Hvad er terror? Spørg ikke FN

Hvad er terror? Spørg ikke FN!

Tim Wilson

Er det ikke et simpelt spørgsmål? Vi benytter alle udtrykket frit og vi mener alle at vide at al-Queda er terrorister, men når det drejer sig om virkelig at definere ordet, bliver det straks vanskeligere. Faktisk er problemet så vanskeligt, at De Forenede Nationer, som man dog burde forvente ville tage førertrøjen på i enhver global konflikt, med dens Antiterror Komite og den Sikkerhedsrådsresolution 1373 som kriminaliserer hjælp til terrorister (blandt andre ting), alligevel ikke har været i stand til at blive enige om en definition. Dette efterlader FN i den besynderlige position, at have en Anti Terror Komite, med personale (Direktorat), hjælpemidler, verdensomspændende rejser og planer for at beskæftige sig med noget de ikke kan karakterisere. Således efterlades Generalsekretæren (udnævnt af nogle som Verdens Chefdiplomat) og forskellige FN afdelinger i den situation, at de skal fordømme noget som de ikke kan give en karakteristik. Således er de forhindret i at tage de nødvendige forholdsregler gennem deres sædvanlige kanaler. Dette er hovedårsagen til, at denne internationale organisation har været så ineffektiv i Krigen mod Terror.

Problemet er faktisk ikke simpelt, for der er over 100 definitioner på terrorisme i brug, ifølge et studie af U.S.Army. For De forenende Nationer bliver det besværligtgjort af nogle nationers målbevidste beslutning om, hovedsageligt under ledelse af medlemmer af Organization of the Islamic Conference (OIC), at der skal skelnes mellem terrorister og "Frihedskæmpere". Problemet, som disse diplomater opfatter det er, at enhver fornuftig definition på terrorisme, straks ville "ulovliggøre" Hamas, Hezbollah (benævnt som en terrororganisation af USA, men ikke af FN), Fatah (til regeringens forlegenhed) og andre Palæstinensiske grupperinger. Kendsgerningen er, at selvom disse grupper udvælger som mål, og dræber i flæng, uskyldige, civile og børn, ser det ikke ud til at gøre noget indtryk på de involverede politikere. Deres hovedformål er at undgå at de grupper de støtter kriminaliseres.

Noge af definitionerne der bruges har lovmæssige implikationer her i USA. For eksempel, har U.S. Forsvarsministeriet defineret terrorisme som "Den planlagte brug af ulovlig vold eller trussel om brug af ulovlig vold for at frembringe frygt; med henblik på at sætte regeringer eller samfund under tvang, i forsøget på at nå d mål som er politiske, religiøse eller ideologiske." Ikke noget dårligt udgangspunkt, der har som formål at give en lovmæssig juridisk ret til at arrestere, tilbageholde eller endog dræbe enhver som er involveret i ulovlige voldshandlinger. Når det drejer sig om andre nationer er problemet, bortset fra behandlingen af disse lovlige argumenter, blevet ændret til at forsøge at bevise at hensigten eller intentionen har at gøre med definitionen af "ulovlig vold." For tiden opfatter mange medlemmer i FN den væbnede kamp som et middel i internationalt diplomati, og betragter kampen som nyttig for opretholdelsen af muligheden for at sprede eller støtte "lovlig" vold. De er beredte til at gå endog meget langt for at undgå definitioner som ville bringe deres 'klienter' i risiko, det skønt disse 'klienter' helt tydeligt benytter terror som et middel for at opnå deres mål.

Indviklede problemer har ofte enkle (eller i det mindste ser det sådan ud) løsninger. Efterfølgende vil jeg benytte den enkle definition på terror: "det planlagte fysiske angreb på, eller trussel om fysisk angreb mod, civile mål med det formål at frembringe frygt." Selv denne enkle definition kan misfortolkes, men har den fordel, at den kun efterlader lidt plads til politisk eller lovmæssig mundhuggeri. Jo mere indviklet en definition er, jo mere plads får de som har grund til at være bekymret for resultaterne af definitionen på terrorisme, til at argumentere og debattere. Der kan ikke være nogen tvivl om at raketter som affyres mod civile byer eller fly der flyves ind i civile bygninger ifølge denne definition , er terroristers værk.

I denne globale kamp er det besynderligt hvorfor FN ikke benytter sin juridiske allierede, Den Internationale Kriminal Ret (ICC) meget mere, (som ligesom andre underafdelinger i FN dog er tandløs) til at hjælpe med at bekæmpe terrorisme. Selv uden en lovmæssig definiton på terror, burde ICC lægge sag an mod mange terrorister for Krigsforbrydelser. I princippet kunne sagerne den forfulgte, som ratificeret af 106 nationer indtil nu, (men bemærkelsesværdigt udeladende USA og OIC nationerne, med Jordan som eneste undtagelse, skønt mange, inklusive USA er medforfattere, men som dog endnu ikke har ratificeret Traktaten) være at lægge sag an mod terrorister for forbrydelser som vil komme på listen under ICC jurisdiktion, og som der er enighed om definitionen på. Deres mulighed for at lægge sag an kunne dreje sig om:

Grove brud på Geneve Konventionen, såsom:

• Med vilje at dræbe, eller forårsage lidelse eller alvorlig skade på legeme eller sundhed (på ikke militært kæmpende, eller krigsfanger)
  
  • Tortur eller umenneskelig behandling
  • At tage gidsler
• Som deltager i en international konflikt.
  
  • At rette angreb mod civile
  • At benytte civile som skjoldeUsing civilians as shields
• 
  
• Som deltager i en ikke-international konflikt:
  
  • Mord, brutal eler nedværdigende behandling og tortur
  • Føre angreb mod civile, humantære hjælpearbejder eller FN Fredsstyrker
  • 
    
  • At tage gidsler
  • Tilfældige henrettelser
• 
  

Uanset hvor meget OIC medlmmerne er uenige eller forsøger at fordreje de lovmæssige betydninger ved at sætte "Frihedskæmpere" ind i forskellige scenarier, fra den ene hændelse til den næste, så vil punkterne i listen foroven omfatte hele rækken af kriminelle undskyldninger som terroristerne forsøger af censurere. Morderne som udgør al-Queda, Hezbollah, Hamas og forskellige andre terrororganisationer er, under i hvert fald een, hvis ikke alle af de ovennævnte definitioner, skyldige i Krigsforbrydelser som kommer under ICC's jurisdiktion. Yderligere, uanset hvordan Islamistiske imamer forsøger at retfærdiggøre sådanne handlinger som deres tilhængere udøver, så vil majoriteten af de 146 nationer som har skrevet under, ifølge Romtraktaten, på oprettelsen af ICC, have været enige om disse definitioner på Krigsforbrydelser. Således vil retfærdiggørelsen af sådanne forbrydelser af religiøse og/eller politiske ledere være med til at tilskynde til at international lov brydes.

Krigen mod terror er for vigtig til at tillade at FN forsætter i sit sædvanlige afslappede tempo og på normal vis. Generalsekretæren burde forlange handling mod international terror og føre an med ethvert middel til hans rådighed. Hvis det betyder at en stor og indflydelsesrig blok af medlemmer, såsom ICC, bliver oprørte, så er pligten overfor FN's Charter, og for at forhinde at barbariske angreb på civile rundt omkring i verden finder sted, det der kræves af ham. At handle i mindre målestok er yderligere at ødelægge den tilbageværende moralske ballast, som FN måske har tilbage efter skandalerne og fiaskoerne i de seneste år. Spørgsmålet er om Generalsekretæren og de internationale samfund ønsker at FN skal blive endnu mere korrupt og hjælpeløst end det allerede forekommer at være, eller om Ban Ki Moon er klar til at tage kampen op mod den moralske såvel som bogstavelige korruption i FN.

At kunne definere terror er vigtigt. Definitioner kan føre til de nødvendige lovindgreb og i en global krig mod terror, er alle tilpasninger til håndhævdelse af loven og de juridiske procedurer afhængige af relevante og klare definitioner. Uden en FN definition, vil denne verdensomspændende organisation ikke kunne være effektiv på en meningsfuld måde i at skabe fred. Uden at definere terrorisme, som f.eks. folkemordene i Srebrenica, i Rwanda og i Sudan vil FN ikke kunne, eller vil ikke, intervenere for at forhindre terroristernes overgreb, der hver eneste dag udføres rundt omkring på jorden. Derfor skal der fokuseres på bestræbelserne fra ICC, som vil ikke alene få en betydende rolle, men også vil kunne lægge pres på de politikere der med fuldt overlæg arbejder for egne interesser.

http://www.familysecuritymatters.org/index.php?id=1386974