Om at forstå historiens rødder
"Vort første bidrag er en udeladelse. De med tiden hædrede beretninger om udnyttelse og biografier om helte ” Charles A. and Mary Beard, The History of the United States (1921)
Jeg er uddannet historiker. En af de vigtigste ting jeg erfarede i mit studium for at tage eksamen var da en professor forklarede, at hendes doktorgrad var i “filosofien om historie,” ikke om selve historien. Der er en vigtig forskel, fordi mennesker sætter lighedstegn mellem historie og så det at mestre historiske trivialiteter. Muligheden af, at der er en filosofisk tilgang eller en måde at tænke historie rejses sjældent.
Faktisk er der syv forskellige filosofier om historie - ofte i konflikt med hinanden - der er altså ikke en universel filosofi. I de første år af Den Amerikanske Republik, hjalp historien med til at skabe en national identitet og indgyde positive holdninger, dyder, i offentligheden. Præsten Mason Locke Weems fik drejet den berømte historie om George Washington der fældede et kirsebærtræ til en mindeværdig fabel der lærer børn om ærlighed.
En af de første kvindelige undervisere Emma Willard skrev i The History of the United States, Or, American Republic at, “den vigtigste fordel ved at studere historien, er en forbedring hos individet og den nationale dyd ....(især) i historien om den amerikanske republik.”
Disse skribenter præsenterede the Founding Fathers og de militære helte som rollemodeller. Kendsgerningen, at hvide mænd dominerede nationens tidlige historiske fortælling var en afspejling af samfundet som det var dengang. Ikke desto mindre var denne stræben efter republikansk ideologi, hjulpet af ord som frihed og friheder det man mener var ‘maskinen’ der førte til at the United States kom ind i en oplyst tidsalder.
Selvom den nye oplyste tid kom til var der andre der beklagede, at kun nogle få grupper faktisk fik velstand. Industrialiseringen udløste velstand over de der kontrollerede kapital, men hvad med de der arbejdede ved maskinerne eller pløjede markerne og med kvinder og minoriteter, der havde laveste status? Der kunne kun være rigdom og retfærdighed når samfundet delte sine værdier med alle dets medlemmer. For disse tidlige kritikere var det økonomiske faktorer - ikke ideologi - der motiverede handlinger. Karl Marx blev talsmanden for denne filosofi i fremgang —Marxisme.
I begyndelsen af det 20. århundrede knyttede en gruppe af historikere sig til den progressive bevægelse og erklærede krig mod traditionel historie. I 1921 skrev Charles A. og Mary R. Beard (ægtefolk) sammen en lærebog til high school med den enkle titel The History of the United States, et værk der detaljerede den progressive bevægelses plan for at revolutionere undervisning i historie. Man kan se en online udgave af værket her.
I introduktionen til værket sloges fast: “Hvis studium af historien ikke kan være ægte progressivt (eller organiseret) som studium af matematik, videnskab og sprog, så påtager historikerne sig et alvorligt ansvar ved at føje deres emne til det allerede overfyldte curriculum.” Deres tilgang udslettede “De med tiden værdsatte beretninger om udforskning, opdagelser og biografier om helte,” og “alle beskrivelser af slag” som ikke nødvendige og endog skadelige.
Parret Beard lavede en liste med syv ændringer til den traditionelle tilgang og fortælling om histoire.
For det første var deres pensum emnebaseret.
For det andet afslørede disse emner, hvordan disse hver især havde bidraget til nationens udvikling.
For det tredje var udgangspunket at det “skulle hvile helt og aldeles på de sociale og økonomiske aspekter” af amerikansk historie.
For det fjerde erstattede årsagerne og resultaterne af krige og problemer med til at finansiere og opretholde de væbnede styrker og den militære strategi.
For det femte, opdagelser og udforskning blev udeladt for at gøre plads til det at være medborger.
For det sjette, selvom man anerkendte Amerikas enestående stilling på visse områder, mente de at det mere skyldtes diplomati, udenrigspolitiske forhold, relationer med den øvrige verden og indflydelsen fra andre nationer.
Og for det syvende hævdede parret at deres tilgang ville stimulere eleverne til at tænke og analysere, hvilket ville resultere i studerende der ville være klar til den moderne verden.
Som Weems mente Beards at historisk instruktion ville forme karakteren hos fremtidige borgere. Vi hørte ‘frugten’ af Beards filosofiske tilgang i Barrack Obama’s berømte tale i Berlin, hvor en amerikansk præsident erklærede sig som verdensborger.
Andre progressive historikere genoptog og forstærkede dette synspunkt om historien, hvor økonomiske faktorer står bag. Især de Marxistiske holdninger til ejendom og klassekamp der igen begyndte at blive favoriseret. Disse forfattere og deres værker skabte adskillige generationer af studerende der så igen ville blive forfattere og lærere.
Selvom Beards og de fleste progressive historikere i det store og hele er blevet ført tilbage til historiografiske læselister kan deres indflydelse på den moderne historie profession ikke overbetones. At Howard Zinn’s A People’s History of the United States er så populær demonstrerer hvor vidt og bredt accepteret og dybt indgroet den progressive fortolkning af historien, iværksat af Beards, er blevet.
Selvom Beards og de fleste progressive historikere i det store og hele er blevet ført tilbage til historiografiske læselister kan deres indflydelse på den moderne historie profession ikke overbetones. At Howard Zinn’s A People’s History of the United States er så populær demonstrerer hvor vidt og bredt accepteret og dybt indgroet den progressive fortolkning af historien, iværksat af Beards, er blevet.
Denne økonomisk relaterede tilgang til historien er blevet populær på universiteter og i lærebøger i gennem flere år. Eksemplerne er velkendte: Den Amerikanske Revolution var en krig for økonomisk uafhængighed. The Founding Fathers var rige hvide mænd, der oprettede en regering for at beskytte egne interesser. Nationen blev bygget op på arbejdernes energi, der trællede for at slaveejerne og industrialister kunne blive endnu mere rige. Udvidelsen mod Vest stjal land fra indfødte amerikanere og mexicanere. Kvinder og minoriteter måtte leve liv der var på eksistensgrænsen og i stor nød. Ord som frihed, eller friheder var blot dække for hykleri og grådighed. Helte var ikke disse vildledte mænd der kæmpede for konger og kapitalister, men de som sled på fabrikkerne og i markerne mod undertrykkelse. Det var en verden der skreg på retfærdighed og forandring, og en verden hvor individuel triumf kun kunne ske med assistance fra regeringens magt, basis ‘troslæren’ for progressivismen.
Man kan konkludere at alle historiske fortolkninger har en politisk agenda som baggrund. Imidlertid skabte de progressive historikere en holdning til verden der var designet på at hjælpe politikerne til de rekonstruere samfundet.
Offerrolle er den progressive fortolkning af historien. I bund og grund, hvis nogen opnår noget er der en anden der mister. Således bliver historie et scorekort som vindere og tabere kan identificere sig med. De med velstand og magt benytter dette til at undertrykke andre. Målet for progressiv historieforståelse er ikke at forstå fortiden, men at identificere, hvem der er skyldige. At pege på undertrykkernes rolle og de undertryktes rolle (det vil sige offeret) signalerer således hvilke ting tilbage i tiden der skal rettes op på. Da de skyldige ‘syndere’ er døde, hviler ansvaret for at rette op på skævhederne på deres afkom. De som får gavn af dette er ikke de oprindelige ofre, men deres efterkommere. En økonomisk omfordeling af velstanden er sædvanligvis det der foreslås for at demonstrere anger.
For moderne progressive kan der ikke eksistere nogen anden narrativ end påstanden om at grupper med magt undertrykker mindre magtfulde grupper, hvilket altså er med til at støtte de moralske, lovmæssige implikationer som historien ofre fortjener oprejsning for.
Progressives historieforståelse smadrer direkte ned på selve roden i den tidlige amerikanske republiks historiske narrativ ved at forkaste synspunktet om amerikansk exceptionalisme. Fremfor at anerkende og fejre the Founding Fathers og andre helte fra dengang nedværdiger progressive historikere dem og arbejder for helt at fjerne dem fra offentlig omtale. Det er det der er ved at ske med statuer man mener er krænkende og ‘skyldige’ i tidligere tiders uretfærdighed.
En statue af Confederate General Robert E. Lee sættes på en lastvogn for at blive fjernet den 19. maj 2017, fra Lee Circle in New Orleans. (AP Photo/Scott Threlkeld)
Hvorfor har fortolkninger af historien betydning? Grænsen mellem historie og politik er knivskarp, og alt for mange udøvere hævder at være historikere når de faktisk er værktøjer for politikere. Jeg henviser ikke blot til de akademiske røster i klasseværelset der hyler op om social retfærdig, men de historikere der er fortalere for og som stræber efter at fastholde deres gruppes eftermæle og/eller identitet. Begge kan være ekstreme på deres facon, udvælgende de historiske “kendsgerninger” der støtter deres holdning til fortiden. Ydermere har kampen om kontrol over den historiske fortælling gjort at offentligheden ikke finder det appellerende som et hele og især gælder det for de studerende.
Det er en uheldig og usund situation for både professionen og samfundet som man bekender sig til at tjene.
Vi har alle hørte det udslidte svar, “De som glemmer fortiden er dømt til at gentage den.” Ikke desto mindre går mange i vort samfund i deres dagligdag med kun lidt viden eller ingen tanke på historien eller de som skriver den. Er det nok at stille spørgsmålet, “Er historien overflødig?” Svaret er naturligvis et stort NEJ!
Imidlertid er det på tide at man i professionen evaluerer, hvor vi præsenterer historien for offentligheden og adopterer strategier til at imødegå problemet med mangel på interesse for emnet. Hvis vi ikke finder et middel, så bliver historikerne selv uden betydning.
Richard Bruce Winders, Ph.D., served as the curator and historian for the Alamo for more than two decades. He is the author of a number of books on borderland history including
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar