Eldrevne busser sparer hverken penge eller miljøet
Fra Chicago til San Francisco, er adskillige byer over hele nationen i færd med at erstatte nogle af, eller alle deres dieselbusser med elektrisk batteridrevne busser. Hvorfor? Selvfølgelig af den noble grund at man vil reducere brugen af fossile energikilder for at bekæmpe den menneskeskabte klimaforandring.
Enhver kommunalbestyrelse der overvejer at være med til dette burde læse rapporter fra the Institute for Energy Research (IER) eller artiklen fra januar i Pacific Standard der viser at disse byer får langt mindre end de selv mener og har satset på.
El-dreven bustransport koster cirka 40% mere i gennemsnit end den reneste nye dieseldrevne bus, og de batteridrevne skolebusser er dobbelt så dyre som nye diesel ditto skolebusser.
I tilgift med de højere omkostninger til selve busserne skal byer der erstatter deres dieselflåder med el-busser betale for at installere ladestationer og anden infrastruktur, hvilket igen får omkostningen til at øges ganske betragteligt.
.
For eksempel kan EIR fortælle, at the Central Ohio Transit Authority bruger $2 millioner på ladestationer for at oplade sølle 10 busser man købt for at erstatte dieselbusser.
Værre er det at the Chicago Metropolitan Agency for Planning belønnede byen med $15.5 millioner forbundsmidler til den elektriske infrastruktur, herunder seks elektriske busser til lufthavnen, ni hurtig-ladestationer og 182 almindelige ladestationer.
Pålidelighed er alfa og omega for de som er afhængige af offentlig transport. Arbejdende der kører med bus har brug for at møde til tiden på arbejde, og forældre forventer at deres børn kan ankomme sikkert til klassen før klokken ringer. Dog viser IER undersøgelsen at elektriske busser bryder sammen ret så ofte, og kører lange færre kilometer per opladning end man stillede i udsigt, og alt for ofte efterlades passagererne på landevejen.
For eksempel måtte de seks kinesisk fremstillede elektriske busser til Martha’s Vineyard man købte i juni 2018 sendes til vedligeholdelse og reparation efter blot få ugers drift. Busserne kunne ikke klare at kørelyset blev tændt.
På lignende vis har de batteridrevne busser som Los Angeles bestilte ikke levet op til at kunne køre til deres destinationer. Busserne kunne ikke klare bakkerne, ikke køre uden problemer i mere end 160 kilometer, eller blot blive på vejen. Los Angeles første fem busser var så upålidelige at de måtte trækkes ud af køreplanen efter at have kørt færre end 10 kilometer.
Albuquerque havde bestilt en flåde på 20 busser. Af de 16 leverede blev de syv sendt tilbage, fordi de brød sammen, lækkende batterier, problemer med akslerne, og de kunne ikke lades ordentligt op. Det undrer ikke at Albuquerque endte med at annullere resten af ordren. Selvom hverken IER eller Pacific Standard debatterer det så vil byer der går over til elbusser højst sandsynligt opdage at regningen for regningen for elektricitet til bybusserne stige betragteligt, medmindre de skærer ned på elforbruget på andre områder.
Og afhængig af den energikilde der benyttes lokalt, så vil enhver reduktion i CO2 udledninger ved transportflåden være sat ud af spillet ved de forøgede emissioner fra de kraftværker der laver den elektricitet der skal oplade køretøjerne.
Oveni i det skal byer der overvejer at gå over til elbusser - med baggrund i en formodet miljømæssig gevinst - sådan set stå til regnskab for den giftige forurening der opstår ved minedrift og raffinering af materialerne til deres batterier, forureningen ved fremstillingen af batterierne og omkostningen eller spildet ved opbevaring og eller behandling eller genbrug af de nedslidte batterier.
Den økonomiske omkostning til batterier der benyttes i el-køretøjer er stor, og bør tages med i regnskabet når byer overvejer at gå over fra de pålidelige traditionelle køretøjer til el-drevne busser, især i betragtning af, at batterier ikke er billige og livslængden på disse batterier ofte ikke lever op til det lovede.
Dette punkt bør især overvejes i regioner der erfaringsmæssigt oplever længerevarende perioder med ekstrem kulde eller varmt vejr (som Chicago under vintre eller Albuquerque om sommeren). Ekstreme temperaturer slider på batterierne, nedsætter deres levetid, gør oftere opladning nødvendigt, svarende til færre driftstimer eller måske endda udskiftning.
Ethvert beløb der bruges ud over det det koster at købe traditionelle busser - herunder naturgasdrevne busser - er penge der ikke kan bruges på andre presserende udfordringer byerne og de lokale regeringer står med. Byer har ofte ikke penge til at reparere huller i vejene, holde deres biblioteker og svømmehaller åbne om sommeren. Undertiden kniber det også med at have nok midler til de ansattes pensioner.
At gå væk fra en busflåde der kører på fossile energikilder til en batteridreven er et omkostningstungt signal. Byerne burde holde sig helt borte fra denne forfejlede politik.
H. Sterling Burnett, Ph.D. (hburnett@heartland.org) is a senior fellow on energy and the environment at The Heartland Institute, a nonpartisan, nonprofit research center headquartered in Arlington Heights, Illinois.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar