Antal mord under Obama og under Trump - en kæmpeforskel
En overskrift i the New York Times december 2018 kom med en sjælden godbid fra the Times om Trump tidsalderen da man lader læserne få at vide: “U.S. antallet af mord er ved at falde stort.
Selvom den officielle statistik fra FBI ikke er tilgængelig før i september måned, anerkendte the Times at “antallet af mord i the United States i 2018 ser ud til at være det største fald oplevet i fem år.” Det foreløbige estimat på 7% svarer til 1000 færre dødsfald/mord.
Der mangler dog et ord i artiklen af Jeff Asher, ikke overraskende, og det er ordet “Trump.” Endnu et ord mangler det er ordet “Obama.” Asher og hans redaktører foretrækker at årsagen til faldet i forbrydelserne skal forblive et mysterium.
Hvis der var en Pulitzer pris for undvigelser så ville Asher være i front. “At finde frem til forandringen i antallet af mord nationalt er langt lettere end at forklare, hvorfor det sker,” skrev han. “Der er stadig ingen enighed om, hvorfor antallet af mord steg i 2015 og 2016, selvom forskellige teorier har været fremført, herunder at det er tilfældigt.”
Blandt de som er villige til at se hvad der skete i 2015 og 2016 er der en vis enighed. Chicagos borgmester Rahm Emanuel satte fingeren på det ved et hastemøde for borgmestre og politichefer sent 2015.
Hvis medierne vælger at være uden antydning af en løsning så var Emanuel det ikke. Han forklarede fænomenet til Attorney General Loretta Lynch, og sagde, “Betjente ønsker ikke i sig selv at være en nyhedshistorie, De ønsker ikke at deres karrierer slutter tidligt, og det har en indvirkning.”
Emanuel vidste udmærket at stigningen i kriminalitet faktisk begyndte i august 2014. En dag efter Ferguson, Missouri, da Michael Brown blev skudt af betjent Darren Wilson, dukkede the Washington Post’s Jonathan Capehart op på MSNBC for at forklare hvad der skete. Han havde helt galt fat i sagen.
Capehart kædede det at Brown blev skudt sammen med det som overgik Trayvon Martin to år tidligere og accepterede vidneudsagn af en svindler “hænderne op, skyd ikke,” som værende sandheden og insisterede på at sorte mænd i Amerika levede som “under belejring.” I de næste seks måneder, var det budskabet der blev sendt på alle de større medier, undtaget Fox News.
Tre dage efter skudsepisoden fik Brown samme behandling af the Washington Post som Trayvon, Man viste et stort foto af ham med kasket og trøje og forklarer, hvordan denne “milde gigant”, manden “for sky” til football, havde kæmpet for at få et diplom af en slags.
Fem dage efter skudepisoden tonede præsident Obama frem og talte til nationen om Ferguson. Som en afrikansk-amerikaner var han jo den perfekte, og eneste til at fortælle sandheden.
Obama kunne have sagt at Brown, som Trayvon Martin før ham, flyttede fra hjem til hjem da hans familie var gået i opløsning, at han kom ud i et liv med stoffer og vold, og projekterede sin vrede mod sine forældre over for en hvid myndighedsperson. Obama gjorde intet af det.
Han gjorde det han havde gjort i Trayvon sagen, og sammenlignede sin skæbne med “ofret” i dette tilfælde Michael Brown. “Vi mistede en ung mand, Michael Brown, under hjerteskærende og tragiske omstændigheder,” sagde Obama på en pressekonference. “Han var 18 år gammel, og hans familie vil aldrig holde Michael i deres arme igen.”
Senere, efter at være mødtes med demonstrerende i Ferguson forestillede Obama sig værende i Brown sko, “Mine tanker gik tilbage til hvordan det var for mig da jeg var 17, 18, 20 år.” Han gik sådan set sin ‘velsignelse’ til pøblen.
Om betjent Darren Wilson, havde Obama ikke meget at sige. Mens Ferguson brændte måtte Wilson og hans familie gå i skjul, og han dukkede kun op møder med juryen.
Politiet over hele landet noterede sig budskabet. Selvom de gjorde alt rigtigt i handlemåden over for en sort person, kunne de dog blive anklaget, suspenderet, få dødstrusler og komme i fængsel, fuldt ud vidende at politikerne med glæde ville ofre betjentenes fremtid til pøblen.
Kriminalitetsekspert Heather Mac Donald kalder denne reaktion for the “Ferguson Effect.” I 2016 skrev Mac Donald, “Antallet af anholdelser, mange tiltalefrafald, og seen fingre gennem løsgængeri blev almindeligt i mange byer, hvor data om sådan politiaktivitet var tilgængelig. Arrestationer i St. Louis og County, for eksempel, faldt med en tredjedel efter skudepisode med Michael Brown. Anholdelser af narkohandlere faldt med to tredjedele i Baltimore op til i november 2015.”
Syv måneder efter skudepisoden havde the Washington Post en artikel af Jonathan Capehart med overskriften, “‘Hænder op, skyd ikke’ var bygget på en løgn.” Efter frigivelsen af en rapport fra Justitsministeriet indrømmede Capehart, “Brown overgav sig aldrig med hænderne over hovedet, og Wilson havde fuld ret til at skyde Brown.”
Pøblen fik aldrig den forklaring. Den fortsatte med at råbe “Hands up, don’t shoot” i hvilken som helst by aktivisterne og medierne forsøgte at gøre til et nyt Ferguson. Og Obama fortsatte med at ‘velsigne’ dem.
Resultaterne var katastrofale. I 2015 steg antallet af mord med næsten 11%, det mest voldsomme hop i 50 år. I 2016 øgedes antallet af mord med 8,5% over 2015. Næsten 3000 flere amerikanere blev myrdet i 2016 end i 2015, cirka 1800 af dem sorte.
I Missouri, stedet for hændelsen var antallet forbløffende. Efter Ferguson postyret havde St. Louis det højeste antal mord i nationen i 2014, et ‘førerstilling’ man holdt i hele 2017.
Over hele staten blev antallet af mord næsten fordoblet fra 2014-2017.
I 2017, fladede antallet af mord i landet ud. I 2018 faldt det. I 2019 ser det igen ud til at falde. Redaktørerne på Times hævder ikke at ane hvorfor det sker.
Kendsgerningen at pøblen ikke længere har en cheerleader i Det Hvide Hus - men det har betjentene - kunne aldrig falde dem ind at overveje.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar