Sporet peger på Rousseau

Sporet peger på Rousseau

David R. Carlin

   

Hvad har St. Augustin (354-430) og Jean-Jacques Rousseau (1712-78) at gøre med optøjerne her for nylig i Baltimore? Rigtig meget.

I mange århundreder var Vestens civilisation (den verden der plejede at kunne kaldes Kristendom) med baggrund i den Augustinske teori om menneskets natur, ifølge hvilken mennesket er i bund og grund slet. På grund af Adam og Evas fald lever vi - alle og enhver - af en uimodståelig tilbøjelighed til at begå synd og umoralitet. Vi fortjener alle at komme i Helvede.

Men for cirka 300 år siden besluttede vi - eller i det mindste de mest “avancerede” tænkere blandt os - at gøre noget ved dette dystre livssyn. Vi adopterede et noget mere lyst livssyn, mennesket er i bund og grund godt. Ifølge naturen har vi en tilbøjelighed til at være gode - at hjælpe vort medmenneske og være medfølenden når han lider.

Hvis det var Augustinus der bedst udtrykte det gamle livssyn så var det Jean-Jacques Rousseau der bedst artikulerede det nye og lysere livssyn. Så lad os sige, sådan rent belejligt, at vi plejede at være Augustinere, men nu er vi Rousseauanere.

Begge synspunkter måtte stå til regnskab for helt åbenlyse undtagelser i forhold til deres teori. For Augustinerne var der lige det underfundige at nogle personer, trods altså deres formodede slette sind, faktisk var gode, og i nogle tilfælde rene helgener. Hvordan kunne dette dog være? Svaret: De var gode af nåde kommende fra Gud. Menneskets natur trak den modsatte vej, men Guds nåde, mere kraftfuld end naturen, løftede dem op. Der fulgte af dette, at vi skulle søge Guds nåde oprigtigt ved at bede dag og nat, og vi skal ikke begå den skæbnesvangre fejl at afvise den når den tilbydes.

Augustinernes holdning omfattede også, at det var vigtigt at personer der ikke var helgener (personer, underforstået de som ikke havde modtaget Guds nåde) afholdt sig fra samfundets og regeringens onde kræfter. Disse begrænsninger ville selvfølgelig ikke gøre dem ‘gode’ men i det mindst ville det sædvanligvis forhindre dem i at begå mange af de grovere former for ondskab som de, efter naturen, har tilbøjelighed til. De ville stadig være syndere (fortjenende evig fordømmelse) men i det mindste ville de ikke være røvere, voldtægtsudøvere og mordere.

For Rousseauanere er der det besynderlige at mange personer, trods menneskets grundlæggende godhed faktisk er umoralske, nogle af dem i svær. Hvordan kan en tilhænger af Rousseau forklare verdens røvere, voldtægtsudøvere og mordere? Hvordan kan han forklare Hitler og Stalin? Svaret er at mange personer, trods deres naturlige tilbøjelighed til godhed, er blevet fordærvet at et stadig mere ufuldkomment samfund. Den håndgribelige implikation af dette er at samfundet skal laves om, således at det ikke længere blokerer og forvrider vor naturlige tilbøjelighed til godhed. .

Hvis du derfor er en Rousseauaner (og alle os moderne er mere eller mindre af slagsen) vil du være en der gør samfundet bedre, ja verden bedre. Hvis du er moderat, vil du være en social og politisk reformist, hvis du er radikal vil du være revolutionær. Og hvis du løber ind i nogen der siger, “Jeg er hverken radikal eller reformist, jeg er konservativ, jeg hader Rousseau,” så plejer det at vise sig, efter nærmere undersøgelse, at han faktisk mener, “Jeg er en slow-motion reformist.” Meget få af os såkaldte konservative er Augustinere, hvilket er hvad de burde være hvis de er anti-Rousseau.

Når Baltimores borgmester trak sin brug af ordet “bandit” for at beskrive de som lavede optøjer i byen tilbage, og erstattede det med udtrykket “vildledte unge mænd,” så talte hun som en discipel af Rousseau, og kom dermed i samme selskab som Robespierre og Lenin.

Knægtene der smadrede CVS (apotek) for eksempel, og dermed skabte meget stort besvær for de ældre sorte kvinder og mænd der bruger CVS som afhentningssted for deres medicin - ja, så var disse knægte altså ikke slemme knægte  (der er jo ikke nogen af den slags), næh, det var gode knægte der tilfældigvis gjorde noget slemt. Og hvorfor gjorde de så det? Jo, fordi vort stadig ufuldkomne samfund havde “vildledt” dem.

Og hvordan har samfundet “vildledt” disse knægte?  Ifølge præsident Obama (vor mest gennemført Rousseauaner) ved at have racistiske betjente og ikke ved at “investere” nok penge i ghettoer.

David Carlin, a professor of sociology and philosophy at the Community College of Rhode Island at Newport, is the author of The Decline and Fall of the Catholic Church in America and Can a Catholic Be a Democrat?

Read more at http://spectator.org/articles/62713/road-back-rousseau