Allierede trods fjendskab

Allierede trods fjendskab

Meget mulig du ikke kender særlig meget til 2. Verdenskrig, men du ved nok at USA og Tyskland var fjender. Og så måske dog ikke.

For i krigens sidste dag var det måske ikke helt tilfældet.

Hvis du rejser til Østrig i dag, kan du se et lille slot, der blev bygget cirka 1240. Slottet, ‘Itter’ lige lige syd for grænsen til Tyskland. Efter Tyskland annekterede Østrig i 1938 lige før krigen brød ud, lejede Nazi regimet slottet af dettes ejer, og i 1943, overtog de det helt. Kort derefter lavede det tyske militær det om til et fængsel for cirka et dusin højtstående franske fanger, herunder Charles de Gaulles søster, to tidligere franske militærledere og to tidligere franske premierministre. Da krigslykken vendte blev slottet mest brugt som mellemstation for tyskere der flygtede fra øst på vej tilbage til Tyskland.

At fangerne ville blive sat fri virkede meget sandsynligt den 30. april 1945 da Adolf Hitler begik selvmord. Fire dage senere flygtede kommandøren over slottet sammen med sine soldater. Fangerne vidste imidlertid at de næppe ville blive sat fri; området var stadig under det tyske militærs kontrol, og mange andre (flygtende) soldater ville søge tilflugt på slottet. I stedet for selv at forlade stedet indsamlede fangerne de våben der var efterladt og besluttede at forsvare sig når SS tropperne vendte tilbage for at indtage slottet igen - håbet var at en befrielsesstyrke ville ankomme i rette tid.

For at gøre den chance større risikerede en jugoslavisk fange, Zoonmir Cuckovis, elektriker fra Dachau der skulle reparere slottets installationer, sit liv, og forcerede borgens mure for at finde hjælp.

Han fandt både tyskere og amerikanere. Sidstnævnte var meget velkomne - men ikke førstnævnte. Den tyske kommandør Major Josepf Gangl var allerede blevet overbevist om at hans land ville tabe - i ugerne op til Hitlers selvmord. Da Cuckovis fandt Gangl, besluttede denne at flytte sin enhed til slottet, med det formål at befri fangerne ved at overgive sig til amerikanerne.

Gangl's gruppe dukkede op med en lille amerikansk tank og dens mandskab anført af Løjtnant Jack Lee, som man bød velkommen. Det tyske besatte østrigske slot med franske fanger var nu under amerikansk kontrol takket været en jugoslavisk elektriker der mødte en venlig tysk militærenhed.

Den 5. maj 1945 gjorde Gangls landsmænd det tydeligt at Majoren ikke talte på vegne af sit land. En SS enhed åbnede ild mod slottet, først med maskingeværer og senere med antitank udstyr.

Den fælles U.S. tyske styrke (med støtte af de franske fanger) kæmpede for at holde slottet, og

som HistoryNet bemærker, så det ud til at nazisterne ville vinde. Som en sidste kraftanstrengelse før SS brigaden kunne indtage slottet meldte den franske tennisstjerne Jean Borota, en af de oprindelige fanger på slottet sig frivilligt til at løbe til den nærliggende landsby for at skaffe forstærkninger. Det lykkedes Borota - amerikanske forstærkninger ankom netop som nazisterne indledte deres angreb mod slottets hovedindgang. SS tropperne flygtede og amerikanerne - for første og eneste gang i 2. Verdenskrig blev hjulpet af tyske soldater -- og vandt kampen om Borgen Itter.

 

---

Bonus Fakta: Mange middelalderborge har vindeltrapper,der går med uret. Hvorfor? Som Wikipedia forklarer, gør dette det vanskeligt for eventuelle angribere. Idet man formoder at angriberne er højrehåndede (som flest jo er) er det et ‘handicap.’ Deres sværd ville da være mod trappens murværk og blive blokeret at denne.

Ekstra bonus: Joseph Gangl blev dræbt af en snigskytte under kampen og blev posthumt udnævnt til østrigsk nationalhelt.