Sådan klarer Sydkorea Covid-19 med bravour
Samtidig med Trump administrationen forudser mellem 100 - 240 tusind døde af coronavirus (og derudover en masse store problemer) i de næste uger, er Sydkorea godt på vej til at knække kurven og det siden midt i marts måned.
Sydkorea blev også ganske hårdt ramt af virussen, man er jo nabo til Kina. De mennesker der er kommet sig kas ses på grafens grønne farve, og denne trænger den blå (de som er syge) meget hårdt. De som er døde er farven rød mellem blå og grøn. Officielt per 3. april er cirka 10062 ramt af virus og 174 er døde, og flere end 6021 er blevet og 3979 er ved stadig syge.
Screenshot from Minfin - https://index.minfin.com.ua/reference/coronavirus/geography/south_korea/
Alle går stadig på arbejde og skolerne er fungerende. Hvordan klarer man dette?
Jeg har været ind og ud af Sydkorea adskillige gange i de seneste år, og jeg har en kontakt ven der åbent sagde følgende uden angst, “Dette er ikke en dødelig virus. Selvom alle siger det, så er det kun fordi de ikke er i stand til at håndtere den.”
Sår hvordan kan det være at sydkoreanerne kan håndtere virussen uden at stoppe økonomien eller lukke landet ned?
Sydkorea er tæt befolket, ca 52 millioner, tæt pakket i et land på størrelse med Indiana, et perfekt sted for spredning af en pandemi - men det er ikke sket.
Og jo, da jeg fløj ind og ud af Sydkorea, var det også særdeles åbenbart at de tog sådanne sygdomme alvorligt, især i lufthavne. Sundhed er en meget vigtig del af deres daglige rutine.
Min kontakt ven gik videre og påpeger: “Jo, jeg føler mig velsignet ved at leve i Sydkorea i denne tid. Der er adskillige grunde til at Sydkorea har så stor succes i håndteringen af sygdommen. Man begyndte at screene for febertilstande, man iførte sig masker, man satte håndhygiejneudstyr op overalt, og man forsøgte at gøre befolkningen klar over hvad der var ved at ske. Man var også meget proaktive i tests og inddæmning af enhver som viste sig positiv for virus, uanset om de viste symptomer eller ikke. Og du har ret i at flertallet af de ramte er mildt ramt, der er blot det at det meget smitsomt. Derfor besluttede Sydkorea at lave nogle store fabrikshaller og træningshaller om til store karantænecentre for enhver der havde milde symptomer eller ingen symptomer, men dog testet positiv for virus. Det reddede hospitalerne og de kunne behandle den lille procentdel der faktisk er alvorligt syge.”
De som blev testet negativ for virus kom tilbage på arbejde og skole. De som blev testet positivt for virus med små og milde symptomer kom i karantæne. Dermed kunne der satses på mennesker der ramtes af sygdommen og de kunne behandles på hospitaler uden den store postyr.
En anden vigtig praksis var at lade de ældre være i karantæne hjemme for at holde dem borte fra mulig smitte andre steder. Dette forhindrede også hospitalerne i at blive oversvømmet med ældre patienter, der også får dødstallet til at øges. Således har vi nok sengepladser og udstyr til at hjælpe de virkelig syge. Da denne virus rammer visse grupper af mennesker, kan man bedre klare belastningen på hospitalerne ved at oprette afdelinger til dem.
Min kontakt tilføjede: “I tilgift skal du huske at det ikke er første gang Sydkorea har håndteret lignende vira. Man har håndteret adskillige udbrud i årenes løb, og har alt det nødvendige udstyr og medicin klar, og man håndterede det hele med ro og orden fra første dag. Man lukkede intet ned, udover forbud mod store forsamlinger, og med gode råd om ikke at rejse for meget.
Oveni alt dette er naturligvis kulturen i Sydkorea. Der er en ‘gruppekultur’ og ‘den’ vil gøre alt for at hjælpe og beskytte hinanden. I andre kulturer der er mere uafhængige, vil det være en konstant kamp for at lade alle få fokus på problemet og arbejde i samme retning”
Så kom hun med denne bemærkning, følelser jeg så inderligt deler: “De bedrøver mit hjerte når jeg ser resten af verden kæmpe. Jeg ønsker man ville kunne lære af Sydkorea og ikke gå i panik, og blot tage en dag ad gangen. Vi havde også vore angstfyldte øjeblikke, da vi havde 5000 syge i en by, og folk blev virkelig nervøse og angste. Men regeringen og sundhedssystemet behandlede det som noget håndterbart, og fordi man ikke lod alle komme i karantæne - skabte det ingen panik i befolkningen.”
At bede mennesker sidder derhjemme i en måned eller flere er ikke en løsning. Med den løsning vil ingen gøre noget ved problemet, man vil blot sidde derhjemme og se til mens antallet af coronasmittede vil stige. Ydermere, ved ikke at være beskæftiget derhjemme, det er en recept for en moralsk og økonomisk katastrofe. Grobund for hjemlige udfordringer, vold, misbrug, alkoholisme, stoffer, selvmord og andre problemer, afhængighed af internettet der allerede er som en epidemi uden denne virus. .
Nok er denne virus slem, men det er ikke Den Sorte Død, eller Den Spanske Syge. Sidstnævnte slog masser af unge mennesker ihjel i millionvis, følgende en gigantisk verdenskrig på et tidspunkt da jordens befolkning var langt mindre end nu. Den vigtigste dyd sydkoreanerne har demonstreret med COVID-19 er at de ikke er gået i panik.
Det er heller ikke noget tilfælde at Sydkorea har meget stærke jødisk-kristne værdinormer blandt den næsten tredjedel af befolkninger der bekender sig som kristne, og man har traditionelt set meget stor respekt for de ældre. Det kommer helt uden en to milliarder dollars stimulus pakke. General Douglas MacArthur ville være stolt.
Mark Musser is a part-time missionary, author, and a farmer, depending on what time of day and year it is. His home is in Olympia, Washington, but he spends most of his time on the mission field in the former Soviet Union. He is currently a doctoral candidate at Corban University in Salem, Oregon, and is a contributing Writer for the Cornwall Alliance. His book Nazi Ecology provides a sobering history lesson on the philosophical foundations of the early German green movement, which was absorbed by National Socialism in the 1930s and proved to be a powerful undercurrent during the Holocaust.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar