Fungerer ansigtsmasker?
Fra den ene side får vi at vide at der burde rulle hoveder for ikke at kunne forsyne sundhedssektoren med tilstrækkelig mange ansigtsmasker så liv kan reddes, og på den anden side at ansigtsmasker ikke rigtig hjælper med til vi kan overleve virussen.
Vi lugter ugler i mosen. De skrøbelige ældre, er ydermere stadig mere skeptisk indstillet over for de professionelle bureaukrater og politikere - vi vil hellere kende de rå kendsgerninger og leve eller dø baseret på vor egen dømmekraft.
Her følger så nogle kendsgerninger. De hælder ikke kun til den ‘ophøjede’ position i et bureaukratisk system, men snarere på 50 år med direkte erfaring med flydende ‘væsker’ og hvordan partikler ‘opfører’ sig.
Virus er åndedræts relateret, hvilket betyder den angriber åndedrættet og finder nye ‘værter’ når den så igen udåndes. Menneskets hud er en ‘ørken’ af døde celler og skønt disse er med til at give os støv i hjemmene når huden afstødes, er huden ikke velegnet til at sprede virus. Virus får sit liv ved at gå fra et inficeret åndedrætssystem til et ikke inficeret. Den kan gøre dette ved at bliver ført til en modtager i form af mikrodråber af væske. Hvis den befinder sig alene i luften, klarer den sig ikke. Lad os derfor se på den produktion af dråber der sker ved udånding.
Ved normalt åndedræt producerer vi en række dråber. Vi måler dem i mikroner - der er 100 mikroner i en hårsbredde og dråberne vi producerer er i størrelsen helt ned til 1000 mikroner. De mindste skabes af små kanaler der fører til alveolerne (de bittesmå balloner i lungerne). Kanalerne lukker ved bunden af lungerne når der indåndes og åbner, og skaber ‘bobler’ der brydes og frigives som mikrondråber. Disse føres så ud med udåndingen. Overraskende er måske at ‘hovedproducenten’ er vores stemmebånd. De vibrerer når du taler eller hoster og små dråber frigives. Du producerer flere af disse når du taler højt end når du hoster. Dråberne føres med din udånding ud i rummet foran dig.
Moderne målinger viser at ved normalt åndedræt bevæger luftstrømmen sig med cirka 1 til 1,5 meter per sekund. Denne udånding fører altså en stribe dråber i mikronstørrelse og undertiden lidt større ud ved normalt åndedræt og ved tale.
Når de partikler når ud i den frie luft begynder de at fordampe. De er jo relativt varme, og de helt små fordamper meget, meget hurtigt, hurtigere end de større fordi disse har større overfladeareal. I højder, i varme ørkener fordamper de meget hurtigt. I Louisana sker det ikke - altså meget langsommere.
Hvad så med al denne snak om at holde to meters afstand?
Forestil dig du ånder ud. Luftstrømmen rækker cirka 1,5 meter og har form som en megafon, og spreder sig lidt på vejen. Den omgives af en ‘ring’ som man jo kan se på kolde dage eller ved rygning. Denne ‘ring’ isolerer den fra den stille luft, så forsvinder den efter nogle meter. Forestil dig, at den går lige ud foran den person der ånder på dig. Så tager det 1,3 sekund at nå 2 meter. På den tid er en partikel på en mikron faldet 0,17 mm, en partikel på en tiendedel mikron falder 2 mm og en på 100 mikron falder 300 mm. Så, hvilken størrelse af dråbe rammer dig? Nuvel Well ligningen forudsiger at alle partikler mindre end 50 mikron vil fordampe på et sekund og efterlade virus tør (og død)
På et hospital, og i teorien, er det kun partikler større end 50 mikron der er en fare for en person i nærheden. Og så er der dette koncept der kaldes “i praksis.” Hvis du går i en mild brise (Beaufort skala 2, eller 4 meter i sekundet) så gælder reglen ikke mere fordi partiklerne vil nå de to meter på den halve tid, og 10 -20 mikron partikler vil så at sige ikke falde, og kan nå dig.
Hvad med ansigtsmasker? Fungerer de?
Du kan ikke fremstille et filter der filtrerer ned til en mikron. Moderne masker går ud på at man skal trække vejret gennem dem og altså gennem en masse meget fine fibre. Fordi passagen således er meget snæver og sammenvævet sker der to ting. For det første er der en betragtelig modstand når vejret skal trækkes, og man skal anstrenge sig for at få luft. For det andet rammer de små partikler der skal gennem passagerne, filtrene, materialet eller væggene. Jo større partikler jo mere sandsynligt er det at de bliver fanget. Det er derfor man vurderer at masker fanger op til 95% af partiklerne - dog kun statistisk. På grund af modstand mod luftstrømmen bør masken ‘omfavne’ forsegle ansigtet - undtagen der hvor næsen gør at den udvides. Det kan se ud til at cirka 90% af den indgående luft netop kommer ind der. Det er ikke godt. Det som nu nævnes kan måske opfattes som racistisk - for mange orientaler klarer bedre udfordringen, fordi deres næseryg er noget mindre.
Hvis man ønsker at være iført en ansigtsmaske vil man gerne have mere end en 10% forbedring, så den er altså ikke god nok. Når du ånder ud sker det samme og du blæser en luftstrøm ind i dine øjne og dine briller dugger. Turbulensen rundt om dine øjne giver også mulighed for dråber der i forvejen er i den frie luft kan føres ind i dine måske allerede fugtige øjne.
Hvis man ønsker at være iført en ansigtsmaske vil man gerne have mere end en 10% forbedring, så den er altså ikke god nok. Når du ånder ud sker det samme og du blæser en luftstrøm ind i dine øjne og dine briller dugger. Turbulensen rundt om dine øjne giver også mulighed for dråber der i forvejen er i den frie luft kan føres ind i dine måske allerede fugtige øjne.
Hvad skal vi ældre skrøbelige så gøre?
Du burde købe en maske der har evnen til at lukke sig om din næseryg. Du kan tape den ned til dine kinder, hvis du synes det er bedst. Med denne maske, selvom den er ret ringe - en P1 eller N90 - er fine nok ved en afstand på to meter. Hvis du er i et rum med mennesker skal du helt sikkert ‘opgradere’ til en - N95 eller P3 maske, forseglet over næse - men allerhelst forlad rummet.
Hvor bekymret burde vi være? Hvis du lever i USA så dør cirka 3 millioner mennesker hvert år af alderdom. Jeg er 73 år og har leukæmi. Jeg har ‘råd’ at erkende den kendsgerning og vide jeg er skrøbelig. Vi ældre, foretrækker en sådan tydelig tale (ofte højlydt). Så altså 3 millioner af os dør hvert år, de fleste af de kroniske dårligdomme vi har fået gennem livet. Statistikker synes indikere, at mere end 90% af de som dør af virussen har netop haft alvorlige andre sygdomme at kæmpe med.
Helt klart er det når vi bliver gamle og skrøbelige, ja så dør de svageste først. Men i the U.S. er den værste forudsigelse om det totale dødstal for denne epidemi cirka 100000. Sæt det i kontrast til de 3 millioner der under alle omstændigheder dør, og læg så mærke til at dette blot er 3% af det antal. En undersøgelse af de præcise tabeller vil vise at der sådan set ikke er grund til den helt store frygt. Faktisk er det ingenting sammenlignet med den virkelige fare for at komme til at kede sig til døde ved de hysteriske medier. Helt sikker er faren for os ikke værd at smadre vor økonomi for - for en marginal gevinst. Vi holder alligevel ikke så længe.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar