Brian Williams & andre berømte ‘medieludere’
Fakta er en journalists børshandel. Han kan ikke være uoprigtig med sandheden. Ikke desto mindre så benyttede den nu fyrede Brian Williams, ikonet og vært på NBC Nightly News, bogstaveligt talt enhver hændelse han beskrev som muligheder for at få ham helt frem i et karrierefremmende søgelys.
Som det nu bliver afsløret var Williams helikopter ikke under angreb i Irak tidligt i krigen. Heller ikke hans Ritz-Carlton hotel ophold under vand ved Hurricane Katrina i 2005. Det lig han “bevidnede” at have set flyde forbi hotellet ville have skullet flyde i få centimer regnvand, det som kun fandtes i Det Franske Kvarter. Heller ikke banderne der “oversvømmede Ritz-Carlton, fandtes, ejheller dysenterien han hævder plagede ham, som følge af at have drukket forurenet flaskevand.
Læs denne på synopsis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2015/02/nar-journalister-lyver-hvorfor-det.html
Offentligheden har endnu til gode at få den fulde historie om Brian Williams journalistiske ‘synder, men pressen er allerede i fuld gang med at slynge om sig med fraser om kristen tilgivelse. Hvem sagde at kristendommen ikke kan benyttes blot det tjener det progressive projekt?
En USA Today journalist nedvurderede alvoreni Williams små julelege. “Journalister har altid, lejlighedsvis overdrevet deres oplevelser - det er vist ganske kendt - .....Williams umiddelbare venlighed og imødekommenhed må tale til hans fordel,” pludrede han.
Endnu en USA Today reporter, som fremhævet af NewsBuster, forsøgte at dække over Williams selvhævdende fabler med et slags videnskabeligt skær, ved at fremhæve Elizabeth Loftus’ forskning i sammenblandingen af oplevelser der kan udgøre “falske erindringer.”
Andre i “branchen” proklamerede at de “står på mål for Williams.” “Der er intet smukt i at se en af journalistikkens titaner falde.” “Et godt menneske, der har begået en sejr,” luftede Fox News Megyn Kelly. “Jeg kommer ikke for at hylde Brian Williams, heller ikke for at begrave ham,” sagde en anden ganske tvetydigt. Og det var den stålsatte David Brooks der skrev, som var det ham selv han havde i tanke “Hvad hvis Williams skæbne overgår mig?” Alt for tidligt krævede New York Times neokonservative liberal klummeskribent om tilgivelse på Williams vegne.
Som lindring - og det har der været ret så meget af - fortalte Williams historien, ikke om nyhederne, men om hans indbildte rolle i de dramaer han skulle dække. Fra et etisk perspektiv er Brian Williams reportage ikke klistret til med denne ynkelige selvophøjelse, det er hans karakter derimod.
Ikke for ingenting har hans kolleger, på højre og venstresiden, dannet en beskyttende barrikade om Williams. Men få undtagelser har medieverden hvor ‘Forgyldte’ typer som Williams gebærder sig nytteløst været sovset ind i korruption - den slags korruption som denne skribent ikke møder i det i bund og grund langt mere konservative canadiske mediebranche. Jeg har fået at vide at i Europa er det heller ikke velset.
Interessekonflikt findes overalt. Store nyhedsværter - også den begavede og vidunderlige Megyn Kelly, trist nok, - arbejder hårdt på at få opbygget en berømthedspersonlighed. De hænger ud på late-night shows. De mænger sig med værter for egen vindings skyld på “The Daily Show” på Comedy Central der er deres professionelle Shangri-La.
Igen og igen genopliver berømthedsjournalister deres ‘hæders’ øjeblikke med deres fans - og håber at blive inviteret igen og igen. På elskeligste vis - selvglæde er ordet - holder de øje med deres mediefremtoninger fra deres respektive netværks stillinger. Og så kommer de på forsiden i de fine modemagasiner, og kan sprede ‘lyset’ der.
Næsten alle - også din favorit meningsdanner - overværer det årlige Spytslikkernes Middag, hvor de hygger sig med Kim Kardashian og Beyoncé Knowles. (Kæmpe respekt til de få, som tidligere NBC News vært Tom Brokaw, der afviste at være med til den årlige middag for korrespondenter i Det Hvide Hus, uden hensyntagen til de politiske følelser hos den mand der ‘hygger’ sig i Det Hvide Hus. Denne årlige middag hvor de meste prætensiøse mennesker i landet - i politik, journalistik og underholdning - samles for at dåne over deres evne til udøve vennetjenester over hinanden, ofte til skade for alle os andre i Roms provinser.
De som forsamles ved Det Hvide Hus’ korrespondentmiddag, eller Juleselskab, er ikke landets naturlige aristokrati, men landets autentiske idiotkrati. Begivenhederne og de inviterede siger virkelig en masse om pressen, dens etik og dens moral.
Spytslikkernes Middag er om noget et kendetegn for en korrupt politik og korrupt presse, da den ikke overvågne og uopmærksomme presse altid har travlt med at behage præsidenter og hans medkumpaner. Dette samarbejde, symbiose er imidlertid selve kendetegnet for ‘celebrity pressen’ som helhed. I dagene efter efter disse konfettiglitrende begivenheder bøjer disse “Hædrede Enere” sig i støvet i respekt for ...sig selv. .
Hvad ellers? Berømthedsjournalister er gift med deres kilder og vender straks tilbage til deres rolle som blot værende genfortællere. . Deres kolleger i denne kreds af tåber er heller ikke visere. Eksempler: CNN og ABC’s Claire Shipman der viede Obamas pressesekretær Jay Carney. Campbell Brown, tidligere CNN, er nært knyttet til Romney rådgiveren Dan Senor. “Meet the Press’” Chuck Todd er gift med, og giver lejlighedsvise ‘Pas På’ udsagn til Demokraternes strateg Kristian Denny Todd.
De ‘pressestituerede’ søger i kødgryderne i D.C. med samme dygtighed som Jusititsministeriet gør i rollen som forsvarer i retten af Infernal Revenue Service, (skatterevisorerne der har været under voldsom anklage for ulovlige metoder). De plager os alle til vi nærmest skriger af fortvivlelse.
Ikke spor bedre bedre end lobbyisterne og de politikere de undskylder bevæger disse pressestituerede sig elegant rundt i deres roller som aktivister, eksperter, og nyhedsværter, udgivere og forfattere, foredragsholdere og reklamesøjler for produkter; pinups og orakler.
Ganske pudsigt er tidligere Hvide Hus pressesekretær Dana Perioni også medredaktør på Crown Forum, landets vigtigste “konservative” tryk, hvor hun overvåger den videre
“Closing of the American Mind,” for at benytte Allan Bloom’s berømte titel.
Uden at være klar over der er en interessekonflikt promoverer Megyn Kelly sin ægtemand Douglas Brunts bøger fra sin stol på Fox News. CNN’s Brooke Baldwin benyttede kusine Sgt. Charlie Mink som hendes selvbestaltede ekspert om afhøringer i fængsler i Irak. På samme netværk er Suzette Malveau (juraprofessor) valgt som ekspert om diverse emner. De to er tvillingesøstre.
Listen over, og selve naturen ved den professionelle blodskam er lang.
Forfængelighed, ikke sanddruhed, narcissisme ikke integritet. Dette er de værktøjer som Amerikas berømthedsjournalister bruger til fremme af egne interesser.
Før mig nu venligst til Vomitorium, så jeg kan kaste op.
Ilana Mercer is a paleolibertarian writer, based in the U.S. She pens WND's longest-standing, exclusive paleolibertarian column, "Return to Reason." She is a fellow at the Jerusalem Institute for Market Studies, an award-winning, independent, nonprofit, free-market economic policy think-tank. Mercer's latest book is "Into the Cannibal's Pot: Lessons For America From Post-Apartheid South Africa." Her website is IlanaMercer.com.. She blogs at www.barelyablog.com.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar