Tysklands energipolitik - NY Times smører læbestift på en gris
Klummeskribenten Thomas Friedman har vundet tre Pulitzer Priser. Hans evner som skribent er udstillet til fulde i hans artikel i New York Times den 6. maj, med overskriften “Tyskland den grønne supermagt.”
Det kunne se ud til han meget, meget gerne så at Tyskland fik en Nobel Pris for deres “energi forvandlings” program, og for det han anser som værende resultatet “stabilitet for vor planet og klima.” Som en ægte ordkunstner forstår han, hvordan man giver “grisen læbestift på” så den kommer til at ligne en ægte skønhed.
For at nå det ignorerer han let og elegant overskrifter i den tyske presse. F. eks. professor Dr. Horst_Joachim Lüde og energiprofessor Dr. Kurt Gehler:
Friedman undlod at nævne at 15000 kulminearbejder gik på gaden i Berlin for at protestere over at de mister deres arbejde. Dette i samme uge som han blev fortryllet af det grønne tyske energi ‘Wunder.’
Friedman hævdet at Energiewende “skal skabe krav således at omkostningen til sol- og vindkraft kunne sættes ned for at gøre dem til mulige førende og betalbare muligheder. Og med det har Energiewende været en ubetinget succes.”
Sig det til de tyske forbrugere der nu betaler de højeste energipriser i Europa. For nogle er elektricitet blevet en luksusvare. Ude at stand til at betale elektricitetsregningerne, der er over dobbelt så høje som vores, har 800000 fattige tyskere nu fået lukket for strømmen. Fremstillingsvirksomheder lukker ned i Tyskland og flytter til andre lande for at få billigere og mere stabil elektricitet.
Solanlæg og vindmøller producerer energi, jovist, men hverken stabil eller forudsigelig. Den tyske regeringen har bygget enorme vindmølleanlæg i Nordsøen. Man kæmper nu med at få lavet de manglende transmissionskabler så de kan tilsluttes det sydlige Tyskland uden at ødelægge store dele af det berørte idylliske tyske landskab.
Som en artikel i Bloomberg fortæller:
Keiko Hain, borgmester i Weissdorf, sagde at højspændingsledningerne der skal opføres for at imødegå problemet i nord ville være en skændsel mod hans by fra det 14. århundrede, der ligger 500 kilometer syd for den danske grænse.
“Vi er ikke overbevist om at der er brug for ledningsføringen og støtter i stedet de lokale værker,” sagde Hain over telefonen. “Den vil gå over et idrætsområde, og boligkvarterer og gøre det vanskeligt at planlægge virksomhedsudvikling.”
Bayerns premierminister Horst Seehofer, politisk allieret med Kansler Angela Merkel, er også imod den Nord/Syd gående forsyningsledning i hans stat og flere end 90 protestgrupper er dukket op over hele landet.
En frisk tysk regeringsrapport bemærker at Tysklands system “belønner de mindst effektive værker, og bidrager ikke til at beskytte miljøet, hæmmer, energiforsyningen, og lader de fattige stå med et problem.” Skal det have en Nobel Freds Pris hr. Friedman?
Tyskland er ved at bygge nye kulkraftværker for at skabe den energi der kom fra atomkraftværkerne der nu lukkes ned. Disse kulkraftværker skal benytte brunkul. Tysklands nyeste og mest energieffektive naturgasværker bliver tvunget til en status med uøkonomisk stand by da politikken bag Energiewende giver større præference til brug af vind og sol. Således skal der bygges brunkulsværker med store niveauer af forurening som følge, præcis det modsatte af regeringens grønne politik.
Med hensyn til Friedmans bekymring for “stabilitet for vor planet og klima” så kunne han trøste sig med den kendsgerning at optegnelser fra satellitter gennem de sidst 18 år og 5 måneder viser et statistisk flad linje, selvom CO2 indholdet i atmosfæren er steget med cirka 10%.
Tre store Oink - grynt, og øf til Friedmans makeup rapport. Det er grønt flæsk.
Charles G. Battig, M.D., Piedmont Chapter president, VA-Scientists and Engineers for Energy and Environment (VA-SEEE). His website is www.climateis.com.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar