Sådan slås Kristendommen ihjel
Der har været en del postyr over en frisk Pew poll undersøgelse der fokuserer på Amerikas religiøse landskab. Det som har vakt mest opmærksom er den åbenbare nedtur for Kristendommen i U.S.
“De kristnes andel af U.S. befolkningen er for nedadgående,” begyndte artiklen.
Mange venstreorienterede blev glædeligt overraskede. Mark Tooley fra The Institute on Religion and Democracy’s bemærkede, “Sekularister og deres medsammensvorne er i ekstase. Den verdslige utopia som John Lennon sang om er nær. Kristendommen er endelig ved at dø!”
Dette er selvfølgelig langt fra sandheden som Tooley senere redegør for. Russell Moore præsident for Ethics and Religious Liberty Commission of the Southern Baptist Convention, påpeger, at det ikke er Kristendommen der er døende, men snarere “nær Kristendommen” der hænger i laser. Moore konkluderer “Og stor tak for det.”
De store trossamfund der har mistet flest “nær kristne” er katolske pg førende protestantiske. Ifølge the Washington Times, “for hver person der slutter sig til den Romersk Katolske Kirke er der seks der forlader den.” Oveni det er andelen af amerikanere der bekender sig til en af de “Seven Sisters of Mainline Protestantism” faldet fra en til seks til en til seksten, og det på blot 50 år.
Hos Anglikanerne ved Jamestown til Pilgrims ved Plymouth, og Puritanerne ved Massachusetts Bay, kan faktisk alle de førende protestantiske kirker i USA finde deres rødder, altså hos de som helt bogstaveligt grundlagde Amerika. Principperne i amerikansk demokrati blev født i de førende kirker.
Vækkelsen underGreat Awakening, blev prædiket af mænd fra de førende kirker. Mange af de første colleges og universiteter i USA blev oprettet af de førende kirker. Ydermere var 8 af de første 14 præsidenter episkopale. De åndelige og politiske rødder i Amerika er meget nært integreret med Førende Protestantisme. Hvilket tragisk fald!
Dette fører så et nødvendigt spørgsmål med sig. Hvorfor har den katolske kirke og de førende protestantiske kirker oplevet et sådant kollaps? Moore kommer med et bud på et svar da han bemærker, hvad Pew undersøgelsen faktisk åbenbarer, nemlig at de har “færre inkognito ateister” i Amerika. “De som ikke tror kan sige det - og stadig få ægtefæller, få jobs, være frivillig hos PTA, og endog stræbe efter at blive præsident. Dette er gode nyheder, fordi den form for ‘Kristendom’ kan være et middel til at nå målet - selvom det betyder afslutningen på ‘traditionelle familieværdier - og er det som J. Gresham Machen med rette kaldte ‘liberalisme,’ og det er en helt og aldeles anden religion end den apostolske tro overdraget af Jesus Kristus.”
Naturligvis er det de trosretninger der er mest inficeret af venstrefløjstanken (er der noget venstreorienteringen ikke kan korrumpere?) der har oplevet den værste nedtur. Som Tooley udtrykker det, “Førende protestantisme gik helt forkert da man glemte at balancere mellem det at være amerikaner og være kristen, ved at vælge amerikansk individualisme og hjemmelavet åndelighed frem for klassisk Kristendom. Næsten alle de førende seminarier har omfavnet modernismen i 1920’erne ved at forskertse det overnaturlige til fordel for en metaforiseret tro der er integreret med sociologi og politisk revolution.
En sådan udvandet teologi har produceret ‘øre kildende’ mennesker som John Shelby Spong, Marcus Borg, Rosemary Radford Ruether, Gene Robinson og den slags, sammen med kættersk sludder såsom Jesus Seminar. I årtier har mænd (og kvinder) som Spong og Borg skabt sig et navn ved at forkaste jomfrufødslen og Jesu guddommelighed. Hans sonende død og genopstandelsen hvert mirakel nedfældet i Det Nye Testamente, og så videre. Med andre ord har sådanne mænd og kvinder i et forsøg på at gøre sig selv “relevante” i virkeligheden forkastet enhver dogme i den kristne tro, samtidig med de kalder sig selv “Kristne.”
Ikke overraskende er det ‘frafaldne’ som disse der har været medvirkende til en sådan klar nedgang i deres trosretninger. Hvem ønsker trods alt at komme i en kirke der forkaster det overnaturlige og kun tilbyder meget lidt i udslidte platheder og selvhjælps råd? Hvem ønsker at komme i en kirke der ikke taler om tilgivelse af synd (meget mindre om eksistensen af synd) og håbet om evigt liv? I stedet for at give folk de evige sandheder har disse liberal menigheder været travlt beskæftiget med “social aktivisme.”
I udpræget grad er det samme sket med den katolske kirke i USA the Catholic Church in the U.S. Skønt den amerikanske katolske kirke, ulig de fleste af sine liberal protestantiske modparter, har været imod abort, ægteskab mellem personer af samme køn, og resten af den radikale seksuelle agenda, så har mange katolikker, sørgeligt nok, været alt for villige til at benytte ‘stor regerings’ aktivismen som en erstatning for barmhjertighed.
Som Paul Rahe siger det, da blev American Catholic Church “bytte for et bedrag der længe har fået indfanget rigtig mange af de førende protestanter i United States - den holdning af det at sørge for offentligheden svarer til velgørenhed - og derfor fostrede man stats paternalismen og underminerede det man selv forkyndte: At barmhjertighed er et individuelt ansvar og at det er rigtig godt at lægfolket slutter sig sammen under ledelse af Kirken for at udligne den fattiges lidelse.”
I tilgift gør den fanatiskee anti-dødsstraf fortaler Søster Helen Prejean, inspirationen for Susan Sarandon filmen Dead Man Walking, meget lidt for det “individuelle ansvar.” I et forsøg på at hjælpe Dzhokhar Tsarnaev undgå det ultimative ansvar for hans morderiske forbrydelser, vidnede Søster Prejean i straffesagen for den berygtede Boston Bombemand.
Til trods for manglen på nogen som helst vis offentligt at give udtryk for anger, bevidnede Prejean at hun følte at Tsarnaev var “oprigtigt ked af det” på grund af sine forbrydelser. Ligesom hendes katolske kammerater der går ind for ting som Obamacare, misforstår Prejean “stats faderrollen” og sand barmhjertighed.
Igen låner vi fra Mark Tooley, “Var hun bekymret for hans evige sjæl, eller hans fysiske liv, og sin egen politiske sag? Lad os bede for det første, men sidstnævnte synes mere sandsynligt. Hvis det virkelig er det sidste, så er Søster Prejean arketypen på den moderne kirkes afkobling fra evigheden og dommen, til fordel for terapeutisk beskyttelse og bekræftelse.”
Søster Prejean er et glimrende billede på, hvorfor den katolske kirke i USA er i voldsom tilbagegang. Ligesom med dens fremme af regeringsdrevet sundhedssystem, eller en mangfoldighed af andre programmer der skubber til statens rolle som ‘fader’ frem for det personlige ansvar. Nu i årtier har American Catholic Church vist “ligegyldighed” over for evigheden og dom. Således vil enhver der oprigtigt søger sandheden gå andre steder hen.
I det store og hele er de kirker i USA der vokser de samme som klart og tydeligt præsenterer sandheden. Naturligvis er størrelse af en kirke eller det at den vokser ikke altid målestokken for en sand og hellig kirke, men når man oprigtigt søger de åndelige sandheder som vi alle på et tidspunkt længes efter, da vil de flest af os “søgende” kende sandheden når vi hører eller ser den. Dette betyder ikke af flertallet af os vil gribe sådanne sandheder. Jesus advarede os om at dette ikke vil være tilfældet.
Vær ikke overrasket over at nedturen for Kristendommen fortsætter. Da det er blevet meget mere vanskeligt og farligt at være en der gå i Kristi fodspor, finder flere og flere hellere den “brede vej” som Jesus beskrev som ganske tiltalende. Dette er især tilfældet når såkaldte “kristne” viser vejen.
Trevor Grant Thomas
At the Intersection of Politics, Science, Faith, and Reason.
Trevor and his wife Michelle are the authors of: Debt Free Living in a Debt Filled World
Ingen kommentarer:
Send en kommentar