mandag den 13. maj 2019

Hvorfor forskellen på den måde en skjorte knappes på - mænd - kvinder

Hvorfor kvinders bluser knappes omvendt

Den verden vi lever i er mest for højrehåndede. Kun cirka 10-15% af befolkningen er venstrehåndede. Som resultat af den kendsgerning er det for det meste design til højrehåndede der kan købes. Det betyder så ofte at venstrehåndede står tilbage kæmpende med ting resten af os finder helt naturligt; klippe papir med en almindelig saks, benytte en dåseåbner, tage noter med et åbent ringbind, eller benytte en blyant til at skrive med uden at du bliver farvet at grafitten. Men der er en ting venstrehåndede er bedre til end højrehåndeden: Knappe en skjorte.
Dog kun hvis du er kvinde.


På billedet er to modeller der er iført en skjorte med knapper, en kvinde, en mand. Hvis du ser omhyggeligt efter - læg især mærke til den ikke knappede del nær halslinjen hos dem begge - og du vil bemærke at skjorterne knappes fra hver sin side. For kvinder er det fra den venstre side. For mand fra den højre. Resultatet er at det er lettere for venstrehåndede kvinder at knappe deres skjorte, bluse end for højrehåndede at gøre det samme.
For mænds vedkommende er der i det mindste en almindelig accepteret grund til knappernes placering - krigsførelse. Ifølge the Atlantic, "kommer den mest sandsynlige forklaring fra den kendsgerning at beklædningen, for velhavende mænd, ofte omfattede våben,” og det betød at højre hånd skulle være fri til at gribe et skjult våben, en pistol, en dolk eller andet. Ydermere fortæller the Atlantic, at det er årsagen til at billeder med "hånd i vestelommen” [var] populære i det 19. århundrede, da det “betyder at hånden kan benyttes fra en åben del af overtøjet - højre til venstre” og gribe det våben der er skjult inden i frakken, når der er brug for det.
At kvinders skjorter knappes omvendt - er ikke nær så oplagt. Det rent praktiske kan have spillet en rolle. Smithsonian forklarer:
I løbet af historiske perioder, som Renæssancen og Victoriatiden var kvindernes tøj ofte meget mere komplicerede og forfinede end mændenes - tænk på korsetter, underskørter, tournure. Men hvor de rige mænd ofte selv klædte sig på, havde de rige kvindelige familiemedlemmer ofte tjenerinder der hjalp dem med at komme i tøjet, både af hensyn til luksus og af nødvendighed. For at gøre det lettere for tjenerne at knappe deres arbejdsgivers kjoler rigtigt, kan skræddere meget vel have begyndt at sy knapper i på den modsatte side. 
Men der en anden god grund. The TODAY show tilbyder en af Chloe Chapin, en modehistoriker. Ifølge Chapin, “I 1880’erne var det på mode at kvindernes tøj skulle være mere traditionelt maskulint. Imidlertid var det mange steder ulovligt at være klædt som en mand offentligt, så der var det at have en anden måde at placere knapperne på måske med til at bekræfte at det var en kvinder der var iført tøjet.”
Uanset hvad så er det en af de sjældne gange hvor designet på sæt og vis er en hjælp til venstrehåndede.

Bonus fakta: Det mest berømte eksempel på portrætter, hvor personen har hånden i vestelommen er de af Napoleon Bonaparte. Endnu en grund til berømmelsen udover han var kejser over Frankrig er hans højde - han var meget lille. Og det var han så ikke alligevel. Napoleons højde angives ofte til 5'2", hvilket er årsag til myten. Men det var i franske fod/tommer, et målesystem man gik bort fra efter Den Franske Revolution. Den moderne engelske udgave ville således angive hans højde til cirka 5'6", (1,70 meter) hvilket dog er mindre end mænds højde i dag, men muligvis slet ikke så usædvanligt på Napoleons tid.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails