Bibelen og den fattige
Set i lyset af de stadige misfortolkninger af Pave Francis’ udtalelser i de progressive medier, er det vist på tide igen at se lidt nærmere på Jesu ord i Markus 14:7. “De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem.”
Dette vers er næsten det samme som i 5. Mosebog 15:11 “Der vil altid være fattige i landet; derfor giver jeg dig den befaling: Luk din hånd op for din landsmand, for alle trængende og fattige hos dig i dit land.”
Hvad i alverden betyder dette? De fattige vil I altid have hos Jer. Hvordan kan den kendsgerning som jo blev slået fast af Jesus være sand, når den progressive ideologi og fortalerne for social retfærdighed argumenterer for, at det er regeringens opgave at udrydde fattigdom og fremme lighed på alle områder.
. 
Måske mente Jesus de “fattige i ånden?” De ville altid kunne være hos os og det ville ikke skulle afholde regering at beskatte og omfordele velstanden. Vi ved dog at lighed i indkomst ikke medfører lykken. Du kan jo tjene lige så meget ved dit arbejde som din nabo og stadig være ‘fattig i ånden.’
Den enkle betydning af ordene “De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem” betyder ikke fattig i ånden. Ordene henviser til den som virkelig er fattig, de som lever i fattigdom i den virkelige, ikke den metaforiske verden. Det er de Jesus hævder vi kan hjælpe til alle tider. Det er dem som vi skal være gavmilde over for.
Så hvordan kan vi gavmildt hjælpe den fattige? Hvis den fattige altid vil være hos os, så er Marxismens påstand om at vi kan udslette fattigdom ved blodig revolution en illusion. Regeringers velfærdsprogrammer - fremmet af Demokraterne i USA er også en illusion.
Hvis vi læser mellem linjerne kan vi se, at hele Det Demokratiske Partis program for at hjælpe den fattige fører til det forkerte. Det virkelige mål med partiets indsatser er ikke at hjælpe de fattige, som jo altid vil være hos os, men at opnå politisk magt ved at fortælle de som har gode hensigter løgne. Det er en løgn direkte mod Jesu lære. Der er intet større forræderi end at gøre det rigtige, men med det forkerte motiv.
Hvad kan vi på hvilket som helst tidspunkt gøre for at hjælpe de fattige? I den virkelige verden, den verden Jesus kom til for at velsigne og forsone er der tre ting vi skal gøre i denne hjælp. Den første er - Barmhjertighedsgerninger. Den anden er - Bedre muligheder og beskæftigelse. Den tredje er at - omvende verdens nationer til den jødisk-kristne etik. 
Det er selve Kristendommens ‘mission’ at overtale den rige til at være barmhjertig. Dette skal han gøre af egen fri vilje. Skattepenge opkrævet af regeringen og givet til de fattige er ikke velgørenhed, barmhjertighed. Det er tyveri!
Kirken kan ikke løse de fattiges problemer ved at opmuntre andre til at bryde et af De Ti Bud. I den udstrækning kristne ikke kan overtale den rige til at vise barmhjertighed, i den udstrækning har de fejlet med deres kristne budskab.
I virkelighedens verden kom Jesus for at frelse og velsigne. Hvis Carlos Slim Helú, en af verdens rigeste mænd, hævder at være katolik, så må han hjælpe de fattige i virkelighedens Mexico - ikke eksportere dem til United States.
Udover at vise barmhjertighed skal vi finde metoder til at øge produktionen af materielle varer. De fattige er i mange tilfælde fattige, fordi de mangler mad, husly, tøj og andre af livets materielle ting.
Hvordan øger vi produktionen? En sikker måde, som er blevet bevist, er gennem en økonomi der opererer i det frie marked og respekterer naturen sammen med nationale grænser. I den henseende har kapitalismen vist sig mest succesrig.
Alle steder, hvor kommunismen og socialismen er forsøgt gennemført er det eneste man har opnået er at gøre medlemmer af partiet rigere og mere magtfulde og gøre alle andre lige i det at være fattig. Nordkoreas ‘mørklægning’ som det kan ses fra rummet om natten er et sikkert bevis på fattigdommen.
Er det måske sådan at nogle af verdens nationer er fattige på grund af deres kulturmønstre? Den tyske sociolog Max Weber har argumenteret for, at der er en forbindelsen mellem den Protestantiske etik og kapitalismens ånd. Udover det ser vi også da det kristne budskab blev spredt til nationerne, således blev også velgørenhed og velstand. Selv Marx indrømmer at britisk kolonialisme var noget af det bedste der er sket på det indiske subkontinent.
Da Jesus sagde den fattige vil altid være hos os, fortalte han os også, at vi skulle åbne vore hjerter for velgørenhedshandlinger og arbejde hårdt. Det var ikke nogen opfordring til verdens arbejdere om at ‘Foren Jer.’ På samme vis var det heller ikke en appel til indkomstlighed eller social retfærdighed.
Den velhavende vil blive stillet til regnskab for sin mangel på barmhjertighed. Verdens regeringer vil blive stillet til regnskab, hvis de begrænser produktionen og udvikling. Den fattige vil blive stillet til regnskab dersom han ikke arbejder og kun vil leve af velfærd.
Ydermere er det at vide at den fattige vil vi altid have hos os, ikke for med rette at kritisere Kirkens rigdom. Herrens Hus står åben for alle. Ofte ejer det et samfunds skatte som kan uddeles som en barmhjertighedsgerning.
Jesus var ikke Marxist. Han prædikede ikke frihedsteologi. Han bad os om at bede: “Giv os i dag vort daglige brød.” Han opmuntrede os til at vise barmhjertighed og tro, “Komme dit Rige, Lad Din Vilje ske.”
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar