På tide at droppe Demokratiet??
Det er smertefuldt at skulle trække et udenrigspolitisk initiativ tilbage som vi har haft siden Woodrow Wilson i 1918. Amerikanerne har længe ment at demokratiet er det som formørkede kulturer rundt om i verden ønsker. Vi formoder at tyranni kunne fjernes, folkeslag der har lidt længe ville ønske at stemme på gode mennesker. Vi formoder, helt forkert at alle ønsker frihed.
Præsident Wilson fremførte at 1. Verdenskrig var et korstog for at sikre verden for demokratiet. Da den krig sluttede var tre gamle imperier kollapset: Osmannerrigets Tyrkiet, der havde siddet både på kristne som arabisk muslimske lande i over 500 år. Det russiske rige der brugte sin brutale magt over 11 tidszoner indtil det forvandledes til et Kommunist Imperium. Østrig-Ungarn der blot ‘døde.
Russerne gik fra et undertrykkende, dog langsomt mere moderne monarki, til et totalitær stat, uden mulighed for demokrati. Osmannerne droppede imperiet og grundlæggerne trak sig tilbage til deres geografiske fædreland, Tyrkiet. Takket en moderniserende diktator, Kamal Ataturk, blev landet plejet og med nærmest vold gjort til en slags republik, og repræsenterede et virkeligt håb for den muslimske verden, men et håb der led vuggedøden.
De gamle tidligere kejserriger blev delt op i nationalstater, som Polen, Ungarn, Jugoslavien og Tjekkoslovakiet. De stater der var i Europa var levedygtige i et stykke tid, men måtte overgive sig til nazisterne i begyndelsen af 2 Verdenskrig og til kommunisterne derefter.
Osmannerrigets greb om den arabiske verden er gået endnu værre end Rusland og Østrig-Ungarn. Selv under Folkeforbundets mandater til Frankrig og Storbritannien, hvor det var hensigten at opbygge de nye demokratier i Libanon, Syrien og Palæstina var den arabiske muslimske verden ikke parat til demokrati og fuldt hurtigt for totalitarismen. I dag selv med endnu en chance for at blive liberale demokratier, stemmer de og erstatter verdslige slyngler med islamistiske totalitære. Ikke alene vil de liberale demokratiske institutioner aldrig få fodfæste, men selve stemmeprocessen vil meget hurtigt blive en mand, en stemme, een gang.
Amerikansk, og europæiske politik med Islam er fastlåst i den tvivlsomme holdning af Moderat Islam er normen, at det er vor pligt at hjælpe de som bekender sig til den for at standse Militant Islam, vor svorne fjende. Den store postyr om Amerikas fiasko med at beskytte US ambassadøren i konsulatet i Benghazi burde ikke kun være rettet mod præsident Obama, det var frugten af en fælles politisk holdning der går ud på at vi bør opmuntre moderate muslimer.
Vi ventede 30 minutter før vi sendte et redningshold, fordi vi forventede at en af de “gode” libyske militser skulle gøre det som vi formodede de ville gøre: Beskytte udenlandske enklaver. Naturligvis var administrationen pinlig berørt da denne politik resulterede i død og ødelæggelse. Vi skal glemme illusionerne og lave om på politiken! Vi har forsøgt så tit med at være opbygger at nationer, og succesen har været nærmest umulig at nå.
Det lykkedes amerikanerne at fjerne skrækkelige diktaturer i Irak og Afghanistan, men vi fejlede da vi forsøgte at bygge en nation op. Vi må nu endelig erkende at liberalt demokrati er ikke muligt i lande med muslimsk flertal - før de selv er klar til at fjerne de destruktive institutioner som forfølgelse af kvinder, sekterisk had, og en religion der kræver overgivelse og total lydighed til myndighed.
Vor nye politik skal være tålmodigt betragtende mens verden går i opløsning, som den vil. Vi skal kun intervenere når vore interesser berører, så som at olien kan flyde frit eller når der begåes folkedrab. Denne intervention vil ikke kræve massive hærenheder så længe vi ikke har planer om at bygge nationer op.
Den Muslimske Verden skal have lov til selv at kollapse. Totalitarismen har en idnbygget selvødelæggelse som vi kan se, samtidig med at moderne nationalisme, og endog Islam, har fejlet med at undgå at disse stater falder tilbage til stammeopførsel. Syrien er et eksempel i denne proces. Endog Saudiarabien er i fare for at falde for internt anarki, når den kongelige saudiske familie mister grebet om landet.
Europa gennemgik religiøse og ideologiske krige fra 1600 til 1989. Nu er det Islams tur.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/time-for-the-democracy-project-to-go?f=must_reads#ixzz2RZX20KB1
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar