Klimaforsker på topniveau kalder 'global opvarmningskrise' for sludder

Thomas Lifson

En særdeles kvalificeret og erfaren klimaforsker med uangribelige akkreditiver har forkastet det uvidenskabelige grundlag for dommedagsscenariet over en formodet klimakrise.

Hans arbejde er endnu ikke blevet taget op i vort land, men det skal nok komme. Han skriver på det australske site Quadrant. Tony Thomas introducerer den engelsktalende verden for Dr. Motoaka Nakamuras sandheder. (hat tip: Andrew Bolt, John McMahon).

Der findes en oceanograf og meteorolog på topniveau der er klar til at råbe “Sludder!” om den “globale opvarmningskrise” der synes så åbenbar for de som laver modeller over klimaet, men ikke i den virkelige verden. Han er lige så kvalificeret, måske bedre, end de modelskabere han kritiserer - de hvis forudanelser om År 2100, med en øgning på 4 grader celsisu har fået verden til at bruge $US1.5 milliard om året for at bekæmpe CO2 udledninger. 

Det drejer som om Dr. Mototaka Nakamura. I juni måned udgav han en lille på på Japansk om “den sørgelige tilstand i klimavidenskaben. Titlen på bogen er “En klimavidenskabsforskers indrømmelser.” Den globale opvarmnings hypotese er en ikke bevist hypotese, og det standpunkt er han yderst kvalificeret til at indtage. Fra 1990 til 2014 arbejdede han med dynamikkerne bag skyerne og de kræfter der blander atmosfæren og oceaners strømme på mindre såvel som planetarisk skala. Hans grunduddannelser er fra MIT (han er doktor i meteorologisk videnskab), og fra  Georgia Institute of Technology, fra Goddard Space Flight Centre, fra Jet Propulsion Laboratory, Duke and Hawaii Universities og the Japan Agency for Marine-Earth Science and Technology. Han har udgivet over 20 forskningsartikler om klimaet og havstrømme.

Nutidens enorme opbud af “global opvarmningsvidenskab” er som en pyramide vendt på hovedet, bygget på arbejdet af nogle få snese af alvorstunge modeller over klimaet. Her hævdes at de demonstrerer menneskeforårsaget CO2 udledninger som værende årsagen til den seneste globale opvarmning og forudsiger denne opvarmning fremover. Enhver ortodoks klimaforsker antager sådanne resultater ved modellernes sorte boks som noget fastslået.

Dr. Nakamura har netop gjort sit arbejde tilgængeligt for den engelsktalende verden:

I juni måned var det ikke udkommet på engelsk og kun brudstykker var oversat og kom i cirkulation. Men Dr Nakamura kunne sidste uge tilbyde via en  gratis Kindle version sin version på engelsk. Det er ikke en oversættelse, men et friskt essay der henviser til hans originale konklusioner:

Den kritik han fremfører er omfattende.  

Data integritet

(AT har netop udgivet historien om at Canada's Environment Agency har kasseret præcise historiske data og erstattet sine modeller med hvad de data burde have været, f.eks.)

Nu er Nakamura på banen igen og anklager yderligere de ortodokse videnskabsforskere for “data forfalskning” ved at de justerer tidligere temperaturdata for at lade som om at der en helt klar opvarmning. “Den globale overflade betyder at temperaturforandrings data ikke længere har nogen videnskabelig værdi, og kun er et propagandaværktøj over for offentligheden,” skriver han.

Klimamodellerne er nytteløse værktøjer for akademiske studier, siger han. Imidlertid “er modellerne blot blevet nytteløse, ikke brugbare arbejder eller det der er værre (i den forstand at de kan føre til konklusioner der er groft vildledende) når de benyttes til at forudsige klimaet.” Grunden:

Disse modeller mangler helt og aldeles nogle kritiske og vigtige klimaprocesser og tilbagemeldinger, og fremholder andre kritiserbare klimaprocesser og tilbagemeldinger på en groft forvrænget måde og i en udstrækning der gøre disse modeler ikke brugbare for nogen meningsfuld forudsigelse om klimaet.

Jeg benyttede selv klima simuleringsmodeller i videnskabelige undersøgelser, ikke for at komme med forudsigelser, og erfarede dermed om deres udfordringer og begrænsning i den proces.

Ignorere ikke-CO2 klima begrænsninger

Forudsigelser om klimaet er ganske enkelt umuligt da fremtidige forandringer i solens energiudladninger ikke kan kendes. Med hensyn til påvirkningerne ved menneskeforårsaget CO2, kan disse ikke bedømmes “med den viden og teknologi vi lige for tiden besidder.” 

Andre simplificeringer af modeller omfatter:

# At man helt overser større og mindre dynamikker i oceanerne.

# En komplet mangel på meningsfyldte repræsentationer af aerosol der skaber skyerne.

# Mangel på forståelse af årsagerne til reflektioner fra is. “Uden en rimelig præcis angivelse er det umuligt at komme med meningsfyldte forudsigelser af klimavariationer i mellem- og højtbefindende breddegrader i atmosfæren og således for hele planeten."

# Manglende evne til at håndtere vanddamp elementer.

# Arbitrære “justeringer” af vigtige parametre som ikke forstås fuldt ud.

Om CO2 forandringer siger han.

Jeg ønsker at påpege en simpel kendsgerning, at det er umuligt præcist at forudsige  retning eller tendens i et system om forandring, hvor det værktøj der skal bruges til forudsigelsen enten mangler eller groft forvrænger vigtige ikke-lineære tilbagemeldinger,  som vi oplever det med det aktuelle nuværende system..... 

… Det ægte eller realistiske simulations klimasystem er langt mere komplekst end et absurd simpelt simulationssystem med de værktøjer vi har benyttet til forudsigelser om klimaet til dato, og det vil være uoverstigeligt vanskeligt for de naive klima forskere der har Nul eller meget begrænset forståelse for dynamikkerne i geofysiske bevægelser. Jeg forstår noget om dynamikkerne bag geofysiske bevægelser, dog tilstrækkeligt til at indse at atmosfærens dynamikker og havenes dynamikker er så absolut yderst vigtige facetter af klimasystemet, hvis man nogensinde skal kunne håbe på at komme med en forudsigelse om variation i klimasystemer.

Solens energiudladning bliver ganske absurd opfattet som “en mængde der aldrig ændrer sig.” Han siger "Der er blot adskillige årtier siden vi fik evnen til præcist at måle den solenergi vi modtager. Blot i disse adskillige årtier, er den varieret med en til to watt per kvadratmeter. Er det  fornuftigt at formode at den ikke vil variere mere end det i de næste hundred år eller længere til brug for forudsigelser? Jeg mener Nej.”

Der er meget, meget mere. Læs det hele.

Men hvem vil du tro på, en yderst kvalificeret japansk videnskabsforsker eller en svensk teenager med visse mentale udfordringer?

https://www.americanthinker.com/blog/2019/09/toplevel_climate_modeler_goes_rogue_criticizes_nonsense_of_global_warming_crisis.html