Menneskeracen: Foragtelig?
Da Hillary Clinton kaldte halvdelen af Trumps støtter for en “basket of deplorables,”begik hun politisk harakiri. Ikke desto mindre artikulerede hun det, dog på værste vis, at hun var inde på noget.
Om du støtter eller ej Trump er ikke pointen her. Læg politik til side, og mange af os er ‘ynkelige.’ Vi lever trods alt i et ‘smid-væk-samfund’ en forbrugskultur hvor alt, og jeg mener alt - kan erstattes, skiftes ud til noget bedre. Vor ‘smid-væk’ kultur gør os ikke blot ufølsomme. den gør os overfladiske og usympatiske.
Denne kultur kan beskyldes for at være “relaterende til overflødighed,” hvor den måde vi ser på tingene former den måde vi opfatter vore relationer. I bund og grund har vi udviklet holdninger til overflødigheden og til genstande, møbler, bøger, udstyr, kæledyr og endog mennesker.
Denne ynkelige holdning til overflødigheden gennemsyrer enhver afkrog i samfundet, fra Paris gader til de snedækkede bjergtoppe i Peru.
Når nu Peru nævnes...
Om morgenen den 24. juli 1911 snublede Hiram Bingham, en eventyrer, opdagelsesrejsende fra Yale University, over et af de største arkæologiske fund i det 20. århundrede: Machu Picchu.
Indhyldet i tåge og omgivet af frodig vegetation og på særdeles stejle bjergskråninger lå Inka Citadellet, et af verdens største undere. Men Machu Picchus storslåethed trues nu af grådighed og dumhed.
Machu Picchu (Anton_Ivanov/Shutterstock.com)
Perus regering ønsker at fremme turismen ved at bygge en ultra-moderne lufthavn i nærheden.
Bygget i det 15. århundrede befinder Machu Picchu sig i Andesbjergene i 8000 fods højde. Berømt for sine sofistikerede stenmure der består af enorme blokke uden brug af mørtel er citadellets spændende bygninger opført efter astronomiske målinger og med en storslået udsigt.
Som et af verdens mest spektakulære stykker ingeniørarbejde er Machu Picchu en påmindelse fra fortiden proppet med kunstværker og mystik.
Perus regering tror helt klart at en avant-garde lufthavn, proppet med Starbucks og KFC vil glæde Inka guderne. Opførelsen er indledt. Mens jeg skriver er bulldozers i arbejde i Chinchero, en lille landsby nær Machu Picchu.
Man kan så spekulere på om Bingham efter hans udfordring om at udforske et af de mest storslåede steder på planeten også forestillede sig den dag da mennesker fuldstændig skulle smadre dette spektakulære mindesmærke over menneskets opfindsomhed. Machu Picchu består af bygninger, plazas, og platforme forbundet med hinanden med snævre stier og gyder. Og nu vil det meget snart også have en velassorteret Duty Free butik.
Hvad er det dog med os mennesker? Hvorfor skal vi insistere på at tilføje et “menneskeligt aftryk” hvor der ikke er brug for et sådant? Hvorfor ødelægge noget så helligt?
Er der ikke allerede tilstrækkeligt med naturens Undere i verden der egner sig til Instagram? Har vi ingen respekt for storhed?
Uansvarlighed og hensynsløshed.
Ifølge en 2018 undersøgelse udgivet i the Proceedings of the National Academy of Sciences, svarer den samlede vægt af alle 7,6 milliarder mennesker til sølle 0,01% af hele biomassen på planeten Jorden. Bakterierne, udgør til sammenligning op til 13% af al biomasse. Planter står for 83%. Alle andre livsformer udgør op til 5% af den samlede vægt. I betragtning af at vi sådan set er letvægtere helt bogstaveligt så ved vi så sandelig, hvordan vi skal sætte vore aftryk.
I de 70000 år det moderne menneske har betrådt denne planet har vi gjort os bemærket. Kunst, videnskab, teknologi, kultur, bliv selv ved, er menneskets aftryk. Men lad os være ærlige, vi er blevet for luksusprægede for komfortable.
Vi er skrøbeligere end nogen sinde, federe og dovnere. Denne ladhed, dovenskab er ikke blot fysisk, der er også mental.
Hvis du tvivler så se blot på hvad der sker i Frankrig. I april blev taget og spiret på Notre Dame Katedralen skadet af en meget omtalt brand. Mens nogle opfordrer til at det engang så glorværdige stykke arkitektur skal genopbygges til sin oprindelige skønhed, så har et arkitektfirma foreslået at erstatte taget med en swimmingpool. Jo, en swimmingpool. Det mennesker urinerer i.
Kort tid efter branden sagde Emmanuel Macron at han var åben for “midlertidig gestus” der ville gøre bygningen “smukkere end nogensinde før.” Da den franske præsident ytrede disse ord - mon han havde en swimmingpool i tanke? Måske kan arkitekterne installere en stor rutschebane til børnene? Det er da en udmærket måde at hylde et af de fineste stykker middelalderarkitektur mennesket har skabt, ikke sandt?
Ved brug af sproget, kunsten, kundskaben og arkitekturen efterlader menneskeheden udødelige spor fra en svunden fortid. Diss spor hjælper med til at definere vor civilisation. Vore handlinger og attituder definerer vort eftermæle. De definerer den måde, hvorpå vi vil blive betragtet af fremtidige generationer.
Machu Picchu og Notre Dame, i deres mest oprindelige former er eksempler på organisk kultur. Vi ser på disse forbløffende manifestationer af menneskets kunnen og kunst med en blanding af beundring og ærefrygt. Sådanne arkitektoniske værker afspejler på beundringsværdig vis kulturer fra årene der er forløbet. Om få hundrede år, mens vi fortsætter med at “modernisere” store ingeniørværker hvad vil vore “præstationer” sige om os? Hvad ønsker vi at blive husket for?
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar