Forræderne i Hollywood
Endelig. Efter mere end et halvt århundrede er der nu kommet en bog der på gennemført vis afviser påstanden i filmindustrien om at der ikke var kommunister i filmverdenen under og efter 2. Verdenskrig, - der var faktisk hundreder af dem.
Her er der så uigendrivelige beviser på, at de var dygtige til at benytte lærredet til at give Sovjet propaganda og ned i halsen på troskyldige amerikanere i biograferne, fra kyst til kyst.
De mere end 500 sider i bogen: Blacklisted Screenwriters – Agents of Stalin, Allies of Hitler" udstiller i detaljer og med god dokumentation pro-Sovjet propaganda maskinen - herunder de 22 måneder da Stalin og Hitler var allierede.
Denne længe ventede bog er skrevet af Allan H. Ryskind, der voksede op i Hollywood, og hvis far var Ryskind, sangtekstskriver, manuskriptforfatter, herunder til Marx Brothers.
Den ældre Ryskind, en stædig antikomnunist, var et samarbejdsvilligt “venligt” vidne foran House Committee on Un-American Activities (HUAC), der holdt høringer for at afdække kommunismen i Hollywood. I årtier har Hollywood så givet igen ved at benytte sin kontrol over store dele af filmbranchen og TV-branchen for at smæde ryet hos de som afslørede dem.
I dag har den yngre Mr. Ryskind, forfatter til den nye bog (og nu redaktør for det 70 år gamle Washington ugetidsskrift Human Events) givet os detaljer om, hvordan manuskriptforfatterne og andres talenter i Hollywood blev anvendt for at tjene Amerikas fjender.
Den underkastelse dukkede endog op i den elskede familieorienterede TV serie "Touched by an Angel." Pludselig og helt uden for det man ellers skildrede, blev forsvaret for Hollywood kommunisterne skildret som en sag der skulle fremmes med hjælp af "angel," den ‘kære’ skuespillerinde med den irske accent Downey.
Forundrende var det, at endog Hollywood ville ‘kidnappe’ et virkelig godt, og meget set program som ‘trojansk hest’ for en ensidig politisk propaganda i et helt særligt forsvar for “Hollywood Forrædere” - selv i 1997 netop som Hollywood markerede 50 års dagen for kongreshøringerne som i 1947 (og senere) havde bevist kommunismen i Amerikas filmhovedstad.
Som Mr. Ryskind skriver, "Kommunisten Dalton Trumbo, en fremtrædende manuskriptforfatter, 'En af Hollywoods 10 store, et ikon, førte an i kampen i Amerika for at lette ubehaget over Hitlers erobringer. Det gjorde han ved at dæmonisere Hitlers fjender.”
I de opsigtsvækkende høringer i 1947 fremførte House Committee nagelfaste beviser (herunder kopier af medlemskort fra Kommunist Partiet) der i sidste ende førte til fængselsdomme for 10 af Hollywoods mest prominente kommunister for uvillighed i at at ville samarbejde med en forfatningslovlig udspørgen for United States Congress.
Åbenlyse løgne (fremført i årtier) om de “stakkels uskyldige” alle de pro-Røde propaganda film, floder af blæk i bøger skrevet af kommunister (se f. eks. Lillian Hellmans’ “Scoundrel Time”) og lektioner i akademierne opløses som intellektuelt støv, idet Alllan Ryskind plukker det fra hinanden ved den ene altødelæggende kendsgerning efter den anden. Ingen ‘uskyldige’ blev forfulgt for deres “politiske holdninger.”
Tværtimod dæmoniserede Hollywood de patrioter i showbusiness der rejste sig for Amerika og vidnede sandfærdigt om det som foregik i Amerikas filmkoloni. (Tænk Elia Kazan, Robert Taylor, Adolphe Menjou, og andre. De blev alle ofre og kom på den “sorte liste.”)
Forfatterens får mange myter til at falde i grus, myter der fik fart ved den oldgamle metode med at gentage en løgn igen og igen, så man til sidst tror på den. Her følger så nogle eksempler på mange usandheder:
Myte: HUAC fik kun afsløret ganske få kommunister i Hollywood. Fakta: Kvalificerer mellem 200 - 300 sig som “meget få?” Nej vel.
Myte: Selv hvis der kun skulle have været få kommunister i Hollywood så ville de være uden indflydelse. Fakta: Hvorfor var John Wayne, Morrie Ryskind, Walt Disney, og Ayn Rand så bekymrede for at “det så ud til at kommunister havde kontrollen over branchen?” Kommunister blev placeret i nøglestillinger af filmbranchens fagforeninger og studier.
Myte: Manuskriptforfattere i Hollywood var ikke ‘i lommen hos nogen,’ fordi under 2. Verdenskrig skabte de patriotiske dokumentarfilm. Fakta: Næsten hver eneste manuskriptforfatter der stod foran HUAC benyttede First eller Fifth Amendment når der blev spurgt ind til kommunistiske forbindelser og aktiviteter.
Myte: Manuskriptforfatterne gik ikke ind for magt eller voldl for at få lavet USA om til et Sovjet Amerika. Fakta: Nogle af dem nægtede at sige om de ville støtte USA, hvis Sovjet iværksatte et uprovokeret angreb.
Myte: De “uskyldige” blev generet, forfulgt af "Sen. Joe McCarthy's House Un-American Activities Committee." Fakta: Nr. 1: Joe McCarthy efterforskede aldrig Hollywood. Fakta Nr. 2: Som senator fik McCarthy aldrig tilladelse til at være medlem, og da slet ikke formand for en House Committee. Den som påstår noget andet forsøger enten at cementere en “kæmpeløgn” eller har brug for et opfriskningskursus i grundlæggende god opførsel.
Hvis der skal være nogen respekt for sandhed og ærlighed om Hollywood historien så vil Mr. Ryskinds bog være den eneste rigtige at “benytte” som opslagsværk og viden.
Wes Vernonhttp://www.renewamerica.com/columns/vernon/150129
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar