Når sorte hader andre sorte er det så racisme?
På de første sider i Patrick Whites fremragende roman The Vivisector lægger hovedpersonen, et barn, mærke til at hønsene hakker løs på en ganske ung kylling, og han spørger sin far hvorfor, og farmand svarer, “Fordi de ikke bryder sig om dens udseende. Fordi den er anderledes.” Når man skiller sig ud er der mulighed for at man bliver forfulgt; og hvis man er minoritet så meget lettere.
Debatten - der sådan set er er kommet grundet regeringen og politiet - om den seneste vold i Soweto og andre steder er xenofobi eller blot kriminelt betinget, kommer slet ikke ind til selve kernen. Kendsgerningerne taler for sig selv. Kun udenlandske afrikanere ellersydafrikanere fra andre dele af landet, der forveksles med udenlandske afrikanere, og kun butikker ejer af udenlandske afrikanere har været udsat for overgreb.
Om det skyldes had mod immigranter eller ej, så er disse kriminelle handlinger rettet mod udefrakommende nationaliteter.
Ikke sydafrikanske butiksejere forlader Soewto efter denne måneds fremmedhadske optøjer og plyndringer. Photo: Werner Beukes/South African Press Association
At forsøge at opfinde en syndebuk er kujonagtigt og en uærlig måde at betragte verden på, men i landet der er præget af mangel på tryghed og sikkerhed, med få ressourcer, med intens konkurrence og hvor mange mangler muligheden for at få lavet om på deres materielle konditioner, så finder de forurettede ud af at danne en pøbel, og finde en syndebuk som deres vrede kan luftes over for.
Som poeten Cesar Vallejo udtrykker det - den fattiges vrede er som en olie mod to eddiker. Derfor æder den ene fattige uundgåeligt den anden.
De ægte ‘syndere’ bag elendigheden i Sydafrikas townships er enten svære at få greb om - apartheids lange skygge og det nuværende økonomiske system - eller de kan slet ikke nås - de hvide monopol kapitalister i deres befæstede boliger, den sorte falske kapitalist elite, der intet gør for deres arbejdere, de korrupte inkompetente politikere der ikke leverer ‘varen’ lykkeridderne der snyder de fattige. Så må man også føje den svindelvalgte diktator i Zimbabwe til, hvis lands økonomi er blevet decimeret under hans vagt og har ført til udvandring i bibelsk skala.
https://www.youtube.com/watch?x-yt-cl=85027636&v=OL-ZsGZusbc&x-yt-ts=1422503916
At lade immigranter være målet for aggression er en post-apartheid efterdønning med lignende opdelinger og dynamikker fra vor fortid, sådan som de eksisterede mellem bz-sættere, township indbyggere og lejere, mellem nyankomne fra landområderne og de som allerede havde midlertidige tilladelser eller stod på en venteliste til en bolig, og mellem farvede, indere og sorte afrikanere, mellem skur-ejere og rivaliserende husværter/udlejere.
Maj måned 1986 gik man amok i området Crossroads, et symbol på modstand mod apartheid, støttet og fremmet af organisationer som Black Sash, og man myrdede løs i de nærliggende bz-områder og dræbte metodisk, nedbrændte og forflyttede over 70000 mennesker i løbet af få uger.
I 2008 kom der igen gang i den i Cape Towns townships, men denne gang var målet afrikanske immigranter. De skammelige undladelser og politisk indblanding mellem den DA-dominerede by og den ANC kontrollerede provins gjorde at tusinder af nationale fra landet måtte søge tilflugt i lejre, haller og kirker mens volden fejede hen over landet og flere end 60 blev dræbt.
Skønt langtfra enestående, da er volden kendetegnet ved sin xenofobiske karakter og meget foruroligende i Sydafrika når man tænker på den kamp vi måtte kæmpe med opdelingerne i race under apartheid og den store ‘gæld’ vi skylder kontinentet for støtten til vor befrielse. Så er der selve ironien ved at store dele af vor regering netop består af mennesker der engang var i eksil. Og hvor mange sorte sydafirkanere der deltog i volden var selv under apartheid betegnet som ‘illegale’ og har førstehånds erfaring og kendskab til dehumaniserende bureaukrati og tvungne flytninger?
At kunne betragte den skinbarlige racisme der åbenlyst udføres af sorte sydafrikanere i xenofobiske betændte pøbelopstande er derfor yderst kvalmende.
Varer fjernes fra en butik i Soweto af plyndrere den 22. januar 2015 Photo: Associated Press
I 1986 var der tre magtgrupperinger - sikkerhedspolitiet med ‘witdoke’ (halvmilitær borgergrupper af hvide); i dag er der opportunistiske politikere og forretningsfolk der oppisker en anti-fremmed retorik og mobiliserer lokalsamfundet.
Der er landmænd og arbejdsgivere der hensynsløst betaler meget lave lønninger og arbejdsforhold for spille ‘fremmede’ ud (uden sociale ydelser og desperate efter at få et arbejde), mod de lokale (der ofte er ringe uddannet takket være Sydafrikas fejlslagne skoler). Der er politik der fortolker lovene meget forskelligt, ofte udnyttende, og somme tider står de i spidsen for selve forfølgelsen, eller vender blot det blinde øje til plyndringer af butikker og lader ofrene være uden beskyttelse.
Indenrigsministeriet er korrupt som aldrig set før, og har virkelig kraftigt bestræbt sig for at lægge immigrationsproblemet i skuffen så langt væk som muligt, har skåret ned på antallet af flygtningecentre og placeret dem så offentligheden ikke kan se dem.
Medierne der skulle fortælle om forbrydelser vil ikke benævne en mistænkt som sort eller hvid, men vil ofte nævne når de kommer fra et andet afrikansk land, og dermed forstærkes stereotypierne. Endelig er der kommunalpolitikerne for hvem de lavere priser ikke kan blive lave nok - plyndring er dog bedre.
Immigranter slår sig ned i og opretter butikker i perifere områder der helt overses, steder med dårligt politi, aktive anarkister, elendige services og dybt frustrerede borgere. De fremmede stemmer ikke, og politikerne vil ikke risikere noget ved at hjælpe dem; de foretrækker at være ‘barske’ overfor det ‘fremmede’ element.
Oveni i det har det forbryderiske element, fremmet ved apartheid isolationismen og kolonialismen fostret en racistisk og xenofobisk mentalitet hos mange sydafrikanere. Man betragter ikke mennesker som individer, men som grupper der er anderledes og fjendskabet mod dem stikker dybt.
Man generaliserer i rask væk og danner dermed racistiske holdninger. En somalier affyrer et våben - alle somaliere er skyldige. Lyt til radioen og kommentarerne som nogle sorte sydafrikanere kommer med om afrikanske immigranter, og der er så at sige ingen forskel på den form for racisme som de hvide ytrede sig med om sorte sydafrikanere under apartheid.
Sydafrikans politi går bort fra en plyndring der er i gang i White City, Soweto. Photo: Alon Skuy/The Times
Den pludselige tilstrømning af fremmede efter 1994 brød mange ting op i boligområder, og den hurtige tilstrømning af fremmede, takket være Zimbabwes implosion har kraftigt forstærket denne uorden siden år 2000.
Volden mod immigranterne standser faktisk aldrig og har været i gang i over 20 år; det at begynde at slå folk fra andre steder i Sydafrika ihjel for sjov i weekendsr begyndte i midt 1990’erne. Nyhederne kommer kun frem når volden når en vis størrelse eller når situationen kommer helt ud af kontrol, og dermed truer det etablerede.
I 2008 var der en stor tilkendegivelse af medfølelse over for det åg der tynger de som kommer fra andre steder i Sydafrika, udtrykt af velstående borgere i forstæderne. Man tog forholdsregler i visse lokalområder da der syntes at være langt mindre sympati når sorte sydafrikanere blev tvunget bort fra deres hjem under vinterstorme eller ildebrande i skurbyerne. Grunden var åbenbar, for de paranoide hvide tænkte at når først pøblen havde fået tømt de somaliske og pakistanske butikker, slået de handlende fra Mozambique og Zimbabwe ihjel, drevet P-vagterne fra Congo og Nigeria ud, og fordelt deres ejendele og varer, hvem skulle så være næste ‘måltid’?
Winnie Madikizela-Mandela besøger moren til Simphiwe Mahori der blev skudt af en somalisk butiksejer under et forsøg på at røve butikken. Han drab mener man har sat gang i de seneste plyndringer. Photo: eNCA / Dianne Hawker
Johannesburg består af og er opbygget at ustabilitet, af immigranter og migranter. Nogle er netop ankommet for nylig, meget få familier kan spore deres tilstedeværelse 100 år tilbage. Og der har været samfund, såsom Khutsong på West Rand og andre steder med stærke civile sociale bevægelser (og fravær af korrupte førende politikere) der har beskyttet de fremmede nationale der bor hos dem.
Der er dusinvis af strategier og svar der kunne anvendes til at mildne situationen, lære hvordan man trækker en streg mellem selvopretholdelse om empati, for at definere samfundet så det omfatter alle. Men hvor er hjertet og hvor er den politiske vilje?
Da Sokrates blev spurgt om hvor han kom fra svarede han ikke Athen, men i stedet “verden.” Det han siger er at vi er alle mennesker - eller med Plutarks ord “kosmiske.” Sydafrikanere kunne måske nå dertil en dag, men først skal regeringen sætte et eksempel og holde inde med at lade som om at volden er xenofobisk betinget.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar