Fører politisk magt til for tidlig aldring?
Magt korrumperer og absolut magt korrumperer fuldstændig. Det er almindelig viden eller i det mindste tror man, at magt fremmer ældningsprocessen.
Mænd der opnår politiske magt tidligt i livet bliver ‘midaldrende’ i løbet af et år eller to, uanset hvor ungdommelige de kan synes at have været da de stod udenfor politik. Dør de så tidligere end de ellers ville?
For at besvare spørgsmålet er det nødvendigt at finde en gruppe som man kan sammenligne med på et nogenlunde ens grundlag. Nogle forskere har fået den kloge ide at sammenligne alderen for død hos politiske ledere (præsidenter eller regeringschefer) med alderen hos deres modstandere der aldrig opnåede at komme ‘til fadet’ gennem valg. Resultaterne er omtalt i en udgave af the British Medical Journal.
Tidligere forskning har fundet at US præsidenter har samme livslængde som befolkningen som et hele, men dette kunne skyldes at enten har magtstillingen ingen betydning på deres livslængde eller det skyldes at præsidenter synes at komme fra en undergruppe der har en relativ høj livslængde.
Forskerne (amerikanere) så på dødsalderen hos succesrige og ikke succesrige valgte kandidater i 17 lande. De formodede at modkandidaterne, succesrige eller mangel på succes, kom fra samme samfundslag og derfor ville have den samme livslængde. uanset om de fik succes eller ikke.
De tidsmæssigt længste optegnelser gælder Storbritannien, fra 1722 og fremefter, skønt United States havde data fra de fleste valg. Dødsalderen for 279 succesrige kandidater blev sammenlignet med dødsalderen for 261 modkandidater der aldrig kom ‘til fadet.’ Helt klart måtte forskerne udelade de lande, hvor døden ofte var en konsekvens af ikke at vinde et valg.
Forskerne kom frem til, at de som havde succes og kunne træde ind i et højt embede havde en reduceret livslængde. De levede, i gennemsnit 2,7 år færre, end deres modstandere der ikke fik succes. Selvfølgelig skal man ikke begå den elementære fejl at formode at et statistisk sammenfald også angiver en årsag; men det er ikke desto mindre fristende at sige at magt ikke kun korrumperer, den slår ihjel. Det er ikke nødvendigt at føje til at absolut magt slår absolut ihjel.
Forfatterne indrømmer at der er begrænsninger i deres undersøgelse. For det første, naturligvis, undersøgte de optegnelser hos blot få lande. Japan, for eksempel blev udelukket. Men det var også muligt at succesrige kandidater, fast besluttet på at vinde, ignorerede problemer med helbredet før et valg, hvilket så ville få de mindre succesrige kandidater til at trække sig. Det som altså bliver målt i undersøgelsen er viljen til at ville magten, ikke påvirkningerne af helbredet ved magten.
På den anden side kan den ‘berusende’ virkning af magten på helbredet muligvis være undervurderet i dette studium. Trods alt må selv kandidater der ikke opnår succes have brugt masser af energi i den politiske proces, næsten ligeså meget, eller måske mere, end de kandidater der fik succes.
Ydermere opbygger en partileder i et parti der ikke fik succes sig en stor magt i sin egen sfære. Hvis politisk magt havde en ‘berusende’ effekt på helbredet, ville man med rette kunne forvente at selv kandidater der ikke kom ‘til fadet’ ville have en kortere livslængde sammenlignet med mennesker der ikke søger magten. Hvis dette var tilfældet ville politisk magt være endnu værre for helbredet hos de der når den, lader denne forskning formode.
Hvis nu forholdet mellem magt og en kortere livslængde hænger sammen, hvad kunne så forklare dette? Forfatterne nævner kun en generel aldringsproces. En tanke fra underbevidstheden dukker op: Ledere synes af være genstand for langt større mediebevågenhed end gennemsnittet. Når man læser om den lægelige opmærksomhed som der gives til monarker, såsom Filip II af Spanien, Charles II af England, og Ludvig 14. af Frankrig for slet ikke at tale om den der kom George Washington til del, så er det sådan set ganske udmærket at være uden så megen magt. Naturligvis er forholdene så til gengæld blevet ændret fuldstændig siden dengang.
Theodore Dalrymple
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar