Grib ind overfor radikalisering af unge siger Londons borgmester

Myndighederne skal gribe ind over for radikalisering af børn i hjemmet

Boris Johnson

                                           

Det må have været rædselsfuldt for familien til Drummer Lee Rigby at lytte til hans drabsmænd ytringer da de endelig blevet ført til deres fængselsceller, og man kan håbe på livstidsdomme. Hvis Rigbys slægtninge skal have en form for trøst, så er det at det vel er de sidste ord man skal høre offentligt fra disse mænd. Sidste gang vi skal høre dem pervertere religionen islam - og det vigtigste spørgsmål er nu, hvordan vi forhindrer andre unge mænd, og kvinder, fra at forfalde til den ækle virus: Blive smittet af radikal islamisk ekstremisme.

De to der dræbte Lee Rigby i retten.

Hver eneste dag i London og andre større byer er der tusinder af mod-terrorist betjente der udfører et fantastisk arbejde for at vi kan føle os sikre. De skal finde de påvirkelige unge mennesker, de som er mest modtagelige - og de skal standse radikaliseringens smitte før det er for sent.

Det kræver at man undertiden må se på hvad der sker i deres hjem og familier - og jeg er bekymret for at deres arbejde bliver hæmmet af det som jeg er nødt til at kalde - politisk korrekthed.

I det britiske system er der ligesom indbygget en tøven over for at dømme andres kultur, selvom denne tøve udsætter børn for fare.

Se blot på sagen om Harriet Harman. Man kan spørge sig selv, hvordan i alverden denne ellers drevne politiker kunne tillade at hendes organisation blev knyttet til et råd der uden blusel kaldte sig “Pædofiles Informations Deling.” Svaret - som det ville klæde Harman at indrømme - er at dér tilbage i 70’erne blev hun til en gennemført forvirret intellektuel.  

The National Council for Civil Liberties ledte helt åbenlyst efter minoriteter de kunne beskytte, og de formodede da, at pædofile var ofre for deres egne tilbøjeligheder og derfor var det ikke deres egen fejl, at de blev foragtet så vidt og bredt. De besluttede så ‘smukt’ at pædofile skal have en status af en “beskyttet gruppe” - som andre minoriteter og ofrene, naturligvis, var børn der blev befamlet og misbrugt af disse skamløse perverse mennesker.

Eller se blot på den forkastelige fiasko i dette land med at gøre noget ved hele ondskaben i forbindelsen med Kvindelig Omskærelse (FGM). Denne praksis er yderst brutal. Den omfatter afskærelse af de ydre kvindelige kønslæber, herunder clitoris, således at mulighed for seksuel nydelse minimeres. Lemlæstelsen kan medføre infektioner, død eller konstant smerte.

Både Storbritannien og Frankrig forbød dette barbari i midt 80’erne, og alligevel har franskmændene været langt bedre til at dæmme op for det end vi har. De har fængslet cirka 100 personer, og har indledt retssager mod et dusin læger. Vi har tusinder af ofre i Storbritannien, der bliver skåret i tusinder af piger hvert år, og dog er det kun lykkedes for os at klare een retsforfølgelse, og slet ingen dom.    

Igen er der denne kvalmende fatale tilbageholdenhed med at blande sig i en “beskyttet gruppes” handlinger - i dette tilfælde etniske minoriteter, der ofte kommer fra, men ikke som en regel, fra Afrikas Horn. Der er stadig venstreorienterede akademikere der protesterer mod at krigen mod FGM er en form for imperialisme, og at det er forkert af os at påtvinge Vestens normer.

Jeg siger det er noget forkvaklet sludder og en monstrøs fordrejning af hvad liberalisme er. Tværtimod har vi brug at at være stærkere og tydeligere i vor forståelse af de britiske værdier. Det er ingen steder mere åbenbart i det daglige arbejde hos de som beskytter os fra al terror - og de som er engageret i at hindre spredningen af ekstremistisk og radikal islam.

Vi er nu bekendte med den trussel der udgøres af hadprædikanter, de ekstremistiske gejstlige der kan plante galskabens sæd i sindet hos letpåvirkelige unge mennesker. Vi holder som høge øje med de som kommer tilbage fra Syrien, og de ideer de kan have fået indgydet.

Vi ved at problemet med radikalisering ikke er blevet bekymrende værre - men det er heller ikke på vej væk. Der er nogle få tusind personer i London - “low thousands” siger de - der er interesserante for sikkerhedstjenesterne; og der bruges masser af tid og arbejde på at holde øje med disse personer, og for at sikre at deres rækker ikke svulmer op med nye ofre for radikalisering.

Det som er blevet vidt og bredt accepteret er at nogle unge mennesker nu bliver radikaliseret hjemme hos deres forældre eller stedforældre. Det er blevet anslået at der kunne være hundreder at børn - især de som stammer fra den forbudte ekstremist gruppe Al-Muhajiroun - som nu får sindssyg undervisning, denne tossede længsel efter at begå mord og dø, som vi hørte fra Lee Rigbys mordere.

Nu for tiden er der en tøven hos de sociale myndigheder mod at intervenere, selv når de og politiet har entydige beviser på hvad der foregår, fordi det ikke helt klart fremgår om “sikkerhedsloven” ville støtte en sådan intervention. Et barn kan fjernes, hvis han eller hun udsættes for pronografi, eller bliver misbrugt - men ikke hvis barnet hele tiden bliver udsat for dette yderst mærkelige og nihilistiske syn på verden - hvilket ville kunne før til de blev mordere. .

Jeg har fået kendskab til mindst et tilfælde hvor de yngre søskende til en dømt terrorist er godt på vej til radikalisering - og det fremgår ikke klart om loven ville kunne støtte at der blev grebet ind.

Dette er absurd. Loven burde helt klart behandle radikalisering som en slags misbrug af børn. Hos mange der er beskæftiget med mod-terror er det den helt entydige holdning at der burde være en krystalklar lov, således at de børn som man er i færd med at gøre til potentielle mordere kan fjernes - af hensyn til deres egen sikkerhed og offentlighedens.

Det må være det helt rigtig. Vi skal være mindre panikangste for at blande os i minoritetsgruppernes handlinger og mindre nervøse for at dømme andre kulturer. Vi kan have et glorværdig mangesidet samfund, men vi skal stå fast over for hensynsløsheden og være imod opførsel der underminerer vore værdier.

Pædofili, kønslig lemlæstelse af piger, islamisk radikalisering - i en vis udstrækning er vi gået rundt om det som ‘katten om, den varme grød’ af frygt for at krænke dit eller dat minoritet. Det er børnene der kommer til at lide og betale prisen.

Boris Johnson

http://www.telegraph.co.uk/news/politics/10671841/The-children-taught-at-home-about-murder-and-bombings.html