Højere uddannelser kan knægte friheden

 

Om højere uddannelser der knægter friheden - Schumpeter

JEFFREY A. TUCKER

En bog der giver så meget tilbage og har gjort det i årtier med dens fine indsigter er Joseph Schumpeter’s Capitalism, Socialism, and Democracy (1943). Det er ikke en systematisk afhandling. Det er mere en række observationer om de enorme problemer, der plagede den tid og vores. Mange er begrundet ved økonomi. Nogle af historien. Nogle af sociologi og kultur.  

Schumpeter’s synspunkter er mildt sagt eklektiske. Han er en del af den gamle-skole en bourgeois orden  - uddannet i fin de siecle i Wien - men dystert overbevist om at civilisationen er dømt til at blive udskiftet af en amalgamisk form for socialisme/fascisme.

Dette er et interessant synspunkt, ikke fordi kapitalismen i sig selv fejler, men snarere fordi den giver grobunden, sæden til sin egen ødelæggelse. Kapitalismen skaber så megen velstand at det er alt for let at se bort fra dens institutionelle/kulturelle grundlag der gør det hele muligt.

Lad os nu fokusere på et fascinerende synspunkt vedrørende højere uddannelse, blot lidt af en større sammenhæng. Han så, helt korrekt at Vesten var på vej mod at føre endnu flere mennesker ind i den akademiske fold med klasser og grader, væk fra manuelt arbejde og håndværksfærdigheder og mod intellektuelle gøremål. Med det mener han ikke blot det at blive akademiker, men mennesker der arbejder ud fra og med et ideologisk, filosofisk apparatur - en klasse af informationsarbejdere - der befinder sig endnu længere borte fra faktisk og praktisk produktivitet.

Han taler med andre ord om fremkomsten af den klasse der har eksamener og som ville befolke ethvert område, heraf journalistik og medier, hvor arbejderne i den virkelige verden erfarer konsekvenserne af de ideer den klasse fremmer. Den ville udgøre en klasse for sig selv, med unik kulturel magt, og en fælles interesse i at konstruere sociale og politiske systemer der gavner dem selv på andres bekostning. 

Lad os se hvad han siger. Og husk vi er i 1943. 

Et af de vigtigste kendetegn ved de endelige stadier af kapitalistisk civilisation er den energiske udvidelse af  uddannelsesapparatet og især faciliteter til højere uddannelser. Denne udvikling var og er ligeså uundgåeligt som udviklingen af den største storskala industrielle enhed, men ulig sidstnævnte har den været og bliver fostret af den offentlige mening og offentlig autoritet for at gå langt længere end den ville have gjort ved egen drivkraft. 

Uanset hvad vi mener om dette fra andre holdninger og uanset den faktiske årsag, er der adskillige konsekvenser, der lægger til størrelsen og indstillingen til den intellektuelle gruppe. 

For det første, desuagtet at højere uddannelser således øger antallet af services i professionel, quasi-professionel og i sidste ende ‘hvide kitler’ rækkerne, udover punktet bestemt af omkostningsafkastet, kan det skabe en særlig vigtig udfordring med arbejdsløshed i forskellige brancher.  

Med andre ord lader han formode at subsidieringen af højere uddannelser i sig selv ville skabe langt flere eksamensbesiddende intellektuelle end samfundet faktisk har brug for eller markedet kræver. Således vil disse mennesker altid stå overfor en usikker jobsituation, eller i det mindste tro de befinder sig i en sådan fordi deres kompetencer har et begrænset marked. 

For det andet, sammen med eller i stedet for en sådan arbejdsløsheds skaber det utilfredsstillende konditioner i ansættelser - ansættelser i substandard arbejde eller løn under de bedre betalte der beskæftiger sig med manuelt arbejde. 

Det er en interessant observation og den gælder stadig i dag. En lastvognschauffør tjener langt mere end en nyuddannet professor og journalist. En elektriker eller ingeniør betales mere end enhver i fag indenfor humaniora. Selv topskribenter og medie influencere tjener mindre end finansielle analytikere og bogholdere, områder hvor træning og kompetencer, eksamener, opnås uden for den akademiske verden. 

For det tredje skaber det en særlig situation af bekymrende arbejdssøgning. Manden der har gået på gymnasium eller universitet bliver let ikke beskæftigelsesanvendelig i beskæftigelser med manuelt arbejde. Hans fiasko med det kan skyldes enten en naturlig evne - der passer så fint til at bestå akademiske tests - eller en ikke tilstrækkelig oplæring, og begge tilfælde vil helt sikkert forekomme oftere når stadig større mængder føres ind i de højere uddannelser og da den nødvendige mængde af oplæring øges uanset antallet af hvor mange lærere og lærde naturen vælger at komme med. Resultaterne ved at negligere dette og at handle ud fra teorien,  at skoler, gymnasier og universiteter blot er et spørgsmål om midler/penge er alt for tydelig til at holde fast ved. Sager hvor der blandt et dusin ansøgere til et job, de er alle formelt kvalificerede til , og så er der ikke en af dem der kan opfylde jobbet tilfredsstillende, er kendt for alle, der har med ansættelser af gøre for den der selv er kvalificeret til at bedømme. 

Alle de som er arbejdsløse, eller utilfredse med deres arbejde kommer til beskæftigelser, hvor standarderne, kravene er mindre krævende eller hvor evner eller andre egenskaber tæller. De føjer sig til de intellektuelle hvis antal øges, så at sige, uforholdsmæssigt meget. De befinder sig i en gennemført utilfredsstillende sindstilstand. 

Utilfredshed avler vrede.  Og ofte manifesterer denne sig til den sociale kritik som vi har set før, hvilket så er den intellektuelle betragters typiske holdning mod mennesker, klasser og institutioner og det særligt i en rationalistisk og utilitaristisk civilisation.  Således har vi her et antal, en godt defineret gruppe, og en gruppeinteresse der skaber en gruppeholdning der med stor sandsynlighed vil være fjendtlig over for den kapitalistiske orden. I sig selv en rationalisering i psykologisk forstand - ifølge hvilken den intellektuelles oprigtige indignation over kapitalismens mangler ganske enkelt repræsenterer den logiske påvirkning af uhyrlige kendsgerninger og som sådan set ikke er bedre end teorien om at elskendes følelser blot er den logiske interferens af den elskedes dyder.  Ydermere gælder vor teori også de kendsgerninger at denne fjendtlighed søges i stedet for at blive mindre, med hver gevinst i den kapitalistiske evolution. 

Naturligvis er den intellektuelle gruppes fjendtlige holdninger en ting  - gående fra moralsk afstand til den kapitalistiske orden - og den generelle fjendtlige atmosfære som dermed omklamrer den kapitalistiske maskine en anden  Sidstnævnte er det virkelige betydelige fænomen, og den er ikke blot produktet af den forrige, men flyder delvist fra uafhængige kilder, nogle af dem har være nævnt før. Den intellektuelle gruppe får materiale at arbejde med. 

Vi må erkende at dette er i sandhed indsigtsfuldt, især når man tager i betragtning det er skrevet i 1943. Det år blev kun cirka 15% af befolkningen indskrevet på gymnasium, samlet i USA 1,1, million. I dag går 66% af befolkningen ud af gymnasium, eller 20,4 millioner i aldersgruppen. Det er en gigantisk forandring fra dengang til nu. 

Derfor uanset hvad Schumpeter observerede om de der gik ud af gymnasium - manglen på ægte evner, jobusikkerheden, modviljen mod ægte produktivitet, lysten til at jonglere med den offentlige tankegang uden konsekvens - i dag er den langt, langt værre. 

De sidste mange år har vi set skabelsen af det absolutte hegemoni hos en herskende klasse der har absolut Nul erfaring i den ægte verdens kommercielle aktiviteter. De vifter med deres eksamensdiplomer og CV’er, de føler de har ret til at diktere, dirigere alle, og i en stadig strøm bombarderer de det frie markeds kommercielle aktivitet så det tilpasser deres egne forestillinger om sociale og kulturelle forhold og prioriteter, uanset hvad folket eller økonomien i virkeligheden kræver.  

Bevægelsen hen mod enhver form for “great reset” prioriteter er et udmærket eksempel. DIE på uddannelsessteder, ESG i virksomheds verdenen, HR i styringen af alt, EV i transportsektoren, helt umulige burgere der skal ligne kød, vind og sol som energikilder og du kan blive ved. Det hele er produkterne af præcis de kræfter Schumpeter beskriver. 

Tiltagene er ved, for og af de intellektuelle født i universitetsmiljøerne, implementeret og påtvunget af mennesker med en begrænset kendskab til markedet, og således forsøger de at rearrangere verden for bedre at sikre sig deres plads i den. Dette er ekspertklassen som Schumpeter forudså ville afvikle den frihed vi kender.  

Helt sikkert var de mennesker der styrede tiden under de katastrofale COVID nedlukninger ikke de der blev ramt og da slet ikke de arbejdere der leverede fødevarer eller de små forretningsdrivende osv. Nej, de var teoretikere og bureaukrater der uden konsekvens kunne fejle og stadig er i skjul i dag eller blot lægger skylden på en eller anden i kæmpebureaukratiet. Deres planer nu for tiden er at holde lav profil, og håbe alle glemmer indtil de igen kan dukke op og ‘håndtere’ næste krise. 

Således ser vi at Schumpeter var aldeles korrekt. Øgningen i massen af højere uddannelser gav ikke en sektor i samfundet der er klogere og mere ansvarsbevidst, men det modsatte. Schumpeter så den udvikling for 80 år siden, men man kan næsten kalde ham en profet.  

Og hvordan står vi så i dag? En hel generation overvejer modellen. Er det virkelig en så stor en gevinst at udspy millioner, ikke få ægte erhvervserfaring, blive belastet af 20 årige studiegæld, og ende i et enormt bureaukrati af stakkels sjæle der intet andet laver end at knægte friheden og det gode liv for alle andre? Måske er der en anden vej. 

Hvad er det lige præcis mennesker får ved at vælge højere uddannelser, gå på universitetet? Se på ansættelseskravene i de fleste professioner i dag? De professioner har alle deres egne systemer for uddannelse og med tests. Dette gælder bogføring, skattesager, ingeniørarbejde, projekt management, jura og lægeuddannelser (heldigvis) og aktuarer, kontraktudarbejdelse, logik i genealogi, informations teknologi og computer hjælp og så meget andet. 

Hvert område har en professionel organisation. Hver professionelle organisation har et legitimationskrav. Hvert legitimationskrav har en eksamen. Hver eksamen har en bog. Og hver bog omfattende metoder til at lære materialet for at gøre de studerende i stand til bedst at bestride et job. Og disse systemer drejer sig ikke om ideologi eller socialisering. De drejer sig om ægte evner som du har brug for i et ægte marked. 

Med andre ord - markedet gør i sig selv gymnasium overflødigt. 

Indsatsen for at alle og enhver skal have en højere uddannelse har vist sig at være et massivt spild af såvel finansielle som menneskelige kræfter, energi, og som Schumpeter forudså har den intet godt gjort for friheden. Den har givet gæld, fortørnelse, og en ubalance i de menneskelige ressourcer således at mennesker med ægte magt er de samme mennesker der mindst sandsynligt besidder de nødvendige egenskaber, evner til at gøre livet bedre. Faktisk gør de livet værre.  

Schumpeter’s profetiske forudsigelse var særdeles præcis. Og det er i sandhed en tragediue. 

---

Published under a Creative Commons Attribution 4.0 International License
For reprints, please set the canonical link back to the original Brownstone Institute Article and Author.

https://brownstone.org/articles/schumpeter-on-how-higher-education-wrecks-freedom/