Ny bog: Historien modbeviser Islams lære
En amerikansk muslim der undersøgte de
historiske beviser for Islam og Kristendommen opdagede en forbavsende
sandhed: Beviserne er “helt og aldeles usammenlignelige,”når det
drejer sig om Islam, samtidig med de støtter de tre største
argumenter for Kristendommen.
"Det var ikke blot at historien i
k k e støtter de traditionelle beretninger om Islam, men snarere at
historien viste sig at være helt uforenelig med Islams oprindelse,”
skriver Nabeel Qureshi forfatter til bogen No
God But One: Allah or Jesus? A Former Muslim Investigates the
Evidence for Islam & Christianity. Bogen udgivet
for nogle måneder siden giver en grundig efterforskning i de
markante forskelle mellem de to trosretninger og dykker ned i de
historiske beviser (eller mangel derpå) for hver trosretning.
Qureshi undersøger fem basis påstande,
hver af dem fremført af hver deres part. Han stiller spørgsmålet, hvorvidt der er tilstrækkeligt med bevis på at “en objektiv
observatør” skulle konkludere til fordel for Kristendommen eller
Islam.
Argumenterne for Kristendommen er, at
Jesus døde på korset, at hans disciple troede han opstod fra de
døde, og at han hævdede at være Gud. Argumenterne for Islam er at
Muhammad er Allahs profet, og at Koranen er inspireret af Allah.
Da Koranen er “hvorfor” den
islamiske tro er til vil jeg indlede her, og gå til Muhammad. Derpå
vil jeg se nærmere på Qureshis argumenter for Kristendommen.
1. Er Koranen Guds ord?
Koranen er langt mere vigtig for
muslimer end Bibelen er for kristne - så meget at det at brænde
Koraner giver stor vrede og endog vold, mens der ingen optøjer er
når Bibelen bliver brændt. Qureshi fremlægger fem almindelige
argumenter for inspirationen i Koranen: Dens litterære kvalitet,
dens opfyldte profetier, den mirakuløse videnskab der afsløres i
teksten, de matematiske undere, og den perfekte bevarelse af bogen
gennem århundrederne.
De fleste af de argumenter hviler på
en subjektiv fortolkning (fordrejning) af teksten i Koranen. Mange af
de såkaldte profetier citeres ude af kontekst, og en meget klar
profeti var ganske forudsigelig og fandt hurtigt sted. De mirakuløse
undere i teksten har vist sig at være falske, forkerte. Endelig for
at argumentere for de matematiske undere i teksten så har muslimer
forkastet reglerne for arabisk grammatik og udeladt hele vers fra
Koranen.
Dermed drages Koranens hævdede
litterære kvalitet i tvivl. Qureshi citerer den lærde Gerd Puin, en
ekspert i det arabiske i Koranen: “Hver femte sætning eller
deromkring giver bare ingen mening.” Ved enhver lejlighed, dersom en
udfordrer ville anfægte tekstens litterære kvalitet ville muslimer
lave teksten om for at beskytte den mod misbrug. Til sidst så er
denne påstand om litterær kvalitet subjektiv - den vil ikke
overbevise nogen der ikke allerede tror på det.
Endelig er Koranens historie fyldt med
bedrag. Qureshi fortæller beretningen af Kalif Uthman (herskede
644-655a.a.), der kune huske alle Koranens manuskripter, brændte dem
alle og udgav helt officielt standardiserede kopier. Beretninger om
muslimer der ikke hoppede på det findes i dag.
Endvidere, da Koranen - der oprindeligt
blev mundtligt fortalt - først blev skrevet ned gik nogle kapitler nærmest tabt, og store recitorer af Koranen såsom Ubay og Abdullah
Ibn Masud (der af Muhammad blev kaldt en af de fire bedste lærere i
Koranen), var ikke enig med den endelige nedskrevne tekst. Nogle i den
muslimske verden har stadig Koraner med angivelse af læseforskellene
mellem de bedst kendte versioner, udgivet i 1924 i Cairo.
2. Er Muhammad Guds profet?
Shahada, eller den islamiske
trosbekendelse er en af de fem søjler i Islam, og den erklærer “Der
er ingen anden Gud end Allah og Muhammad er hans budbringer.”
Qureshi oplister tre hovedargumenter for at Muhammad er profet, hans ekscellente liv og karakter, Bibelens profetier om ham og den
videnskabelige mirakuløse viden.
Som fastslået tidligere er den
videnskabelige viden meget problematisk. En ærlig sektion i Koranen
som muslimer argumenterer for er unik, forud for sin tid, omhandler, embryologi - hvordan en baby udvikler sig i kvinden. Dog er
betingelserne i versene langt fra videnskabelige, og viden om det går
langt før Muhammad. Aristoteles i On the Generation of Animals er
mere videnskabelig og detaljeret og var der 1000 år før Islam. Også
den græske videnskabsmand Galen viser en lignende nuanceret
beskrivelse langt mere klar end Muhammads.
Profetierne i Bibelen som muslimer
hævder taler om Muhammad handler meget tydeligt om Jesus og Den
Hellige Ånd når de studeres i kontekst. I 5. Mosebog lover Gud at
opløfte “en profet af deres brødre,”som muslimer fortolker som
betydende fra “stammen af broder Isak, det vil sige Ismael.” Men
teksten der er tale om henviser helt klart til israelitterne, og
ordet oversat med “brødre” betyder “landsmænd.” Faktisk
tales der i en sektion lige før helt eksplicit om forskelle mellem
udlændinge og israelitter. Dette vers lover en jødisk profet ikke en
ismaelitisk.
På lignende vis peger muslimer på
Johannes 16:12-14 hvor Jesus nævner han har mange ting at sige til
disciplene, men at de ikke kan bære det lige nu. Han vil derfor
sende “Sandhedens Ånd” til dem. Ordet for sandhedens ånd er
parakletos, som muslimer hævder er hvad Muhammad betyder på
arabisk. Problemet med dette burde være soleklart for enhver kristen
- Den Hellige Ånd er ikke Muhammad, men den tredje person i
Treenigheden. Det gør konteksten meget klart..
Endelig - og vigtigst - er
fortællingerne om Muhammads liv lang tid efter han levede, historisk upålidelige, men det indtryk de giver er ikke et af en
moralsk ren grundlægger. Qureshi benytter blot beretninger fra en af
de mest pålidelige tekster, Sahih Muslim, for at demonstrere dette.
Da Muhammad erfarer sin stilling som profet, bliver han selvmorderisk, noget ingen profet i Det Gamle Testamente gjorde ved
at stå overfor en engel.
Mest slående er dog at Muhammad gik
ind for krigsførelse ved at sige at “det at kæmpe bogstaveligt er
det bedste i verden.” Han førte an i slag mod ubevæbnede byer,
han tillod at kvinder og børn blev slået ihjel og han fuldbyrdede
sit ægteskab med sin ni-årige brud Aisha, hvor han selv var 52. Han
tillod at hans mænd havde sex med kvindelige slaver, han erklærede
at kvinder var mænd mentalt underlegne og han sagde at kvinder
udgør flertallet at indbyggerne i helvede fordi de ikke viser deres
ægtemænd taknemmelighed. Det er altså ikke et moralens eksempel
for Qureshi.
3. Døde Jesus på korset?
Muslimer hævder at Jesus var en profet
og at han ikke døde på korset. Qureshi præsenterer to argumenter
for denne holdning: Den teistiske ekstase teori, og erstatnings
teorien. Koranen fastslår: “De slog ham ikke ihjel, de korsfæstede
ham ej heller, men det skulle se sådan ud for dem.” (Surah 4.157)
Nogle muslimer argumenterer for at Jesus blev sat på korset, ikke
døde der - han blev på mirakuløs vis holdt i live af Allah. Andre
hævder at en anden person, mest sandsynlig Simon af Kyrene skulle
ligne Jesus og døde i hans sted. Problemerne med disse teorier er, at
de er mangesidede. Ateistiske og agnostiske lærde konkluderer at
Jesus virkelig døde på korset, og Qureshi citerer tre af dem. John
Dominic Crossan skrev, “At han blev korsfæstet er så sandt som
noget historisk nogensinde kan være.” Jesu død ved korsfæstelse
rapporteres af kristne i evangelierne og epistlerne, af en romersk
historiker, Tacitus, og en jødisk historiker, Josefus.
Ydermere var stigmaet med korsfæstelse
ikke noget kristne ville have valgt for at få skeptiske romere til at
konvertere. Ikke kun er denne dødsmetode bogstaveligt yderst grusom
(det tager timer at dø), ingen havde nogensinde overlevet den, og
den var også grundlæggende nedværdigende. Qureshi bemærker de
gamle romerske grafitti der håner en kristen kendt som Alexamenos
ved at vise ham tilbede en korsfæstet mand med et æselhoved.
“Ingen har nogensinde overlevet en gennemført romersk korsfæstelse, og havde Jesus gjort det ville han
have været et meget mere appellerende budskab for den tidlige kirke
der kunne proklamere end snublestenen af en korsfæstet Frelser var”
konkluderer Qureshi.
4. Stod Jesu op fra de døde?
På lignende vis argumenterer Qureshi
for at Jesu genopstandelse er den bedste forklaring på tre vigtige
historiske kendsgerninger: Jesus døde ved korsfæstelse, Jesu følgere
troede inderligt på den opstandne Jesus havde vist sig for dem, og at
mennesker der ikke var Jesu tilhængere virkelig troede at den
opstandne Jesus havde vist sig for dem.
Disse kendsgerninger er ganske
ligefremme Korsfæstelsen er godt dokumenterer og Det Nye Testamente
omfatter beretninger om at disciplene troede at Jesus viste sig for
dem og opmuntrer en efterforsker til at spørge de overlevende vidner.
Beretningen om Jesu bror, Jakob, styrker dette bevis ved at mennesker
der ellers ikke fulgte Kristus på daværende tidspunkt senere troede
på hans opstandelse og var villige til at dø for deres
overbevisning.
Beretningen om apostlen Paulus, der gik
fra at slå kristne ihjel til at lede dem, og som opgav en stilling
med stor myndighed som elev af Gamaliel - til sidst gav sit liv - for
at føre en spirende forfulgt bevægelse er også et stærkt bevis på
Paulus’ oprigtige tro på opstandelsen. Muslimer hævder at Paulus
opfandt doktrinen om Jesu opstandele og hans guddommelighed, men
Apostlenes Gerninger viser at han underlagde sig de andre disciples undervisning.
Hvert eneste argument for at benægte
opstandelsen svigter. Personlige hallucinationer forekommer, men
aldrig for 500 mennesker på samme tid. Hvis disciplene havde stjålet
Jesu lig fra graven ville de ikke have givet deres, liv, gået i
døden for deres tro på ham. Den eneste teori der bedst passer
kendsgerningerne er Opstandelsen.
5. Hævdede Jesus virkelig at være Gud?
Jesu guddommeligheder - et central
afgørende punkt mellem Islam og Kristendommen. Muslimer anklager
kristne for at være polyteister, i at tilbede mere end en Gud. De
hævder at den ægte Jesus ikke identificerede sig selv med Gud, men
det skyldtes en senere kristen korruption. En af Islams grundlæggende
troslærer er tawhid, at der kun er een Gud. Hvis Jesus var en ægte
profet (som muslimer er med på) kan han ikke have påstået at være
Gud inkarneret.
Dette argument kan ikke holde til en nærmere forskning. Ikke alene argumenterer alle fire evangelier for
at Jesus Kristus er legemliggjort. Alle fire evangelier nævner det og
ikke mindst i en hymne i Fillipperbrevet 2:5-11 kaldet Carmen
Christi — erklæres: “han, som havde Guds skikkelse. regnede det
ikke for et rov at være lige med Gud,”
Disse vers henviser ganske klart til
passager i Det Gamle Testamente om Yahweh Esajas 45:22-23), men der
benyttes også et ikke Paulinsk sprogbrug og grammatisk struktur der
end ikke findes nogen steder i græsk sprog. Lærde konkluderede at
hymnen blev komponeret ved slutningen af 30. A.D., blot få år efter
Jesu genopstandelse og opstigning. Qureshi konkluderer at “det er
umuligt at argumentere for at Jesu guddommelighed var et senere
påfund.”
Muslimer argumenterer med at Jesus
aldrig erklærede direkte at han var Gud, og meget tydeligt betonede
af Faderen er større end han. Men dette argument overser den helt
klare kontekst i Jesu ord i Det Nye Testamente. I højdepunktet i
Markus Evangeliet bliver Jesus udspurgt af Sanhedrinet og han erklærer
åbenlyst; “Jeg er, og I vil se Menneskesønnen sidde ved magtens
højre hånd og komme med Himlens skyer.” Markus 14:62
Denne erklæring er en klar henvisning
til Daniel 7:13-14 og Salme 110:1, og hver af disse sektioner gør det
klart at “Menneskesønnen” vil få myndighed, ære og suveræn
magt der alene skyldes Gud. Sanhedrinet besluttede at dødsdomme
Jesus for disse ord, fordi han netop hævdede at være Gud.
Qureshi's bog går i mange detaljer med
disse argumenter, sammen med mange, mange flere og jeg kan ikke
anbefale den varmt nok. Hans forståelse af Islam er indsigtsfuld og
oplysende og bogen oplyser og uddyber hans værdsættelse af
Kristendommen så meget mere. Der er nogle fine kristne sandheder der
åbenbares ham fordi han enang var muslim, og kristne der læser denne
bog vil ikke blot få solide argumenter for deres tro, de vil også
forstå begge religioner langt bedre.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar