowas berømte forældreløse var gjort af det rette materiale.

Hoover’s humanitære indsater I Tianjin, Kina, under Bokseropstanden, var også bemærkesesværdige, og fordi Republikanerens uafhænggighedsånd aldrig forlod ham, var Washington’s elite tydeligvis lamslåede, som det kan ses nedenunder:

Herbert Hoover, Republikaneren	Franklin D. Roosevelt, Demokraten
Race: 1924, Hoover fastholder, at Amerikas anti-japanske immigrations quota er forkert. Fuldt stop.	Race: Under 2. Verdenskrig, sender FDR japanske familer til interneringlejre, samtidig med, at mange hvide tyskere kan rejse og bevæge sig frit.
Hæderlighed: Hoover foragter anti-jødiske vittigheder, gør foranstaltninger mod tiltag på ”at smugle fascisme til Amerika ad bagdøren.”	Hæderlighed: Som mange andre Demokrater har præsident Roosevelt en svaghed for anti-jødiske vittigheder.
2. Verdenskrig: Hoover er ikke mod hele krigen, men mod Roosevelts måde at føre krigen, og deler John F. Kennedys bekymringer.	2. Verdenskrig: FDR har konflikter med Churchill, laver en række kostbare fejltagelser, og nærmest forelsker sig i Stalin.

Ydermere, kan International News Service rapportere fra Berlin (8. marts 1938) at:

For første gang I sin karriere modtog Rigsfører Adolf Hitler besøg af en amerikansk statsmand, med en ligefrem fordømmelse af, at Nazismen skulle være en konstruktiv og varig faktor i verdens anliggender.

Manden som talte lige ud af posen var Herbert Clark Hoover, 31. præsident af USA, som tilbragte 40 minutter i privat enrum med Der Führer....

Der rapporteredes også at:

Uden at pakke tingene ind, informerede Hoover utvetydeigt, at USA aldrig vil kunne forlige sig til at forstå eller endog have den mindste smule tolerance med Nazismen, som en politisk og national overbevisning.

Han fastslår, at Amerikanske idealer forkaster de grundlæggende principper på hvilket Nazi regimet er grundlagt og på hvilket det vokser….

Vær helt klar over, at Demokraterne er rigtig gode til at skjule oplysninger om ædle Republikanere. Så, hvis du ikke kender Hoover, antifascisten, så se under dine gulvbrædder.

Den republikanske præsidents opvækst (nedenunder) er så langt borte fra elitens radar skærm.

Herbert Hoover, Republikaneren	Franklin D. Roosevelt, Demokraten
Barndom: “Hoover var født i yderste fattigdom i en lille by i den vestlige del af Iowa, hvor hvert hjem er ydmygt.”	Barndom: Roosevelt var Amerika’s lille Lord Fauntleroy, søn af en Hudson River Fredsdommer. Han voksende op i Hyde Park, New York.
Hobbies: “ Hoover (den fattige bondedreng) legede med pinde og knappenåle, snore, bånd og søm og den slags ting landsbysmeden efterlader spredt rundt omkring i skyggen af kastanjetræet.”	Hobbies: “Franklin legede med importeret legetøj under opsyn og beskyttelse af en guvernante (til 14 år)under de bedste forhold.” Derpå af sted til Groton, elitens forberedelsesskole.
Uddannelse: Den forældreløse Hoover arbejdede sig gennem Stanford, fordi han ikke var for stolt til at tage arbejde i et vaskeri.	Uddannelse: Franklin Roosevelt’s kære far betalte sønnens studier på Harvard, mens han levede på den grønne gren, og derpå videre til Columbia.

På trods af dette, angreb Demokraterne Hoovers formue. Ganske vidst var FDR langt rigere, men for at være på den sikre side så ønskede de førende klasser ikke, at Iowas forældreløse skulle stige op af rangstigen. De beskyldte endda, den mand som skabte masser af jobs for at overlade dem Depressionen.

Ikke desto mindre fik nogle avisredaktører kvalme over FDR, men I Modern Times (Verden fra 20’erne til 90’erne) forklarer Poul Johnson (side 257) at:

“…journalisterne elskede ham, tilgav ham hans hyppige løgne, skjulte den kendsgerning, at han vandt penge fra dem i poker (hvilket havde gjort Harding forbandet) og adlød hans ondskabsfulde påbud om af give hans kolleger i Regeringen ’en ordentlig omgang.’

Der var skyggesider i Roosevelt’s Hvide Hus: hans talrige utroskaber, hustruens lidenskabelige tilknytning til en anden kvinde, den undertiden skrupelløse, undertiden, ondsindede måde på hvilken han hævdede sin udøvende magt. Intet blev afsløret mens han levede og i en langt tid efter.”

Selvfølgelig var samfundets snobber også klart jaloux på Hoover’s familieforhold. Hvorfor dog? Fordi han var lykkelig gift, hvor FDR’s ægteskab var et besynderligt arrangement; fordi fru Hoover åbnede gæstfrihedens døre på vid gab overfor hustruer til sorte kongresmedlemmer i førkrigs Borgerrettighedsbevægelsen; fordi Hoover giftede sig ved en katolsk ceremoni (langt tid før JFK brød ’isen’) Og ja, fordi gode Protestantiske mænd altid giver gudløse Demokrater problemer. Dette er den fulde og rå sandhed.

Iowas yndlings forældreløse var alt for Kristen for dem alle sammen.

http://www.americanthinker.com/2008/02/a_tribute_to_herbert_hoover_th.html

Mon det var muslimer i Mumbai?

Var der muslimer i Mumbai?

Don Feder

I sin dækning af de koordinerede angreb i Mumbai sidste uge der efterlod 172 døde undlod New York Times, uden betænkeligheder, at nævne muligheden af en sekterisk motivation for overgrebene. Ugerningsmænden blev benævnt som "terrorister," "gangstere," "militante," og "angribere."

Den eneste gang "Islam," "muslimer" eller lignende udtryk blev benyttet var når der henvistes til udtalelser fra terroristerne - som da de harcellerede over den påståede elendige behandling af muslimer i Kashmir og Indien eller krævede at "mujaheedeen" fængslede blev frigivet. Sky News rapporterede at terrorister krævede af den indiske regering, at den skulle "tilbagelevere stjålet muslimsk land" - som i Islams verden er det samme som hele Indien.

Det er ikke kun New York Times der undgår at nævne virkeligheden når det drejer sig om de mere ubehagelige aspekter af Profetens troslære.

På sit årlige møde i oktober 2001 udgav Society of Professional Journalist en såkaldt "Diversity Guidelines," der instruerede journalister og redaktører i at "undgå ordstillinger og sammenfald såsom 'islamisk terrorist' eller 'muslimsk ekstremist' der er forkerte, fordi de forbinder hele religionen med kriminel aktivitet."

Lad os se nærmere på det: I de sidste 30 år er langt den overvejende del at terroristiske handlinger begået af muslimer. De fleste grupper har navne som 'jihad-dette og islamisk-hint. Terroristerne citerer jævnligt fra Koranen's vers om at dræbe de vantro. (Oh, sande troende, når du møder vantro da halshug deres hoveder!") Al-Queda og ligesindede fortæller os at deres mål er at fremme den globale jihad. De som tilskynder til religiøs vold har navne og titler som sheikh, imam og mullah. Men at knytte dem til islam er altså "forkert"?

Siden 1993 har der været mindst 17 terrorbomber i indien - 12 af dem siden 2005. Dødstallet har rangeret fra et dusin til mere, end 200 ved hver handling. At ofrene hovedsageligt (næsten udelukkende) var Hinduer, og overgrebsmændende (når de blev identificeret) var muslimer, er ren tilfældighed, ifølge de førende medier.

Det er ligeledes et tilfælde at, sammen med USA og Israel er Indien et af hovedmålene for international terrorrisme, og Indien har verdens næsthøjste antal af muslimer.

I en udtalelse fra 29. november i New York Times ("Hvad de hader ved Mumbai") insisterer Suketu Mehta - en professor i journalistik ved New York Universitet - at terroristerne slog til mod byens kosmopolitisme, som de foragter. "Religiøse ekstremister" (Mehta benævner både muslimer og hinduer således) bliver ophidset fordi "Mumbai står for luksus (velstand), verdslige drømme og for megen frisind."

Nuvel, det forklarer hvorfor terroristerne invaderede Mumbai's Chabad House, et dekandencens citadel der drives af hasidiske jøder. Blandt de dræbte var Rabbi Gavriel Holtzber, hans hustru, Rivka, Rabbi Leibish Teitelbaum og tre teenage israelske piger.

Hvilket fordærv foregik der i Mumbai Chabad House der retfærdiggjorde det som et mål for anti-kosmopolitiske ekstremister? Det at man spiste fisk og dansede Hora?

Chabad House blev angrebet, fordi det var Mumbai's center for jødisk aktivitet. Muslimer holder af at dræbe jøder næsten lige så meget som de nyder at dræbe hinduer. Deres religion kræver det af dem. En læge der foretog obduktionen af de jødiske dødsofre sagde de blev torteret før de blev dræbt og "havde allertydeligst torturens tydelige mærker" af alle de som døde i Mumbai.

Der må have rigtigt have været gang i den i det 8. århundredes Indien da den muslimske underkastelse af kontinentet begyndte. Millioner blev myrdet. I byen Somnath, blev alene mere end 50000 slagtet.

Slavemarkederne i mellemøsten blev oversvømmet med tilfangetagne hindu kvinder og børn. En oldgammel civilisation blev næsten udslettet. (Biblioteker blev jævnet med jorden og manuskripterne brændt.)

I sin bog 'Profetens Sværd: Islams historie, Teologi, indflydelse på verden' tilbyder Serge Trifkovic følgende beretning: "De muslimske erobrere begyndte deres indtog i Indien tidligt i det 8. århundrede på ordre af Hajjaj, guvernøren over Irak. Man begyndte i 712 hvor angriberne under kommando af Muhammad Qasim, ødelagde templerne, smadrede skulpturerne, plyndrede paladserne, dræbte mænd i stort antal - det tog dem tre dage at slagte indbyggerne i havnebyen Debal - og bortførte deres kvinder og børn til slaveri."

Er det ikke mærkeligt som disse plyndringsmænd af paladser og mordere i stor stil sædvanligvis har navne som Muhammad eller Osama, fremfor Seymour eller Sanjay?

I sit mangebinds værk 'Civilisationens Historie' fremhæver Will Durant dette som værende en af de blodigste episoder i historien. Durant karakteriser det som "en mismodig beretning, for det beviser tydeligt, at civilisationen som er værdifuld, med en forfinet orden og frihed, på et øjeblik kan falde ved udefrakommende barbarers invasion og efterfølgende befolkningsvækst indefra..."

En quiz med mange svarmuligheder: Er barbarerne Durant henviser til: 1. Episkopale. 2. Jehovas Vidner. 3 Scientologer eller .4 Muslimer? Det rigtige svar er Muhammeds religion.

Her kommer en anden bemærkelsværdig tilfældighed: Når muslimske autoriteter, religiøse eller sekulære, åbner munden, er de emner de taler om oftest afskyelige eller absurde.

• 14. September, fortalte Sheikh Muhammed Al-Munajid seerne ved den Saudiske religiøse station at Mickey Mouse var agent for Satan (sammen med zionister, hinduer og kristne missionærer). Den tidligere diplomat tilknyttet Islamic Affairs Department ved Saiduarabiens ambassade i Washington forklarede at mus er urene. Men Disney figuren - ligesom Warner's Jerry - lærer børn at holde af gnavere. Ergo, "Mickey Mouse er blevet en afskyelig figur, selv om, ifølge islamisk lov, Mickey Mouse bør dræbes under alle omstændigheder." Prøv at forestille dig en Rabbi der sætter en lejemorder på Pelle Gris.
• 
  
• Den 30. oktober, foreslog en helt igennem charmerende ægyptisk advokat, fru Nagla Al-Imam, på den arabiske TV-kanal Al-Arabiya, at palæstinensiske mænd burde true med at voldtage israelske kvinder og piger som en slags 'modstandkamp' mod den såkaldte besættelse. Ikke muslimske kvinder i Europa bliver gruppevoldtaget af muslimske mænd - men at knytte disse forbrydelser til islam er altså forkert.
  
• 
  
• Den 28. november rapporterede Associated Press at Al-Zawahiri - Al-Queda's hovedtalsmand - har frigivet en video der kræver at amerikanerne konverterer til Islam for at undgå en økonomisk nedsmeltning. USA's økonomi er blevet ødelagt siden 11.09. gennem "rentebelastede lån." Zawahiri erklærede at amerikanerne skulle "omfavne Islam for at leve et liv fri for grådighed, udnyttelse og forbudt rigdom." Islams modstand mod hvad der kaldes grådighed (kapitalisme) er en af grundende til at, bortset fra olie, er de muslimske samfunds vigtigste produkter fluer, snavs, fanatisme og fattigdom.

Det tydeligste vidnesbyrd ses ud fra den måde Vesten strækker sig til absurditet for at vise forståelse og hensyntagen overfor de der halshugger gidsler og skyder en 13 årig amerikansk pige(et af ofrene i Mumbai).

Jesse Nieto er veteran igennem 25 år fra Marine Corps, hans yngste søn var en af 17 dræbte ved bombningen af U.S.S. Cole.

Nu ansat som civil ved Camp Lejeune blev Nieto beordret til at fjerne skrift fra sin bil med slogans som: "Islam = Terrorisme" og "Vi døde, De frydede sig!" Kendsgerningen er at da over 3000 amerikanere døde 11.09.01 da fejredes det fra Indonesien til kysterne ved Tripoli.

Politiet på basen gav Nieto en bøde for at udstille "krænkende materiale" på sit køretøj.

Politikorpset ville helt sikkert heller ikke ønske at krænke de ædle mennesker der myrdede 241 marinere i Beirut i 1983 ved bombningerne af barakkerne, eller de militante der har dræbt vore folk fra Kabul til Fallujah i de sidste seks år.

Mumbai er det sidste kapitel i årtusindets bestsller, Gone With the Jihad. Siden Israels tilbagetrækning fra Gaza, har de jødiske samfund i Negev været under konstant bombardement.

Fredag den 14. november blev Sderot ramt af 11 Qassam rakketter. Ashkelon - en by med 120000 indbyggere nord for Gaza - modtog seks raketter med hilsen fra Al-Quds Brigaden, den militære fløj af Islamisk Jihad. Hvis det overhovedet nævnes - hvilket det ikke bliver - da ville New York Times give tilskrive det 'de militante', 'angriberne' og Den bevæbende Gruppe' for Åndelig kamp.

Naturligvis har FN Generalsekretær Ban Ki Moon og Amnesty Internationl ikke fordømt rakatangreben, men derimod de israelske modsvar - en delvis blokade af Gaza, der kaldes "kollektiv afstraffelse." Det er fuldstændigt ligegyldigt at indbyggerne i Gaza kollketivt støtter og er meddelagtige i agressionerne.

Hvis FN får sin vilje vil en sådan netop afgivet kommentar være imod loven - i det mindste international lov.

Fire dage før Mumbai massakren vedtog FN Generalforsamlingen et middel der kaldes "At slå ned på forhånelse af Religioner" - hvilket søger at fjerne "handlinger med baggrund i had, diskrimination, intimidering og lignende forhold der resulterer i nedgørelsen af religion."

Genopførelsen af den Orwellske drøm har stået højt på dagsorden for Organization of the Islamic Conference (OIC), der fastholder at "Islam er for ofte knyttet sammen med krænkelser af menneskerettigheder og terror."

Forestil dig de vantro hunde der antyder, at der er en forbindelse mellem Islam og æresdrab, piskning for mindre overtrædelser af Sharia Lov, at flyve fly ind i bygninger, at udløse bomber, angreb og mord på rabbier og deres hustruer. Hvor er de frække!

Min ven Robert Spencer - forfatter til Stealth Jihad: How radical Islam is Subverting America without Guns or Bombs og redaktør af websiden Jihad Watch - advarer om, at FN handlingen er "et skjult forsøg til at begrænse ytringsfrihed som Islamiske lærde finder er fornærmende og upassende, herunder oplysninger om motiver og målet for jihad terroristerne og, hvordan de benytter islamiske tekster til af få rekrutter og til retfærdiggørelse af deres handlinger."

FN-beslutningen skal ikke benyttes mod de imamer der regelmæssigt taler for at kristnes, jøders og hinduer blod skal flyde, eller regeringen i Ægypten der støtter at kirker brændes eller det Saudiske politi der smadrer dørene for at søge efter skjulte kristne tilbedelsessteder, eller Holocaust fornægteren Mahmoud Ahmadinejad eller den syriske præsident på livstid Bashar Assad der fortalte Pave Johannes Paul II at jøderne "forsøger at udrydde religionernes principper," eller producerne af den ægyptiske tv-serie fra 2002 "Horseman without a Horse," en dramatisering af den anti-jødiske skrøne om "The Protocols of The Elders of Zion," eller FN der med sin antiracisme konference i Durban afsløres som en anti-zionistisk begivenhed. blodudgydelse

Den vil blive benyttet til at gøre typer som Geert Wilders (den hollandske parlamentariker der skabte Fina) tavse, Brigitte Gabriel (libanesisk-amerikansk journalist og forfatter til 'Because they Hate'), Bob Spencer, Ann Coulter, og de tidligere muslimer der har websiden "Islam Watch."

FN blev skabt som modsvar til blobadet og myrderierne i den 2. Verdenskrig. Af mange betragtet som den største statsmand i det 20. århundrede var Winston Churchill en af Vesten ledere i denne titanernes kamp.

Hvis han var i live i dag ville Churchill være en af religionens værste krænkere iflg. FN-ediktet. Han havde erfaringer med Islam som ung soldat i Indien og Sudan, dette er hvad den fremtidige britiske premierminister havde at sige om emnet for 100 år siden:

• "Adskillige generationer er svundet siden Vestens lande har draget sværdet i religiøse kontroverser og de onde minder er snart falmet i Raionalismens og menneskelighedens stærke klare lys.... men den muhamedanske religions intolerance går fremad i stedet for at mindskes. Den blev oprindeligt formet med sværdet og lige siden er dens tilbedere blevet underlagt, sat over mennesker af andre trosopfattelser, i at udgøre dette vanvid. På et øjeblik er det tålmodige slids frugter, mulighederne for materiel velstand, frygt for selv døden blevet forkastet...Ved at gribe til våben er Ghazis (krigere for Islam) - blevet ligeså farlige og så letantændelige som gale hunde: Skabt til at blive behandlet som sådanne...Fremskridtets styrker støder sammen med de reaktionære. Krigen og religionens blod står overfor fredens. Heldigvis er fredens religion langt bedre udrustet." (Fra Churchill By Himself: The Definitive Collection of Quotations.)

Nogen glemte at oplyse Winnie om the Diversity Guidelines. Men Winstom Spencer Churchill tilhørte en generation der stod op mod ondskab i stedet for at forsøge at få den til af forsvinde ved at benægte at den i det hele taget eksisterede.

This column was originally published on GrassTopsUSA.com and appears here with the author's permission.

---

Don Feder is a former Boston Herald writer who is now a political/communications consultant. He also maintains his own website, DonFeder.com.

Børneslaver i Sudan

Børneslaver i Sudan

Stephen Brown

Som en triumf for menneskeheden blev det meddelt i sidste uge, at en kvinde, der var solgt som slave i en alder af 12 år i Niger, med succes havde lagt sag an mod det Vestafrikanske lands regering med anklage om, at den ikke havde beskyttet hende mod denne barbariske praksis. Udover at vinde sagen har kvinden Hadijatou Mani,  24, der blev fysisk såvel som psykisk mishandlet i årevis, også opnået den tilfredsstillelse, at formå at tiltrække verdens opmærksomhed på den modbydelige handel med børneslaver i islamiske lande.

Ingen andre steder er børneslaveriet mere fremherskende, end i Afrika og især Sudan. En parlamentskomite fra Uganda gav udtryk for, i sidste uge, at så mange som 30000 børn  er blevet bortført fra Uganda i løbet af de sidste 20 år af den grusomme oprørsbevægelse LRA (Lord's Resistance Army) og er blevet benyttet i bevægelsens operationer og derpå blevet solgt i Sudan's Darfur region. LRA har bekæmpet Ugandas regering i årevis med støtte fra Sudans regering. Efter de er blevet solgt i Darfur blev børnene benyttet som børnesoldater og arbejdere, mens andre blev "solgt som sexslaver til sudaneserne." 

Da Osama bin Laden opholdt sig i Sudan i årene 1992-1996 var han kendt som en af de største opkøbere af børn som LRA fremskaffede. Den islamiske Khartoum regering gav al Queda lederen en million acres landbrugsområde "til evig tid" som betaling for en vej han havde ladet bygge. Det menes bin Laden benyttede børnene som arbejdere på sin farm og betalte LRA det der svarer til en Kalasnikov riffel for hvert barn.

"Terroristen Osama bin Laden har benyttet børneslaver han har købt fra oprørere fra Uganda som tvangsarbejdere på marihuanafarme i Sudan for at hjælpe med til at finansiere hans globale terrornetværk," sagde en general fra Uganda dengang.

 

Den canadiske diplomat Stephen Lewis forsøgte to gange at komme til at ale med Sudan's islamistiske præsident Omar Hassan al Bashir om LRA børnene i Sudan da Lewis var afdelingsdirektør ved UNICEF. Lewis ville have at børnene kom tilbage til Uganda, men al-Bashir der i marts måned sidste år blev dømt ved International Criminal Court for forbrydelser mod menneskeheden begået i Darfur, "kategorisk benægtede" at der skulle eksistere sådanne børn i hans land.

"Jeg må erkende, at i al den tid jeg har været ved UNICEF...har jeg aldrig forhandlet med nogen som Omar Hassan al-Bashir," skrev Lewis her fornylig. "Jeg følte det som om jeg havde mødt ondskabens selv. Kendsgerningen at han bevidst herskede over livet og de følelsesmæssige lemlæstelser hos tusindvis af børn ragde ham en høstblomst."

Slaveholdere fra Sudan's arabiske nordlige del plejede at få de fleste af deres børneofre fra landets borgerkrigshærgede sydlige sorte afrikanske del ved at benytte brutale gammeldags metoder som slavekampagner. Francis Bok, en tidligere sudanesisk afrikansk barneslave der fortalte sin beretning i Front Page Magazine,  blev fanget i en sådan rædselsvækkende kampagne da han var syv år gammel, og beskriver, hvordan han arbejdede for en rå arabisk herre i sin bog "Flugten fra slaveriet: Den sande historie om mine ti år i fangenskab og min rejse til friheden i Amerika. 

Men en fredsaftale i 2005 afsluttede den 16 år lange konflikt mellem den kristne og animistiske sydlige del og den muslimske nordlige del. Siden da har et program været undervejs for at repatriere de anslået 200000 sudanesiske slaver fra den sydlige del, der var holdt i den arabiske nordlige del, de fleste af dem kvinder og børn.

 

Men fred i den sydlige del har ikke sparet Sudan's Darfur region, hvor regeringen i Khartoum's anden borgerkrig har raset siden 2003, fra børneslaveriets forbandelse. Foruden bortførelser af børn af slavejægere fra flygtningelejrene har en UNICEF rapport tidligere i år antydet, at angreb mod civile mål har til formål, endnu engang, at skaffe børneslaver.

Rapporten fastslår at hundredevis af børn i Vest Darfur savnedes efter at sudanesiske regeringsstøttede militser angreb og nedbrændte to byer. Men det der virkelig bekymrer og forundrer FN arbejderne er at så mange som 800 børn er forsvundet.

"Der er et ukendt antal børn i alderen 12-18 år der savnes, især drenge. Ingen ved hvad der er sket med disse børn," sagde en FN embedsmand.

Foruden deres personlige depraverede indstilling er hovedårsagen til, hvorfor islamister som bin Laden og al-Bashir, der er kendt for at selv at eje slaver, ikke bekymrer sig det mindste" om at børn holdes som slaver den, at under Sharia loven, der er fremherskende i Sudan da har de ret til at eje slaver. Bernard Lewis, den anerkendte lærde i Islam skriver "....slaveriet er ikke kun anerkendt men er tillige i detaljer reguleret af Sharia Lov." En anden vigtig grund er at profeten Muhammed også var slaveejer.

Men skønt kun vantro burde holdes som slaver da er sudanesiske muslimske børn, som dem i det muslimske Darfur, også blevet ofre for denne umenneskelige praksis. Men i disse tilfælde er det ikke religionen der er årsagen, men snarere racen. I sin bog Slave: Min sande historie, skrev Mende Nazir, en muslimsk afrikansk pige fanget som tolvårig under en kampagne i sin landsby i Sudans Nubi bjerge, at hendes arabiske herskerindes racisme aldrig tillod hende at anerkende Nazir's religion det selvom hun bad fem gange om dagen. Nazir fik ganske enkelt at vide, at Islam ikke var for sorte.

Ligesom Francis Bok, undslap Nazir fra sin herskerindes søster hus i London, England, hvor hun var blevet sendt hen for at arbejde. Ægtemanden var presseattache ved Sudans ambassade. En del af hans arbejde var at benægte overfor vesterlændige, at der var børneslavehold i Sudan.

 

Døden og de psykologiske ødelæggelser hos uskyldige børneslaver i Sudan og andre lande bliver i det store og hele ikke bemærket i Vesten. For at det skal høre op må Vestens lande have viljen til han agere med beslutsomhed og det ikke blot i ord.  At boykotte den kommende Durban II Konference, der vil svine Vesten og Israel til, og ved at  støtte en verdensomspændende anti-slaveri konference med fokus på Sudan i stedet ville være en begyndelse. At vælge Hadijatou Mani som sin æresformand ville være et lysets håb hos denne konference.   

http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=489CB2B7-1040-4376-BC5E-DDD9DCD93792 

---

Stephen Brown is a contributing editor at Frontpagemag.com. He has a graduate degree in Russian and Eastern European history. Email him at alsolzh@hotmail.com.

Mumbai Massakren:Alles fejl?

Mumbai Massakren: Alles Fejl?

Phyllis Chesler

De islamiske terrorister bliver ved med at fortælle os, at deres barbariske massakrer og selvmordbomber udføres i Islams navn. Muslimske organisationer bliver ved med at fastholde, at Islam er fredens religion. Selv når udgydt civilt blod råber om retfærdighed, eller om sikkerhed, advarer intelligentiaen os om, at muslimerne og Islam ikke udgør problemet, at amerikansk udenrigspolitik og Zionismen er det virkelige problem. De vestlige førende medier nægter at fastholde barbarerne på deres ord af frygt for at blive beskyldt for "racisme" eller "Islamofobi."

For eksempel, på en forside fra New York Times om Mumbai massakren beskriver journalisterne ikke terroristerne som "islamiske terrorister." I stdet betegner de dem som "militante med base i Pakistan," "militante," "angriberne," og "mistænkte." De citerer Præsident Bush der betegnede dem som "mordere." De citerer chefen for India's National Security Guards, der kaldte dem "terrorister." En eller to gange nævner de Indiens "sårbarhed overfor terrorisme," med de nævner ikke Islam, islamisme eller fundamentalistisk Islam i sammenhæng med terorisme.

Denne misbrug af sporgbrug, selv med et tilsyneladende nobelt formål, vil kun yderligere forvirre og sætte hindring i vejen for et samlet kollektiv svar på islamiske terrorangreb rettet mod civile.

Martha Nussbaum i Los Angeles Times, skriver at også hinduer udøver massakrer på muslimer og henviser til de forfærdelige blodsudgydelser på muslimer i Gujarat.

Dorothy Rabinowitz i Wall Street Journal bemærker, at i et Tv-interview, beskyldte Deepak Chopra straks USA's udenrigspolitik som årsagen, ikke fundamentalistisk islamistisk terrorisme, til Mumbai massakrerne; da der blev indvendt mod dette, indrømmede han klogt, at massakren faktisk var "alles" skyld.

Altså alles skyld; muslimske fundamentalister undtaget.

Ifølge d.d. Wall Street Journal svarede de ti velforberedte terrorister når de blev spurgt af adskillige af deres gidsler, hvorfor; "Husker I Babri Masjid?" (en moske fra det 16. århundrede bygget af Indiens første Mughal muslimske kejser, og ødelagt af radikale hinduer i 1992.) Og "Husker i Godhra?" (en by i den indiske stat Gujarat, hvor religiøse optøjer førte til et anti-muslimsk program i 2002.

Nuvel. Hvis det blot er en Hindu-Muslimsk kamp, hvorfor så dræbe jøder? Hvorfor søge efter amerikanske og britiske borgere? Hvorfor sende unge mænd ud, der er så naive at de faktisk forventer at komme ud i live og havde flugtruten til søs for hjemrejsen angivet på kort?

Jeg værdsætter ønsket om at nedtone, hvad der allerede er en frygtelig religiøs krig mellem Indien og Pakistan og Bangladesh, mellem hinduer og muslimer. Det er sandt: Flertallet af Indiens muslimske borgere er ikke terrorister og bør ikke behandles som sådanne; de fleste af Pakistans muslimske borgere er heller ikke terrorister. Jeg er sikker på at mange er charmerende, taler velovervejet og personligt er fredelige. Uden tvivl er de også plaget af, og holdes endog som gidsler, økonomisk, socialt og psykologisk af islamiske militante terrorister, angribere og mordere, som også er bevæbnede, i Pakistan.

Problemet: Hvis de gode muslimer ikke går imod islmisk fundamentalistisk terrorisme bringer de yderligere fare for sig selv og alle os andre. At gå imod er forbundet med risiko og kan betyde ... at man forlader Islam indtil religionen er mere fredelig eller indtil alle de ledende mullaher udsteder fatwas mod islamiske militante angribe der terroriserer nabolaget og resten af Planeten.Læs evt. denne artikel.

Hvis disse hensynsløse voldshandlinger er i modsætning til historisk Islam og i modsætning til Koranen, hvorfor fordømmer mullaherne dem så ikke - og det i Islams navn? Lad dem fremføre og kræve: Ikke flere angreb mod jøder og andre vantro, ikke flere angreb mod muslimer fra andre sekter. Hvis mullaherne i Saudiarabien, Pakistan, Iran og Afghanistan ikke gør det kan vi kun drage den logiske nødvendige konklusion, og tage forholdsregler for at forsvare os og udrydde de islamiske terrorister mere konsekvent.

Hvor jeg håber at New Security Team overvejer det fremførte. Vort fremtidige liv afhænger af det.

http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=256AC34C-2C8C-404A-9F1E-48EA78809B5F

Dr. Phyllis Chesler is the well known author of classic works, including the bestseller Women and Madness (1972) and The New Anti-Semitism (2003). She has just published The Death of Feminism: What’s Next in the Struggle for Women’s Freedom (Palgrave Macmillan), as well as an updated and revised edition of Women and Madness. She is an Emerita Professor of psychology and women's studies, the co-founder of the Association for Women in Psychology (1969) and the National Women's Health Network (1976). Her website is www.phyllis-chesler.com.

Pædofili i spillefilm!

Normaliseringen af sex med børn og Towelhead

Hollywood's seneste kraftanstrengelse for at portrættere pædofile sympatisk.

John Nolte

I 1999 ved Academy Awards modtog Elia Kazan, den berømte instruktør til On the Waterfront, A Streetcar Named Desire, Øst for Paradis, og mange andre klassikere en hæders Oscar for sin livslange indsats. Da den 90 årige gik på scenen nægtede en tredjedel af Hollywoods venstreorienterede at rejse sig og applaudere, og nægtede at 'tilgive' Kazan hans 40 år gamle "synd," der bestod i at han havde angivet nogle navne under sortliste æraen.

Men blot tre år senere blev der ikke fremført nogen som helst protest da Oscar prisen for bedste instruktør gik til Roman Polanski, en mand der i 1977 blev dømt skyldig i at bedøve med stoffer og derpå have samleje med en 13 årig pige. Selvfølgelig var Polanski ikke tilstede for at modtage sin Oscar. Han er stadig i landflygtighed for at undgå lovens straf.

Er det blot endnu et eksempel på Hollywood's liberale holdninger? Uheldigvis, desværre, er det meget mere dybereliggende end som så. Der er en ny borgerrettigheds tendens i Hollywood: Retten til at have sex med dine børn. Og nu på fredag, med Towelhead, giver Hollywood med premieren deres næsten teatralske skub til at normalisere den værste form for seksuel afvigelse.

Under 'spørgsmål og svar', efter en snigpremiere på Towelhead, sagde manuskriptforfatter/instruktør Alan Ball (Six Feet Under) om voldtægt af børn, "Samfundet vil have os til at tro at det er en handling der er ødelæggende, det tror jeg ikke på." Hvorfor en sådan udtalelse fremsættes er vigtig og kan udledes af hans film, historien om en 13 årig arabisk pige Jasira (Summer Bishil), der bliver voldtaget af hendes nabo som er reserve i hæren (Aaron Echart), forulempet af moderens kæreste og seksuelt manipuleret af Thomas /Eugene Bradley), en klassekammerat. Når det hele er overstået er ikke blot Jasiras sjæleliv intakt, men hun lider ikke af nogen form for følelsesmæssige eller psykologiske skader overhovedet. Faktisk for at citere Ball, "har erfaringen gjort hende stærkere." Filmen slutter i en triumferende note om at den 13 årige er blevet seksuelt erfaren af misbruget og er klar til at indlede et forhold til den førnævnte Thomas.

Towelhead er den nyeste i det årelange korstog som Hollywood er i gang med for at fremstille børnemishandlere sympatiskt og at mishandlingerne blot er endnu et skridt i udviklingen af normale, sunde unges seksualitet. Hvilket altså vil sige, at børnemisbrugere ikke blot skal fremstilles som entydige, overskægsvridende afvigere.

I såvel Stanley Kubrick's 1962 udgave og Adrian Lyne's på samme niveau fine 1997 udgave af Lolita er Hubert Humbert en pæderast opslugt af begær for den 14 årige datter af sin udlejer, som han senere gifter sig med, for dog blot at være lidt nærmere på den unge pige. Efter konen dør begiver han sig ud på en køretur og har en seksuel affære med sin nye steddatter. Humbert er ikke kun et monster. Til tider er han endog ynkelig og man har ondt af ham. Men uundgåeligt kan man betragte, hvordan hele begivenheden afklæder ham al værdighed indtil den nedbryder og ødelægger ham så følelsesmæssigt, at han er i stand til at slå ihjel. Den unge Lolita klarer sig ikke meget bedre. Hun gifter sig med den første mand der frier til hende og ender gravid og nedbrudt på en beskidt landejendom før hun fylder 18. Se også denne artikel på Synopsis.

I 1998 skrev og instruerede Todd Solondz indie filmen Happiness, et indgående eftertænksomt billede på den seksuelle dysfunktion i en sammenbragt familie. Som et centrum er Dylan Baker's uforglemmelige spil som Bill Maplewood, en fader i forstæderne, ægtemand og børnevoldtægtsmand. Da han hører at sønnens klassekammerat er alene hjemme nogle dage, og skønt han kæmper desperat imod sine tendenser, voldtager Maplewood dog alligevel drengen. Efterfølgende bliver sagen afsløret for såvel familien som nærsamfundet.

På samme måde i filmen fra 2004 "Der Untergang" afklædes Adolph Hitler uden formildelse af omfanget og uhyrligheden af hans forbrydelser, Solondz og Baker præsenterer deres børnevoldtægtsmand som et tredimensionelt væsen uden at bede os om at have ondt af ham. Indrømmet såvel Downfall som Happiness opdelte deres publikum i to poler med disse portrætter, men jeg vil hævde at jo mere realistisk uhyret fremstilles, des mere afskyvækkende er opførslen.

Der er imidlertid intet der er værd at forsvare i stømmen af de seneste film, der ikke nærmer sig afklædningen af disse uhyrer det mindste.

I 2001, gik indie branchen løs med NC-17 L.I.E., en Oliver Twistagtigt syn på en problemfyldt overklasseteenagedreng der finder en mentor i den lokale børnemisbruger (Brian Cox). L.I.E. modtog både begejstrede anmeldelser og vandt adskillige priser. Selvom det vil være uærligt at mig at sige, at den ikke var godt lavet, så er det også historien om et forhold mellem en 15 årig dreng og en 50 årig pæderast - et forhold gennemsyret af seksuelle spændinger og endegyldigt skildret som værende sundt.

Med The Woodsmand fra 2004, bevægede denne syge genre sig tættere på mainstream. Kevin Bacon spiller en børnemisbruger der vedkender sig sin last og er dømt for den og fremstilles som det sympatiske offer for politibetjente og deres lømmelagtige medarbejdere der krænker hans "borgerrettigheder." Det samme år fremstillede ingen ringere end Nicole Kidman i Birth en enke der er overbevist om, at hendes afdøde ægtemand er reinkarneret i skikkelse af en ti-årig dreng. Deres nøgenscene sammen i et badekar var en særlig afskyvækkende måde at overgå de 90 minutters optræden i seksuelle spændinger og længselsfulde blikke mellem en kvinde i midten af 30'erne ... og en 10-årig knægt.

I 2006 gik Hollywood i gang med endnu to film med stjerneskuespillerinder i rollerne. I Kate Winslet's Little Children, er Jack Earle Haley den sympatiske misbruger netop løsladt fra fængsel og offer for forstadshykleriet, fordomme og forulempelser. Cate Blanchett gik endnu videre med Notes On A Scandal. Hun spiller en gift lærerinde involveret i en lummer seksuel affære med en 15 årig elev. Hendes karakter præsenteres som både fortaler for og som offer for Judi Dench's "skæbnessvangre tiltrækning." Værre endnu, sexscenerne mellem den 37 årige Blanchett og den 16 årige skuespiller der spiller hendes elev er erotisk udfordrende, simuleret, men meget tydelige. På intet tidspunkt standser filmen for at undersøge den psykologiske skade denne form for forhold har på drengen.

Den venstreorienterede intolerance i Hollywood mod rygning (altså den del der er lovlig), enhver og alt der er borgerligt/konservativt og George W. Bush er gennemført og alligevel formår de altid at fremstille nuancerne hos samfundets uhyrer - den sympatiske side hos terrorister og børnemisbrugere.

Men der er noget endnu mere ondskabsfuldt end blot hykleri igang. Det er et forsøg på at normalisere, undskylde og fremme den mest afskyvækkende og onde for form seksuel afvigelse.

pajamasmedia.com/blog/towelhead-and-the-normalization-of-sex-with-children/

Måske vil denne artikel også interessere. Bøsser pædofili og Obama!

John Nolte is a screenwriter and director living in Los Angeles. He blogs at Dirty Harry's Place