Afgifter gjorde America Great
Mens limousinen førte ham til Det Hvide Hus, kunne Larry Kudlow ikke have været tilfreds med overskriften i: "Kudlow modsiger Trump om afgifter."
Historien er: "National Economic Council Director Lawrence Kudlow anerkendte søndag at amerikanske forbrugere ender med at betale for administrationens afgifter på import fra Kina, og går imod præsident Trumps gentagne, ikke korrekte, påstand om at kineserne kommer til at betale.”
Som frihandels forkynder har Kudlow indrømmet på Fox News at forbrugerne betaler afgifterne på produkter der er fremstillet i udlandet som de køber i the U.S. Dog er det under nogen omstændigheder ikke hele fortællingen.
En afgift kan beskrives som en skat på salg eller forbrug som forbrugeren betaler, men afgifter er også en skatte- og reguleringsmulighed.
Hvis du ikke køber kinesiske varer og i stedet køber varer fremstillet i andre nationer eller i USA, så betaler du ikke afgiften.
Kina taber på salget. Det er derfor Beijing, der har et årligt handelsoverskud over for USA på mellem $350 til $400 milliarder, og som vi altså betaler, hyler allerhøjest. Dersom Donald Trump indfører en afgift på 25% på den $500 milliarder samlede kinesiske eksport til USA - se det vil forkrøble Kinas økonomi. Virksomheder, fabrikker der ønsker sikker adgang til U.S. markedet ville flygte i panik fra Riget i Midten.
Det var afgifter der gjorde America Great. Det var de skatter som vore første og største statsmænd havde tiltro til før globalister som Woodrow Wilson og FDR kom til.
Afgifter for at beskytte producenterne og sikre arbejdspladser var Det Republikanske Partis vej til magt og velstand i det 19. og 20. århundrede, før fremkomsten af the Rockefeller Eastern venstreorienterede establishment og at man omfavnede det britisk fostrede kætteri med uhæmmet frihandel.
The Tariff Act of 1789 blev indført med det erklærede formål, “opmuntre til og beskytte virksomheder.” Det var den anden lov vedtaget af den første Congress under ledelse af Speaker James Madison. Den blev udformet af Alexander Hamilton og godkendt af Præsident Washington.
Efter the War of 1812, indførte President Madison, støttet af Henry Clay og John Calhoun og ekspræsidenter Jefferson og Adams the Tariff of 1816 for at holde britiske tekstiler ude af konkurrencen så amerikanerne kunne bygge egne nye fabrikker og komme ind til den eksploderende U.S. marked. Det fungerede fint.
Afgifter finansierede Mr. Lincoln's War. The Tariff of 1890 bærer navnet af Ohio Congressman og fremtidige præsident William McKinley, der sagde at en udenlandsk producent “ikke har ret eller hævd på lighed med vore egne ...Han betaler ingen skatter. Han udfører ingen borgerlige pligter.”
Det er økonomisk patriotisme at sætte America og amerikanerne i første række.
The Fordney-McCumber Tariff gav Presidents Warren Harding og Calvin Coolidge overskuddet til at iværksætte at Wilsons indkomstskatter kunne sættes ned, og dermed igangsætte det mest dynamiske af årtier - De Brølende Tyvere.
At the Smoot-Hawley Tariff var årsag til Depressionen i 1930’erne er en New Deal myte som amerikanske skolebørn er blevet indoktrineret med i årtier.
The Depression begyndte med kollaps af aktiemarkendet i 1929, NI måneder før Smoot-Hawley blev til lov. Den ægte Slyngel: The Federal Reserve, der svigtede med at understøtte den tredjedel af pengemængden der var blevet udslettet ved tusinder af bankkrak.
Milton Friedman lærte os det.
En afgift er en skat, men formålet med den er ikke blot at skaffe midler, men at gøre en nation økonomisk uafhængig af andre, og få borgerne til at stole på hinanden frem for udenlandske foretagender.
Princippet bag en afgift er den samme som benyttes af U.S. colleges og universiteter der opkræver højere betaling fra udenlandske studerende end deres amerikanske studerende.
Hvilken patriot ville overlade den økonomiske uafhængighed i sit land til den “usynlige Hånd” hos Adam Smith i et system skabt af intellektuelle, hvis troskab gælder en ideologi ikke et folk?
Hvilke ‘store’ nationer har frihandelens fortalere nogensinde opbygget?
Frihandel er en politik af falmende og fejlslagne kræfter der er udover deres storhedstid. I det halve århundrede der fulgte efter vedtagelse af the Corn Laws, beviste briterne det tåbelige i frihandel.
De indledte den anden halvdel af det 19. århundrede med en økonomi der var dobbelt så stor som USA’s og de sluttede med en økonomi det halve af vores og på samme niveau som Tysklands, der under Bismarck havde adopteret det der var kendt som Det Amerikanske System.
Af de nationer der er gået frem til økonomisk fortrinsstilling i de seneste århundreder - Det Britiske før 1850, the United States mellem 1789 - 1914, Japan efter 2. Verdenskrig, Kina i de seneste årtier - hvor mange af dem gjorde det gennem frihandel? INGEN. De praktiserede alle økonomisk nationalisme.
Problemet for President Trump?
Når først en nation er afhængig af de billige varer, som netop er det narkotikum frihandelen giver, er det sjældent i stand til at gøre sig fri igen. Tabet af landets økonomisk uafhængighed følges op af tabet af politisk uafhængighed, tab af landets storhed, og i sidste ende tabet af den nationale identitet.
Brexit var det britiske folks Råb om at komme fri af kvælergrebet, at man havde mistet sin uafhængighed og var desperat for at få den tilbage.
Patrick J. Buchanan is the author of "Nixon's White House Wars: The Battles That Made and Broke a President and Divided America Forever."
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar