København: »Vi har et problem« Muslimsk indvandring

 København: »Vi har et problem«

Et politisk samlet Danmark har ikke længere et problem; et politisk splittet USA er nødt til at erkende, at det i høj grad har et.

James Zumwalt

Hollywood brugte et forkert citeret udsagn fra den afbrudte månefærd i 1975 – "Houston, vi har et problem" – som grundlag for filmen *Apollo 13*, og dermed blev citatet foreviget; filmen viste, hvordan NASA med succes brugte samarbejde til at løse et problem, der kunne have ødelagt missionen. Det er en tilgang, som danske politikere har taget til sig for at håndtere deres eget problem.

I 2018 fik danske beslutningstagere en "aha-oplevelse", da de blev opmærksomme på et alvorligt problem. I *Apollo 13* arbejdede astronauterne og NASA sammen som et hold fra begyndelsen; det tog imidlertid nogle år, før danskerne kunne overføre denne dynamik til det politiske plan for at løse det problem, der truede med at ødelægge deres egen mission.

Problemet, Danmark stod over for, blev først erkendt, efter at landets ledere havde analyseret, hvad data om indvandring fortalte dem. En podcast af dr. Steve Turley belyser på fremragende vis både Danmarks problem og løsningen herpå.

Danmark åbnede sine grænser, men opdagede senere, at muslimske indvandrere udnyttede denne åbne dør. I 2018 viste data, at muslimer – der udgjorde 14 % af landets befolkning – stod bag over 30 % af den voldelige kriminalitet. Det var også bemærkelsesværdigt, at domfældelsesprocenten for danske statsborgere kun lå på 12 pr. 1.000, mens den for somaliere alene var 114 pr. 1.000.

Derudover kostede ikke-vestlige indvandrere og deres børn den danske stat 4,2 milliarder dollars om året. Det var chokerende at se, at dansk ikke længere var det primære sprog, der blev talt i gadebilledet; muslimske miljøer håndhævede sociale normer i overensstemmelse med sharia; kvinder, der forlod hjemmet uden slør, blev chikaneret; unge mænd, der satte spørgsmålstegn ved den islamiske tro, blev truet; muslimske skolebørn fortalte deres ikke-muslimske klassekammerater, at deres land, kultur og civilisation var underlegen, osv.

Turley forklarer, at "der ikke var tale om parallelsamfund i betydningen harmløs kulturel mangfoldighed", men om "enklaver, der opererede under en anden juridisk og moralsk ramme end den danske grundlov." Den muslimske indvandring skabte "en stat i staten." Antagelsen om, at muslimske indvandrere ville blive assimileret, ligesom andre indvandrere i Danmark var blevet det, holdt ikke stik.

Det, danskerne på dette tidspunkt gjorde for at forhindre sammenbruddet af deres egen kultur og identitet, faldt ikke i god jord hos Den Europæiske Union (EU). København erkendte imidlertid, at landets overlevelse afhang af, at der blev grebet ind på passende vis. Selvom Danmarks reaktion utvivlsomt ville komme i konflikt med vores egen grundlov, forsøgte København at bekæmpe ild med ild ved at kvæle den muslimske "ild" for ilt i videst muligt omfang.

Tiltagene omfattede et forbud mod burka og niqab samt indførelse af økonomiske sanktioner, hvor bødebeløbet steg ved gentagne overtrædelser. På trods af EU's anklager om islamofobi ville Danmark ikke give sig. Man indførte såkaldte "ghettolove", der udpegede specifikke boligområder til at være underlagt særlige juridiske regler i et forsøg på at dæmme op for kriminalitet. Kriminelle handlinger begået i disse områder medførte dobbelt straf sammenlignet med tilsvarende forbrydelser begået andre steder.

Danmark iværksatte også tiltag for at undervise børn i disse udpegede ghettoområder i det vestlige samfunds værdier. Det blev gjort obligatorisk for dem at gå i offentlige daginstitutioner i mindst 25 timer om ugen. Her lærte de om danske værdier, juletraditioner, demokratiske normer, ligestilling mellem kønnene osv. Forældre, der nægtede at efterleve dette, mistede deres sociale ydelser.

Det kom ikke som nogen overraskelse, at EU-Domstolen kendte ovenstående tiltag diskriminerende – men ikke engang det afskrækkede Danmark. Der skete imidlertid noget meget overraskende efterfølgende i Danmark: Kampagnen mod muslimske indvandrere, der oprindeligt blev drevet frem af højrefløjen, fik nyt lederskab, da landets venstreorienterede regering valgte at tage den til sig. Faktisk udvidede venstrefløjen kampagnen og indførte sanktioner mod enhver – uanset om der var tale om akademikere, imamer eller religiøse forkyndere – hvis religiøse forkyndelse overskred grænsen ved at understøtte politisk håndhævelse af en fremmed ideologi.

Vedtagelsen af ​​en indvandringspolitik, der oprindeligt blev fremført af den danske højrefløj, har haft en uventet effekt på den nationale politik. Venstrefløjen har nu vundet tre valg i træk. Samtidig vakler højrefløjspartiet, der engang kunne mønstre en tilslutning på 21 %, nu omkring 4,4 %. Da lederne af det venstreorienterede parti – der tidligere havde gået ind for åbne grænser – indså sagens rette sammenhæng, belønnede vælgerne dem for dette skifte. Et vigtigt aspekt af venstrefløjens kursændring har været erkendelsen af, at opretholdelsen af ​​en velfærdsstat for danske borgere afhænger af, at man ikke overbelaster den med muslimer.

Effekten af ​​indvandringspolitikken i Danmark har været markant. Mens antallet af asylansøgninger toppede med 21.000 i 2016, faldt det til under 1.000 i 2025. Som Turley enkelt formulerer det: "For venstrefløjen gælder det, at Danmark enten kan have åbne grænser eller en velfærdsstat, men... ikke begge dele."

Tyskland overvejer muligvis at indføre den danske model. Landet blev ramt af en migrationsbølge i 2015, og ligesom i Danmark giver en gennemgang af kriminalitetsstatistikkerne et afslørende billede. I 2025 udgjorde udlændinge 53 % af alle mistænkte i sager om gruppevoldtægt, selvom de kun udgjorde omkring 14 % af befolkningen. De dominerende grupper blandt de kriminelle var syrere, afghanere, irakere og tyrkere. Kriminaliteten blandt syrere i Tyskland eksploderede og blev 30-doblet i perioden 2013–2025; ligeledes chokerende var den næsten 70-dobbelte stigning i antallet af kvindelige ofre under 18 år i denne gruppe. Et sigende faktum er også, at 72 % af alle mistænkte i sager om gruppevoldtægt var kendt af politiet, før de begik den pågældende forbrydelse.

Gruppevoldtægter var et sjældent fænomen i Tyskland, før landet åbnede sine grænser; nu forekommer sådanne voldtægter i gennemsnit mindst to gange om dagen. Samtidig har 80 % af alle ofre for kriminalitet begået af udlændinge været tyske statsborgere – hvoraf størstedelen har været kvinder og børn.

Medmindre Europa som helhed begynder at erkende alvoren i problemet med muslimsk indvandring og griber konstruktivt ind, kan det vise sig, at Københavns tiltag ironisk nok kun har udskudt det uundgåelige for danskerne. En fortsat, endeløs strøm af indvandrere til Europa betyder, at de kommende årtier vil bringe en spredning af de problemer, Danmark stod over for, til resten af ​​kontinentet; dermed vil Danmark blive omgivet af muslimske indvandrere, der søger at nedbryde de grænsemure, København har opført.

Danmark indså, at passivitet og åbne grænser i sidste ende ville føre til landets sammenbrud – en skæbne, der var uundgåelig på grund af en muslimsk indvandrergruppe, der nægtede at lade sig integrere. Heldigvis vågnede den danske venstrefløj op og skred til handling for at stoppe den ukontrollerede indvandring, idet man prioriterede landet højere end politik.

Det er tvivlsomt, om USA rent forfatningsmæssigt ville kunne benytte den danske model til at håndtere sin egen situation. Men et afgørende første skridt er, at den amerikanske venstrefløj – uanset politiske hensyn – anerkender og tager ved lære af danskernes opvågnen.

Fra 1948 til 1976 var "Pogo" en daglig tegneseriestribe, der blev bragt i mange aviser. Den var populær for sin sociale og politiske satire, hvilket kom til udtryk i en episode, hvor to figurer gjorde en iagttagelse, mens den båd, de befandt sig i, tog vand ind. Ude af stand til at indse, at de begge stod over for en fælles skæbne, sagde den ene til den anden, at "din ende" af båden var ved at synke.

Det ligger desværre i den menneskelige natur at ignorere et problem, der gradvist viser sig, eller at betragte det som en andens problem. Når det gælder spørgsmålet om åbne grænser og massiv indvandring, svigter det venstreorienterede USA ved at ignorere virkeligheden. Det var morsomt, da tegneseriefiguren Pogo ikke indså det; det er det ikke, når det venstreorienterede USA undlader at gøre det.

Et politisk samlet Danmark har ikke længere dette problem; et politisk splittet USA er nødt til at erkende, at det i høj grad har det.

Image generated by ChatGPT.

https://www.americanthinker.com/articles/2026/07/copenhagen-we-have-a-problem/#google_vignette