Det helt store amerikanske omrejsende cirkus - Optøjer
For at underholde Roms borgere blev der bygget cirkelrunde arenaer - til afholdelse af iscenesatte ‘skuespil’ af forskellig slags, herunder nedslagtning af kristne. Efter Roms fald overtog de oprindelige deltagere showene og rejste rundt og tilbød noget lidt mindre ‘storslået,’ men dog stadig meget populær underholdning.
I USA har der i de sidste 5 år været ‘cirkulerende’ optøjer i bykerner, der med deres sammensætning kunne se ud til at spille samme rolle som skuespillene i det gamle Rom.
Der er unge mænd der døde som følge af kriminelle handlinger. Først fremstilles de i medierne som uskyldige børn, og senere viser det sig så at de har været godt kendt af politiet. Betjentene har så ført foranlediget en gladiatorlignende konkurrence med den stenkastende pøbel; pressen pisker stemningen op ved undertiden, med ordvalg og tilstedeværelse, at opmuntre til de iscenesatte kampe. En hær af ‘eksperter’ og lærde kan i det kaos betragter kloge sig om det de nu ønsker at se.
Helt tilbage i teltet, i færd med at organisere ‘underholdningen’ er de venstreorienterede agitatorer, Black Muslims, og anarkister der dukker op forhånds trykte T-shirts, med plakater og bannere. Byrådsmedlemmer og racehadsoppiskere rører rundt i gryden for at få deres del af ‘udbyttet’ ved at lade som om de repræsenterer de sørgende familier (der i det store og hele ikke synes at have vist den afdøde megen omsorg mens denne levede).
Dommerne er de lokale embedsmænd der alt for ofte giver efter for pøblens krav om blod. I stedet for kristne, som på Roms tid, er ofrene nu små butiksdrivende ofte af koreansk eller jødisk herkomst, der får lidt ud af at tilbyde deres tjenester til deres utaknemmelige medborgere, og til deres mere ‘anstændige’ kunder i de samfund, hvor tilværelsen ikke er god og ressourcerne små.
Endnu et offer er svækkelsen af de fælles tillids- og respektholdninger over for loven som får Amerika til at fungere og så den øgede sandsynlighed for endnu mere vold i byen. Ligesom med Brown, Martin og Garner optøjerne så følger optøjerne i Baltimore samme mønster.
A) Den døde mand
Freddie Gray blev arresteret efter der havde været øjenkontakt med nogle motorcykelbetjente. Han flygtede og havde, hævdes det en springkniv på sig. Han var søn af en enlig mor, der har været stofafhængig og havde for nylig modtaget en erstatning som resultat af en retssag, hvori han påstod han var blevet forgiftet af blymaling i en af de lejligheder han har boet i som barn. Han havde en ret så omfattende kriminalregisterattest. Denne attest kan have været endnu mere omfangsrig, som Andrew Branca bemærker.
Freddie Gray’s synderegister var ret omfattende, og betjentene kendte udmærket til den. Han var kort sagt kendt for at beskæftige sig med ikke lovlige aktiviteter med en hyppighed der i enhver anden sammenhæng ville blive anset som bevis på en betændt arbejdsmoral. Han har haft mindst 18 arrestationer i de 8 år mellem 2007 og til hans død i 2015, og det er værd at huske at den eneste grund til at opgørelsen over først begynder i 2007 er at tidligere arrestationer er fortrolige som ungdomsforbrydelser.
Det er også værd at bemærke at skønt Grays tidligere anholdelser åbenbart har haft med stoffer at gøre, så har han de seneste år været anklaget for voldshandlinger, herunder adskillige anklager på forskellige datoer og overlagte overfald, og også for røveri.
Oveni i det er det kvarter han blev anholdt i kendt for at være et område med stor kriminalitet og således kunne politiet forvente at være særlig opmærksomme på antydninger af kriminel opførsel.
I denne kontekst observerer politiet så den godt kendte kriminelle Gray, der handler på en måde som de bedømmer som værd at se lidt nærmere på. Politiet går så tættere på Gray, hvilket er helt efter bogen, indtil en direkte handling er begyndt. Da Gray ser politiet nærme sig så forstærker han deres mistanke ved at flygte fra dem.
At stoppe ham under disse omstændigheder og udspørge ham var som Branca forklarer helt lovligt. Lommekniven de fandt på ham var åbenbart ulovlig i Baltimore og han blev arresteret.
Efter anholdelsen blev han lagt i håndjern og lænker og sat ind i en politikassevogn, der foretog adskillige standsninger før den ankom til stationen. På et eller andet tidspunkt under turen blev han fundet på gulvet i varevognen og døde kort tid efter. Vi har ikke adgang til ligsynsrapporten. Vi aner heller ikke om distriktsanklageren har haft adgang til rapporten før hun anklagede betjentene der anholdte og transporterede ham. Om skaderne var selvpåførte eller resultat af ‘barsk’ kørsel hvor han ikke har været iført en sikkerhedssele -. vi aner det ikke. En anden passagerer i bilen, skønt han ikke så noget, har som det hævdes, rapporteret han hørte Gray banke sit hoved mod kassevognens sider, men uden ligsynsrapporten kan vi ikke bekræfte dette.
B) Betjentene
Baltimore State’s Attorney Marilyn J. Mosby har anklaget seks betjente i forbindelse med Grays død. Tre hvide, tre sorte. Den ene af de sorte betjente, en overbetjent er kvinde (tja så faldt den påstand at et mere alsidigt politik ville kunne forhindre det skete eller at racisme forklarer hændelsen)
Ms. Mosby’s største bidrager til en kampagne er hvad Gray familiens advokat forsyner hende med.. Hendes mand er medlem af Baltimore City Council, og repræsenterer det område hvor optøjerne skete og som har bidraget til samme.
Den svageste af anklagerne synes at omfatte motorcykelpatruljen der arresterede Gray, som Branca forklarede foroven. Patruljen bestod af Bryan Rice, Garrett Miller, og Edward Nero, de er alle hvide.
Rice var den første der fik øjenkontakt med Gray. State’s Attorney Marilyn J. Mosby sagde. Rice derpå jagtede Gray, og bad om forstærkning over politiradioen. Mosby sagde Rice begik fejl ved ikke at have en sandsynlig grund til at anholde Gray.
En anden betjent hjalp med til at sætte Gray ind i politibilen og gav derpå chaufføren ordre om at standse køretøjet således at han og andre betjente kunne lægge Gray i håndjern og sætte benlænker på hans ankler.
Rice, hvis kaution er sat til $350,000, er anklaget for ufrivilligt manddrab, anvendelse af overdreven vold, dårlig opførsel i uniform og for at fængsle nogen under ringe formodning.
Bejtent Garrett E. Miller er anklager for brug af overdreven vold, dårlig opførsel som betjent og fængsling på for tyndt grundlag. Miller, 26, har været betjent siden 2012. Miller var på motorcykelpatrulje med Rice og Nero da de pågreb Gray, ifølge anklageren. Miller hjalp Gray ind i politibilen, og undlod at sætte ham i sikkerhedssele.
Betjent Edward M. Nero, 29, der kom til styrken i 2012 var på motorcykel med Rice og en anden betjent da de jagtede Gray. Nero lagde Gray i håndjern og hjalp ham ned til politibilen der var kommet. Nero, der er hvid, er anklaget for brug af overdreven vold, dårlig opførsel i uniform betjent og fængsling under ringe formodning.
De øvrige betjente er alle sorte, og alle var i kontakt med Gray efter han var anholdt og placeret i bilen.
Det drejer sig om Caesar Goodson, Jr., William Porter og overbetjent Alicia D. White. Som the Washington Post beskrev anklagerne mod dem:
“Betjent Caesar R. Goodson Jr. kørte bilen der transporterede Gray til fængslet. Goodson, hvis kaution er sat til $350,000, er den eneste betjent i gruppen der står med en anklage om mord. Han er anklaget for overdreven brug af magt, ‘hjerte’ mord’, en anklage der benyttes når en mistænkt påstås at være hensynsløs og vise mangel på respekt for en anden persons liv, sammen med uagtsomt manddrab, at benytte et køretøj som ‘våben’ og dårlig opførsel i uniform.
Betjent William G. Porter blev indblandet i Grays anholdelse efter Goodson bad om støtte da han kørte til stationen, sagde Mosby. Porter hvis kaution er sat til $350,000, kan imødese anklage om uagtsomt manddrab, overdreven brug af vold og dårlig opførsel i uniform.
Porter, der er sort, tilså Gray og spurgte ham om han havde brug for lægehjælp. Da Gray sagde han ikke kunne trække vejret, hjalp Porter ham væk fra gulvet og op på en bænk. Betjenten fik ikke sat Gray i sikkerhedssele, sagde Mosby. Porter tilkaldte heller ikke en læge, trods Grays anmodning.
Betjent Alicia D. White, 30, kom i politiet i 2010. Hun blev sendt ud for at efterforske to borgeres klage over Grays anholdelse. På et tidspunkt, ifølge Mosby, “talte hun til hans nakke,” selvom Gray ikke svarede.
Anklageren siger at White ikke bestræbte sig på at vurdere Grays tilstand trods det han havde bedt om lægehjælp. White hvis kaution er sat til $350,000, er anklaget for uagtsomt manddrab, overdreven brug af vold og dårlig opførsel i uniform.”
Det var så det. En anholdelse der umiddelbart virker helt efter bogen, fulgt at en helt almindelig tur til stationen, og et dødsfald der for offentligheden ikke er klarlagt, men synes i bedste fald at være resultatet af en vis opmærksomhed på den fysiske stresstilstand hos en person i varetægt og at han ikke blev sikret med en sikkerhedssele, en ny politik, som vi er lidt usikre på er formidlet korrekt til de anklagede betjente.
Der kan være en del mere vi ikke er klar over, men i sin substans bringer sagen minder om det der hændte med Eric Garner i juli måned i New York, hvor betjent Daniel Pantaleo anholdt Garner som han brydedes med på jorden da han modsatte sig anholdelsen. Garner klagede over han ikke kunn få vejret, mistede bevidstheden og hverken betjentene eller andre foretog en hjerteundersøgelse af ham. En storjury ville ikke anklage Pantaleo, og så fulgte der omfattende protester og demonstrationer over hele landet.
Ud fra det som er offentligt tilgængeligt må jeg erklære mig enig med kommentatorer som Charles Krauthammer, der mener anklagerne er kommet for at dulme pøblen og professor Alan Dershowitz der mener sagerne er uden substans.
Alan Dershowitz er virkelig gået i kødet på Baltimore State’s Attorney Marilyn Mosby i dag for at anklage de seks betjente der har haft med Grays død at gøre, ved at sige at hendes anklager udelukkende er politik og “pøbelkontrol.”
Dershowitz beklagede at “dette er en meget trist dag for retfærdigheden,” og sagde til Steve Malzberg at Mosby reagerer ud fra et “ønske om at forhindre optøjer.” Det vil i “virkeligheden være umuligt,” forudså han at de seks betjente vil få en fair retssag.
Med hensyn til anklagerne om mord, sagde Dershowitz at der er “ingen gyldig, hypotetisk, begribelig grund til at mord skulle være begået” og at “dette er ren skueproces.” Han forudså at Mosby kunne blive afsat som anklager og Baltimores borgere kunne blive vrede, hvis og/eller når de “flytter til et sted med en anden demografisk sammensætning.”
Han konkluderer at det “er usandsynligt at der vil falde nogen domme i denne sag,” og hvis det sker vil de sandsynligvis “blive ændret efter appel.”
Politiets fagforening er fortørnede over Mosbys anklager.
Det som finder sted uden for domstolen er af større betydning for mig. Al Sharpton, MSNBC’s racehadsoppisker, der ikke har betalt de millioner af dollars i skat han skylder, er regelmæssig gæst i Det Hvide Hus, og hævder han vil stå i spidsen for en march i Washington. Dersom han udfører denne trussel håber jeg politiet og ærlige borgere viser deres opposition mod denne bestræbelse på at dæmonisere de som blot udfører deres arbejde i junglerne i byerne, og hvis arbejde Sharpton og hans type gør særdeles mere vanskeligt og ulovligt.
C) Pressen
Men hensyn til pressen, så læser jeg på nettet dagligt om unge sorte mænd der på brutal vis overfalder hvide der går forbi dem. Såsom denne.
Du finder ikke disse historier i the New York Times eller the Washington Post, nærmest som var det en regel. Disse historier lader mig formode at den falske forestilling om hvide der angriber uskyldige sorte forvrides af selektive nyhedsjournalister og derpå når ud til de dårligt informerede, dårligt uddannede og i det store og hele uciviliserede slyngler i ghettoer, og ophidser dem til netop en sådan opførsel medierne har gjort mulig ved sådanne løgne. Og tilmed lader forstå at en sådan opførsel nærmest er givet som en garanti.
.
D) De lærde - Kloge-ågerne
Ikke mindre foruroligende er holdningen hos de som i det store og hele ikke er berørt af de voldelige hændelser, en hvid venstreorienteret racisme der opmuntrer til mere af det samme. Som den sorte forfatter Chloe Simone Valdary så fortræffeligt argumenterer er det at behandle sorte som børn der ikke skal leve op til de samme regler som alle andre - den rene racisme.
Og forklaringerne apologeterne giver er forkerte. I tilfældet Brown i Ferguson, for eksempel, retfærdiggjorde hvide venstreorienterede tyveriet han begik som handlinger hos de som ikke har noget andet valg i et samfund, hvor alle embedsmændene og de fleste i politistyrken er hvide. I virkeligheden har de en særdeles god valgmulighed: Stemmeboksen. Aktivister hastede til Missouri for at registrere nye vælgere. Der var knap nogen der bed på. Ikkedesto mindree blev der afholdt et valg til lokale embeder. Antallet af sorte i byrådet blev tredoblet, skønt man kan tvivle på, hvor megen forandring dette vil medføre. Alle embedsmændene forbliver medlemmer af Demoraterne.
Ingen Republikaner, og helt sikkert ingen konservativ har efterladt så meget som et fingeraftryk på Baltimores offentlige institutioner i over en generation. Baltimores politiafdeling er som Detroits økonomi og Atlantas skoler produkt af den progressive fløj i Det Demokratiske Parti og i stor grad præget at sort identitetspolitik. Dette er et udpræget venstrefløjsprojekt og et Demokraternes projekt.
Ruin og kaos er der overalt hvor de går - men hallo det gør jo også de storslåede muligheder, så hvad betyder det dog?
De forsonende venstreorienterede kan aldrig overskue deres synspunkter mangel på sammenhæng. Dette er de samme personer der på den ene side er for at lovlydige borgere ikke skal have våben, mens de på den anden side støtter valgte som Baltimores borgmester der går ind for at at politiet skal se gennem fingre med forbrydelser, (ikke foretage for mange anholdelser) og dermed er det helt sikkert at lovløsheden eksploderer. (se denne på synopsis: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2015/04/arrester-ikke-sa-mange-bagsiden-af.html)
I Trayvon Martin sagen rørte pressen så meget i gryden at det så ud til at Martins død skyldtes racisme. Da det så viste sig at George Zimmerman var Hispanic med en sort bedstefar skabte de et journalistisk nyt begreb “Hvid Hispanic” Når nu betjentene i Baltimore, under de særdeles alvorlige anklager, nu viser sig at være sorte, så kan man undre sig over, hvordan dette kan passes ind i en racebetinget hændelse, skønt Salon’s Joan Walsh på absurd vis har forsøgt sig på Twitter. “Og der er ingen debat om, at ganske så tragisk så efterligner sorte betjente ofte deres kolleger holdninger.”
Det som virkelig fortjener at komme frem i lyset af alt dette er, at mange sorte i Baltimores kvarterer med optøjer prøvede at hindre plyndringer, og at stå som skjold mellem betjentene og pøblen. Mange tak til dem. Tak til de som følger love og regler og stoler på kendsgerninger frem for følelser. Uden dem ville vi alle leve i et kaos med vold og begær.
Det som også skal spørges ind til er, hvor meget præsidenten og tidligere minister Eric Holder og Sharptons opførsel og tale er del af og tæt knyttet til Obamas nye pres for at lægge de lokale politimyndigheder ind under forbundspolitiet?
Der er allerede en bevægelse undervejs i GOP’s program om Justitsministeriet indblanding i det lokale politi i Ferguson, Missouri og Sanford, Florida. Efter min mening er denne plan spækket med faremuligheder, og signalerer endnu et totalitært magtgreb af politisk karakter.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar